Esajas
63 Hvem er det der kommer fra Edom,+
fra Bosra,+ klædt i farvestrålende* klæder,
i en prægtig dragt,
og som kommer marcherende med vældig styrke?
“Det er mig, den der taler i retfærdighed,
den der har stor magt til at frelse.”
2 Hvorfor er din dragt rød,
og hvorfor er dine klæder som persetræderens?+
3 “Jeg har trådt persekarret helt alene.
Ingen fra folkeslagene var sammen med mig.
Jeg trådte dem ned i min vrede,
blev ved med at trampe på dem i min harme.+
Min dragt blev plettet af deres blod,
og alle mine klæder er blevet sprøjtet til.
4 I mit hjerte har jeg besluttet mig for hævnens dag,+
mine løskøbtes år er kommet.
5 Jeg så mig om, men der var ingen til at hjælpe.
Jeg undrede mig over at ingen tilbød deres støtte.
Men min arm sikrede mig sejren,*+
og min vrede støttede mig.
6 Jeg trampede folkeslag ned i min harme;
jeg lod dem drikke sig fulde i min vrede+
og hældte deres blod ud på jorden.”
7 Jeg vil minde om det Jehova har gjort i sin loyale kærlighed,
alle Jehovas prisværdige gerninger,
på grund af alt det Jehova har gjort for os,+
de mange gode ting han har gjort for Israels hus
i sin barmhjertighed og sin store loyale kærlighed.
8 Han sagde: “De er virkelig mit folk, sønner der ikke vil vise sig illoyale.”*+
Og derfor blev han deres Frelser.+
9 Alt det der smertede dem, smertede ham,+
og hans eget personlige sendebud* frelste dem.+
I sin kærlighed og medfølelse løskøbte han dem;+
han løftede dem op og bar dem i alle fortidens dage.+
10 Men de gjorde oprør+ og bedrøvede hans hellige ånd.+
Så blev han deres fjende,+
og han kæmpede mod dem.+
11 Nu huskede de tilbage på fortiden,
på hans tjener Moses’ tid:
“Hvor er den der førte dem gennem havet+ sammen med sin hjords hyrder?+
Hvor er den der indgav ham sin hellige ånd,+
12 den der lod sin herlige arm støtte Moses’ højre hånd,+
den der skilte vandene foran dem+
for at skabe sig et evigt navn,+
13 den der lod dem vandre midt gennem de brusende vandmasser,*
så de gik uden at snuble,
som en hest i det åbne landskab?*
14 Som når husdyr bliver sat på græs i dalen,
sådan gav Jehovas ånd dem hvile.”+
Ja, sådan ledte du dit folk
15 Se ned fra himlen,
se ned fra din ophøjede og herlige* bolig.
Hvor er din brændende iver og din styrke,
din inderlige medfølelse*+ og din barmhjertighed?+
Det har du holdt tilbage fra mig.
16 Du er vores Far;+
selv hvis Abraham ikke ville kendes ved os
og Israel ikke ville vide af os,
er du, Jehova, vores Far.
“Vores Løskøber fra ældgammel tid” er dit navn.+
17 Hvorfor, Jehova, lader du os* fare vild fra dine veje?
Hvorfor lader du vores hjerter blive hårde* så vi ikke frygter dig?+
Vend om for dine tjeneres skyld,
18 Dit hellige folk ejede landet en kort tid,
men vores fjender har nedtrådt din helligdom.+
19 I alt for lang tid har vi været som nogle du ikke herskede over,
som nogle der aldrig har været kaldt ved dit navn.