Første Samuelsbog

25 Senere døde Samuel,+ og hele Israel samledes for at sørge over ham og begrave ham ved hans hus i Rama.+ Derefter tog David ned til Parans ørken.

2 Nu var der en mand i Maon+ som havde sine dyr i Karmel.*+ Manden var meget rig og ejede 3.000 får og 1.000 geder. På det tidspunkt var han ved at klippe sine får i Karmel. 3 Han hed Nabal,+ og hans hustru hed Abigajil.+ Hun var en klog og smuk kvinde, men manden, der var kalebit,+ var hård og opførte sig dårligt.+ 4 Ude i ørkenen hørte David at Nabal var ved at klippe sine får, 5 så David sendte ti unge mænd til ham, og han sagde til dem: “Gå til Karmel, og når I kommer til Nabal, så hils ham fra mig, og spørg ham om han har det godt. 6 Sig så: ‘Må du få et langt liv. Fred være med dig og din husstand og alt hvad der er dit. 7 Jeg hører at du er i gang med at klippe får. Da dine hyrder var sammen med os, generede vi dem ikke,+ og de mistede ikke noget i al den tid de var i Karmel. 8 Spørg dine unge mænd, så kan de bekræfte det. Jeg beder dig, vis mine unge mænd venlighed, for det er en glædelig tid* vi kommer på. Giv dine tjenere og din søn David hvad du kan undvære.’”+

9 Davids unge mænd gik så til Nabal og overbragte Davids hilsen. Da de var færdige, 10 sagde Nabal til Davids tjenere: “Hvem er David, og hvem er Isajs søn? Nu om dage er der så mange tjenere der stikker af fra deres herrer.+ 11 Skulle jeg give mit brød og mit vand og det kød jeg har slagtet til mine fåreklippere, til nogle mænd som ingen ved hvor er fra?”

12 Så vendte de unge mænd tilbage til David og fortalte ham alt hvad der var blevet sagt. 13 David sagde straks til sine mænd: “Spænd jeres sværd om jer!”+ Så spændte de alle sammen deres sværd om sig, og David spændte også sit sværd om sig, og cirka 400 mand fulgte med David, mens 200 blev ved oppakningen.

14 En af tjenerne meddelte i mellemtiden Abigajil, Nabals hustru: “David sendte nogle sendebud fra ørkenen for at ønske vores herre alt godt, men han overfusede dem.+ 15 Mændene behandlede os rigtig godt. De generede os aldrig, og vi mistede ikke noget som helst i al den tid vi var sammen med dem ude på markerne.+ 16 De var som en beskyttende mur omkring os, både nat og dag, al den tid vi var sammen med dem og vogtede hjorden. 17 Så beslut nu hvad du vil gøre, for det vil helt sikkert ende med at vores herre og hans hus bliver ramt af en katastrofe,+ og han er så forfærdeligt* et menneske+ at han ikke er til at tale med.”

18 Abigajil+ skyndte sig at tage 200 brød, to store krukker vin, fem slagtede får, fem sea* ristet korn, 100 rosinkager og 200 figenkager, og hun læssede det hele på æslerne.+ 19 Derefter sagde hun til sine tjenere: “Gå i forvejen, så følger jeg efter.” Men hun sagde ikke noget til sin mand, Nabal.

20 Da hun kom ridende ned på sit æsel, skjult af bjerget, mødte hun David og hans mænd, der kom ned mod hende. 21 David havde sagt: “Det var forgæves at jeg i ørkenen beskyttede alt hvad der tilhørte den fyr. Han har ikke mistet noget af det han ejer,+ og alligevel gengælder han godt med ondt.+ 22 Må Gud straffe Davids fjender* hårdt hvis jeg lader en eneste af hans mænd* overleve til i morgen.”

