FEMTE MOSEBOG

1 Det følgende er hvad Moses sagde til hele Israel i egnen ved Jordanfloden i ørkenen, på ørkensletterne over for Suf, mellem Paran, Tofel, Laban, Haserot og Di-Zahab. 2 Der er 11 dagsrejser fra Horeb til Kadesh-Barnea+ ad vejen mod Seirbjerget. 3 I det 40. år,+ på den første dag i den 11. måned, fortalte Moses israelitterne* alt hvad Jehova havde givet ham besked på at sige til dem. 4 Det var efter at han havde besejret amoritterkongen Sihon,+ der boede i Heshbon, og efter at han ved Edrei+ havde besejret Bashans konge, Og,+ der boede i Ashtarot. 5 I egnen ved Jordanfloden i Moab begyndte Moses at forklare Loven.+ Han sagde:

6 “Jehova vores Gud sagde til os ved Horeb: ‘I har været længe nok i dette bjergland.+ 7 Vend om og begiv jer mod amoritternes bjergland+ og mod alle deres naboer i Araba,+ i bjerglandet, i Shefela,* i Negeb* og langs kysten,+ kanaanæernes land, og Libanon,*+ op til den store flod, Eufrat.+ 8 Jeg har overladt landet til jer. I skal drage ind og erobre det land som Jehova sværgede at han ville give jeres fædre, Abraham, Isak+ og Jakob,+ og deres efterkommere.’*+

9 Dengang sagde jeg til jer: ‘Jeg kan ikke bære jer alene.+ 10 Jehova jeres Gud har gjort jer talrige, og i dag er I lige så talrige som stjernerne på himlen.+ 11 Må Jehova, jeres forfædres Gud, lade jer blive tusind gange flere+ end I er, og må han velsigne jer, sådan som han har lovet jer.+ 12 Hvordan kan jeg alene bære den belastning og byrde I og jeres stridigheder er?+ 13 Udvælg kloge, indsigtsfulde og erfarne mænd fra jeres stammer, så vil jeg udnævne dem som overhoveder over jer.’+ 14 I svarede mig: ‘Det du har sagt vi skal gøre, er godt.’ 15 Så tog jeg overhovederne for jeres stammer, kloge og erfarne mænd, og udnævnte dem som overhoveder over jer, som ledere over 1.000, ledere over 100, ledere over 50, ledere over 10 og som ledere for jeres stammer.+

16 Dengang sagde jeg til jeres dommere: ‘Når I behandler en sag mellem jeres brødre, skal I dømme retfærdigt+ uanset om det er mellem to israelitter eller mellem en israelit og en udlænding.+ 17 I må ikke gøre forskel på folk når I dømmer.+ I skal høre på både den mindste og den største.+ I må ikke lade jer skræmme af nogen,+ for I dømmer på Guds vegne;+ og hvis en sag er for vanskelig for jer, skal I komme til mig med den, så vil jeg høre på den.’+ 18 Dengang gav jeg jer instruktioner om alt hvad I skulle gøre.

19 Så brød vi op fra Horeb og vandrede gennem hele den store og skræmmende ørken+ som I så på vejen til amoritternes bjergland,+ sådan som Jehova vores Gud havde befalet os, og omsider kom vi til Kadesh-Barnea.+ 20 Jeg sagde til jer: ‘I er kommet til amoritternes bjergland, som Jehova vores Gud vil give os. 21 Jehova jeres Gud har givet jer landet. Drag op og indtag det, sådan som Jehova, jeres forfædres Gud, har sagt til jer.+ Vær ikke bange eller skrækslagne.’

22 Men I kom alle sammen til mig og sagde: ‘Lad os sende nogle mænd i forvejen som kan udforske landet for os og komme tilbage og fortælle os hvilken rute vi skal følge, og hvilken slags byer vi kommer til.’+ 23 Jeg syntes at det var et godt forslag, så jeg udvalgte 12 mænd blandt jer, en for hver stamme.+ 24 De drog op i bjerglandet+ og nåede til Eshkoldalen* og udspionerede den. 25 De bar noget af landets frugt med tilbage til os og sagde: ‘Det er et godt land Jehova vores Gud vil give os.’+ 26 Men I nægtede at drage op i landet, og I trodsede den befaling Jehova jeres Gud havde givet.+ 27 I blev ved med at beklage jer i jeres telte, og I sagde: ‘Jehova må hade os siden han har ført os ud af Egypten for at overgive os til amoritterne og tilintetgøre os. 28 Hvad er det for et sted vi er på vej til? Vores brødre har fået os til at miste modet*+ ved at sige: “Folket dér er større og stærkere end os, og deres byer er store og har mure der når op til himlen,*+ og vi så anakitternes sønner.”’+

