En åbenbaring til Johannes
19 Efter dette hørte jeg en høj lyd som fra en stor skare i himlen. De sagde: “Lovpris Jah!*+ Frelsen, æren og magten tilhører vores Gud, 2 for hans domme er sande og retfærdige.+ Han har eksekveret sin dom over den magtfulde prostituerede kvinde der har fordærvet jorden med sin seksuelle umoral,* og han har hævnet sine trælles blod, som er på hendes hænder.”*+ 3 Med det samme sagde de igen: “Lovpris Jah!*+ Og røgen fra hende bliver ved med at stige op i al evighed.”+
4 Og de 24 ældste+ og de fire levende skabninger+ kastede sig ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og sagde: “Amen! Lovpris Jah!”*+
5 Der lød også en stemme fra tronen som sagde: “Pris vores Gud, alle I hans trælle+ som frygter ham, både små og store.”+
6 Og jeg hørte noget der var som lyden af en stor skare og som lyden af brusende vandmasser og som lyden af kraftig torden. De sagde: “Lovpris Jah,*+ for Jehova* vores Gud, Den Almægtige,+ er begyndt at herske som konge!+ 7 Lad os glæde os og juble og give ham ære, for tiden er inde til Lammets bryllup, og hans hustru har gjort sig klar. 8 Ja, hun har fået lov til at klæde sig i skinnende, rent, fint linned – det fine linned står for de helliges retfærdige handlinger.”+
9 Englen sagde til mig: “Skriv: Lykkelige er de der er indbudt til aftensmåltidet ved Lammets bryllup.”+ Han sagde videre til mig: “Dette er sande ord fra Gud.” 10 Så kastede jeg mig ned for hans fødder for at tilbede ham. Men han sagde til mig: “Pas på! Gør det ikke!+ Jeg er kun en træl ligesom dig og dine brødre, der har fået den opgave at vidne om Jesus.+ Det er Gud du skal tilbede.+ Det at vidne om Jesus er jo formålet med alle profetier.”*+
11 Jeg så at himlen havde åbnet sig, og der var en hvid hest.+ Og han som sad på den, kaldes Trofast+ og Sand,+ og han dømmer og fører krig med retfærdighed.+ 12 Hans øjne er som en ildflamme,+ og på hovedet har han mange diademer.* Han har et navn skrevet på sig som han selv og ingen andre kender. 13 Han har en yderklædning på der er stænket med blod, og han kaldes Guds Ord.+ 14 Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste, og de var klædt i hvidt, rent, fint linned. 15 Af hans mund udgår der et langt, skarpt sværd+ som han vil slå nationerne med, og han vil straffe* dem med en jernstav.+ Han træder også Den Almægtige Guds brændende vredes vinperse.+ 16 På hans yderklædning, ja, på hans hofte, er der skrevet et navn: kongers Konge og herrers Herre.+
17 Jeg så også en anden engel, som stod i solen, og han råbte med kraftig stemme til alle fuglene som flyver midt på himlen:* “Kom, saml jer til Guds store aftensmåltid+ 18 så I kan æde kød af konger, militære ledere og stærke mænd,+ kød af heste og af dem der sidder på dem,+ og kød af alle mennesker, både frie og trælle, små og store.”
19 Og jeg så at vilddyret, jordens konger og deres hære var samlet for at føre krig mod ham der sad på hesten, og mod hans hær.+ 20 Men vilddyret blev grebet sammen med den falske profet,+ ham der havde gjort tegn for øjnene af vilddyret og ved hjælp af tegnene havde vildledt alle som modtog vilddyrets mærke+ og tilbad dets billede.+ Mens de begge var i live, blev de kastet i ildsøen som brænder med svovl.+ 21 De andre blev dræbt med det lange sværd som udgik af munden på ham der sad på hesten.+ Og alle fuglene spiste sig mætte i deres kød.+