Ordsprogene
18 Den der isolerer sig, er kun optaget af sine egne ønsker;
han forkaster* al praktisk visdom.
2 Den tåbelige er ikke interesseret i at få indsigt;
han vil hellere komme frem med det han selv har i hjertet.+
3 Når der kommer et ondt menneske, kommer der også foragt,
og sammen med vanære er der skam.+
4 Ordene i en mands mund er som dybe vande.+
Visdommens kilde er en rislende bæk.
7 Den tåbeliges mund bliver hans ruin,+
og hans læber er til fare for hans liv.
9 Den der er doven med sit arbejde,
er bror til den der ødelægger.+
10 Jehovas navn er et stærkt tårn;+
den retfærdige løber derind og bliver beskyttet.*+
11 Den riges velstand er hans befæstede by;
i hans fantasi er den som en mur der beskytter ham.+
13 En der udtaler sig i en sag før han hører alle kendsgerninger,
er tåbelig og vil blive ydmyget.+
14 Et menneskes livsmod kan holde det oppe under sygdom,+
15 Den kloges hjerte har lyst til kundskab,+
og den vises øre lytter efter kundskab.
16 En mands gave baner vejen for ham;+
den giver ham adgang til betydningsfulde mennesker.
17 Den første der fremfører en sag, ser ud til at have ret+
19 En bror der føler sig krænket, er sværere at overvinde end en befæstet by,+
og nogle diskussioner er lige så fastlåste som porten til en fæstning.+
20 En mands tale* kan bære frugt så hans mave bliver fyldt;+
han bliver mættet af den afgrøde hans læber frembringer.
21 Både død og liv er i tungens magt;+
de der elsker at bruge tungen, kommer til at spise dens frugt.+
23 Den fattige beder beskedent om hjælp,
men den rige svarer ham hårdt.