29 Så sagde jeg til jer: ‘Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af dem.+ 30 Jehova jeres Gud vil gå foran jer og kæmpe for jer,+ ligesom I så at han gjorde i Egypten.+ 31 Og i ørkenen så I at Jehova jeres Gud bar jer ligesom en mand bærer sin søn, alle de steder I vandrede indtil I kom hertil.’ 32 Men til trods for alt det troede I ikke på Jehova jeres Gud,+ 33 som gik foran jer på vejen for at finde et sted hvor I kunne slå lejr. Han viste sig i en ild om natten og i en sky om dagen for at vise jer hvilken vej I skulle gå.+

34 Imens hørte Jehova hvad I sagde, og han blev vred og sværgede højtideligt:+ 35 ‘Ikke én i denne onde generation skal se det gode land som jeg lovede at give jeres fædre,+ 36 bortset fra Kaleb, Jefunnes søn. Han skal se det, og jeg vil give ham og hans sønner det land som han har vandret i, fordi han har fulgt Jehova af et helt hjerte.*+ 37 (Jehova blev også vred på mig på grund af jer, og han sagde: “Du kommer heller ikke derind.+ 38 Josva, Nuns søn, som står foran dig,+ vil komme ind i landet.+ Gør ham stærk,*+ for han vil sørge for at Israel indtager landet”). 39 Også jeres små børn som I sagde ville blive taget som krigsbytte,+ og jeres sønner som i dag ikke kender forskel på godt og ondt, vil komme derind, og jeg vil give dem det i eje.+ 40 Men I selv skal vende om og begive jer mod ørkenen ad vejen til Det Røde Hav.’+

41 I sagde til mig: ‘Vi har syndet mod Jehova. Vi vil nu drage op og kæmpe, sådan som Jehova vores Gud har befalet os!’ Så tog I alle sammen jeres krigsvåben, og I mente at det ville være let at drage op i bjerglandet.+ 42 Men Jehova sagde at jeg skulle sige til jer: ‘I må ikke drage op og kæmpe, for jeg vil ikke være med jer.+ Hvis I gør det, vil I blive besejret af jeres fjender.’ 43 Det sagde jeg til jer, men I hørte ikke efter. I stedet trodsede I Jehovas befaling og prøvede overmodigt at drage op i bjergene. 44 Amoritterne der boede i bjerglandet, rykkede ud imod jer. De forfulgte jer ligesom bier, og de spredte jer i Seir, helt til Horma. 45 Så vendte I tilbage og græd foran Jehova, men Jehova hørte ikke på jer og lyttede ikke til jer. 46 Det er derfor I blev boende så længe i Kadesh.

2 Så brød vi op og begav os mod ørkenen ad vejen til Det Røde Hav, sådan som Jehova havde sagt til mig,+ og i mange dage vandrede vi rundt i udkanten af Seirs bjergland. 2 Til sidst sagde Jehova til mig: 3 ‘Nu har I gået rundt i området omkring dette bjerg længe nok. Gå nu mod nord. 4 Giv folket denne befaling: “I skal vandre langs grænsen til jeres brødre, Esaus efterkommere,+ som bor i Seir.+ De vil blive bange for jer,+ men I skal være meget forsigtige. 5 Angrib* dem ikke, for jeg vil ikke give jer noget af deres land, ikke så meget som en fodsbred. Jeg har nemlig givet Seirs bjergland til Esau som hans ejendom.+ 6 I skal give dem penge for den mad I spiser, og I skal betale for det vand I drikker.+ 7 For Jehova jeres Gud har velsignet alt hvad I har foretaget jer. Han har fulgt jer på jeres vandring gennem denne store ørken. I 40 år har Jehova jeres Gud været med jer, og I har ikke manglet noget.”’+ 8 Så passerede vi forbi vores brødre, Esaus efterkommere,+ som bor i Seir, og vi holdt os fra Arabavejen, fra Elat og fra Esjongeber.+

