TREDJE MOSEBOG

1 Og Jehova kaldte på Moses og talte til ham fra mødeteltet:+ 2 “Sig til israelitterne:* ‘Hvis nogen af jer vil give en offergave til Jehova fra husdyrene, skal I give en okse, et får eller en ged.+

3 Hvis hans offergave er et brændoffer af okserne, skal han give et sundt handyr.+ Han skal af egen fri vilje+ føre det frem for Jehova ved indgangen til mødeteltet. 4 Han skal lægge sin hånd på brændofrets hoved, og hans offergave vil blive godkendt og skaffe ham soning.

5 Så skal ungtyren slagtes foran Jehova, og Arons sønner, præsterne,+ skal frembære blodet og stænke blodet på alle sider af altret,+ som står ved indgangen til mødeteltet. 6 Brændofret skal flås og parteres.+ 7 Arons sønner, præsterne, skal komme ild på altret+ og lægge brænde på ilden. 8 De skal lægge stykkerne af offergaven+ sammen med hovedet og nyrefedtet på brændet over ilden på altret. 9 Dets indvolde og skanke skal vaskes med vand, og præsten skal brænde det hele på altret som et brændoffer så der stiger røg op. Det er et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova.+

10 Hvis han ofrer et brændoffer der er taget fra de unge væddere eller gedekiddene,+ skal han give et sundt handyr.+ 11 Det skal slagtes ved altrets nordside foran Jehova, og Arons sønner, præsterne, skal stænke dets blod på alle sider af altret.+ 12 Han skal partere det, og præsten skal lægge stykkerne sammen med dets hoved og dets nyrefedt på brændet over ilden på altret. 13 Han skal vaske indvoldene og skankene med vand, og præsten skal bringe det hele som et offer så der stiger røg op fra altret. Det er et brændoffer, et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova.

14 Men hvis han ofrer fugle som et brændoffer til Jehova, skal han bringe turtelduer eller dueunger som sin offergave.+ 15 Præsten skal bringe den hen til altret og knibe dens hoved af og få røg til at stige op fra altret, men blodet skal han lade løbe ud på altrets side. 16 Han skal fjerne dens kro og dens fjer og kaste det ved siden af altret, mod øst, der hvor asken* ligger.+ 17 Han skal rive den op ved dens vinger uden at dele den i to dele. Derefter skal præsten brænde den på altret så der stiger røg op. Det er et brændoffer, et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova.

2 Hvis nogen vil give et kornoffer+ til Jehova, skal hans offergave bestå af fint mel, og han skal hælde olie over det og komme røgelse* på det.+ 2 Så skal han bringe det til Arons sønner, præsterne, og præsten skal tage en håndfuld af det fine mel og olien og al røgelsen,* og han skal brænde det som et deloffer*+ så der stiger røg op fra altret. Det er et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova. 3 Resten af kornofret tilhører Aron og hans sønner+ og er en højhellig+ del af ildofrene til Jehova.

4 Hvis du vil give et kornoffer som er bagt i en ovn, skal det være af fint mel, enten usyrnede ringformede brød tilsat olie eller usyrnede fladbrød penslet med olie.+

5 Hvis din offergave er et kornoffer fra bagepladen,+ skal det være usyrnet og af fint mel tilsat olie. 6 Det skal brækkes i stykker, og du skal hælde olie over det.+ Det er et kornoffer.

7 Hvis din offergave er et kornoffer tilberedt i en gryde, skal det laves af fint mel med olie. 8 Du skal bringe kornofret som er lavet af disse ting, til Jehova og overlade det til præsten, som skal bringe det hen til altret. 9 Og præsten skal tage noget af kornofret og brænde det som et deloffer*+ så der stiger røg op fra altret. Det er et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova.+ 10 Det der er tilbage af kornofret, tilhører Aron og hans sønner og er en højhellig del af ildofrene til Jehova.+

11 Intet kornoffer som I giver til Jehova, må være syrnet,+ for I må ikke brænde nogen som helst surdej eller honning som et ildoffer til Jehova.

12 I kan frembære dem for Jehova som en offergave af den første afgrøde,+ men de må ikke brændes på altret som en behagelig* duft.

13 Alle offergaver skal du krydre med salt; og der må ikke mangle salt på dit kornoffer, for saltet minder dig om din pagt med Gud. Du skal ofre salt sammen med alle dine offergaver.+

14 Hvis det kornoffer du bringer til Jehova, er af den første modne afgrøde, skal du give nymodent korn* ristet over ild, groftmalede nymodne kerner, som kornoffer af din første modne afgrøde.+ 15 Du skal komme olie på det og lægge røgelse* på det. Det er et kornoffer. 16 Præsten skal brænde det som et deloffer,*+ det vil sige nogle af dets groftmalede kerner og olien med røgelsen, så der stiger røg op som et ildoffer til Jehova.

3 Hvis hans offergave er et fællesskabsoffer,*+ og hvis han tager det af okserne, hvad enten det er et handyr eller et hundyr, skal det være et sundt dyr han bringer frem for Jehova. 2 Han skal lægge sin hånd på offerdyrets hoved, og det skal slagtes ved indgangen til mødeteltet. Arons sønner, præsterne, skal stænke dets blod på alle sider af altret. 3 Han skal bringe noget af fællesskabsofret som et ildoffer til Jehova:+ fedtet+ der dækker indvoldene, alt fedtet på selve indvoldene 4 og begge nyrerne med fedtet der sidder på dem ved lænderne. Han skal også fjerne fedtet på leveren sammen med nyrerne.+ 5 Arons sønner skal brænde det på altret oven på brændofret over brændet på ilden så der stiger røg op;+ det er et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova.+

6 Hvis han ofrer et får eller en ged som et fællesskabsoffer til Jehova, skal han bringe et sundt handyr eller hundyr.+ 7 Hvis det er en ung vædder han bringer som offer, skal han føre den frem for Jehova. 8 Han skal lægge sin hånd på offerdyrets hoved, og det skal slagtes foran mødeteltet. Arons sønner skal stænke dets blod på alle sider af altret. 9 Han skal bringe fedtet fra fællesskabsofret som et ildoffer til Jehova.+ Han skal fjerne hele fedthalen tæt ved rygraden, fedtet der dækker indvoldene, alt fedtet på selve indvoldene 10 og begge nyrerne med fedtet der sidder på dem ved lænderne. Han skal også fjerne fedtet på leveren sammen med nyrerne.+ 11 Og præsten skal brænde det som føde* så der stiger røg op fra altret, et ildoffer til Jehova.+

12 Hvis hans offergave er en ged, skal han føre den frem for Jehova. 13 Han skal lægge sin hånd på dens hoved, og den skal slagtes foran mødeteltet, og Arons sønner skal stænke dens blod på alle sider af altret. 14 Den del han skal give som et ildoffer til Jehova, er fedtet der dækker indvoldene, alt fedtet på selve indvoldene+ 15 og begge nyrerne med fedtet der sidder på dem ved lænderne. Han skal også fjerne fedtet på leveren sammen med nyrerne. 16 Præsten skal brænde det som føde* så der stiger røg op fra altret. Det er et ildoffer med en behagelig* duft. Alt fedtet tilhører Jehova.+

17 Dette er en varig ordning i kommende generationer overalt hvor I bor: I må ikke spise noget som helst fedt eller noget som helst blod.’”+

4 Jehova fortsatte med at tale til Moses: 2 “Sig til israelitterne: ‘Hvis nogen synder uden at vide det+ og gør nogen af de ting som Jehova har befalet at man ikke må gøre, gælder følgende:

3 Hvis den salvede præst+ synder+ og bringer skyld over folket, skal han give en sund ungtyr til Jehova som et syndoffer for den synd han har begået.+ 4 Han skal føre tyren hen til mødeteltets indgang+ foran Jehova og lægge hånden på tyrens hoved, og han skal slagte tyren foran Jehova.+ 5 Så skal den salvede præst+ tage noget af tyrens blod og bringe det ind i mødeteltet; 6 og præsten skal dyppe sin finger i blodet+ og stænke noget af blodet syv gange+ foran Jehova ved helligdommens forhæng. 7 Præsten skal også komme noget af blodet på hornene af altret med den vellugtende røgelse,+ det som står foran Jehova i mødeteltet; og resten af tyrens blod skal han hælde ud ved foden af brændofferaltret,+ som står ved indgangen til mødeteltet.

8 Han skal så fjerne alt fedtet fra syndoffertyren, altså fedtet der dækker indvoldene, og det fedt der er på selve indvoldene, 9 og begge nyrerne med fedtet der sidder på dem ved lænderne. Og han skal fjerne fedtet på leveren sammen med nyrerne.+ 10 Det er det samme man fjerner fra en tyr der bringes som fællesskabsoffer.+ Og præsten skal brænde det på brændofferaltret.

11 Men tyrens hud og alt dens kød og dens hoved, dens skanke, dens indvolde og dens tarmindhold+ 12 – resten af tyren – skal han få bragt uden for lejren til et rent sted, der hvor asken* hældes ud, og han skal brænde det på et bål.+ Det skal brændes der hvor asken hældes ud.

13 Hvis hele Israels folk uforsætligt har begået en synd og er skyldige,+ men menigheden ikke var klar over at de havde gjort noget som Jehova har befalet at man ikke må gøre,+ 14 og synden så bliver kendt, skal menigheden give en ungtyr som syndoffer og føre den hen foran mødeteltet. 15 Folkets ældste skal lægge deres hænder på tyrens hoved foran Jehova, og tyren skal slagtes foran Jehova.

16 Derefter skal den salvede præst bringe noget af tyrens blod ind i mødeteltet. 17 Præsten skal dyppe sin finger i blodet og stænke noget af det syv gange foran Jehova ved forhænget.+ 18 Så skal han komme noget af blodet på hornene af altret+ foran Jehova, det som er i mødeteltet; og resten af blodet skal han hælde ud ved foden af brændofferaltret, som er ved indgangen til mødeteltet.+ 19 Han skal fjerne alt fedtet fra tyren og brænde det så der stiger røg op fra altret.+ 20 Han skal gøre det samme med tyren som han gjorde med den anden syndoffertyr. Sådan skal præsten gøre for at de kan blive forsonet med Gud,+ og de vil blive tilgivet. 21 Han skal få bragt tyren uden for lejren og brænde den, sådan som han brændte den første tyr.+ Det er et syndoffer for menigheden.+

22 Når en høvding+ uforsætligt synder ved at gøre noget af alt det Jehova hans Gud har befalet at man ikke må gøre, og han er skyldig, 23 eller hvis han bliver opmærksom på at han har begået en synd ved at overtræde Guds bud, skal han bringe en sund ung gedebuk som offergave. 24 Han skal lægge hånden på den unge buks hoved og slagte den på det sted hvor brændofret bliver slagtet foran Jehova.+ Det er et syndoffer. 25 Præsten skal tage noget af syndofrets blod med sin finger og komme det på brændofferaltrets horn,+ og resten af blodet skal han hælde ud ved foden af brændofferaltret.+ 26 Han skal brænde alt fedtet på altret så der stiger røg op, på samme måde som med fedtet fra fællesskabsofret;+ og præsten skal skaffe ham soning for hans synd, og han vil blive tilgivet.

27 Hvis en i folket synder uden at vide det og er skyldig i en af de ting som Jehova befaler at man ikke må gøre,+ 28 eller hvis han bliver opmærksom på at han har begået en synd, skal han bringe en sund ung ged, et hundyr, som offer for den synd han har begået. 29 Han skal lægge hånden på syndofrets hoved og slagte syndofret på samme sted som brændofret.+ 30 Præsten skal tage noget af dets blod med sin finger og komme det på brændofferaltrets horn, og resten af blodet skal han hælde ud ved foden af altret.+ 31 Han skal fjerne alt dets fedt,+ ligesom fedtet bliver fjernet fra fællesskabsofret,+ og præsten skal brænde det så der stiger røg op fra altret som en behagelig* duft for Jehova; og præsten skal skaffe ham soning, og han vil blive tilgivet.

32 Hvis han bringer et lam som syndoffer, skal det være et sundt hundyr. 33 Han skal lægge hånden på syndofrets hoved og slagte det som et syndoffer på det sted hvor brændofret bliver slagtet.+ 34 Præsten skal tage noget af syndofrets blod med sin finger og komme det på brændofferaltrets horn,+ og resten af blodet skal han hælde ud ved foden af altret. 35 Han skal fjerne alt dets fedt på samme måde som man fjerner fedtet fra fællesskabsofrets unge vædder, og præsten skal brænde det oven på ildofrene til Jehova så der stiger røg op fra altret;+ og præsten skal skaffe ham soning for hans synd, og han vil blive tilgivet.+

5 Hvis nogen synder fordi han har hørt en offentlig opfordring til at vidne*+ og han er vidne og har set eller hørt noget men ikke siger det, skal han stå til ansvar for sin overtrædelse.

2 Eller når nogen rører noget urent, hvad enten det er liget af et urent vildt dyr, et urent husdyr eller et urent smådyr,+ er han uren og skyldig, også selvom han ikke er klar over det. 3 Eller i det tilfælde at nogen uden at være klar over det rører ved noget urent hos et menneske+ – enhver urenhed der kan gøre ham uren – og han bliver klar over det, er han skyldig.

4 Eller hvis nogen overilet sværger at gøre noget – uanset om det er godt eller ondt, ligegyldigt hvad det er – uden at være klar over det, men det går op for ham at han har sværget overilet, er han skyldig.*+

5 Hvis han er skyldig i en af disse ting, skal han bekende+ på hvilken måde han har syndet. 6 Han skal også bringe et skyldoffer til Jehova for den synd han har begået,+ nemlig et hundyr fra hjorden, enten et lam eller et kid, som et syndoffer. Så skal præsten skaffe ham soning for hans synd.

7 Men hvis han ikke har råd til et får, skal han bringe to turtelduer eller to dueunger+ til Jehova som sit skyldoffer for den synd han har begået, én som syndoffer og én som brændoffer.+ 8 Han skal give dem til præsten, der først skal frembære den der skal være et syndoffer, og knibe dens hoved af foran på halsen, uden at rive det helt af. 9 Han skal stænke noget af syndofrets blod på siden af altret, men resten af blodet skal han lade løbe ud ved foden af altret.+ Det er et syndoffer. 10 Den anden skal han ofre som et brændoffer på den sædvanlige måde;+ og præsten skal skaffe ham soning for den synd han har begået, og han vil blive tilgivet.+

11 Hvis han ikke har råd til to turtelduer eller to dueunger, skal han bringe en tiendedel efa*+ fint mel som syndoffer for den synd han har begået. Han må ikke komme olie eller røgelse* på det, for det er et syndoffer. 12 Han skal give det til præsten, og præsten skal tage en håndfuld af det som et deloffer* og brænde det oven på ildofrene til Jehova så der stiger røg op fra altret. Det er et syndoffer. 13 Præsten skal skaffe ham soning for den synd han har begået, enhver af de nævnte synder, og han vil blive tilgivet.+ Resten af ofret skal præsten have,+ ligesom med kornofret.’”+

14 Jehova fortsatte med at tale til Moses og sagde: 15 “Hvis nogen handler illoyalt ved uforsætligt at synde mod Jehovas hellige ting,+ skal han bringe en sund vædder fra hjorden som et skyldoffer til Jehova;+ dens værdi i sølvsekel* fastsættes efter det hellige steds standardvægt.*+ 16 Og han skal yde erstatning for den synd han har begået mod det hellige sted, og han skal lægge en femtedel af værdien til.+ Han skal give det hele til præsten så præsten kan skaffe ham soning+ med skyldoffervædderen, og han vil blive tilgivet.+

17 Hvis nogen synder ved at gøre nogen af de ting som Jehova befaler at man ikke må gøre, selvom han ikke er klar over det, er han alligevel skyldig og skal stå til ansvar for sin overtrædelse.+ 18 Han skal komme til præsten med et skyldoffer, en sund vædder fra hjorden efter den anslåede værdi.+ Så skal præsten skaffe ham soning for den uforsætlige fejl som han ubevidst har begået, og han vil blive tilgivet. 19 Det er et skyldoffer. Han har gjort sig skyldig i at synde mod Jehova.”

