Ordsprogene

27 Pral ikke af det du vil gøre i morgen,

for du ved ikke hvad dagen vil bringe.*+

 2 Lad en anden,* og ikke din egen mund, rose dig;

lad andre,* og ikke dine egne læber, give dig ros.+

 3 En sten er tung, og sand vejer meget,

men tungere end begge dele er den irritation en tåbelig person fremkalder.+

 4 Raseri kan være voldsomt, og vrede kan komme som en oversvømmelse,

men hvem kan stille noget op imod jalousi?+

 6 De sår man får af en ven, er givet i trofasthed,+

men en fjende giver mange kys.*

 7 Den der er mæt, har ikke engang lyst til* honning fra bikagen,

men for den sultne smager selv det bitre sødt.

 8 Som en fugl der flyver væk* fra sin egen rede,

er en mand der forlader sit hjem.

 9 Olie og røgelse gør hjertet glad;

det samme gør en god ven der giver velmente råd.+

10 Svigt ikke din ven eller din fars ven.

Tag ikke hen til din brors hus når du rammes af ulykke,

for en nabo i nærheden er bedre end en bror langt væk.+

11 Vær vis, min søn, og glæd mit hjerte,+

så jeg kan give et svar til den der håner mig.+

12 Den kloge ser faren og søger i sikkerhed;+

de uerfarne går bare videre og må tage følgerne.*

13 Tag en mands klædning fra ham hvis han har stillet sikkerhed for en fremmed;

kræv pant af ham hvis det var for en fremmed kvinde.*+

14 Hvis en kommer med en højrøstet morgenhilsen for at velsigne en anden,

virker det som en forbandelse.

16 Den der kan styre hende, kan styre vinden,

og han kan holde olie fast i sin højre hånd.

17 Som jern skærper jern,

sådan skærper en mand sin ven.*+

18 Den der passer og plejer et figentræ, kan spise af dets frugter,+

og den der tager sig godt af sin herre, vil blive æret.+

19 Som et ansigt spejles i vand,

sådan spejler et menneskes hjerte sig i en andens hjerte.

20 Graven og ødelæggelsens sted* bliver aldrig mætte,+

og et menneskes øjne bliver heller aldrig mætte.

21 Sølv kommer i smeltediglen, og guld kommer i ovnen;+

et menneske bliver prøvet af den ros han får.*

22 Selv hvis du stødte en tåbelig person i en morter

ligesom man støder korn,

ville du ikke få hans tåbelighed ud af ham.

Pas godt på* dine får,+

24 for rigdom varer ikke evigt,+

og en krone* bliver ikke altid givet videre til næste generation.

25 Det grønne græs forsvinder, nyt græs spirer frem,

og på bjergene bliver hø til foder samlet ind.

26 Af de unge vædderes uld kan du lave tøj,

for gedebukkenes pris kan du købe en mark.

27 Og der vil være rigeligt med gedemælk til dig,

nok til at give din familie og dine tjenestepiger mad.