Derefter drejede vi af og fulgte vejen mod Moabs ørken.+ 9 Jehova sagde til mig: ‘Angrib ikke Moab, og gå ikke i krig mod ham, for jeg vil ikke give jer noget af hans land. Jeg har nemlig givet Ar til Lots efterkommere som deres ejendom.+ 10 (Før i tiden boede emitterne+ der, et stort og talrigt folk som var lige så høje som anakitterne. 11 Refaitterne+ blev også regnet for at være anakitter,+ men moabitterne kaldte dem emitter. 12 Tidligere boede horitterne+ i Seir, men Esaus efterkommere fordrev og tilintetgjorde dem og bosatte sig der i stedet for dem,+ ligesom israelitterne skal gøre med det land der er deres ejendom, det som Jehova vil give dem). 13 Bryd nu op og gå over Zereddalen.’* Så gik vi over Zereddalen.*+ 14 Fra vi forlod Kadesh-Barnea, til vi gik over Zereddalen,* gik der 38 år. Først på det tidspunkt var hele generationen af krigere i lejren døde, sådan som Jehova havde sværget over for dem.+ 15 Jehovas hånd vendte sig imod dem for at udrydde dem fra lejren indtil de alle var døde.+

16 Så snart alle krigerne i folket var døde,+ 17 talte Jehova til mig igen: 18 ‘I dag går I forbi Moabs område, det vil sige Ar. 19 Når I kommer i nærheden af ammonitterne, må I ikke provokere eller chikanere dem, for jeg vil ikke give jer noget af ammonitternes land. Jeg har nemlig givet det til Lots efterkommere som deres ejendom.+ 20 Det blev også regnet for at være refaitternes land.+ (Før i tiden boede refaitterne der, men ammonitterne kaldte dem zamzummitter. 21 De var et stort og talrigt folk, høje som anakitterne;+ men Jehova udslettede dem foran ammonitterne, som fordrev dem og bosatte sig der i stedet for dem. 22 Han gjorde det samme for Esaus efterkommere, der nu bor i Seir,+ da han udslettede horitterne+ foran dem så de kunne fordrive dem og bo der i stedet for dem. De bor der den dag i dag. 23 Avvitterne boede i bebyggelser helt til Gaza+ indtil kaftoritterne,+ der kom fra Kaftor,* udslettede dem og bosatte sig der i stedet for dem).

24 Bryd op, og gå over Arnondalen.*+ Jeg har overgivet amoritten Sihon,+ Heshbons konge, til jer. Så begynd at indtage hans land, og gå i krig mod ham. 25 I dag begynder jeg at lade skræk og rædsel for jer komme over alle folkeslag under himlen der hører rygtet om jer. De vil blive foruroligede, og de vil ryste og bæve* på grund af jer.’+

26 Så sendte jeg sendebud fra Kedemots ørken+ til kong Sihon i Heshbon med disse fredelige ord:+ 27 ‘Lad mig gå igennem dit land. Jeg holder mig på vejen og drejer ikke til højre eller venstre.+ 28 Jeg spiser kun den mad og drikker kun det vand du sælger til mig. Giv mig blot lov til at drage igennem til fods 29 – det var hvad Esaus efterkommere i Seir og moabitterne i Ar lod mig gøre – indtil jeg går over Jordan og ind i det land Jehova vores Gud vil give os.’ 30 Men kong Sihon i Heshbon ville ikke lade os drage igennem, for Jehova jeres Gud tillod at han* blev stædig+ og hårdhjertet, så Han kunne overgive ham til jer, sådan som det nu er sket.+

31 Så sagde Jehova til mig: ‘Jeg er allerede begyndt at overgive Sihon og hans land til jer. Begynd at indtage hans land.’+ 32 Da Sihon rykkede ud med alle sine folk for at møde os i kamp ved Jahas,+ 33 overgav Jehova vores Gud ham til os så vi besejrede ham, hans sønner og alle hans folk. 34 Dengang erobrede vi alle hans byer og udslettede hver eneste by* og dræbte mænd, kvinder og børn. Vi lod ingen overleve.+ 35 Det eneste vi tog, var kvæget og byttet fra de byer vi havde erobret. 36 Fra Aroer,+ som ligger ved kanten af Arnondalen* (også byen der ligger i dalen), og helt til Gilead var der ikke en by som vi ikke kunne erobre. Jehova vores Gud overgav dem alle til os.+ 37 Men I nærmede jer ikke ammonitternes land,+ hele området langs Jabbokdalen*+ og byerne i bjerglandet, eller noget andet sted som Jehova vores Gud havde forbudt os at indtage.