6 Jehova sagde videre til Moses: 2 “Hvis nogen synder og svigter Jehova+ ved at snyde sit medmenneske i forbindelse med noget som han har fået betroet+ eller overgivet i sin varetægt, eller han udplyndrer eller bedrager sit medmenneske 3 eller han finder noget nogen har tabt, og han benægter det og han efter at have begået en af disse synder sværger falsk om det,+ skal han gøre følgende: 4 Hvis han har syndet og er skyldig, skal han tilbagelevere det han har stjålet, afpresset eller taget ved at bedrage, eller det han havde fået betroet, eller det tabte han har fundet, 5 eller hvad som helst han har sværget falsk om, og han skal yde fuld erstatning for det+ og lægge en femtedel af værdien til. Han skal give det til ejeren samme dag som han bliver fundet skyldig. 6 Og han skal komme til præsten med et skyldoffer til Jehova, en sund vædder fra hjorden efter den anslåede værdi. Det er et skyldoffer.+ 7 Præsten skal skaffe ham soning foran Jehova, og han vil blive tilgivet for hvad som helst han har gjort sig skyldig i.”+

8 Jehova fortsatte med at tale til Moses og sagde: 9 “Giv Aron og hans sønner denne befaling: ‘Dette er loven om brændofret:+ Brændofret skal blive på ildstedet på altret hele natten indtil om morgenen, og ilden skal holdes ved lige på altret. 10 Præsten skal iføre sig sin linneddragt,+ og han skal tage korte linnedbukser* på.*+ Så skal han fjerne asken*+ fra brændofret som ilden har fortæret på altret, og lægge den ved siden af altret. 11 Så skal han tage sine klæder af+ og tage nogle andre på og bringe asken ud til et rent sted uden for lejren.+ 12 Ilden skal holdes ved lige på altret. Den må ikke gå ud. Præsten skal lægge brænde+ på hver morgen og anbringe brændofret ovenover, og han skal brænde fedtet fra fællesskabsofret så der stiger røg op.+ 13 Der skal hele tiden være ild på altret. Den må ikke gå ud.

14 Dette er loven om kornofret:+ Arons sønner skal frembære det for Jehova foran altret. 15 En af dem skal tage en håndfuld af kornofrets fine mel og noget af dets olie og al røgelsen* på kornofret, og han skal brænde det som et deloffer* så der stiger røg op fra altret som en behagelig* duft for Jehova.+ 16 Aron og hans sønner skal spise det der er tilbage af det.+ Det skal spises som usyrnet brød på et helligt sted. De skal spise det i forgården til mødeteltet.+ 17 Det må ikke bages med noget der er syrnet.+ Jeg har givet dem det som deres andel af mine ildofre.+ Det er højhelligt,+ ligesom syndofret og skyldofret. 18 Alle mandlige efterkommere af Aron må spise det.+ Det er deres faste andel af Jehovas ildofre i kommende generationer.+ Alt hvad der rører ved dem,* bliver helligt.’”

19 Jehova talte igen til Moses: 20 “Dette er det offer Aron og hans sønner skal give til Jehova den dag en af dem bliver salvet:+ en tiendedel efa*+ fint mel som et kornoffer,+ halvdelen af det om morgenen og halvdelen af det om aftenen. 21 Det skal laves med olie på en bageplade.+ Det skal være godt blandet med olie, og du skal frembære det bagte kornoffer i mindre stykker som en behagelig* duft for Jehova. 22 Den salvede præst, den blandt Arons sønner der efterfølger ham,+ skal ofre det. Det er en varig ordning: Det skal brændes som et heloffer så der stiger røg op til Jehova. 23 Ethvert kornoffer fra en præst skal være et heloffer. Det må ikke spises.”

24 Jehova talte igen til Moses: 25 “Sig til Aron og hans sønner: ‘Dette er loven om syndofret:+ På det sted hvor brændofret bliver slagtet,+ skal syndofret også slagtes foran Jehova. Det er højhelligt. 26 Den præst der bringer syndofret, skal spise det.+ Det skal spises på et helligt sted, i forgården til mødeteltet.+

27 Alt hvad der rører ved dets kød, bliver helligt, og når nogen får blodstænk på sin klædning, skal du vaske blodet af på et helligt sted. 28 Det lerkar som det er kogt i, skal slås i stykker. Men hvis det er kogt i et kobberkar, skal karret skures og skylles med vand.

29 Alle de mænd der er præster, kan spise det.+ Det er højhelligt.+ 30 Men man må ikke spise et syndoffer hvis noget af blodet er blevet bragt ind i mødeteltet for at skaffe soning på det hellige sted.+ Det skal brændes.

7 Dette er loven om skyldofret:+ Det er højhelligt. 2 De skal slagte skyldofret på det sted hvor de slagter brændofrene, og blodet+ skal stænkes på alle sider af altret.+ 3 Han skal frembære alt dets fedt,+ deriblandt fedthalen, fedtet der dækker indvoldene, 4 og begge nyrerne med fedtet der sidder på dem ved lænderne. Han skal også fjerne fedtet på leveren sammen med nyrerne.+ 5 Præsten skal brænde det som et ildoffer til Jehova så der stiger røg op fra altret.+ Det er et skyldoffer. 6 Alle de mænd der er præster, kan spise det,+ og det skal spises på et helligt sted. Det er højhelligt.+ 7 Loven om syndofret gælder også skyldofret; det tilhører den præst der skaffer soning med det.+

8 Når præsten frembærer et brændoffer for nogen, skal præsten have offerdyrets hud.+

9 Et kornoffer der bliver bagt i ovnen eller tilberedt i gryden eller på bagepladen,+ tilhører den præst der frembærer det. Han skal have det.+ 10 Men et kornoffer der er tilsat olie+ eller er tørt,+ skal alle Arons sønner have. De skal have lige meget.

11 Dette er loven om fællesskabsofret+ som man kan bringe til Jehova: 12 Hvis man bringer det som et udtryk for taknemmelighed,+ skal man sammen med takofret bringe usyrnede ringformede brød tilsat olie, usyrnede fladbrød penslet med olie og ringformede brød af fint mel, godt blandet med olie. 13 Man skal bringe sit offer sammen med ringformede syrnede brød og de fællesskabsofre man giver som takoffer. 14 Man skal bringe ét brød af hvert offer som en hellig andel til Jehova; den skal tilhøre den præst der stænker blodet fra fællesskabsofrene på altret.+ 15 Kødet fra de fællesskabsofre man bringer som takoffer, skal spises samme dag man bringer dem. Man må ikke gemme noget af det til næste morgen.+

16 Hvis det offer man bringer, er et løfteoffer+ eller et frivilligt offer,+ skal det spises samme dag man bringer det, og det der er tilovers, kan spises næste dag. 17 Men det kød der er tilovers fra ofret den tredje dag, skal brændes.+ 18 Hvis noget af kødet fra fællesskabsofret spises den tredje dag, vil den der har bragt det, ikke blive godkendt. Det vil ikke være til hans fordel; det er en krænkende handling, og den der spiser noget af det, skal stå til ansvar for sin overtrædelse.+ 19 Kød der kommer i berøring med noget som helst urent, må ikke spises. Det skal brændes. Enhver som er ren, kan spise det rene kød.

20 Men enhver der er uren og spiser kødet fra fællesskabsofret, som er til Jehova, skal udryddes fra sit folk.+ 21 Hvis nogen rører ved noget som helst urent, hvad enten det er noget urent hos et menneske+ eller et urent dyr+ eller noget andet urent og ækelt,+ og spiser noget af kødet fra fællesskabsofret, som er til Jehova, skal den person udryddes fra sit folk.’”

22 Jehova fortsatte med at tale til Moses: 23 “Sig til israelitterne: ‘I må ikke spise noget som helst fedt+ fra en okse, en ung vædder eller en ged. 24 Fedtet fra et selvdødt dyr og fedtet fra et dyr der er dræbt af et andet dyr, kan bruges til ethvert andet formål, men I må aldrig spise det.+ 25 For enhver der spiser fedt fra det dyr han bringer som et ildoffer til Jehova, skal udryddes fra sit folk.

26 I må ikke spise noget som helst blod+ uanset hvor I bor, hverken fra fugle eller andre dyr. 27 Enhver der spiser noget som helst blod, skal udryddes+ fra sit folk.’”

28 Jehova sagde videre til Moses: 29 “Sig til israelitterne: ‘Den der bringer et fællesskabsoffer til Jehova, skal give en del af sit fællesskabsoffer til Jehova.+ 30 Han skal med egne hænder komme med fedtet+ sammen med brystet som et ildoffer til Jehova, og han skal svinge det frem og tilbage som et svingningsoffer+ foran Jehova. 31 Præsten skal brænde fedtet så der stiger røg op fra altret,+ men brystet skal Aron og hans sønner have.+

32 I skal give den højre kølle fra jeres fællesskabsofre som en hellig andel til præsten.+ 33 Den af Arons sønner der frembærer blodet fra fællesskabsofrene og fedtet, skal have den højre kølle som sin andel.+ 34 For af israelitternes fællesskabsofre tager jeg brystet fra svingningsofret og køllen fra den hellige andel og giver dem til præsten Aron og hans sønner.+ Det er en varig ordning for israelitterne.

35 Det var den andel af ildofrene til Jehova som skulle sættes til side til præsterne, til Aron og hans sønner, den dag han lod dem træde frem så de kunne tjene som præster for Jehova.+ 36 Jehova befalede at israelitterne skulle give dem denne andel den dag han salvede dem.+ Det er en varig ordning i kommende generationer.’”

37 Det er loven om brændofret,+ kornofret,+ syndofret,+ skyldofret,+ indsættelsesofret+ og fællesskabsofret,+ 38 som Jehova gav Moses befaling om på Sinajs Bjerg+ den dag han befalede israelitterne at bringe deres offergaver til Jehova i Sinajs ørken.+

8 Jehova sagde videre til Moses: 2 “Tag Aron og hans sønner,+ klæderne,+ salveolien,+ syndoffertyren, de to væddere og kurven med usyrnet brød,+ 3 og lad hele folket samles ved indgangen til mødeteltet.”

4 Moses gjorde som Jehova havde befalet ham, og folket samledes ved indgangen til mødeteltet. 5 Så sagde Moses til forsamlingen: “Dette har Jehova befalet os at gøre.” 6 Moses førte så Aron og hans sønner frem og vaskede dem med vand.+ 7 Derefter gav han ham den lange kjortel+ på, bandt skærfet+ om ham, iførte ham den ærmeløse overklædning,+ gav ham efoden+ på og bandt efodens vævede bælte+ stramt om ham. 8 Så gav han ham bryststykket+ på og lagde Urim og Tummim+ i bryststykket. 9 Derefter satte han turbanen+ på hans hoved, og på forsiden af turbanen anbragte han den skinnende guldplade, det hellige indvielsestegn,*+ sådan som Jehova havde befalet Moses.

10 Så tog Moses salveolien og salvede telthelligdommen og alt hvad der var i den,+ og helligede det. 11 Derpå stænkede han noget af den syv gange på altret og salvede altret og alle dets redskaber og karret og dets stel for at hellige dem. 12 Til sidst hældte han noget af salveolien på Arons hoved og salvede ham for at hellige ham.+

13 Moses førte derefter Arons sønner frem og gav dem lange kjortler på og bandt skærf om dem og gav dem hovedbeklædninger på,*+ sådan som Jehova havde befalet Moses.

14 Så førte han syndoffertyren frem, og Aron og hans sønner lagde deres hænder på syndoffertyrens hoved.+ 15 Moses slagtede den og tog blodet+ med sin finger og kom det på altrets horn hele vejen rundt, og han rensede altret for synd, men resten af blodet hældte han ud ved foden af altret. På den måde helligede han det så man kunne skaffe soning på det. 16 Derefter tog Moses alt fedtet som var på indvoldene, fedtet på leveren og begge nyrerne og deres fedt og brændte det så der steg røg op fra altret.+ 17 Resten af tyren, dens hud, dens kød og dens tarmindhold, lod han brænde uden for lejren,+ sådan som Jehova havde befalet Moses.

18 Så førte han brændoffervædderen frem, og Aron og hans sønner lagde hænderne på vædderens hoved.+ 19 Moses slagtede den og stænkede blodet på alle sider af altret. 20 Og Moses parterede vædderen, og han brændte hovedet, kødstykkerne og nyrefedtet så der steg røg op. 21 Moses vaskede indvoldene og skankene med vand, og han brændte hele vædderen så der steg røg op fra altret. Det var et brændoffer med en behagelig* duft. Det var et ildoffer til Jehova, sådan som Jehova havde befalet Moses.

22 Han førte nu den anden vædder frem, indsættelsesvædderen,+ og Aron og hans sønner lagde hænderne på vædderens hoved.+ 23 Moses slagtede den og tog noget af dens blod og kom det på Arons højre øreflip og på hans højre tommelfinger og på hans højre storetå. 24 Dernæst førte Moses Arons sønner frem og kom noget af blodet på deres højre øreflip og på deres højre tommelfinger og på deres højre storetå; resten af blodet stænkede Moses på alle sider af altret.+

25 Derefter tog han fedtet, fedthalen, alt fedtet der var på indvoldene, fedtet på leveren, begge nyrerne og deres fedt og den højre kølle.+ 26 Fra kurven med usyrnet brød som stod foran Jehova, tog han et usyrnet ringformet brød,+ et ringformet oliebrød+ og et fladbrød. Dem anbragte han oven på fedtstykkerne og den højre kølle. 27 Derefter lagde han det alt sammen i Arons hænder og hans sønners hænder og begyndte at svinge det frem og tilbage som et svingningsoffer for Jehovas ansigt. 28 Så tog Moses det ud af deres hænder og brændte det oven på brændofret så der steg røg op fra altret. Det var et indsættelsesoffer med en behagelig* duft. Det var et ildoffer til Jehova.

29 Så tog Moses brystet og svingede det frem og tilbage som et svingningsoffer foran Jehova.+ Det blev Moses’ andel af indsættelsesvædderen, sådan som Jehova havde befalet Moses.+

30 Og Moses tog noget af salveolien+ og noget af blodet som var på altret, og stænkede det på Aron og hans klæder og på hans sønner som var sammen med ham, og deres klæder. Sådan helligede han Aron og hans klæder og hans sønner+ og deres klæder.+

31 Derefter sagde Moses til Aron og hans sønner: “Kog+ kødet ved indgangen til mødeteltet, og spis det dér sammen med brødet der ligger i indsættelseskurven, sådan som jeg fik befaling om: ‘Aron og hans sønner skal spise det.’+ 32 Det der er tilovers af kødet og brødet, skal I brænde.+ 33 I må ikke fjerne jer fra indgangen til mødeteltet i syv dage, før jeres indsættelsesdage er gået, for det vil tage syv dage at indsætte jer som præster.*+ 34 Jehova har befalet at vi skulle gøre som vi gjorde i dag, for at skaffe jer soning.+ 35 I skal blive ved indgangen til mødeteltet dag og nat i syv døgn+ og opfylde jeres forpligtelse over for Jehova+ for at I ikke skal dø; for det er hvad jeg har fået befaling om.”

36 Og Aron og hans sønner gjorde alt hvad Jehova havde befalet gennem Moses.

9 Den ottende dag+ tilkaldte Moses Aron og hans sønner og Israels ældste. 2 Han sagde til Aron: “Tag dig en ung kalv til et syndoffer+ og en vædder til et brændoffer, sunde dyr, og frembær dem for Jehova. 3 Men sig til israelitterne: ‘Tag en gedebuk til et syndoffer og en kalv og en ung vædder, begge et år gamle og sunde, til et brændoffer 4 og en tyr og en vædder til fællesskabsofre,+ for at ofre dem foran Jehova, og et kornoffer+ tilsat olie, for i dag vil Jehova vise sig for jer.’”+

5 Så bragte de det hen foran mødeteltet, sådan som Moses havde befalet. Hele folket trådte frem og stod foran Jehova. 6 Og Moses sagde: “Dette er hvad Jehova har befalet jer at gøre for at Jehovas herlighed kan vise sig for jer.”+ 7 Moses sagde til Aron: “Gå hen til altret og frembær dit syndoffer+ og dit brændoffer og skaf soning for dig selv+ og dit hus; frembær så folkets offergave+ og skaf soning for dem,+ sådan som Jehova har befalet.”

