Anden Krønikebog

34 Josija+ var otte år da han blev konge, og han regerede 31 år i Jerusalem.+ 2 Han gjorde det der var rigtigt i Jehovas øjne, og fulgte i sin forfar Davids fodspor uden at afvige fra dem, hverken til højre eller til venstre.

3 I sit 8. regeringsår, mens han endnu var en dreng, begyndte han at søge sin forfar Davids Gud.+ Og i det 12. år begyndte han at rense Juda og Jerusalem+ for offerhøjene+ og de hellige pæle,* gudebillederne+ og de støbte statuer.* 4 Desuden rev man baalernes altre ned mens han så på det, og røgelsesstanderne som stod på dem, huggede han i stykker. Han knuste også de hellige pæle,* gudebillederne og de støbte statuer* og malede dem til støv og strøede det ud over de grave hvor de der havde ofret til dem, lå begravet.+ 5 Præsternes knogler brændte han på deres altre.+ Sådan rensede han Juda og Jerusalem.

6 Også i byerne i Manasse, Efraim,+ Simeon og helt til Naftali og i ruinerne omkring dem 7 rev han altrene ned og knuste de hellige pæle* og billedstøtterne+ og malede dem til støv. Og alle røgelsesstanderne i hele Israel huggede han i stykker.+ Så vendte han hjem til Jerusalem.

8 I sit 18. regeringsår, da han havde renset landet og templet,* sendte han Shafan,+ Asaljas søn, og bykommandanten Maaseja og historieskriveren* Joa, Joakaz’ søn, hen for at reparere sin Gud Jehovas hus.+ 9 De kom til ypperstepræsten Hilkija med de penge der var blevet bragt til Guds hus, de penge som de levitter der var dørvogtere, havde indsamlet fra Manasse, Efraim og resten af Israel+ og fra Juda, Benjamin og Jerusalems indbyggere. 10 Så gav de pengene til dem der førte tilsyn med arbejdet i Jehovas hus. De der udførte arbejdet i Jehovas hus, brugte dem så til at reparere huset og sætte det i stand. 11 De gav dem til håndværkerne og bygningsarbejderne så de kunne købe tilhuggede sten og tømmer til understøtning samt bjælker til genopbygning af de huse som Judas konger havde ladet forfalde.+

12 Og mændene udførte trofast arbejdet.+ Levitterne Jahat og Obadja, der var meraritter,+ og Zekarja og Meshullam, der var kehatitter,+ var udnævnt som deres tilsynsmænd. Alle de levitter der var dygtige musikere,+ 13 var sat over arbejdsmændene* og førte tilsyn med dem der udførte alle slags opgaver. Andre levitter var sekretærer, embedsmænd og portvagter.+

14 Da man hentede de penge der var bragt til Jehovas hus,+ fandt præsten Hilkija bogen med Jehovas Lov,+ som var givet gennem Moses.*+ 15 Hilkija sagde til sekretæren Shafan: “Jeg har fundet Lovbogen i Jehovas hus.” Så gav Hilkija bogen til Shafan. 16 Shafan tog så bogen med ind til kongen og sagde til ham: “Dine tjenere gør alt det de har fået besked på. 17 De har samlet de penge sammen* der fandtes i Jehovas hus, og de har udleveret dem til tilsynsmændene og til dem der udfører arbejdet.” 18 Sekretæren Shafan sagde også til kongen: “Præsten Hilkija har givet mig en bog.”+ Så begyndte Shafan at læse op af den for kongen.+

19 Så snart kongen hørte ordene i Loven, flængede han sit tøj.+ 20 Kongen gav så Hilkija og Ahikam,+ Shafans søn, og Abdon, Mikas søn, og sekretæren Shafan og kongens tjener Asaja denne befaling: 21 “Gå hen og spørg Jehova for mig og for dem der er tilbage i Israel og Juda, angående ordene i den bog der er blevet fundet. Jehovas vrede der vil komme over os, er nemlig stor, for vores forfædre har ikke overholdt Jehovas ord og rettet sig efter alt det der står i bogen.”+

22 Så gik Hilkija og de andre som kongen havde sendt, hen til profetinden Hulda.+ Hun var gift med Shallum, som var søn af Harhas’ søn Tikva, og som førte tilsyn med garderoben. Hun boede i den nye* del af Jerusalem, og der talte de med hende.+ 23 Hun sagde til dem: “Jehova, Israels Gud, siger: ‘Sig til den mand der sendte jer til mig: 24 “Jehova siger: ‘Jeg vil ramme dette sted og dets indbyggere med ulykke,+ ja, med alle de forbandelser der står skrevet i den bog+ de har læst op af for Judas konge. 25 De har nemlig svigtet mig.+ De lader røgen fra deres ofre stige op til andre guder, og de krænker mig+ med alle deres handlinger. Derfor vil min vrede komme over stedet her, og den kan ikke slukkes.’”+ 26 Men sig til Judas konge, der har sendt jer for at bede Jehova om råd: “Jehova, Israels Gud, siger med hensyn til de ord du hørte:+ 27 ‘Dit hjerte var modtageligt,* og du ydmygede dig foran Gud da du hørte hans ord om stedet her og dets indbyggere. Du ydmygede dig foran mig og flængede dit tøj og græd foran mig. Af den grund har jeg lyttet til dig,+ erklærer Jehova. 28 Det er derfor du skal samles til dine forfædre* og vil blive lagt i din grav i fred så du ikke kommer til at se al den ulykke som jeg bringer over stedet her og dets indbyggere.’”’”+

Det svar bragte de så til kongen. 29 Kongen sendte nu bud og tilkaldte alle Judas og Jerusalems ældste.+ 30 Derefter gik kongen op til Jehovas hus sammen med alle mændene i Juda, alle indbyggerne i Jerusalem, præsterne, levitterne – hele folket, både gamle og unge. Han læste alt det der stod skrevet i pagtsbogen der var blevet fundet i Jehovas hus, højt for dem.+ 31 Kongen stillede sig på sin plads og indgik en pagt*+ med Jehova om at han ville følge Jehova og holde hans bud, hans påmindelser og hans bestemmelser af hele sit hjerte og af hele sin sjæl*+ ved at overholde ordene i den pagt der stod skrevet i bogen.+ 32 Desuden fik han alle dem der var i Jerusalem og Benjamin, til at gå med til at overholde pagten. Og Jerusalems indbyggere handlede efter Guds, deres forfædres Guds, pagt.+ 33 Josija fjernede så alle de afskyelige ting* fra alle de områder der tilhørte israelitterne,+ og han fik alle i Israel til at tjene deres Gud Jehova. Så længe han levede,* fortsatte de med at følge Jehova, deres forfædres Gud.