3 Så vendte vi om og drog op ad vejen til Bashan. Kong Og af Bashan rykkede ud med hele sin hær for at møde os i kamp ved Edrei.+ 2 Så sagde Jehova til mig: ‘Vær ikke bange for ham, for jeg overgiver ham og hele hans hær og hans land til dig, og du skal gøre det samme med ham som du gjorde med Sihon, amoritternes konge, der boede i Heshbon.’ 3 Jehova vores Gud overgav også kong Og af Bashan og hele hans hær til os, og vi dræbte ham og hans hær – ingen overlevede. 4 Derefter indtog vi alle hans byer. Der var ikke en by vi ikke tog fra dem – 60 byer, hele Argob-området, Ogs kongerige i Bashan.+ 5 Alle byerne var befæstet med høje mure, porte og slåer. Desuden indtog vi mange ubefæstede småbyer. 6 Og vi udslettede dem,*+ sådan som vi havde gjort med kong Sihon i Heshbon. Vi udslettede hver eneste by* og dræbte mænd, kvinder og børn.+ 7 Og vi tog alt kvæget og byttet fra byerne til os selv.

8 På det tidspunkt erobrede vi landet fra de to amoritterkonger+ i egnen ved Jordanfloden, fra Arnondalen* til Hermonbjerget+ 9 (bjerget som sidonierne kaldte Sirjon og amoritterne kaldte Senir), 10 alle byerne på højsletten,* hele Gilead og hele Bashan helt til Salka og Edrei,+ byerne i det kongerige som tilhørte Og i Bashan. 11 Kong Og af Bashan var den sidste der var tilbage af refaitterne. Hans ligbåre* blev lavet af jern,* og den står stadig i den ammonitiske by Rabba. Den er ni alen* lang og fire alen bred, efter standarden for en alen. 12 På det tidspunkt tog vi dette land i besiddelse. Det begynder ved Aroer,+ som ligger ved Arnondalen,* og indbefatter halvdelen af Gileads bjergland. Jeg har givet byerne der til rubenitterne og gaditterne.+ 13 Og resten af Gilead og hele Bashan, Ogs kongerige, har jeg givet til den ene halvdel af Manasses stamme.+ Hele Argob-området, som hører til Bashan, var kendt som refaitternes land.

14 Manasses søn Jair+ tog hele Argob-området+ indtil geshuritternes og maakatitternes grænse+ og opkaldte disse landsbyer i Bashan efter sig selv, Havvot-Jair,*+ og det hedder de den dag i dag. 15 Jeg har givet Gilead til Makir.+ 16 Og rubenitterne og gaditterne+ har jeg givet området fra Gilead til Arnondalen,* med midten af dalen som grænse, og helt til Jabbok, den dal som er grænse mod ammonitterne, 17 og Araba og Jordanfloden og det tilgrænsende område, fra Kinneret til Arabahavet, Salthavet,* ved foden af Pisgas skråninger, mod øst.+

18 Så gav jeg jer følgende befaling: ‘Jehova jeres Gud har givet jer dette land, og I skal indtage det. Alle jeres tapre mænd skal ruste sig til kamp og gå over foran jeres brødre, israelitterne.+ 19 Kun jeres hustruer, jeres børn og jeres kvæg (jeg ved jo at I har meget kvæg) skal blive i de byer jeg har givet jer, 20 indtil Jehova giver jeres brødre fred, ligesom han har givet jer, og de også har erobret det land som Jehova jeres Gud vil give dem på den anden side af Jordanfloden. Så skal I vende tilbage, hver især til den ejendom jeg har givet jer.’+

21 På det tidspunkt befalede jeg Josva:+ ‘Du har med egne øjne set hvad Jehova vores Gud har gjort med disse to konger. Jehova vil gøre det samme med alle de kongeriger du kommer til på den anden side.+ 22 I skal ikke være bange for dem, for det er Jehova jeres Gud der vil kæmpe for jer.’+

23 På det tidspunkt bønfaldt jeg Jehova: 24 ‘Suveræne Herre Jehova, du er begyndt at vise din tjener din storhed og din stærke arm,+ for hvilken gud i himlen eller på jorden gør så vældige gerninger som du gør?+ 25 Må jeg ikke nok gå over og se det gode land der ligger på den anden side af Jordan, det gode bjergland og Libanon?’+ 26 Men Jehova var stadig vred på mig på grund af jer,+ og han ville ikke høre på mig. Tværtimod sagde Jehova til mig: ‘Nu er det nok! Tal aldrig mere til mig om den sag. 27 Gå op på toppen af Pisga,+ og se mod vest og nord og syd og øst og se landet med egne øjne, for du kommer ikke til at gå over Jordan.+ 28 Udnævn Josva+ til leder, og sæt mod i ham og styrk ham, for det er ham der skal gå over+ i spidsen for dette folk, og det er ham der skal sørge for at de indtager det land som du nu får at se.’ 29 Alt det skete mens vi boede i dalen over for Bet-Peor.+

4 Israel, hør nu de bestemmelser og lovbud som jeg lærer jer at følge. Så skal I leve+ og gå ind og erobre det land som Jehova, jeres forfædres Gud, vil give jer. 2 I må ikke føje noget til det jeg befaler jer, og I må heller ikke trække noget fra.+ I skal holde de befalinger fra Jehova jeres Gud som jeg giver jer.