8 Aron gik straks hen til altret og slagtede den kalv der var syndoffer for ham.+ 9 Derefter bar Arons sønner blodet+ hen til ham, og han dyppede sin finger i blodet og kom det på altrets horn, og resten af blodet hældte han ud ved foden af altret.+ 10 Fedtet, nyrerne og fedtet på leveren fra syndofret brændte han så der steg røg op fra altret, sådan som Jehova havde befalet Moses.+ 11 Og kødet og huden brændte han uden for lejren.+

12 Så slagtede Aron brændofret, og hans sønner rakte ham blodet, og han stænkede det på alle sider af altret.+ 13 De rakte ham brændofrets kødstykker og hoved, som han brændte så der steg røg op fra altret. 14 Han vaskede også indvoldene og skankene og brændte dem oven på brændofret så der steg røg op fra altret.

15 Så frembar han folkets offergave og tog den gedebuk der var syndoffer for folket, og slagtede den og bragte den som syndoffer på samme måde som den første. 16 Og han frembar brændofret og ofrede det på den sædvanlige måde.+

17 Foruden morgenbrændofret+ frembar han nu kornofret+ ved at fylde hånden med noget af det og brænde det så der steg røg op fra altret.

18 Derefter slagtede Aron tyren og vædderen der var fællesskabsoffer for folket. Så rakte hans sønner ham blodet, og han stænkede det på alle sider af altret.+ 19 Tyrens fedtstykker,+ vædderens fedthale, fedtet der dækkede de indre organer, nyrerne og fedtet på leveren+ 20 lagde de på bryststykkerne, hvorefter han brændte fedtstykkerne så der steg røg op fra altret.+ 21 Men bryststykkerne og den højre kølle svingede Aron frem og tilbage som et svingningsoffer foran Jehova, sådan som Moses havde befalet.+

22 Så løftede Aron sine hænder mod folket og velsignede det.+ Da han havde frembåret syndofret og brændofret og fællesskabsofrene, gik han ned fra altret. 23 Til sidst gik Moses og Aron ind i mødeteltet og kom ud og velsignede folket.+

Jehovas herlighed viste sig nu for hele folket,+ 24 og ild udgik fra Jehova+ og fortærede brændofret og fedtstykkerne på altret. Da hele folket så det, råbte de højt af glæde og kastede sig ned med ansigtet mod jorden.+

10 Senere tog Arons sønner Nadab og Abihu+ hver sit ildbækken og tændte ild i det og lagde røgelse+ ovenpå. Og de frembar ulovlig ild foran Jehova,+ i modstrid med hvad han havde befalet dem at gøre. 2 Så fór der ild ud fra Jehova og fortærede dem+ så de døde foran Jehova.+ 3 Moses sagde til Aron: “Jehova har sagt: ‘Jeg vil helliges af dem der står mig nær,+ og jeg vil herliggøres foran hele folket.’” Men Aron forholdt sig tavs.

4 Så kaldte Moses på Mishael og Elsafan, Arons farbror Uzziels sønner,+ og sagde til dem: “Kom herhen, bær jeres brødre væk fra pladsen foran det hellige sted og uden for lejren.” 5 De kom så hen og bar mændene væk i deres kjortler til et sted uden for lejren, sådan som Moses havde sagt til dem.

6 Moses sagde til Aron og hans andre sønner, Eleazar og Itamar: “I må ikke lade jeres hovedhår være uplejet eller flænge jeres tøj,+ for så skal I dø, og Gud vil blive vred på hele forsamlingen. Jeres brødre, hele Israels folk, kan græde over dem Jehova dræbte med ild. 7 I må ikke forlade mødeteltets indgang, for så skal I dø; I har nemlig Jehovas salveolie på jer.”+ Og de gjorde som Moses havde sagt.

8 Derefter sagde Jehova til Aron: 9 “Hverken du eller dine sønner må drikke vin eller andre alkoholiske drikke når I går ind i mødeteltet,+ for så skal I dø. Det er en varig ordning i kommende generationer. 10 Det er for at skelne mellem det der er helligt, og det der ikke er helligt, og mellem det urene og det rene+ 11 og for at lære israelitterne alle de bestemmelser som Jehova har givet dem gennem Moses.”+

12 Moses sagde nu til Aron og til Eleazar og Itamar, hans sønner som var tilbage: “Tag det der er tilovers af kornofret fra Jehovas ildofre, bag usyrnet brød af det, og spis det nær altret,+ for det er højhelligt.+ 13 I skal spise det på et helligt sted,+ det er jo din andel og dine sønners andel af Jehovas ildofre, for det er hvad jeg har fået befaling om. 14 I skal også spise brystet fra svingningsofret og køllen fra den hellige andel+ på et rent sted, du og dine sønner og dine døtre,+ for det har du og dine sønner fået som jeres andel af israelitternes fællesskabsofre. 15 De skal tage køllen fra den hellige andel og brystet fra svingningsofret sammen med fedtet der bringes som ildofre, og svinge svingningsofret frem og tilbage foran Jehova; og det skal være din og dine sønners faste andel,+ sådan som Jehova har befalet.”

16 Og Moses ledte efter syndofferbukken,+ og han opdagede at den var brændt op. Så han blev vred på Eleazar og Itamar, dem der var tilbage af Arons sønner, og han sagde: 17 “Hvorfor har I ikke spist syndofret på det hellige sted?+ Det er jo højhelligt, og han har givet det til jer for at I kan stå til ansvar for folkets synd og skaffe dem soning foran Jehova. 18 Dets blod er ikke blevet bragt indenfor på det hellige sted.+ I skulle have spist syndofret på det hellige sted, sådan som jeg fik befaling om.” 19 Aron svarede Moses: “I dag frembar de deres syndoffer og deres brændoffer til Jehova,+ og alligevel blev jeg ramt af denne ulykke. Ville Jehova have godkendt det hvis jeg havde spist syndofret i dag?” 20 Da Moses hørte det, var han tilfreds.

11 Jehova sagde til Moses og Aron: 2 “Sig til israelitterne: ‘Af de dyr der lever på jorden,* må I spise følgende:+ 3 Alle dyr der har spaltede klove og en kløft i deres klove, og som tygger drøv, kan I spise.

4 Men I må ikke spise følgende dyr der tygger drøv eller har spaltede klove: kamelen, som tygger drøv men ikke har spaltede klove. Den er uren for jer.+ 5 Og klippegrævlingen,+ for den tygger drøv men har ikke spaltede klove. Den er uren for jer. 6 Og haren, for den tygger drøv men har ikke spaltede klove. Den er uren for jer. 7 Og svinet,+ for det har spaltede klove og en kløft i kloven men tygger ikke drøv. Det er urent for jer. 8 I må ikke spise noget af deres kød eller røre ved deres døde kroppe. De er urene for jer.+

9 Af alt hvad der er i vandet, kan I spise følgende: alt hvad der har finner og skæl, uanset om det er i havene eller i floderne.+ 10 Men alt i havene og i floderne der ikke har finner og skæl, både blandt alle smådyrene og alle andre dyr som lever i vandet, er ækle for jer. 11 Ja, de skal være ækle for jer, og I må ikke spise noget af deres kød,+ og I skal væmmes ved deres ådsler. 12 Alt hvad der er i vandet som ikke har finner og skæl, er ækelt for jer.

13 Følgende flyvende skabninger skal I væmmes ved; de må ikke spises, for de er ækle: ørnen,+ fiskeørnen, ravnegribben,+ 14 den røde glente og alle slags sorte glenter, 15 alle slags ravne, 16 strudsen, uglen, mågen, alle slags falke, 17 den lille ugle, skarven, skovhornuglen, 18 svanen, pelikanen, gribben, 19 storken, alle slags hejrer, hærfuglen og flagermusen. 20 Alle vingede smådyr* der går på alle fire, er noget ækelt for jer.

21 Af de vingede smådyr som går på alle fire, må I kun spise dem der har leddelte ben så de kan springe på jorden. 22 Følgende kan I spise: forskellige slags vandregræshopper, andre spiselige små og store græshopper+ og fårekyllinger. 23 Alle andre vingede smådyr med fire ben er noget ækelt for jer. 24 I bliver urene ved dem. Enhver der rører ved deres døde kroppe, vil være uren indtil om aftenen.+ 25 Enhver der samler et sådant dødt dyr op, skal vaske sit tøj;+ han vil være uren indtil om aftenen.

26 Ethvert dyr der har spaltede klove men ikke har en kløft i klovene og ikke tygger drøv, er urent for jer. Enhver der rører ved dem, bliver uren.+ 27 Ethvert levende væsen der går på poter, blandt dem der går på alle fire, er urent for jer. Enhver der rører ved deres døde kroppe, vil være uren indtil om aftenen. 28 Den der bærer deres døde kroppe, skal vaske sit tøj,+ og han vil være uren indtil om aftenen.+ De er urene for jer.

29 Dette er de smådyr på jorden der er urene for jer: blindmusen, musen,+ alle slags firben, 30 gekkoen, kæmpefirbenet, salamanderen, ørkenfirbenet og kamæleonen. 31 Disse smådyr er urene for jer.+ Enhver der rører ved deres døde kroppe, vil være uren indtil om aftenen.+

32 Alt hvad de falder på når de dør, bliver urent, uanset om det er et træredskab, et stykke tøj, et skind eller et stykke sækkelærred. Ethvert redskab man bruger, skal lægges i vand, og det vil være urent indtil om aftenen; så vil det være rent. 33 Hvis de falder ned i et lerkar, skal I slå det i stykker, og alt hvad der var i det, vil være urent.+ 34 Al slags mad som kommer i berøring med vand fra sådan et kar, bliver uren, og enhver drikkelig væske i sådan et kar vil være uren. 35 Alt hvad et sådant dødt dyr falder ned på, bliver urent. Uanset om det er en ovn eller et lille ildsted, skal det slås i stykker. De er urene for jer, og det vil de blive ved med at være. 36 Men hvis det døde dyr falder i en kilde eller i en vandcisterne, vil den fortsat være ren, men enhver der rører ved det døde dyr, vil være uren. 37 Hvis det døde dyr falder ned på nogle plantefrø der skal sås, er de rene. 38 Men hvis der er kommet vand på frøene og en del af det døde dyr er faldet ned på dem, er frøene urene for jer.

39 Hvis et dyr som I må spise, dør, vil den der rører ved det, være uren indtil om aftenen.+ 40 Den der spiser noget af det døde dyr, skal vaske sit tøj, og han vil være uren indtil om aftenen.+ Den der bærer det døde dyr væk, skal vaske sit tøj, og han vil være uren indtil om aftenen. 41 Alle jordens smådyr er noget ækelt.+ De må ikke spises. 42 I må ikke spise nogen smådyr der kryber på bugen eller går på alle fire eller har mange ben, for de er noget ækelt.+ 43 I må ikke gøre jer selv til noget ækelt ved at spise smådyr, og I må ikke besmitte jer og på den måde blive urene på grund af dem.+ 44 For jeg er Jehova jeres Gud,+ og I skal hellige jer og blive hellige,+ for jeg er hellig.+ Så I må ikke gøre jer urene ved smådyr der bevæger sig på jorden. 45 For jeg er Jehova, som førte jer ud af Egypten for at vise at jeg er jeres Gud,+ og I skal være hellige,+ for jeg er hellig.+

46 Det er loven om landdyrene, om de flyvende skabninger, om alle de levende væsner der bevæger sig i vandet, og om alle de smådyr der myldrer omkring på jorden. 47 Den er givet for at skelne mellem det urene og det rene og mellem de levende væsner der må spises, og dem der ikke må spises.’”+

12 Jehova sagde så til Moses: 2 “Sig til israelitterne: ‘Når en kvinde bliver gravid og føder en dreng, skal hun være uren i syv dage, ligesom i den periode hvor hun har sin menstruation og er uren.+ 3 På den ottende dag skal hans forhud omskæres.+ 4 Hun skal blive hjemme i de næste 33 dage til hun er renset fra blodet. Hun må ikke røre ved noget som helst helligt, og hun må ikke komme ind på det hellige sted før hendes renselsesdage er ovre.

5 Hvis hun føder en pige, skal hun være uren i 14 dage, ligesom hun er uren under sin menstruation. Hun skal blive hjemme i de næste 66 dage til hun er renset fra blodet. 6 Når hendes renselsesdage for en søn eller en datter er ovre, skal hun gå til præsten ved mødeteltets indgang. Hun skal medbringe en ung vædder, højst et år gammel, der skal frembæres som et brændoffer,+ og en dueunge eller en turteldue, der skal bringes som et syndoffer. 7 Præsten skal frembære det foran Jehova og skaffe soning for hende, og hun vil være ren efter sin blødning. Det er loven om den kvinde der føder en dreng eller en pige. 8 Men hvis hun ikke har råd til en ung vædder, skal hun tage to turtelduer eller to dueunger,+ en til et brændoffer og en til et syndoffer, og præsten skal skaffe soning for hende, og hun vil være ren.’”

13 Jehova fortsatte med at tale til Moses og Aron: 2 “Hvis nogen får en hævelse, et udslæt eller en plet på huden og det kan udvikle sig til spedalskhed*+ på hans hud, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne.+ 3 Præsten skal undersøge infektionen på hans hud. Hvis håret på det inficerede sted er blevet hvidt og infektionen ser ud til at ligge dybere end huden, er det spedalskhed. Præsten skal undersøge det og erklære ham uren. 4 Men hvis pletten på huden er hvid og den ikke ser ud til at ligge dybere end huden og håret ikke er blevet hvidt, skal præsten sætte den smittede i karantæne i syv dage.+ 5 Den syvende dag skal præsten undersøge ham, og hvis det ser ud til at infektionen er standset og ikke har bredt sig på huden, skal præsten sætte ham i karantæne i syv dage mere.

6 Den syvende dag skal præsten undersøge ham igen, og hvis det inficerede sted er blegnet og infektionen ikke har bredt sig på huden, skal præsten erklære ham ren.+ Det var kun et udslæt. Manden skal så vaske sit tøj og være ren. 7 Men hvis udslættet* tydeligt har bredt sig på huden efter at han har vist sig for præsten for at blive erklæret ren, skal han igen* vise sig for præsten. 8 Præsten skal undersøge det, og hvis udslættet har bredt sig på huden, skal præsten erklære ham uren. Det er spedalskhed.+

9 Hvis nogen bliver ramt af spedalskhed, skal han føres hen til præsten, 10 og præsten skal undersøge ham.+ Hvis der er en hvid hævelse på huden og den har gjort håret hvidt og der er et åbent sår+ i hævelsen, 11 er det kronisk spedalskhed på hans hud, og præsten skal erklære ham uren. Han skal ikke sætte ham i karantæne,+ for han er uren. 12 Hvis spedalskheden bryder ud overalt på huden og dækker personen fra hoved til fod, så vidt præsten kan se, 13 og præsten har undersøgt ham og set at spedalskheden dækker hele hans hud, skal han erklære den smittede ren.* Det hele er blevet hvidt, og han er ren. 14 Men hvis der kommer et åbent sår på huden, vil han være uren. 15 Når præsten ser det åbne sår, skal han erklære ham uren.+ Det åbne sår er urent. Det er spedalskhed.+ 16 Men hvis det åbne sår igen bliver hvidt, skal han gå til præsten. 17 Præsten skal undersøge ham,+ og hvis det inficerede område er blevet hvidt, skal præsten erklære den smittede ren. Han er ren.

