Fjerde Mosebog

35 På Moabs ørkensletter ved Jordanfloden,+ over for Jeriko, sagde Jehova videre til Moses: 2 “Sig til israelitterne at de i deres område* skal give levitterne byer at bo i.+ De skal også give levitterne græsmarkerne rundt om byerne.+ 3 De skal bo i byerne, og græsmarkerne er til deres kvæg, til alle deres andre dyr og til deres udstyr. 4 Græsmarkerne rundt om de byer I giver levitterne, skal strække sig 1.000 alen* ud fra bymuren hele vejen rundt. 5 Uden for byen skal I udmåle 2.000 alen på østsiden, 2.000 alen på sydsiden, 2.000 alen på vestsiden og 2.000 alen på nordsiden, med byen i midten. Det er de græsmarker der skal høre til deres byer.

6 De byer I giver til levitterne, skal være 6 tilflugtsbyer,+ som en drabsmand kan flygte til,+ og desuden 42 andre byer. 7 I skal i alt give levitterne 48 byer, med de græsmarker der hører til.+ 8 De byer I giver dem, skal tages fra israelitternes område.+ Fra de store grupper skal I tage mange, og fra de små grupper skal I tage få.+ Hver gruppe skal give nogle af sine byer til levitterne i forhold til det område den får som arv.”

9 Jehova sagde videre til Moses: 10 “Sig til israelitterne: ‘I skal nu gå over Jordan til Kanaan.+ 11 I skal vælge byer der ligger bekvemt for jer, og de skal være tilflugtsbyer som den der uforsætligt slår nogen* ihjel, kan flygte til.+ 12 I de byer skal drabsmanden søge tilflugt for blodhævneren+ så han ikke skal dø før han er blevet stillet for forsamlingens domstol.+ 13 Det er formålet med de seks tilflugtsbyer I udpeger. 14 I skal udpege tre byer som tilflugtsbyer på denne side af Jordanfloden+ og tre byer i Kanaan.+ 15 I de seks byer kan israelitterne og udlændingen+ og indvandreren iblandt dem søge tilflugt. Den der uforsætligt slår nogen* ihjel, kan flygte dertil.+

16 Men hvis nogen slår en anden med et jernredskab så han dør, er han en morder. Og en morder skal dø.+ 17 Hvis han slår ham med en sten man kan dræbe med, så han dør, er han en morder. Og en morder skal dø. 18 Hvis han slår ham med et træredskab som man kan dræbe med, så han dør, er han en morder. Og en morder skal dø.

19 Det er blodhævneren der skal dræbe morderen. Når han møder ham, skal han slå ham ihjel. 20 Hvis en dør fordi nogen i had har skubbet til ham eller i ond hensigt* har kastet noget efter ham+ 21 eller nogen i had har slået ham med hånden og han dør, skal den der slog ham, dø. Han er en morder. Blodhævneren skal slå morderen ihjel når han møder ham.

22 Men hvis han kommer til at skubbe til ham og det ikke er i had, eller hvis han kaster et eller andet redskab mod ham uden at have onde hensigter,*+ 23 eller hvis han ikke har set ham og han er skyld i at en sten rammer ham, og han ikke er en fjende og personen dør, 24 så skal forsamlingen følge disse bestemmelser når de dømmer mellem drabsmanden og blodhævneren.+ 25 Forsamlingen skal redde drabsmanden fra blodhævneren og føre ham tilbage til den tilflugtsby han var flygtet til, og han skal bo i den indtil ypperstepræsten som er salvet med den hellige olie,+ dør.

26 Men hvis drabsmanden går uden for grænsen til den tilflugtsby han er flygtet til, 27 og blodhævneren finder ham uden for grænsen til hans tilflugtsby og dræber drabsmanden, har han ingen blodskyld. 28 Drabsmanden skal nemlig bo i sin tilflugtsby indtil ypperstepræsten dør. Men når ypperstepræsten er død, kan han vende tilbage til sin egen jordlod.+ 29 Det skal være en juridisk ordning for jer i generation efter generation overalt hvor I bor.

30 Enhver der slår en anden* ihjel, skal henrettes som morder+ på grundlag af flere vidners forklaring;*+ men ingen* kan blive henrettet på grundlag af ét vidnes udsagn. 31 I må ikke tage imod en løsesum for en morders liv. Han fortjener at dø og skal straffes med døden.+ 32 Og I må ikke tage imod en løsesum for en der er flygtet til en tilflugtsby, og give ham mulighed for at vende hjem til sin jord inden ypperstepræsten dør.

33 I må ikke besmitte det land I bor i. Blod besmitter nemlig landet,+ og der kan ikke skaffes soning for det blod der er blevet udgydt i landet. Det kan kun ske med blodet af den der har udgydt det.+ 34 Du må ikke besmitte det land I bor i, der hvor jeg har min bolig; for jeg, Jehova, bor midt iblandt Israels folk.’”+