3 I har med egne øjne set hvad Jehova gjorde i sagen med Baal-Peor. Jehova jeres Gud udryddede alle de mænd der fulgte Baal-Peor, og fjernede dem fra jeres midte.+ 4 Men I der holder fast ved Jehova jeres Gud, er alle i live i dag. 5 Jeg har lært jer bestemmelser og lovbud,+ sådan som Jehova min Gud har befalet mig, for at I kan følge dem i det land I skal indtage. 6 I skal omhyggeligt følge dem,+ for så vil de nationer der hører om alle disse bestemmelser, indse at I er kloge+ og fornuftige,+ og de vil sige: ‘Denne store nation er virkelig et klogt og fornuftigt folk.’+ 7 For hvilken anden stor nation har guder der er lige så nær hos den som Jehova vores Gud er hos os, uanset hvornår vi kalder på ham?+ 8 Og hvilken anden stor nation har så retfærdige bestemmelser og lovbud som hele denne Lov jeg lægger frem for jer i dag?+

9 I skal bare passe på og være opmærksomme på jer selv* så I ikke glemmer de ting I med egne øjne har set. Bevar dem i jeres hjerte så længe I lever. I skal også fortælle jeres børn og børnebørn om dem.+ 10 Den dag I stod foran Jehova jeres Gud ved Horeb, sagde Jehova til mig: ‘Kald folket sammen foran mig så jeg kan lade dem høre mine ord+ for at de kan lære at have ærefrygt for mig+ så længe de lever på jorden, og for at de kan lære deres børn det.’+

11 Så kom I hen og stillede jer ved foden af bjerget. Bjerget brændte, og flammerne nåede op til himlen.* Det var mørkt, og himlen var indhyllet i tætte skyer.+ 12 Og Jehova begyndte at tale til jer inde fra ilden.+ I hørte ordene, men I så ham ikke+ – der var kun en stemme.+ 13 Og han gjorde sin pagt kendt for jer,+ den som han befalede jer at følge – De Ti Bud.*+ Bagefter skrev han dem på to stentavler.+ 14 På det tidspunkt befalede Jehova mig at lære jer bestemmelser og lovbud, som I skal følge i det land I skal over for at erobre.

15 Derfor skal I være opmærksomme på jer selv* – I så jo ikke nogen skikkelse den dag ved Horeb hvor Jehova talte til jer inde fra ilden – 16 så I ikke gør noget forkasteligt ved at lave jer en udskåret figur der er formet som et symbol eller forestiller en mand eller en kvinde+ 17 eller noget dyr på jorden eller nogen fugl der flyver på himlen,+ 18 eller noget der kryber på jorden, eller nogen fisk i vandene under jorden.+ 19 Og når I løfter blikket mod himlen og ser solen og månen og stjernerne – hele himlens hær – må I ikke blive fristet til at bøje jer for dem og tilbede dem.+ Jehova jeres Gud har givet dem til alle folk under himlen. 20 Men jer har Jehova taget og ført ud af Egypten, ud af smelteovnen, for at I kunne blive hans folk, hans personlige ejendom,*+ sådan som I er i dag.

21 Jehova blev vred på mig på grund af jer,+ og han sværgede at jeg ikke skulle gå over Jordan og ind i det gode land som Jehova jeres Gud vil give jer som arv.+ 22 Jeg skal nemlig dø i det her land. Jeg kommer ikke til at gå over Jordan,+ men I skal gå over og indtage det gode land. 23 Pas på at I ikke glemmer den pagt som Jehova jeres Gud har indgået med jer,+ og lav jer ikke en udskåret figur der forestiller noget af det Jehova jeres Gud har forbudt jer.+ 24 For Jehova jeres Gud er en fortærende ild,+ en Gud der kræver at man kun tilbeder ham.*+

25 Hvis I efter at have boet længe i landet og efter at have fået børn og børnebørn handler destruktivt og laver en udskåret figur+ af nogen slags og gør det der er ondt i Jehova jeres Guds øjne, og sårer ham,+ 26 så tager jeg i dag himlen og jorden som vidner på at I hurtigt vil blive udryddet fra det land I går over Jordan for at indtage. I vil ikke komme til at leve længe i det, men I vil blive tilintetgjort.+ 27 Jehova vil sprede jer blandt folkene,+ og det vil kun være få af jer der overlever+ blandt de nationer som Jehova vil føre jer bort til. 28 Der skal I tjene menneskeskabte guder af træ og sten,+ guder der hverken kan se eller høre eller spise eller lugte.