18 Hvis nogen får en byld på huden og den heles, 19 men der er kommet en hvid hævelse eller en rødlighvid plet der hvor bylden var, skal han vise sig for præsten. 20 Præsten skal undersøge den,+ og hvis den ser ud til at ligge dybere end huden og hårene er blevet hvide, skal præsten erklære ham uren. Det er spedalskhed der er brudt ud i bylden. 21 Men hvis præsten undersøger den og ser at der ikke er noget hvidt hår i den og den ikke ligger dybere end huden og den ser bleg ud, skal præsten sætte ham i karantæne i syv dage.+ 22 Og hvis det er tydeligt at den har bredt sig på huden, skal præsten erklære ham uren. Det er en sygdom. 23 Men hvis pletten ikke har bredt sig, er det kun betændelse fra bylden, og præsten skal erklære ham ren.+

24 Eller hvis nogen har fået et brandsår og det rå kød i såret bliver til en rødlighvid eller hvid plet, 25 skal præsten undersøge den. Hvis håret i pletten er blevet hvidt og den ser ud til at ligge dybere end huden, er det spedalskhed der er brudt ud i såret, og præsten skal erklære ham uren. Det er spedalskhed. 26 Men hvis præsten undersøger pletten og der ikke er noget hvidt hår i den og den ikke ligger dybere end huden og den er blegnet, skal præsten sætte ham i karantæne i syv dage.+ 27 Den syvende dag skal præsten undersøge ham, og hvis det er tydeligt at pletten har bredt sig på huden, skal præsten erklære ham uren. Det er spedalskhed. 28 Men hvis pletten ikke har bredt sig og den er blegnet, er det kun en hævelse i såret, og præsten skal erklære ham ren, for det er en betændelse i såret.

29 Hvis en mand eller kvinde får en hudinfektion på hovedet eller hagen, 30 skal præsten undersøge infektionen.+ Hvis den ser ud til at ligge dybere end huden og håret er gult og tyndt, skal præsten erklære vedkommende uren; det er en infektion i hovedbunden eller skægget. Det er spedalskhed på hovedet eller hagen. 31 Men hvis præsten ser at infektionen ikke ser ud til at ligge dybere end huden og der ikke er sort hår i den, skal præsten sætte den smittede i karantæne i syv dage.+ 32 Den syvende dag skal præsten undersøge infektionen, og hvis det inficerede område ikke har bredt sig og der ikke er kommet gult hår i det og det inficerede område ikke ser ud til at ligge dybere end huden, 33 skal personen barbere sig, men han skal ikke barbere det inficerede sted. Så skal præsten sætte den smittede i karantæne i syv dage mere.

34 Den syvende dag skal præsten igen undersøge det inficerede område, og hvis infektionen i hovedbunden eller skægget ikke har bredt sig på huden og det ikke ser ud til at ligge dybere end huden, skal præsten erklære ham ren, og han skal vaske sit tøj og være ren. 35 Men hvis det er tydeligt at infektionen har bredt sig på huden efter at han er blevet erklæret ren, 36 skal præsten undersøge ham, og hvis infektionen har bredt sig på huden, behøver præsten ikke at kigge efter gult hår; personen er uren. 37 Men hvis undersøgelsen viser at infektionen ikke har bredt sig, og at der er vokset sort hår ud, er infektionen helet. Han er ren, og præsten skal erklære ham ren.+

38 Hvis en mand eller kvinde får pletter på huden og pletterne er hvide, 39 skal præsten undersøge dem.+ Hvis pletterne er bleghvide, er det et godartet udslæt der er brudt ud på huden. Personen er ren.

40 Hvis en mand taber håret og bliver skaldet, er han ren. 41 Hvis han taber håret foran på hovedet og bliver skaldet der, er han ren. 42 Men hvis der kommer et rødlighvidt sår på den skaldede del af hans hovedbund eller på hans pande, er det spedalskhed der er brudt ud i hovedbunden eller på panden. 43 Præsten skal undersøge ham, og hvis hævelsen fra infektionen på det skaldede sted oven på hovedet eller på panden er rødlighvid og det ser ud som spedalskhed, 44 er han spedalsk. Han er uren, og præsten skal erklære ham uren på grund af sygdommen på hans hoved. 45 Den spedalske der er ramt af sygdommen, skal gå rundt med flænget tøj, og han skal ikke pleje sit hår, og han skal tildække sit overskæg og råbe: ‘Uren, uren!’ 46 Han er uren så længe han har sygdommen. Fordi han er uren, skal han bo isoleret. Han skal være uden for lejren.+

47 Hvis der kommer et angreb af spedalskhed på et stykke tøj, hvad enten det er en ulden klædning eller en linnedklædning, 48 enten i de tråde der går på langs, eller dem der går på tværs* i stof af hør eller uld, eller på læder eller på noget som helst der er lavet af læder, 49 og den gulgrønne eller rødlige plet fra sygdommen angriber tøjet, læderet, det vævede stof eller hvad som helst der er lavet af læder, er det et angreb af spedalskhed, og man skal vise det til præsten. 50 Præsten skal undersøge det der er blevet angrebet, og han skal sætte det i karantæne i syv dage.+ 51 Den syvende dag skal han undersøge det der er blevet angrebet. Hvis han ser at angrebet har bredt sig på tøjet, det vævede stof eller læderet (uanset hvad læderet bliver brugt til), er det ondartet spedalskhed, og det er urent.+ 52 Han skal brænde tøjet eller det vævede stof af uld eller hør eller en hvilken som helst ting af læder som er blevet angrebet, for det er ondartet spedalskhed. Det skal brændes.

53 Men hvis præsten undersøger det og angrebet ikke har bredt sig på tøjet eller det vævede stof eller noget som helst der er lavet af læder, 54 skal præsten give dem besked om at vaske det der er blevet angrebet, og han skal komme det i karantæne i syv dage mere. 55 Efter at det angrebne er blevet grundigt vasket, skal præsten undersøge det. Hvis det ser ud til at angrebet ikke har ændret sig, selv hvis sygdommen ikke har bredt sig, er det urent. Du skal brænde det fordi angrebet har ædt sig ind, enten fra indersiden eller fra ydersiden.

56 Men hvis præsten har undersøgt det angrebne sted og det er blegnet efter at det er blevet grundigt vasket, skal han rive det ud af tøjet eller læderet eller det vævede stof. 57 Hvis det kommer igen et andet sted på tøjet eller det vævede stof eller læderet, er det noget der breder sig, og du skal brænde det der er blevet angrebet.+ 58 Men hvis angrebet forsvinder fra tøjet eller det vævede stof eller læderet som du vasker, skal det vaskes en gang til, og så vil det være rent.

59 Det er loven om angreb af spedalskhed på tøj af uld eller linned eller på vævet stof eller på noget der er lavet af læder, så man kan erklære det rent eller urent.”

14 Jehova sagde videre til Moses: 2 “Dette er den lov der gælder for den spedalske den dag han skal erklæres ren og bliver ført til præsten.+ 3 Præsten skal gå uden for lejren og undersøge ham. Hvis den spedalske er blevet helbredt for sin spedalskhed, 4 skal præsten bede ham om at komme med to levende rene fugle, cedertræ, skarlagenrødt garn og isop til hans renselse.+ 5 Præsten skal befale at den ene fugl bliver slagtet over et lerkar med frisk vand. 6 Men han skal tage den levende fugl sammen med cedertræet, det skarlagenrøde garn og isopen og dyppe det hele i blodet fra den fugl der blev slagtet over det friske vand. 7 Så skal han stænke det syv gange på ham der er ved at rense sig for spedalskhed, og erklære ham ren, og han skal slippe den levende fugl fri på den åbne mark.+

8 Den der er ved at rense sig, skal vaske sit tøj og barbere alt sit hår af og bade sig i vand, og så vil han være ren. Derefter kan han komme ind i lejren, men han skal bo uden for sit telt i syv dage. 9 Den syvende dag skal han barbere alt håret på hovedet og på hagen af, og også sine øjenbryn. Efter at han har barberet alt sit hår af, skal han vaske sit tøj og bade sig i vand, og så vil han være ren.

10 Den ottende dag skal han komme med to sunde unge væddere, et sundt hunlam+ der er højst et år gammelt, tre tiendedele efa* fint mel tilsat olie som et kornoffer+ og en log* olie;+ 11 og præsten der erklærer ham ren, skal føre ham og hans offergaver frem for Jehova ved indgangen til mødeteltet. 12 Præsten skal tage den ene unge vædder og bringe den som et skyldoffer+ sammen med den nævnte log olie, og han skal svinge det frem og tilbage som et svingningsoffer foran Jehova.+ 13 Han skal slagte den unge vædder på det sted hvor man plejer at slagte syndofret og brændofret,+ på et helligt sted, for ligesom syndofret tilhører skyldofret præsten.+ Det er højhelligt.+

14 Så skal præsten tage noget af blodet fra skyldofret og komme det på højre øreflip af ham der er ved at rense sig, og på hans højre tommelfinger og på hans højre storetå. 15 Og præsten skal tage noget af den nævnte log olie+ og hælde det i sin venstre hånd. 16 Præsten skal dyppe sin højre finger i olien som er i hans venstre hånd, og med sin finger stænke noget af olien syv gange foran Jehova. 17 Af resten af olien som er i hans hånd, skal præsten komme noget på højre øreflip af ham der er ved at rense sig, og på hans højre tommelfinger og på hans højre storetå oven på blodet fra skyldofret. 18 Det der er tilbage af olien i hans hånd, skal præsten komme på hovedet af ham, og præsten skal skaffe ham soning foran Jehova.+

19 Præsten skal ofre syndofret+ og skaffe soning for ham der er ved at rense sig for sin urenhed, og bagefter skal han slagte brændofret. 20 Og præsten skal ofre brændofret og kornofret+ på altret og skaffe ham soning,+ og så vil han være ren.+

21 Men hvis han er fattig og ikke har råd til det, skal han komme med en ung vædder som skyldoffer og svingningsoffer for at skaffe soning for sig selv, sammen med en tiendedel efa* fint mel tilsat olie som et kornoffer, en log olie 22 og to turtelduer eller to dueunger, alt efter hvad han har råd til. Den ene skal ofres som syndoffer, og den anden som brændoffer.+ 23 Den ottende dag+ skal han give dem til præsten ved indgangen til mødeteltet foran Jehova for at blive erklæret ren.+

24 Præsten skal tage den unge skyldoffervædder+ og den nævnte log olie og svinge det frem og tilbage foran Jehova som et svingningsoffer.+ 25 Han skal så slagte den unge skyldoffervædder, og præsten skal tage noget af blodet fra skyldofret og komme det på den højre øreflip af ham der er ved at rense sig, og på hans højre tommelfinger og på hans højre storetå.+ 26 Præsten skal hælde noget af olien i sin venstre hånd,+ 27 og med sin højre finger skal han stænke noget af olien som er i hans venstre hånd, syv gange foran Jehova. 28 Og præsten skal komme noget af olien der er i hans hånd, på højre øreflip af ham der er ved at rense sig, og på hans højre tommelfinger og på hans højre storetå på de samme steder som blodet fra skyldofret. 29 Det der er tilbage af olien i hans hånd, skal præsten komme på hovedet af ham der er ved at rense sig, for at skaffe ham soning foran Jehova.

30 Han skal ofre en af turtelduerne eller dueungerne, alt efter hvad han har råd til,+ 31 som syndoffer og den anden som brændoffer+ sammen med kornofret; og præsten skal skaffe soning for ham der er ved at rense sig foran Jehova.+

32 Det er loven for den der har været angrebet af spedalskhed, men som kun har begrænsede midler når han skal erklæres ren.”

33 Så sagde Jehova til Moses og Aron: 34 “Når I kommer ind i Kanaan,+ som jeg giver jer i eje,+ og jeg lader et hus i jeres land blive angrebet af spedalskhed,+ 35 skal den der ejer huset, gå til præsten og sige: ‘Mit hus er blevet angrebet af noget der ser ud som spedalskhed.’ 36 Præsten skal give besked om at huset skal ryddes før han kommer og undersøger angrebet, så han ikke skal erklære alt hvad der er i huset, urent; derefter skal præsten komme og inspicere huset. 37 Han skal undersøge det angrebne område, og hvis husets vægge har gulgrønne eller rødlige fordybninger og de ser ud til at ligge dybere end væggens overflade, 38 skal præsten gå ud af husets indgang og lukke huset af i syv dage.+

39 Den syvende dag skal præsten vende tilbage og inspicere huset. Hvis angrebet har bredt sig på væggene, 40 skal præsten give besked om at de angrebne sten skal rives ud og smides uden for byen på et urent sted. 41 Så skal han sørge for at det indvendige af huset bliver grundigt skrabet, og mørtlen som bliver fjernet, skal smides uden for byen på et urent sted. 42 Man skal så indsætte andre sten i stedet for de sten der blev fjernet, og bruge noget andet mørtel og pudse huset.

43 Men hvis angrebet vender tilbage og bryder ud i huset efter at man har revet stenene ud og skrabet huset og pudset det, 44 skal præsten gå ind og inspicere det. Hvis angrebet har bredt sig i huset, er det ondartet spedalskhed.+ Huset er urent. 45 Så skal han sørge for at huset bliver revet ned – dets sten, dets træværk og al mørtlen i huset – og bragt uden for byen til et urent sted.+ 46 Men den der går ind i huset i de dage hvor det er lukket af,+ vil være uren indtil om aftenen;+ 47 og den der lægger sig i huset, og den der spiser i huset, skal vaske sit tøj.

48 Men hvis præsten kommer og ser at angrebet ikke har bredt sig i huset efter at huset er blevet pudset, skal han erklære huset rent, for angrebet er forsvundet. 49 For at rense det urene hus* skal han tage to fugle, cedertræ, skarlagenrødt garn og isop.+ 50 Han skal slagte den ene fugl over et lerkar med frisk vand. 51 Så skal han tage cedertræet, isopen, det skarlagenrøde garn og den levende fugl og dyppe det hele i blodet af den fugl der blev slagtet over det friske vand, og han skal stænke det mod huset syv gange.+ 52 Og han skal rense det urene hus* med fuglens blod, det friske vand, den levende fugl, cedertræet, isopen og det skarlagenrøde garn. 53 Han skal så slippe den levende fugl fri uden for byen på den åbne mark og skaffe huset soning, og så vil det være rent.

54 Det er loven om ethvert tilfælde af spedalskhed, infektion i hovedbunden eller skægget,+ 55 spedalskhed på tøj+ eller i huse+ 56 og om hævelser, udslæt og pletter+ 57 så man kan fastslå hvornår noget er urent, og hvornår noget er rent.+ Det er loven om spedalskhed.”+

15 Jehova fortsatte med at tale til Moses og Aron: 2 “Sig til israelitterne: ‘Hvis en mand har udflåd fra sit kønsorgan,* gør det ham uren.+ 3 Han er uren på grund af sit udflåd, uanset om udflåddet bliver ved, eller om det tilstopper kønsorganet.

4 Enhver seng som den med udflåd ligger på, bliver uren, og alt hvad han sidder på, bliver urent. 5 Den der rører ved hans seng, skal vaske sit tøj og bade sig i vand og være uren indtil om aftenen.+ 6 Enhver der sidder på noget som den med udflåd har siddet på, skal vaske sit tøj, bade sig i vand og være uren indtil om aftenen. 7 Den der rører ved den som har udflåd, skal vaske sit tøj, bade sig i vand og være uren indtil om aftenen. 8 Hvis den der har udflåd, spytter på en der er ren, skal den som han har spyttet på, vaske sit tøj, bade sig i vand og være uren indtil om aftenen. 9 Enhver sadel som den med udflåd sidder på, bliver uren. 10 Enhver der rører ved noget han har siddet på, vil være uren indtil om aftenen, og enhver der bærer det, skal vaske sit tøj, bade sig i vand og være uren indtil om aftenen. 11 Hvis den med udflåd+ ikke har vasket sine hænder med vand og han rører ved nogen, skal den han rører ved, vaske sit tøj, bade sig i vand og være uren indtil om aftenen. 12 Et lerkar som den der har udflåd, rører ved, skal slås i stykker, og et trækar skal vaskes med vand.+

13 Når udflåddet der har gjort manden uren, standser, skal han tælle syv dage frem til sin renselse, og han skal vaske sit tøj og bade sig i frisk vand, så vil han være ren.+ 14 Den ottende dag skal han tage to turtelduer eller to dueunger+ og træde frem for Jehova ved mødeteltets indgang og give dem til præsten. 15 Og præsten skal ofre dem, den ene som et syndoffer og den anden som et brændoffer, og foran Jehova skal præsten skaffe ham soning for hans udflåd.