23 Da Abigajil fik øje på David, sprang hun straks af æslet og faldt på knæ foran David og bøjede sig mod jorden. 24 Så kastede hun sig ned for hans fødder og sagde: “Min herre, lad mig bære skylden; lad din tjenestepige tale til dig, og lyt til hvad din tjenestepige har at sige. 25 Herre, tag dig ikke af denne forfærdelige Nabal,+ for han lever op til sit navn. Nabal* hedder han, og han er virkelig tåbelig. Men jeg, din tjenestepige, så ikke de unge mænd du sendte, herre. 26 Og nu, herre – så sandt Jehova lever, og så sandt du lever – det er Jehova der har forhindret dig+ i at pådrage dig blodskyld+ og i selv at tage hævn.* Må dine fjender og de der søger at skade dig, herre, blive som Nabal. 27 Lad nu denne gave*+ som din tjenestepige har taget med til dig, blive givet til de unge mænd der følger dig, herre.+ 28 Tilgiv din tjenestepiges overtrædelse. Jehova vil helt sikkert give min herre et varigt hus,+ for det er Jehovas krige min herre kæmper,+ og der er ikke blevet fundet noget ondt hos dig i al den tid du har levet.+ 29 Når nogen står frem for at forfølge dig og tage dit liv, herre, så skal dit liv ligge trygt i livets pose hos Jehova din Gud, men dine fjenders liv vil han slynge bort som sten fra en slynge. 30 Og når Jehova har gjort alt det gode som han har lovet dig, herre, og han udnævner dig til leder over Israel,+ 31 vil du ikke skulle angre eller fortryde* at have udgydt blod uden grund og at have taget hævn,*+ herre. Men når Jehova gør godt mod dig, herre, så husk din tjenestepige.”

32 David svarede Abigajil: “Pris Jehova, Israels Gud, der sendte dig ud for at møde mig i dag! 33 Og velsignet være din sunde fornuft! Må du blive velsignet fordi du har hindret mig i at pådrage mig blodskyld+ og i selv at tage hævn.* 34 Så sandt Jehova, Israels Gud, lever, ham der har forhindret mig i at gøre dig ondt+ – hvis du ikke havde skyndt dig at komme mig i møde,+ ville der ikke have været en eneste af Nabals mænd* tilbage i morgen.”+ 35 Så tog David imod det hun havde med til ham, og han sagde: “Gå hjem i fred. Jeg har lyttet til dig, og jeg vil gøre som du har bedt mig om.”

36 Senere vendte Abigajil tilbage til Nabal, der festede som en konge i sit hus. Han* var i godt humør, og han var så beruset som man kan blive. Hun fortalte ham ikke noget som helst før det blev lyst om morgenen. 37 Om morgenen, da Nabal var blevet ædru, fortalte hun ham hvad der var sket. Hans hjerte blev som en død mands, og han lå som forstenet. 38 Omkring ti dage senere slog Jehova Nabal, og han døde.

39 Da David hørte at Nabal var død, sagde han: “Pris Jehova, som har ført min sag+ mod Nabal+ efter hans grove fornærmelser og har forhindret sin tjener i at gøre noget ondt!+ Jehova har ladet Nabals ondskab komme over hans eget hoved.” Så sendte David bud for at fri til Abigajil. 40 Davids tjenere kom til Abigajil i Karmel og sagde til hende: “David har sendt os til dig fordi han gerne vil have dig til hustru.” 41 Hun rejste sig straks og bøjede sig med ansigtet mod jorden og sagde: “Jeg er villig til at være en tjenestepige der vasker min herres tjeneres fødder.”+ 42 Derefter rejste Abigajil+ sig hurtigt og tog med Davids sendebud. Hun red på sit æsel, og fem af hendes tjenestepiger gik bag hende. Og hun blev Davids hustru.

43 David havde også giftet sig med Akinoam+ fra Jizreel,+ og begge kvinder blev hans hustruer.+

44 Men Saul havde givet sin datter Mikal,+ Davids hustru, til Palti.+ Han var søn af Lajish, som var fra Gallim.