29 Hvis I dér søger Jehova jeres Gud, hvis I søger ham af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl,*+ vil I finde ham.+ 30 I fremtiden, når alt dette har ramt jer og I er hårdt pressede, vil I vende om til Jehova jeres Gud og lytte til ham.+ 31 For Jehova jeres Gud er en barmhjertig Gud.+ Han vil ikke svigte jer eller gøre det af med jer eller glemme den pagt som han med en ed indgik med jeres forfædre.+

32 Spørg dog om de tidligere dage der var før jeres tid, fra den dag Gud skabte mennesket på jorden. Søg fra den ene ende af himlen til den anden. Er der nogensinde sket noget så stort, eller har man nogensinde hørt om noget som det?+ 33 Har noget andet folk hørt Guds stemme tale ud fra ilden sådan som I har hørt den, og overlevet?+ 34 Eller har Gud nogensinde prøvet at tage sig en nation ud af en anden nations midte med straffedomme,* med tegn, med mirakler,+ med krig,+ med stærk hånd,+ med udstrakt arm og med skrækindjagende gerninger,+ sådan som Jehova jeres Gud gjorde for øjnene af jer i Egypten? 35 I har fået de ting at se for at I kan vide at Jehova er den sande Gud;+ der er ikke nogen anden Gud end ham.+ 36 Han lod jer høre sin stemme fra himlen for at retlede jer, og på jorden lod han jer se sin store ild, og ud fra ilden hørte I hans ord.+

37 Fordi han elskede jeres forfædre og har udvalgt deres efterkommere,*+ førte han jer ud af Egypten med sin store kraft. 38 Han drev nationer der er større og mægtigere end jer, væk foran jer for at føre jer ind i deres land og give jer det som arv, sådan som det sker nu.+ 39 I dag skal I derfor indse og huske at Jehova er den sande Gud oppe i himlen og nede på jorden.+ Der findes ingen anden.+ 40 I skal holde hans bestemmelser og hans bud som jeg giver jer i dag, for at det kan gå godt for jer og jeres børn og I kan leve længe i det land som Jehova jeres Gud vil give jer.”+

41 På det tidspunkt udpegede Moses tre byer øst for Jordanfloden.+ 42 Hvis nogen uforsætligt slår sit medmenneske ihjel uden at have hadet ham,+ kan han flygte til en af disse byer og blive i live.+ 43 Byerne var Beser+ i ørkenen på højsletten* for rubenitterne, Ramot+ i Gilead for gaditterne og Golan+ i Bashan for manassitterne.+

44 Dette er den Lov+ Moses gav Israels folk. 45 Dette er de påmindelser, bestemmelser og lovbud Moses gav israelitterne da de var kommet ud af Egypten,+ 46 i egnen ved Jordanfloden, i dalen over for Bet-Peor,+ i det land der tilhørte amoritterkongen Sihon, som boede i Heshbon,+ og som Moses og israelitterne besejrede da de var kommet ud af Egypten.+ 47 Og de indtog hans land og kong Og+ af Bashans land, det område der tilhørte de to amoritterkonger øst for Jordanfloden, 48 fra Aroer,+ der ligger ved kanten af Arnondalen,* og indtil Sions Bjerg, det vil sige Hermon,+ 49 og hele Araba i egnen øst for Jordanfloden og indtil Arabahavet* ved foden af Pisgas skråninger.+

5 Moses kaldte alle israelitterne sammen og sagde til dem: “Hør, Israel, de bestemmelser og lovbud jeg meddeler jer i dag. I skal lære dem og omhyggeligt følge dem. 2 Jehova vores Gud indgik en pagt med os ved Horeb.+ 3 Det var ikke med vores forfædre Jehova indgik denne pagt, men med os, alle os der er i live her i dag. 4 Jehova talte med jer ansigt til ansigt på bjerget, inde fra ilden.+ 5 Jeg stod på det tidspunkt mellem Jehova og jer+ for at formidle Jehovas ord til jer, for I var bange for ilden, og I gik ikke op på bjerget.+ Han sagde:

6 ‘Jeg er Jehova din Gud, som førte dig ud af Egypten, ud af slavehuset.+ 7 Du må aldrig nogensinde have andre guder end mig.*+

8 Du må ikke lave dig en udskåret figur+ eller en efterligning af noget som helst der er oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandene under jorden. 9 Du må ikke bøje dig for dem eller blive forledt til at tilbede dem,+ for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver at man kun tilbeder mig.*+ Når det gælder dem der hader mig, lader jeg straffen for fædres overtrædelse komme over deres sønner, ja, over tredje og fjerde generation,+ 10 men jeg viser loyal kærlighed mod selv den tusinde generation af dem der elsker mig og holder mine bud.