16 Hvis en mand har sædafgang, skal han bade hele kroppen i vand og være uren indtil om aftenen.+ 17 Ethvert stykke tøj og ethvert skind der er kommet sæd på, skal han vaske med vand, og det vil være urent indtil om aftenen.

18 Når en mand ligger med en kvinde og har sædafgang, skal de begge bade sig i vand og være urene indtil om aftenen.+

19 Når en kvinde har menstruationsblødning, er hun uren i syv dage.+ Enhver der rører ved hende, vil være uren indtil om aftenen.+ 20 Alt hvad hun ligger på mens hun er uren på grund af sin menstruation, bliver urent, og alt hvad hun sidder på, bliver urent.+ 21 Enhver der rører ved hendes seng, skal vaske sit tøj, bade sig i vand og være uren indtil om aftenen. 22 Enhver der rører ved noget hun har siddet på, skal vaske sit tøj, bade sig i vand og være uren indtil om aftenen. 23 Den der rører ved hendes seng eller noget andet hun har siddet på, vil være uren indtil om aftenen.+ 24 Og hvis en mand har samleje med hende og hendes menstruationsblod kommer på ham,+ vil han være uren i syv dage, og enhver seng han lægger sig på, bliver uren.

25 Hvis en kvindes blødning fortsætter i mange dage+ og det ikke er den tid hvor hun har sin menstruation,+ eller hvis hendes menstruation varer længere end normalt, vil hun være uren i alle de dage hun bløder, ligesom under sin menstruation. 26 Enhver seng hun ligger på i de dage hun har blødninger, bliver uren ligesom den seng hun ligger på under sin menstruation,+ og alt hvad hun sidder på, bliver urent ligesom under hendes menstruation. 27 Enhver der rører ved noget af det, bliver uren, og han skal vaske sit tøj, bade sig i vand og være uren indtil om aftenen.+

28 Men når blødningen der gjorde hende uren, standser, skal hun tælle syv dage frem, og derefter vil hun være ren.+ 29 Den ottende dag skal hun tage to turtelduer eller to dueunger+ og bringe dem til præsten ved indgangen til mødeteltet.+ 30 Præsten skal ofre den ene som et syndoffer og den anden som et brændoffer, og foran Jehova skal præsten skaffe hende soning for den urene blødning hun har haft.+

31 Sådan skal I holde israelitterne adskilt fra urenhed så de ikke gør min telthelligdom, som er midt iblandt dem, uren og dør på grund af deres urenhed.+

32 Det er loven om en mand der har udflåd, en mand der er uren på grund af sædafgang,+ 33 en kvinde der er uren på grund af menstruation,+ en mand eller kvinde der har udflåd eller blødninger,+ og en mand der har samleje med en uren kvinde.’”

16 Jehova talte til Moses efter at Arons to sønner var døde fordi de var trådt frem for Jehova.+ 2 Jehova sagde til Moses: “Sig til din bror, Aron, at han ikke når som helst må gå ind på det hellige sted+ inden for forhænget,+ foran låget på arken, så han ikke skal dø,+ for jeg vil vise mig over låget+ i en sky.+

3 Det her er hvad Aron skal tage med når han går ind på det hellige sted: en ungtyr til et syndoffer+ og en vædder til et brændoffer.+ 4 Han skal tage den hellige linnedkjortel+ på, og de korte linnedbukser*+ skal skjule hans krop,* og han skal binde linnedskærfet+ om sig og vikle linnedturbanen+ om sit hoved. Det er hellige klæder.+ Han skal bade sig i vand+ og tage dem på.

5 Fra israelitternes forsamling+ skal han tage imod to unge gedebukke til et syndoffer og en vædder til et brændoffer.

6 Aron skal føre tyren frem, den er et syndoffer for ham selv, og han skal skaffe soning for sig selv+ og sit hus.

7 Så skal han tage de to bukke og stille dem foran Jehova ved indgangen til mødeteltet. 8 Aron skal trække lod om de to bukke, det ene lod for Jehova og det andet lod for Azazel.* 9 Aron skal frembære den buk som ved lodtrækning+ blev bestemt for Jehova, og ofre den som et syndoffer. 10 Men den buk som ved lodtrækning blev bestemt for Azazel, skal stilles levende foran Jehova så der kan blive skaffet soning ved den, og den skal sendes ud i ørkenen som Azazelbuk.+

11 Aron skal altså føre tyren frem, den som er et syndoffer for ham selv, og skaffe soning for sig selv og sit hus; bagefter skal han slagte tyren, som er et syndoffer for ham selv.+

12 Han skal tage et ildbækken+ fyldt med glødende kul fra altret+ foran Jehova og to håndfulde stødt vellugtende røgelse,+ og han skal bringe det inden for forhænget.+ 13 Foran Jehova+ skal han lægge røgelsen på de glødende kul, og røgelsesskyen skal dække låget på arken+ med Vidnesbyrdet+ så han ikke skal dø.

14 Han skal tage noget af tyrens blod+ og med sin finger stænke det foran låget, på østsiden, og han skal med sin finger stænke noget af blodet syv gange foran låget.+

15 Så skal han slagte bukken, som er et syndoffer for folket,+ og bringe dens blod inden for forhænget+ og gøre med dens blod+ som han gjorde med tyrens blod; han skal stænke det hen imod låget og foran låget.

16 Han skal skaffe det hellige sted soning på grund af israelitternes urene handlinger og deres overtrædelser og deres synder.+ Han skal gøre sådan for mødeteltet, der befinder sig hos dem, midt iblandt deres urene handlinger.

17 Ingen andre må være i mødeteltet fra han går ind for at skaffe soning på det hellige sted, til han kommer ud. Han skal skaffe soning for sig selv og sit hus+ og for hele Israels menighed.+

18 Derefter skal han gå ud til altret,+ som er foran Jehova, og skaffe soning for det, og han skal tage noget af tyrens blod og noget af bukkens blod og komme det på altrets horn hele vejen rundt. 19 Han skal også med sin finger stænke noget af blodet på altret syv gange og rense det for israelitternes urene handlinger og hellige det.

20 Når han er færdig med at skaffe det hellige sted og mødeteltet og altret+ soning,+ skal han føre den levende buk frem.+ 21 Aron skal lægge begge sine hænder på hovedet af den levende buk og over den bekende alle israelitternes fejltrin og alle deres overtrædelser og alle deres synder, og han skal lægge dem på bukkens hoved.+ Derefter skal han sende bukken ud i ørkenen ved en mand der er udpeget til det.* 22 Han skal sende bukken væk, og bukken skal bære alle deres synder+ ud i ørkenen.+

23 Aron skal så gå ind i mødeteltet og tage de linnedklæder af som han tog på da han gik ind på det hellige sted, og han skal lægge dem der. 24 Han skal bade sig i vand+ på et helligt sted og tage sine klæder på;+ derefter skal han komme ud og ofre sit brændoffer+ og folkets brændoffer+ og skaffe soning for sig selv og for folket.+ 25 Han skal brænde fedtet fra syndofret så der stiger røg op fra altret.

26 Manden der sendte Azazelbukken væk,+ skal vaske sit tøj og bade sig i vand, og derefter må han komme ind i lejren.

27 Efter at syndoffertyrens og syndofferbukkens blod er blevet bragt ind på det hellige sted for at skaffe soning, skal deres hud og deres kød og deres tarmindhold bringes uden for lejren og brændes.+ 28 Den der brænder det, skal vaske sit tøj og bade sig i vand, og derefter må han komme ind i lejren.

29 Det skal være en varig ordning for jer: På den tiende dag i den syvende måned skal I vise at I er bedrøvet over jeres synder,* og I må ikke udføre noget som helst arbejde,+ det gælder både indfødte og udlændinge der opholder sig iblandt jer. 30 Den dag skal der skaffes jer soning+ så I kan blive erklæret rene. I Jehovas øjne vil I være renset for alle jeres synder.+ 31 Det er en sabbat med fuldstændig hvile for jer, og I skal vise at I er bedrøvet over jeres synder.+ Det er en varig ordning.

32 Den præst som bliver salvet+ og indsat* til at tjene som præst+ i sin fars sted,+ skal skaffe soning og iføre sig linnedklæderne,+ de hellige klæder.+ 33 Han skal skaffe soning for Det Allerhelligste,+ mødeteltet+ og altret;+ og han skal skaffe soning for præsterne og for hele Israels menighed.+ 34 Det skal være en varig ordning for jer+ så der hvert år kan skaffes israelitterne soning for alle deres synder.”+

Så gjorde Aron sådan som Jehova havde befalet Moses.

17 Jehova sagde videre til Moses: 2 “Sig til Aron og hans sønner og alle israelitterne: ‘Dette har Jehova befalet:

3 “Hvis en israelitisk mand slagter en tyr eller en ung vædder eller en ged i lejren eller uden for lejren 4 i stedet for at bringe dyret til mødeteltets indgang for at ofre det til Jehova foran Jehovas telthelligdom, vil den mand pådrage sig blodskyld. Han har udgydt blod, og han skal udryddes fra sit folk. 5 Det er for at israelitterne ikke længere skal slagte deres dyr ude på marken, men komme med dem til Jehova, til mødeteltets indgang, til præsten. De skal ofre dem som fællesskabsofre til Jehova.+ 6 Og præsten skal stænke blodet på Jehovas alter ved indgangen til mødeteltet, og han skal brænde fedtet så der stiger røg op med en behagelig* duft for Jehova.+ 7 De må altså ikke mere ofre til de bukkelignende dæmoner,*+ som de er utro med.*+ Det vil være en varig ordning for jer i kommende generationer.”’

8 Du skal sige til dem: ‘Hvis en israelitisk mand eller en udlænding der bor iblandt jer, ofrer et brændoffer eller et slagtoffer 9 og ikke bringer det til mødeteltets indgang for at ofre det til Jehova, skal han udryddes fra sit folk.+

10 Hvis en israelitisk mand eller en udlænding der bor iblandt jer, spiser noget som helst blod,+ vil jeg vende mig imod ham* der spiser blodet, og jeg vil udrydde ham fra hans folk. 11 For kødets liv* er i blodet,+ og jeg har selv givet jer det på altret+ så I kan skaffe soning for jer selv,* for det er blodet der skaffer soning+ ved hjælp af livet* i det. 12 Det er derfor jeg har sagt til israelitterne: “Ingen af* jer må spise blod, og ingen udlænding der bor iblandt jer,+ må spise blod.”+

13 Hvis en israelit eller en udlænding der bor iblandt jer, er på jagt og nedlægger et stykke vildt eller en fugl der kan spises, skal han lade blodet løbe ud+ og dække det til med støv. 14 Blodet er nemlig livet* i alt kød, for livet* er i blodet. Derfor siger jeg til israelitterne: “I må ikke spise blodet fra noget som helst kød, for blodet er livet* i alt kød. Enhver der spiser det, skal udryddes.”+ 15 Hvis nogen,* uanset om det er en indfødt eller en udlænding, spiser et selvdødt dyr eller et der er flået ihjel af et vildt dyr,+ skal han vaske sit tøj og bade sig i vand og være uren indtil om aftenen;+ så vil han være ren. 16 Men hvis han ikke vasker det og ikke bader sig, skal han stå til ansvar for sin overtrædelse.’”+

18 Jehova sagde videre til Moses: 2 “Sig til israelitterne: ‘Jeg er Jehova jeres Gud.+ 3 I må ikke opføre jer som man gør i Egypten, hvor I har boet, og I må heller ikke opføre jer som man gør i Kanaan, som jeg fører jer til.+ Og I må ikke følge deres skikke. 4 I skal leve efter mine lovbud, og I skal holde mine forskrifter og følge dem.+ Jeg er Jehova jeres Gud. 5 I skal holde mine forskrifter og mine lovbud; den der handler efter dem, skal leve ved dem.+ Jeg er Jehova.

6 Ingen af jer må have et seksuelt forhold til* nogen af sine nære slægtninge.+ Jeg er Jehova. 7 Du må ikke have et seksuelt forhold til din far, og du må ikke have et seksuelt forhold til din mor. Hun er din mor, og du må ikke have et seksuelt forhold til hende.

8 Du må ikke have et seksuelt forhold til din fars kone.+ Det vil kaste skam over din far.*

9 Du må ikke have et seksuelt forhold til din søster, hverken din fars eller din mors datter, uanset om hun er født i samme husstand eller ej.+

10 Du må ikke have et seksuelt forhold til din søns datter eller din datters datter, for det vil kaste skam over dig selv.*

11 Du må ikke have et seksuelt forhold til din fars kones datter, din fars datter, for hun er din søster.

12 Du må ikke have et seksuelt forhold til din faster. Hun er nært beslægtet med din far.+

13 Du må ikke have et seksuelt forhold til din moster, for hun er nært beslægtet med din mor.

14 Du må ikke bringe skam over din farbror* ved at have et seksuelt forhold til hans kone. Hun er din tante.+

15 Du må ikke have et seksuelt forhold til din svigerdatter.+ Hun er din søns kone, og du må ikke stå i forhold til hende.

16 Du må ikke have et seksuelt forhold til din brors kone,+ for det vil kaste skam over din bror.*

17 Du må ikke have et seksuelt forhold til både en kvinde og hendes datter.+ Du må heller ikke have et seksuelt forhold til hendes søns datter og hendes datters datter. De er hendes nære slægtninge; det er en pervers handling.*

18 Du må ikke gifte dig med din kones søster og gøre hende til medhustru*+ og have et seksuelt forhold til hende så længe din kone lever.

19 Du må ikke have seksuelt samvær med en kvinde mens hun er uren på grund af menstruation.+

20 Du må ikke have samleje med en anden mands* kone og på den måde gøre dig uren.+

21 Du må ikke tillade at nogen af dine børn bliver ofret* til Molek.+ Du må ikke vanhellige din Guds navn på den måde.+ Jeg er Jehova.

22 Du må ikke være seksuelt sammen med en mand på samme måde som man er seksuelt sammen med en kvinde.+ Det er en afskyelig handling.

23 En mand må ikke gøre sig uren ved at have sex med et dyr; en kvinde må heller ikke stille sig foran et dyr for at have sex med det.+ Det er en krænkelse af det der er naturligt.

24 Gør jer ikke urene med noget af det, for det er sådan nationerne som jeg driver bort foran jer, har gjort sig urene.+ 25 Derfor er landet urent, og jeg vil straffe dets indbyggere for deres overtrædelser, og landet selv vil spytte dem ud.+ 26 Men I skal holde mine forskrifter og mine lovbud,+ og I må ikke gøre nogen af disse afskyelige ting. Det gælder både indfødte og udlændinge der bor iblandt jer.+ 27 For de der boede i landet før jer, gjorde alle disse afskyelige ting,+ og nu er landet urent. 28 Så behøver landet ikke at spytte jer ud fordi I besmitter det, sådan som det vil spytte de nationer ud som var før jer. 29 Hvis nogen gør en af disse afskyelige ting, skal han udryddes fra sit folk. Det gælder alle der gør det. 30 I skal holde jeres forpligtelse over for mig ved ikke at følge en eneste af de afskyelige skikke som man har fulgt før jer,+ så I ikke gør jer urene ved dem. Jeg er Jehova jeres Gud.’”

19 Jehova fortsatte med at tale til Moses: 2 “Sig til hele forsamlingen af israelitter: ‘I skal være hellige, for jeg, Jehova jeres Gud, er hellig.+

3 Hver eneste af jer skal have respekt for* sin mor og sin far,+ og I skal holde mine sabbatter.+ Jeg er Jehova jeres Gud. 4 Vend jer ikke til værdiløse guder,+ og lav jer ikke guder støbt i metal.+ Jeg er Jehova jeres Gud.

5 Hvis I ofrer et fællesskabsoffer til Jehova,+ skal I ofre det på en måde som gør at I bliver godkendt.+ 6 Det skal spises samme dag som I ofrer det, og dagen efter, men det der er tilovers den tredje dag, skal brændes.+ 7 Men hvis noget af det bliver spist den tredje dag, er det en krænkende handling som ikke vil blive godkendt. 8 Den der spiser det, skal stå til ansvar for sin overtrædelse, for han har vanhelliget noget helligt som tilhører Jehova, og han skal udryddes fra sit folk.

9 Når I høster jeres lands høst, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark, og du må ikke samle de aks op som er tilbage efter din høst.+ 10 Du må heller ikke indsamle det der levnes i din vingård, eller samle de nedfaldne druer i din vingård op. Du skal efterlade dem til den fattige*+ og udlændingen. Jeg er Jehova jeres Gud.

11 I må ikke stjæle,+ I må ikke snyde,+ og I må ikke være uærlige over for hinanden. 12 I må ikke sværge falsk ved mit navn+ og derved vanhellige din Guds navn. Jeg er Jehova. 13 Du må ikke bedrage dit medmenneske,+ og du må ikke røve noget fra ham.+ Du må ikke tilbageholde en daglejers løn natten over til om morgenen.+

14 Du må ikke forbande* en døv eller lægge noget i vejen for en blind.+ Du skal frygte din Gud.+ Jeg er Jehova.

15 I må ikke være uretfærdige når I afsiger dom. Du må ikke tage parti for den fattige eller favorisere den rige.+ Du skal dømme dit medmenneske retfærdigt.

16 Du må ikke gå rundt blandt dit folk og bagvaske andre.+ Du må ikke forsøge at tage dit medmenneskes liv.*+ Jeg er Jehova.

17 Du må ikke i dit hjerte hade din bror.+ Du skal retlede dit medmenneske+ så du ikke bliver skyldig i synd ligesom ham.

18 Du må ikke hævne dig+ eller bære nag mod nogen i dit folk, men du skal elske dit medmenneske som dig selv.+ Jeg er Jehova.

19 I skal holde mine forskrifter: Du må ikke krydse to slags husdyr. Du må ikke tilså din mark med to slags såsæd,+ og du må ikke gå med tøj der er lavet af to slags tråd som er blandet.+

20 Hvis en mand har samleje med en kvinde som er tjenestepige og lovet bort til en anden mand, og hun ikke er blevet løskøbt eller har fået sin frihed, skal det straffes. Men de skal ikke slås ihjel, for hun var endnu ikke blevet frigivet. 21 Han skal bringe sit skyldoffer til Jehova hen til mødeteltets indgang, en skyldoffervædder.+ 22 Præsten skal skaffe ham soning med skyldoffervædderen foran Jehova for den synd han har begået, og han vil blive tilgivet for den synd han har begået.

23 Når I kommer ind i landet og planter et træ til at spise af, skal I betragte dets frugt som uren og forbudt.* I tre år vil frugten være forbudt* for jer, og I må ikke spise den. 24 Men i det fjerde år vil al dets frugt være hellig, og I skal give den til Jehova med glæde.+ 25 I det femte år kan I så spise dets frugt. På den måde vil jeres høst blive større. Jeg er Jehova jeres Gud.

26 I må ikke spise noget der indeholder blod.+

I må ikke tage varsler eller øve magi.+

27 I må ikke barbere* håret ved tindingerne* eller ødelægge kanten af skægget.+

28 I må ikke skære i jer selv når I sørger over en der er død,*+ og I må ikke lave tatoveringer på jer selv. Jeg er Jehova.

29 Du må ikke vanære din datter ved at gøre hende til en prostitueret+ for at landet ikke skal blive besmittet med prostitution og fyldt med umoralske handlinger.+

30 I skal holde mine sabbatter,+ og I skal have dyb respekt for* min helligdom. Jeg er Jehova.

31 Henvend jer ikke til et åndemedium,+ og rådspørg ikke en spåmand eller spåkvinde+ så I bliver urene ved dem. Jeg er Jehova jeres Gud.

32 Du skal rejse dig for de grå hår,+ og du skal vise en ældre mand ære,+ og du skal frygte din Gud.+ Jeg er Jehova.

33 Hvis en udlænding bor iblandt jer i jeres land, må I ikke behandle ham dårligt.+ 34 En udlænding der bor iblandt jer, skal være som en indfødt for jer;+ og du skal elske ham som dig selv, for I har selv været udlændinge i Egypten.+ Jeg er Jehova jeres Gud.

35 I må ikke være uærlige når I måler længde, vægt eller volumen.+ 36 I skal bruge nøjagtige vægtskåle, nøjagtige lodder, et nøjagtigt mål for tørre varer* og et nøjagtigt mål for væsker.*+ Jeg er Jehova jeres Gud, som førte jer ud af Egypten. 37 I skal altså holde alle mine forskrifter og alle mine lovbud og følge dem.+ Jeg er Jehova.’”

20 Jehova sagde videre til Moses: 2 “Du skal sige til israelitterne: ‘Hvis en israelit eller en udlænding der bor i Israel, giver et af sine børn til Molek, skal han dø.+ Landets folk skal stene ham til døde. 3 Jeg vil selv vende mig imod den mand og udrydde ham fra hans folk fordi han har givet et af sine børn til Molek og besmittet min helligdom+ og vanhelliget mit hellige navn. 4 Hvis landets folk med vilje lukker øjnene for hvad den mand gør når han giver et af sine børn til Molek, og ikke lader ham dø,+ 5 vil jeg selv vende mig imod den mand og hans familie.+ Jeg vil udrydde den mand fra hans folk sammen med alle der er utro med Molek.*

6 Hvis nogen vender sig til et åndemedium+ eller en spåmand eller spåkvinde+ for at bedrive åndelig prostitution med dem, vil jeg vende mig imod ham og udrydde ham fra hans folk.+

7 I skal hellige jer og blive hellige,+ for jeg er Jehova jeres Gud. 8 Og I skal holde mine forskrifter og følge dem.+ Jeg er Jehova, som helliger jer.+

9 Hvis en mand forbander* sin far eller sin mor, skal han dø.+ Fordi han har forbandet sin far eller sin mor, vil hans blod komme over ham selv.

10 Hvad angår en mand som begår ægteskabsbrud med en anden mands kone: Den der begår ægteskabsbrud med en andens kone, skal dø, både den utro mand og den utro kvinde.+ 11 En mand der har samleje med sin fars kone, har kastet skam over sin far.*+ De skal begge dø. Deres blod kommer over dem selv. 12 Hvis en mand har samleje med sin svigerdatter, skal de begge dø. De har krænket det der er naturligt. Deres blod kommer over dem selv.+

13 Hvis en mand er seksuelt sammen med en mand ligesom man er seksuelt sammen med en kvinde, har de begge gjort noget afskyeligt.+ De skal dø. Deres blod kommer over dem selv.

14 Hvis en mand gifter sig med en kvinde og hendes mor, er det en pervers handling.*+ Man skal brænde både ham og dem+ for at den perverse opførsel ikke skal fortsætte blandt jer.

15 Hvis en mand har sex med et dyr, skal han dø, og I skal dræbe dyret.+ 16 Hvis en kvinde går hen til et dyr for at have sex med det,+ skal du dræbe kvinden og dyret. De skal dø. Deres blod kommer over dem selv.

17 Hvis en mand har et seksuelt forhold til sin søster, enten sin fars datter eller sin mors datter, og de ser hinandens nøgenhed, er det en skandale.+ De skal udryddes for øjnene af folket. Han har udsat sin søster for skam.* Han skal stå til ansvar for sin overtrædelse.

18 Hvis en mand har samleje med en kvinde der har menstruation, har de begge vist mangel på respekt for blodet.+ De skal udryddes fra deres folk.

19 Du må ikke have et seksuelt forhold til din moster eller din faster, for det vil kaste skam over din nære slægtning.+ De skal stå til ansvar for deres overtrædelser. 20 En mand som har samleje med sin onkels kone, har kastet skam over* sin onkel.+ De skal stå til ansvar for deres synd. De vil dø barnløse. 21 Hvis en mand gifter sig med sin brors kone, er det noget afskyeligt.+ Han har kastet skam over* sin bror. De vil blive barnløse.

22 I skal holde alle mine forskrifter og alle mine lovbud+ og følge dem+ for at landet som jeg fører jer til, og som I skal bo i, ikke skal spytte jer ud.+ 23 I må ikke følge de nationers forskrifter som jeg driver bort foran jer;+ for de har gjort alle disse ting, og jeg afskyr dem.+ 24 Det er derfor jeg sagde til jer: “I skal tage deres jord i eje, og jeg vil give jer den i eje, et land der flyder med mælk og honning.+ Jeg er Jehova jeres Gud, som har skilt jer ud fra alle de andre folk.”+ 25 I skal skelne mellem rene og urene landdyr og mellem urene og rene fugle.+ I må ikke gøre jer selv til noget ækelt ved at spise et landdyr eller en fugl eller noget som helst der kryber på jorden som jeg har skilt ud for jer ved at erklære det urent.+ 26 I skal være hellige for mig, for jeg, Jehova, er hellig,+ og jeg skiller jer ud fra alle de andre folk for at I kan tilhøre mig.+

27 En mand eller en kvinde der fungerer som åndemedium eller er spåmand eller spåkvinde,* skal dø.+ Folket skal stene dem til døde. Deres blod kommer over dem selv.’”

21 Jehova sagde videre til Moses: “Sig til præsterne, Arons sønner: ‘Ingen må gøre sig uren ved en afdød* blandt sit folk.+ 2 Men han må godt gøre sig uren ved en nær slægtning, ved sin mor, far, søn, datter, bror 3 eller søster, hvis hun er jomfru og står ham meget nær og ikke har været gift. 4 Han må ikke gøre sig uren og vanhellige sig selv ved en gift kvinde blandt sit folk. 5 Præsterne må ikke barbere sig skaldet+ eller barbere spidsen af skægget eller skære i sig selv.+ 6 De skal være hellige for deres Gud,+ og de må ikke vanhellige deres Guds navn,+ for de frembærer Jehovas ildofre, deres Guds brød,* og de skal være hellige.+ 7 De må ikke gifte sig med en prostitueret,+ en kvinde der er blevet besmittet, eller en kvinde der er blevet skilt fra sin mand,+ for præsten er hellig for sin Gud. 8 Du skal betragte ham som hellig,+ for han frembærer din Guds brød. Han skal være hellig for dig, for jeg, Jehova, den der helliger jer, er hellig.+

9 Hvis en præstedatter vanhelliger sig selv ved at prostituere sig, vanhelliger hun sin far. Hun skal brændes.+

10 Den der er ypperstepræst blandt sine brødre, den der har fået hældt salveolien på sit hoved,+ og som er blevet indsat,* og som bærer præsternes klæder,+ må ikke lade sit hovedhår være uplejet eller flænge sine klæder.+ 11 Han må ikke komme i nærheden af en der er død;*+ han må ikke engang gøre sig uren ved sin far eller sin mor. 12 Han må ikke forlade helligdommen, og han må ikke vanhellige sin Guds helligdom,+ for indvielsestegnet, hans Guds salveolie,+ er på ham. Jeg er Jehova.

13 Han skal gifte sig med en kvinde der er jomfru.+ 14 Han må ikke gifte sig med en enke, en fraskilt kvinde, en kvinde der er blevet besmittet, eller en prostitueret; men han skal gifte sig med en jomfru fra sit folk. 15 Han må ikke vanhellige sine efterkommere blandt sit folk,+ for jeg er Jehova, som helliger ham.’”

16 Jehova sagde videre til Moses: 17 “Sig til Aron: ‘Ingen af dine mandlige efterkommere i kommende generationer som har en defekt, må frembære sin Guds brød. 18 En mand må ikke frembære det hvis han har en fysisk defekt. Det gælder hvis han er blind eller halt eller har et vansiret ansigt* eller en kropsdel der er for lang, 19 eller har en brækket fod eller en brækket hånd, 20 er pukkelrygget eller har dværgvækst* eller har en øjensygdom eller eksem eller ringorm eller beskadigede testikler.+ 21 Ingen af præsten Arons mandlige efterkommere som har en fysisk defekt, må frembære ildofrene til Jehova. Fordi han har en defekt, må han ikke frembære sin Guds brød. 22 Han må gerne spise af sin Guds brød, både af de højhellige ting+ og af de hellige ting.+ 23 Men han må ikke komme hen til forhænget,+ og han må ikke nærme sig altret,+ for han har en fysisk defekt; og han må ikke vanhellige min helligdom,+ for jeg er Jehova, som helliger dem.’”+

24 Det sagde Moses så til Aron og hans sønner og alle israelitterne.

22 Jehova sagde videre til Moses: 2 “Sig til Aron og hans sønner at de må være påpasselige med hvordan de behandler* de hellige ting som israelitterne helliger til mig,+ så de ikke vanhelliger mit hellige navn.+ Jeg er Jehova. 3 Sig til dem: ‘I kommende generationer skal enhver af jeres efterkommere som er uren når han nærmer sig de hellige ting israelitterne helliger til Jehova, fjernes* fra min nærhed.+ Jeg er Jehova. 4 Ingen af Arons mandlige efterkommere der er spedalsk+ eller har udflåd,+ må spise af de hellige ting før han bliver ren,+ heller ikke den der har rørt ved nogen der er uren ved en der er død,+ eller den der har haft sædafgang,+ 5 eller den der rører ved et urent smådyr+ eller rører ved et menneske der er urent af en hvilken som helst grund, og som kan gøre ham uren.+ 6 Den der rører ved noget af det, vil være uren indtil om aftenen og må ikke spise af de hellige ting, men han skal bade sig i vand.+ 7 Når solen er gået ned, vil han være ren, og derefter kan han spise af de hellige ting, for det er hans mad.+ 8 Han må heller ikke spise et selvdødt dyr eller noget der er flået ihjel af vilde dyr, og blive uren ved det.+ Jeg er Jehova.

9 De skal holde deres forpligtelse over for mig så de ikke pådrager sig synd fordi de ikke holder den, og må dø fordi de vanhelliger de hellige ting. Jeg er Jehova, som helliger dem.

10 Ingen uvedkommende* må spise noget der er helligt.+ Hverken en udenlandsk gæst hos en præst eller en daglejer må spise noget der er helligt. 11 Men hvis en præst køber en træl for sine egne penge, må den træl spise af det. Også trælle der er født i hans hus, må spise af hans mad.+ 12 Hvis en præstedatter bliver gift med en der ikke er præst,* må hun ikke spise af de hellige ting der er givet som bidrag. 13 Men hvis en præstedatter bliver enke eller bliver skilt og ikke har nogen børn og hun vender tilbage til sin fars hus ligesom da hun var ung, må hun spise af sin fars mad;+ men ingen uvedkommende* må spise af den.

14 Hvis en mand ved en fejltagelse spiser noget helligt, skal han lægge en femtedel af værdien til og give den hellige offergave til præsten.+ 15 Præsterne må ikke vanhellige de hellige ting israelitterne giver som bidrag til Jehova,+ 16 og udsætte dem for skyld og straf ved at lade dem spise af de hellige ting; for jeg er Jehova, som helliger dem.’”

17 Jehova fortsatte med at tale til Moses: 18 “Sig til Aron og hans sønner og alle israelitterne: ‘Når en israelitisk mand eller en udlænding der bor i Israel, kommer med et brændoffer+ til Jehova for at opfylde sine løfter eller for at give en frivillig offergave,+ 19 skal han komme med et sundt dyr,+ enten en tyr, en ung vædder eller en gedebuk, for at blive godkendt. 20 I må ikke ofre noget der har en fysisk defekt,+ for så vil I ikke blive godkendt.