11 Du må ikke bruge Jehova din Guds navn på en uværdig måde,+ for Jehova vil ikke undlade at straffe nogen der bruger hans navn på en uværdig måde.+

12 Overhold sabbatsdagen og hold den hellig, sådan som Jehova din Gud har befalet dig.+ 13 På seks dage skal du gøre alt dit arbejde,+ 14 men den syvende dag er en sabbat for Jehova din Gud.+ Du må ikke udføre noget som helst arbejde,+ hverken du eller din søn eller din datter eller din træl eller din trælkvinde eller din okse eller dit æsel eller et hvilket som helst af dine husdyr eller udlændingen der bor i dine byer,*+ for at din træl og din trælkvinde kan hvile ligesom dig.+ 15 Husk at du var slave i Egypten, og at Jehova din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og udstrakt arm.+ Det er derfor Jehova din Gud har befalet dig at overholde sabbatsdagen.

16 Vis din far og din mor ære,+ sådan som Jehova din Gud har befalet dig, så du kan leve længe og det kan gå dig godt i det land som Jehova din Gud vil give dig.+

17 Du må ikke myrde.+

18 Du må ikke begå ægteskabsbrud.+

19 Du må ikke stjæle.+

20 Du må ikke vidne falsk mod nogen.*+

21 Du må ikke begære en andens* hustru.+ Og du må ikke selvisk begære hans hus eller hans mark eller hans træl eller hans trælkvinde eller hans okse eller hans æsel eller noget som helst der tilhører ham.’+

22 Disse bud* gav Jehova med kraftig stemme til hele menigheden på bjerget, inde fra ilden, skyen og det tætte mørke,+ og han tilføjede ikke noget. Derefter skrev han dem på to stentavler og gav mig dem.+

23 Men så snart I hørte stemmen fra mørket, mens bjerget brændte med ild,+ kom alle jeres stammeoverhoveder og ældste hen til mig. 24 Og I sagde: ‘Jehova vores Gud har her vist os sin herlighed og sin storhed, og vi har hørt hans stemme inde fra ilden.+ I dag har vi set at mennesker kan overleve at Gud taler med dem.+ 25 Hvorfor skal vi så dø nu? Denne vældige ild vil jo fortære os. Hvis vi hører Jehova vores Guds stemme igen, dør vi. 26 For hvilket menneske har hørt den levende Guds stemme tale inde fra ilden, sådan som vi har, og fået lov til at overleve? 27 Du skal gå hen og høre alt hvad Jehova vores Gud vil sige, og du skal være den der fortæller os alt hvad Jehova vores Gud siger, og vi vil høre efter og følge det.’+

28 Jehova hørte hvad I sagde til mig, så Jehova sagde til mig: ‘Jeg har hørt hvad dette folk siger til dig. Alt hvad de siger, er godt.+ 29 Hvis bare de altid ville have et hjerte der ønsker at frygte mig+ og holde alle mine bud!+ Så ville det gå dem og deres børn godt for evigt.+ 30 Gå hen og sig til dem: “Vend tilbage til jeres telte.” 31 Men du skal blive stående her hos mig, så vil jeg give dig alle de bud, love og retsafgørelser som du skal lære dem, og som de skal overholde i det land jeg vil give dem i eje.’ 32 Nu skal I gøre nøjagtigt som Jehova jeres Gud har befalet jer.+ I må hverken gå til højre eller til venstre.+ 33 I skal vandre på den vej som Jehova jeres Gud har befalet jer,+ for at I kan blive i live og få et godt og langt liv i det land som I skal indtage.+

6 Dette er de bud, love og retsafgørelser som Jehova jeres Gud har befalet mig at lære jer så I kan overholde dem når I kommer over i det land som I skal indtage, 2 for at I hele jeres liv kan frygte Jehova jeres Gud og overholde alle hans love og befalinger som jeg giver jer – jer og jeres børn og børnebørn+ – så I kan leve længe.+ 3 Hør efter, Israel, og følg dem omhyggeligt så det kan gå jer godt og I kan blive mange i landet der flyder med mælk og honning, sådan som Jehova, jeres forfædres Gud, har lovet jer.