21 Hvis en mand bringer et fællesskabsoffer+ til Jehova for at opfylde et løfte eller som en frivillig gave, skal det være et sundt dyr, enten en okse, et får eller en ged, for at det kan blive godkendt. Det må ikke have nogen som helst defekt. 22 Ingen offerdyr må være blinde, have et knoglebrud, en flænge, en vorte eller skab eller ringorm; I må ikke komme med den slags dyr til Jehova eller ofre dem på Jehovas alter. 23 En tyr eller et får med en kropsdel der er for lang eller for kort, kan du give som en frivillig offergave, men dyret vil ikke blive godkendt som et løfteoffer. 24 Et dyr der har fået testiklerne beskadiget, knust, revet af eller skåret af, må I ikke give til Jehova, og I må ikke ofre sådanne dyr i jeres land. 25 Og I må ikke tage imod sådanne dyr fra en udlænding og frembære dem som jeres Guds brød, for de er skamferede og har fysiske defekter. De vil ikke blive godkendt.’”

26 Jehova sagde videre til Moses: 27 “Når en kalv, et lam eller et kid bliver født, skal dyret blive hos moren i syv dage,+ men fra den ottende dag og fremefter vil det blive godkendt som en offergave, et ildoffer til Jehova. 28 I må ikke slagte en okse eller et får samme dag som dyrets kalv eller lam.+

29 Hvis I bringer et takoffer til Jehova,+ skal I ofre det på en sådan måde at I bliver godkendt. 30 Det skal spises samme dag. I må ikke levne noget af det til næste morgen.+ Jeg er Jehova.

31 I skal holde mine bud og følge dem.+ Jeg er Jehova. 32 I må ikke vanhellige mit hellige navn,+ men jeg skal helliges blandt israelitterne.+ Jeg er Jehova, som helliger jer,+ 33 den som har ført jer ud af Egypten for at vise at jeg er jeres Gud.+ Jeg er Jehova.”

23 Jehova fortsatte med at sige til Moses: 2 “Sig til israelitterne: ‘Jehovas højtider+ som I skal udråbe,+ er hellige stævner. Følgende er mine højtider:

3 I seks dage må man arbejde, men den syvende dag er en sabbat med fuldstændig hvile,+ et helligt stævne. I må ikke udføre noget arbejde. Det skal være en sabbat for Jehova overalt hvor I bor.+

4 Det her er Jehovas højtider, hellige stævner som I skal udråbe på fastsatte tider: 5 Den 14. dag i den første måned,+ i skumringen,* er det påske+ for Jehova.

6 Den 15. dag i denne måned begynder de usyrnede brøds fest for Jehova.+ I syv dage skal I spise usyrnet brød.+ 7 På den første dag skal I holde et helligt stævne.+ I må ikke udføre hårdt arbejde. 8 Men I skal bringe et ildoffer til Jehova i syv dage. Den syvende dag skal der være et helligt stævne. I må ikke udføre hårdt arbejde.’”

9 Jehova fortsatte med at sige til Moses: 10 “Sig til israelitterne: ‘Når I kommer ind i det land som jeg giver jer, og I har høstet dets korn, skal I komme med et neg af jeres første afgrøde+ fra høsten til præsten.+ 11 Og han skal svinge neget frem og tilbage foran Jehova for at I kan opnå godkendelse. Præsten skal svinge det dagen efter sabbatten. 12 Den dag neget svinges, skal I ofre en sund ung vædder der er højst et år gammel, som et brændoffer til Jehova. 13 Dets kornoffer skal være to tiendedele efa* fint mel tilsat olie, som et ildoffer til Jehova, en behagelig* duft. Dets drikoffer skal være en fjerdedel hin* vin. 14 I må ikke spise brød, ristet korn eller nymodent korn før denne dag, før I bringer ofret til jeres Gud. Det er en varig ordning i alle kommende generationer overalt hvor I bor.

15 I skal tælle syv sabbatter frem fra dagen efter sabbatten, fra den dag I bringer neget som svingningsoffer.+ Det skal være hele uger. 16 I skal tælle 50 dage frem,+ til dagen efter den syvende sabbat, og så skal I bringe et nyt kornoffer til Jehova.+ 17 I skal tage to brød med hjemmefra til et svingningsoffer. De skal bages af to tiendedele efa* fint mel. De skal bages med surdej+ og er den første modne afgrøde til Jehova.+ 18 Sammen med brødene skal I frembære syv sunde vædderlam, et år gamle, og en ungtyr og to væddere.+ De skal være et brændoffer til Jehova sammen med det kornoffer og de drikofre der hører til, et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova. 19 Og I skal ofre en ung ged som syndoffer+ og to etårige vædderlam som fællesskabsoffer.+ 20 Præsten skal svinge de to vædderlam frem og tilbage sammen med brødene af den første modne afgrøde som et svingningsoffer foran Jehova. De skal være hellige for Jehova og tilhøre præsten.+ 21 Den dag skal I udråbe+ at I skal have et helligt stævne. I må ikke udføre hårdt arbejde. Det er en varig ordning i alle kommende generationer overalt hvor I bor.

22 Når I høster jeres lands høst, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark, og du må ikke samle de aks op som er tilbage efter din høst.+ Du skal efterlade dem til den fattige*+ og udlændingen.+ Jeg er Jehova jeres Gud.’”

23 Jehova fortsatte med at tale til Moses: 24 “Sig til israelitterne: ‘Den første dag i den syvende måned er en dag med fuldstændig hvile for jer, en mindedag der bliver gjort kendt ved trompetblæsning,+ et helligt stævne. 25 I må ikke udføre hårdt arbejde, og I skal bringe et ildoffer til Jehova.’”

26 Jehova sagde videre til Moses: 27 “Den tiende dag i den syvende måned er det forsoningsdag.+ I skal holde et helligt stævne, og I skal vise at I er bedrøvet over jeres synder,*+ og bringe et ildoffer til Jehova. 28 I må ikke udføre noget som helst arbejde på denne dag, for det er en forsoningsdag hvor der bliver skaffet jer soning+ foran Jehova jeres Gud. 29 Enhver der den dag ikke viser at han er bedrøvet over sine synder,* skal udryddes fra sit folk.+ 30 Enhver der udfører noget som helst arbejde på den dag, vil jeg udrydde fra hans folk. 31 I må ikke udføre noget som helst arbejde. Det er en varig ordning i alle kommende generationer overalt hvor I bor. 32 Det er en sabbat med fuldstændig hvile for jer, og om aftenen den niende dag i måneden skal I vise at I er bedrøvet over jeres synder.*+ I skal holde jeres sabbat fra aften til aften.”

33 Jehova fortsatte med at sige til Moses: 34 “Sig til israelitterne: ‘Fra den 15. dag i den syvende måned er der løvhyttefest i syv dage for Jehova.+ 35 Der skal være et helligt stævne den første dag, og I må ikke udføre hårdt arbejde. 36 I syv dage skal I bringe et ildoffer til Jehova. Den ottende dag skal I holde et helligt stævne,+ og I skal bringe et ildoffer til Jehova. Det er et højtideligt stævne. I må ikke udføre hårdt arbejde.

37 Det er Jehovas højtider+ som I skal udråbe som hellige stævner+ hvor der skal frembæres et ildoffer for Jehova – brændofret+ og slagtofrets kornoffer+ og drikofrene,+ hvad der nu kræves hver dag. 38 Disse ofre er ud over de ofre der bliver bragt på Jehovas sabbatter,+ og jeres gaver,+ jeres løfteofre+ og jeres frivillige ofre,+ som I skal give til Jehova. 39 Men den 15. dag i den syvende måned, når I har indsamlet landets afgrøde, skal I fejre Jehovas højtid i syv dage.+ Den første dag skal der være fuldstændig hvile, og den ottende dag skal der være fuldstændig hvile.+ 40 Den første dag skal I plukke frugt fra majestætiske træer og tage blade fra palmer,+ grene fra frodige træer og fra popler i dalen,* og I skal fryde jer+ foran Jehova jeres Gud i syv dage.+ 41 I skal hvert år fejre den som en højtid for Jehova i syv dage.+ Som en varig ordning i alle kommende generationer skal I fejre den i den syvende måned. 42 I skal bo i løvhytter i syv dage.+ Alle som er født i Israel, skal bo i løvhytter 43 så de kommende generationer kan vide+ at jeg lod israelitterne bo i løvhytter da jeg førte dem ud af Egypten.+ Jeg er Jehova jeres Gud.’”

44 Så fortalte Moses israelitterne om Jehovas højtider.

24 Jehova sagde videre til Moses: 2 “Befal israelitterne at give dig ren olie af stødte oliven til belysningen så lamperne kan holdes tændt hele tiden.+ 3 Aron skal sørge for at lamperne altid er tændt fra aften til morgen foran Jehova uden for Vidnesbyrdets forhæng i mødeteltet. Det er en varig ordning i alle kommende generationer. 4 Han skal ordne lamperne på lampestanderen+ af rent guld foran Jehova.

5 Du skal tage fint mel og bage 12 ringformede brød af det. Der skal bruges to tiendedele efa* til hvert ringformet brød. 6 Du skal lægge dem i to stabler, seks i hver stabel,+ på bordet af rent guld foran Jehova.+ 7 Du skal komme ren røgelse* på hver stabel, og den skal ofres i stedet for brødet som et deloffer,*+ som et ildoffer til Jehova. 8 Hver sabbatsdag skal det lægges foran Jehova.+ Det er en varig pagt med israelitterne. 9 Aron og hans sønner skal have det,+ og de skal spise det på et helligt sted,+ for det er præstens højhellige del af Jehovas ildofre. Det er en varig ordning.”

10 I israelitternes lejr var der en mand som var søn af en israelitisk kvinde og en egypter.+ Han kom op at slås med en israelit. 11 Den israelitiske kvindes søn gav sig til at spotte og forbande* Navnet.*+ Så man førte ham hen til Moses.+ Hans mor hed i øvrigt Shelomit og var datter af Dibri fra Dans stamme. 12 Man satte ham i forvaring og ventede på Jehovas afgørelse i sagen.+

13 Så sagde Jehova til Moses: 14 “Før ham der forbandede mit navn, uden for lejren. Alle der hørte ham, skal lægge deres hænder på hans hoved, og så skal hele forsamlingen stene ham.+ 15 Og du skal sige til israelitterne: ‘Hvis nogen forbander sin Gud, skal han stå til ansvar for sin synd. 16 Den der spotter Jehovas navn, skal dø.+ Hele forsamlingen skal stene ham. Hvad enten det er en udlænding eller en indfødt, skal han dø fordi han har spottet Navnet.

17 Hvis en mand tager et menneskeliv,* skal han dø.+ 18 Den der slår en andens husdyr ihjel, skal erstatte det, liv for liv. 19 Hvis en mand skader sit medmenneske, skal man gøre det samme ved ham som han har gjort:+ 20 knoglebrud for knoglebrud, øje for øje, tand for tand – den samme skade som han har givet en anden, skal man give ham.+ 21 Den mand der slår et dyr ihjel, skal erstatte det,+ men den der slår et menneske ihjel, skal dø.+

22 En og samme lov skal gælde for jer, både for udlændinge og indfødte,+ for jeg er Jehova jeres Gud.’”

23 Det sagde Moses så til israelitterne, og de førte ham der havde forbandet Guds navn, uden for lejren, og de stenede ham.+ Israelitterne gjorde præcis som Jehova havde befalet Moses.

25 Jehova sagde videre til Moses på Sinajs Bjerg: 2 “Sig til israelitterne: ‘Når I kommer ind i det land som jeg giver jer,+ skal landet holde sabbat for Jehova.+ 3 I seks år må du tilså din mark, og i seks år må du beskære dine vinstokke og indsamle landets afgrøde.+ 4 Men det syvende år skal være en sabbat med fuldstændig hvile for landet, en sabbat for Jehova. Du må ikke tilså din mark eller beskære dine vinstokke. 5 Du må ikke høste det der af sig selv vokser op fra de kerner der er tilbage efter høsten, og du må ikke indsamle druerne fra din ubeskårede vinstok. Det skal være et år med fuldstændig hvile for landet. 6 Men du kan spise det der gror i landet mens det holder sabbat; du, dine trælle og trælkvinder, dine daglejere og de indvandrere der bor hos dig, kan spise det, 7 og det gælder også husdyrene og de vilde dyr i dit land. Alt hvad der gror i landet, må spises.

8 Du skal tælle syv sabbatår frem, syv gange syv år, i alt 49 år. 9 Den tiende dag i den syvende måned skal du så blæse højt i hornet. På forsoningsdagen+ skal I blæse i hornet så det kan høres i hele landet. 10 I skal erklære det 50. år helligt og udråbe frihed for alle landets indbyggere.+ Det vil være et jubelår for jer, og I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom og til jeres familie.+ 11 Det 50. år skal være et jubelår for jer. I må ikke så, og I må ikke høste det der af sig selv vokser op fra kerner der er tilbage, eller indsamle druerne fra de ubeskårede vinstokke.+ 12 For det er et jubelår. Det skal være helligt for jer. I må kun spise det der gror af sig selv i landet.+

13 I jubelåret skal I hver især vende tilbage til jeres ejendom.+ 14 Hvis I sælger noget til en anden eller køber noget af ham, må I ikke udnytte hinanden.+ 15 Når du køber noget af en anden, skal du tage i betragtning hvor mange år der er gået siden jubelåret, og han skal fastsætte prisen efter hvor mange høstår der er tilbage.+ 16 Hvis der er mange år tilbage, kan han hæve prisen, og hvis der er få år tilbage, skal han sænke prisen, for han sælger dig antallet af høstår. 17 Ingen af jer må udnytte sit medmenneske,+ og du skal have dyb respekt for din Gud,+ for jeg er Jehova jeres Gud.+ 18 Når I følger mine forskrifter og mine retsafgørelser, vil I bo trygt og godt i landet.+ 19 Landet vil give sin frugt,+ og I vil spise jer mætte og bo trygt og godt.+

20 Måske spørger I: “Hvad skal vi spise i det syvende år hvis vi hverken må så eller høste?”+ 21 Men jeg vil sende min velsignelse over jer i det sjette år, og landet skal give en høst der er stor nok til tre år.+ 22 Derefter skal I så korn i det ottende år og spise af den gamle høst indtil det niende år. Indtil høsten i det niende år skal I spise af den gamle høst.

23 Et stykke land må ikke sælges definitivt,+ for landet er mit.+ Jeg betragter jer nemlig som udlændinge og indvandrere.+ 24 I hele det land jeg giver jer, skal den der sælger jord, have ret til at købe den tilbage.

25 Hvis din bror bliver fattig og må sælge noget af sin ejendom, skal en løskøber der er nært beslægtet med ham, komme og købe det tilbage som hans bror har solgt.+ 26 Hvis en mand ikke har nogen løskøber men han bliver velstående og får råd til selv at købe det tilbage, 27 skal han beregne værdien af de år der er gået siden han solgte det, trække beløbet fra den oprindelige pris og betale forskellen til den mand han solgte det til. Så kan han vende tilbage til sin ejendom.+

28 Men hvis han ikke har råd til at købe det tilbage han har solgt, skal det forblive hos køberen indtil jubelåret.+ I jubelåret skal det gives tilbage til ham, og han kan vende tilbage til sin ejendom.+

29 Hvis en mand sælger et hus i en by med mure om, gælder hans tilbagekøbsret indtil der er gået et år fra det tidspunkt han afsluttede salget; hans tilbagekøbsret+ gælder et helt år. 30 Men hvis det ikke bliver købt tilbage inden for et år, vil huset i byen med mure om tilhøre køberen og hans efterkommere for altid. Det skal ikke gives tilbage i jubelåret. 31 Men huse i bebyggelser uden mur om skal betragtes som en del af markjorden. Tilbagekøbsretten skal fortsat gælde dem, og de skal gives tilbage i jubelåret.

32 Hvad angår husene i levitternes byer,+ vil levitterne altid have ret til at købe dem tilbage. 33 Når et solgt hus i en af levitternes byer ikke bliver købt tilbage, skal også det gives tilbage i jubelåret,+ for husene i levitternes byer er deres ejendom blandt israelitterne.+ 34 Men græsningsarealerne+ der omgiver deres byer, må ikke sælges, for det er deres varige ejendom.

35 Hvis din bror der bor i nærheden, bliver fattig og ikke kan forsørge sig selv, skal du tage dig af ham+ ligesom du ville gøre med en udlænding eller en indvandrer,+ så han kan blive i live. 36 Forlang ikke renter af ham, og tjen ikke penge på* ham.+ Du skal have dyb respekt for din Gud,+ og din bror vil forblive i live hos dig. 37 Du må ikke forlange renter af de penge du låner ham,+ eller give ud af dine fødevarer for at tjene på det. 38 Jeg er Jehova jeres Gud, som førte jer ud af Egypten+ for at give jer Kanaan og for at vise at jeg er jeres Gud.+

39 Hvis din bror der bor i nærheden, bliver fattig og han må sælge sig til dig,+ må du ikke tvinge ham til at udføre slavearbejde.+ 40 Han skal behandles som en daglejer,+ som en indvandrer. Han skal tjene hos dig indtil jubelåret. 41 Så skal han forlade dig og sammen med sine børn* vende tilbage til sin familie. Han skal vende tilbage til sine forfædres ejendom.+ 42 For de er mine trælle som jeg førte ud af Egypten.+ De må ikke sælge sig som trælle. 43 Du må ikke behandle ham hensynsløst,+ men du skal have dyb respekt for* din Gud.+ 44 Dine trælle og trælkvinder skal komme fra nationerne omkring jer – af dem kan I købe en træl eller en trælkvinde. 45 I kan også købe trælle blandt indvandrernes sønner, der bor som udlændinge hos jer,+ og af deres familier som de stifter i jeres land, og de vil blive jeres ejendom. 46 I kan lade dem gå i arv til jeres sønner efter jer som en varig ejendom. I kan bruge dem som arbejdere. Men I må ikke behandle jeres israelitiske brødre hensynsløst.+

47 Men hvis en udlænding eller indvandrer der bor iblandt jer, bliver velstående og din bror er blevet fattig og må sælge sig til ham eller til en i hans familie, 48 gælder hans tilbagekøbsret stadig efter at han har solgt sig. En af hans brødre kan købe ham tilbage,+ 49 eller hans onkel eller hans fætter kan købe ham tilbage, eller en nær slægtning,* en i hans familie, kan købe ham tilbage.

Eller hvis han selv er blevet velstående, kan han selv købe sig tilbage.+ 50 Sammen med sin køber skal han beregne tiden fra det år han solgte sig til ham, indtil jubelåret,+ og prisen for ham skal svare til antallet af år.+ Prisen for hans arbejdsdage skal beregnes efter den takst der gælder for en daglejer.+ 51 Hvis der er mange år til jubelåret, skal han betale en tilbagekøbspris der svarer til det antal år der er tilbage. 52 Hvis der kun er få år til jubelåret, skal han beregne efter det og betale en tilbagekøbspris der svarer til de år der er tilbage. 53 År for år skal han tjene ham som en daglejer, og I skal sørge for at hans herre ikke behandler ham hensynsløst.+ 54 Men hvis han ikke kan købe sig tilbage på disse vilkår, skal han frigives i jubelåret,+ både han og hans børn.*

55 Israelitterne er nemlig mine trælle. De er mine trælle som jeg har ført ud af Egypten.+ Jeg er Jehova jeres Gud.

26 I må ikke lave jer værdiløse guder,+ og I må ikke rejse jer en udskåret figur+ eller en hellig støtte, og I må ikke opstille en stenfigur+ i jeres land for at bøje jer for den,+ for jeg er Jehova jeres Gud. 2 I skal holde mine sabbatter og have dyb respekt for* min helligdom. Jeg er Jehova.

3 Hvis I fortsat følger mine forskrifter og holder mine bud og lever efter dem,+ 4 vil jeg give jer regnskyl i rette tid,+ og landet vil give sin afgrøde,+ og markens træer vil give deres frugt. 5 Tærsketiden vil vare lige til vinhøsten, og vinhøsten lige til såtiden; og I skal spise jeres brød til I er mætte, og bo trygt og godt i jeres land.+ 6 Jeg vil sørge for fred i landet,+ og I skal lægge jer til at sove uden at nogen gør jer bange;+ og jeg vil fjerne de farlige vilddyr i landet, og krigens sværd vil ikke gå gennem jeres land. 7 I skal forfølge jeres fjender, og de skal falde for sværdet foran jer. 8 Fem af jer skal forfølge 100, og 100 af jer skal forfølge 10.000, og jeres fjender vil falde for sværdet foran jer.+

9 Jeg vil vise omsorg for* jer og give jer mange børn og gøre jer talrige,+ og jeg vil holde min pagt med jer.+ 10 Mens I stadig spiser de gamle afgrøder fra sidste år, skal I rydde dem ud for at få plads til de nye. 11 Og jeg vil stille min telthelligdom midt iblandt jer,+ og jeg vil ikke forkaste jer. 12 Jeg vil vandre blandt jer og være jeres Gud,+ og I skal være mit folk.+ 13 Jeg er Jehova jeres Gud, som førte jer ud af Egypten for at I ikke længere skulle være slaver, og jeg brækkede jeres åg i stykker og lod jer gå med løftet pande.*

14 Men hvis I ikke vil høre på mig eller holde alle disse bud,+ 15 og hvis I forkaster mine forskrifter,+ og hvis I afskyr mine retsafgørelser så I ikke holder alle mine bud, og I bryder min pagt,+ 16 vil jeg til gengæld gøre følgende mod jer: Jeg vil straffe jer med ulykke, med tuberkulose og brændende feber som får jeres øjne til at svigte og jeres liv til at sygne hen. I skal så jeres korn til ingen nytte, for jeres fjender skal spise det.+ 17 Og jeg vil vende mig imod jer, og I vil blive besejret af jeres fjender;+ og de der hader jer, skal trampe på jer,+ og I skal flygte uden at nogen forfølger jer.+

18 Hvis selv ikke det kan få jer til at høre på mig, vil jeg straffe jer syv gange så meget for jeres synder. 19 Jeg vil knække jeres stædige stolthed og gøre himlen over jer som jern+ og jorden under jer som kobber. 20 I vil bruge jeres kræfter til ingen nytte, for jeres land vil ikke give sin afgrøde,+ og landets træer vil ikke give frugt.

21 Og hvis I bliver ved med at gå imod mig og nægter at høre på mig, vil jeg slå jer syv gange så meget for jeres synder. 22 Jeg vil sende vilde dyr ind blandt jer,+ og de vil gøre jer barnløse+ og dræbe jeres husdyr og gøre jer færre, og jeres veje vil være øde.+

23 Hvis I til trods for det ikke tager imod min tilrettevisning+ og I insisterer på at gå imod mig, 24 så vil jeg også gå imod jer og slå jer syv gange for jeres synder. 25 Jeg vil føre hævnens sværd over jer fordi I har brudt pagten.+ Hvis I samler jer i jeres byer, vil jeg sende sygdom blandt jer,+ og I vil blive overgivet til fjenden.+ 26 Når jeg ødelægger jeres brødforsyning,*+ vil ti kvinder kunne bage jeres brød i én ovn, og de vil rationere jeres brød efter vægt;+ og I skal spise, men ikke blive mætte.+

27 Hvis I til trods for det ikke vil høre på mig og I insisterer på at gå imod mig, 28 vil jeg forstærke min modstand mod jer,+ og jeg vil være nødt til at straffe jer syv gange for jeres synder. 29 I vil være tvunget til at spise kødet af jeres sønner, og I skal spise kødet af jeres døtre.+ 30 Jeg vil tilintetgøre jeres hellige offerhøje+ og hugge jeres røgelsesstandere ned og stable jeres lig oven på ligene af jeres ækle afguder,*+ og jeg vil vende mig væk fra jer i afsky.+ 31 Jeg vil overgive jeres byer til sværdet+ og lægge jeres helligdomme øde, og jeg vil ikke indånde de behagelige* dufte fra jeres ofre. 32 Jeg vil selv lægge landet øde,+ og jeres fjender som bor i det, skal stirre forbløffet på det.+ 33 Og jeg vil sprede jer blandt nationerne,+ og jeg vil trække sværdet og sende det efter jer;+ og jeres land skal blive øde,+ og jeres byer lægges i ruiner.

34 Landet skal kompensere for sine sabbatter alle de dage det ligger øde, mens I er i jeres fjenders land. Til den tid skal landet hvile,* for landet må betale sine sabbatter tilbage.+ 35 Alle de dage det ligger øde, skal det hvile, for det hvilede ikke under jeres sabbatter da I boede i det.

36 Med hensyn til dem der overlever,+ så vil jeg fylde deres hjerter med fortvivlelse i deres fjenders lande; og lyden af et blad der blæses omkring, vil få dem til at flygte, og de vil flygte som når man flygter for sværdet, og falde uden at nogen forfølger dem.+ 37 De vil snuble over hinanden som dem der løber fra et sværd, selvom ingen forfølger dem. I vil ikke kunne klare jer imod jeres fjender.+ 38 I vil gå til grunde blandt nationerne,+ og jeres fjenders land vil fortære jer. 39 De af jer der er tilbage, vil rådne op i jeres fjenders lande+ fordi I har syndet. Ja, de vil rådne op på grund af deres fædres synder.+ 40 Så skal de bekende deres egne synder+ og deres fædres synder og troløshed og indrømme at de var troløse ved at gå imod mig.+ 41 Derfor gik jeg også imod dem+ ved at føre dem til deres fjenders land.+

Måske vil deres stædige* hjerte så ydmyge sig,+ og de vil betale af på deres synd. 42 Og jeg vil huske min pagt med Jakob+ og min pagt med Isak,+ og jeg vil huske min pagt med Abraham,+ og jeg vil huske landet. 43 Mens landet var forladt af dem, kompenserede det for sine sabbatter+ og lå øde hen uden dem, og de betalte for deres synd fordi de havde vraget mine retsafgørelser og de havde afskyet mine forskrifter.+ 44 Men til trods for alt det vil jeg aldrig fuldstændigt forkaste dem mens de er i deres fjenders land,+ og jeg vil heller ikke afsky dem så meget at jeg gør det af med dem og dermed bryder min pagt+ med dem, for jeg er Jehova deres Gud. 45 For deres skyld vil jeg huske pagten med deres forfædre+ som jeg for øjnene af nationerne førte ud af Egypten+ for at vise at jeg er deres Gud. Jeg er Jehova.’”

46 Det er de bestemmelser, retsafgørelser og love som Jehova gav israelitterne på Sinajs Bjerg gennem Moses.+

27 Jehova fortsatte med at tale til Moses: 2 “Sig til israelitterne: ‘Hvis en mand aflægger et særligt løfte+ om at ofre et beløb der svarer til værdien af en person, til Jehova, 3 vil værdien af en mand på mellem 20 og 60 år være 50 sekel* sølv efter det hellige steds standardvægt.* 4 Men hvis det er en kvinde, er værdien 30 sekel. 5 Hvis det drejer sig om en person på mellem 5 og 20 år, er værdien 20 sekel for en dreng og 10 sekel for en pige. 6 Hvis det er et barn på mellem en måned og fem år, er værdien fem sekel sølv for en dreng og tre sekel sølv for en pige.

7 Hvis vedkommende er 60 år eller ældre, er værdien 15 sekel for en mand og 10 sekel for en kvinde. 8 Men hvis han er så fattig at han ikke kan betale beløbet,+ skal vedkommende træde frem for præsten, og præsten skal fastsætte hans værdi. Præsten skal fastsætte værdien efter hvad den der har aflagt løftet, har råd til.+

9 Hvis løftet gælder et dyr der må ofres til Jehova, bliver det man giver til Jehova, helligt. 10 Man må ikke udskifte eller bytte det, hverken med et bedre eller et dårligere dyr. Men hvis man bytter det med et andet dyr, vil både det første og det andet dyr blive helligt. 11 Hvis det er et urent dyr,+ som ikke må ofres til Jehova, skal man føre dyret frem for præsten. 12 Præsten vil så vurdere værdien af dyret, om det er godt eller dårligt. Den værdi som præsten vurderer, kan ikke ændres. 13 Men hvis man senere vil købe det tilbage, skal man lægge en femtedel oven i det beløb det blev vurderet til.+

14 Hvis en mand helliger sit hus som noget helligt til Jehova, skal præsten vurdere hvor meget det er værd, om det er godt eller dårligt. Det præsten vurderer det til, skal det koste.+ 15 Men hvis den der helliger sit hus, vil købe det tilbage, skal han lægge en femtedel oven i det beløb det blev vurderet til, og så er det hans.

16 Hvis en mand helliger noget af sin mark til Jehova, skal værdien fastsættes efter hvor meget såsæd der skal til for at tilså den: En homer* bygsæd svarer til 50 sekel sølv. 17 Hvis han helliger sin mark i jubelåret,+ gælder den værdi den blev vurderet til. 18 Hvis han helliger sin mark efter jubelåret, skal præsten udregne prisen for ham efter hvor mange år der er til næste jubelår, og den værdi den blev vurderet til, skal reduceres.+ 19 Men hvis den der helligede marken, senere vil købe den tilbage, skal han lægge en femtedel oven i det beløb den blev vurderet til, og så er marken hans igen. 20 Hvis han ikke køber marken tilbage og marken bliver solgt til en anden, kan den ikke købes tilbage. 21 Når marken bliver givet fri i jubelåret, bliver den hellig for Jehova, som en mark der er viet til ham. Den kommer til at tilhøre præsterne.+

22 Hvis en mand har købt en mark og helliger den til Jehova, men den ikke er en del af den ejendom han har arvet,+ 23 skal præsten udregne prisen for ham efter hvor mange år der er til jubelåret, og samme dag skal han give det beløb som den bliver vurderet til.+ Det er helligt for Jehova. 24 I jubelåret vender marken tilbage til den han købte den af, til ham der ejer jorden.+

25 Enhver værdi skal fastsættes i sekel efter det hellige steds standardvægt. En sekel er 20 gera.*

26 Men ingen må hellige de førstefødte dyr, for de førstefødte tilhører allerede Jehova.+ Hvad enten det er en okse eller et får, tilhører dyret Jehova.+ 27 Hvis det er et af de urene dyr og han løskøber det i overensstemmelse med den værdi det er blevet vurderet til, skal han lægge en femtedel oven i beløbet.+ Men hvis det ikke bliver købt tilbage, skal det sælges til den værdi det er blevet vurderet til.

28 Men ingen af en mands ejendele som han uden forbehold vier* til Jehova, må sælges eller købes tilbage, hverken mennesker, dyr eller marker. Alt hvad der er viet til Jehova, er højhelligt for ham.+ 29 Desuden kan ingen som er dømt til at skulle henrettes,* blive løskøbt.+ Han skal dø.+

30 En tiendedel*+ af landet, både af markens afgrøder og af træernes frugt, tilhører Jehova. Det er helligt for Jehova. 31 Hvis en mand senere vil købe noget af sin tiendedel tilbage, skal han lægge en femtedel af værdien til. 32 En tiendedel af okserne, fårene og gederne, det vil sige hvert tiende dyr* der passerer under hyrdens stav, skal være hellige for Jehova. 33 Man skal ikke undersøge om det er godt eller dårligt, og man skal heller ikke bytte det. Men hvis man senere forsøger at bytte det, vil både det første og det andet dyr blive helligt.+ Det kan ikke købes tilbage.’”

34 Det er de bud til israelitterne som Jehova gav Moses på Sinajs Bjerg.+