4 Hør, Israel: Jehova vores Gud er én Jehova.+ 5 I skal elske Jehova jeres Gud af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl*+ og hele jeres styrke.*+ 6 De bud jeg giver jer i dag, skal I have i jeres hjerte, 7 og I skal indprente dem i* jeres børn*+ og tale om dem når I sidder i jeres hus, og når I går på vejen, og når I lægger jer, og når I står op.+ 8 I skal binde dem på jeres hånd for at huske dem, og de skal være som et pandebånd på jeres hoved.*+ 9 I skal skrive dem på dørstolperne af jeres hus og på jeres porte.

10 Når Jehova jeres Gud har ført jer ind i det land som han lovede jeres forfædre Abraham, Isak og Jakob+ – til store og gode byer som I ikke selv har bygget,+ 11 huse fyldt med alle slags gode sager som I ikke selv har arbejdet for, cisterner som I ikke selv har udhugget, og vingårde og oliventræer som I ikke selv har plantet – og I har spist og er blevet mætte,+ 12 skal I passe på at I ikke glemmer Jehova,+ som førte jer ud af Egypten, ud af slavehuset. 13 Jehova jeres Gud skal I frygte,+ og ham skal I tjene,+ og ved hans navn skal I sværge.+ 14 I må ikke følge andre guder, ikke en eneste af de guder som folkeslagene rundt om jer tilbeder,+ 15 for Jehova jeres Gud, som er i jeres midte, er en Gud der kræver at man kun tilbeder ham.*+ Ellers vil Jehova jeres Guds vrede flamme op imod jer,+ og han vil tilintetgøre jer og fjerne jer fra jordens flade.+

16 I må ikke udfordre Jehova jeres Gud+ sådan som I udfordrede ham ved Massa.+ 17 I skal omhyggeligt overholde Jehova jeres Guds bud og de påmindelser og love som han har givet jer. 18 I skal gøre det der er rigtigt og godt i Jehovas øjne, for at det kan gå jer godt og I kan komme ind og tage det gode land i eje som Jehova lovede jeres forfædre.+ 19 Alle jeres fjender skal drives ud foran jer, sådan som Jehova har lovet.+

20 Når jeres børn engang i fremtiden spørger jer: ‘Hvorfor har Jehova vores Gud givet jer disse påmindelser, love og retsafgørelser?’, 21 skal I sige til jeres børn: ‘Vi var slaver for Farao i Egypten, men Jehova førte os ud af Egypten med stærk hånd. 22 For øjnene af os sendte Jehova store og ødelæggende tegn og mirakler over Egypten,+ over Farao og over hele hans husstand.+ 23 Og han førte os ud derfra for at lede os hertil og give os det land han havde lovet vores forfædre.+ 24 Så befalede Jehova os at følge alle disse love og at frygte Jehova vores Gud for at det altid måtte gå os godt+ og vi kunne blive i live,+ som vi er i dag. 25 Og det vil føre til retfærdighed for os hvis vi omhyggeligt følger alle disse bud i lydighed mod* Jehova vores Gud, sådan som han har befalet os.’+

7 Når Jehova jeres Gud fører jer ind i det land som I skal til at indtage,+ vil han fjerne folkerige nationer foran jer:+ hittitterne, girgashitterne, amoritterne,+ kanaanæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne,+ syv nationer der er større og mægtigere end jer.+ 2 Jehova jeres Gud vil overgive dem til jer, og I skal besejre dem.+ I skal udslette dem fuldstændigt.*+ I må ikke indgå nogen pagt med dem eller vise dem barmhjertighed.+ 3 I må ikke indgå ægteskabsalliancer med dem. Jeres døtre må I ikke give til deres sønner, og deres døtre må I ikke tage til jeres sønner.+ 4 For de vil vende jeres sønner og døtre bort fra Gud* og få dem til at tjene andre guder,+ og så vil Jehovas vrede flamme op imod jer, og han vil hurtigt tilintetgøre jer.+

5 I skal tværtimod gøre sådan med dem: Riv deres altre ned, knus deres hellige støtter,+ hug deres hellige pæle*+ i stykker, og brænd deres gudebilleder.+ 6 For I er et helligt folk for Jehova jeres Gud, og Jehova jeres Gud har udvalgt jer til at være hans folk, hans særlige* ejendom blandt alle folk på jorden.+

7 Det var ikke fordi I var det største af alle folk, at Jehova viste jer kærlighed og udvalgte jer,+ for I var det mindste af alle folk.+ 8 Nej, Jehova førte jer ud med stærk hånd og løskøbte jer fra slavehuset,+ fra Faraos, Egyptens konges, magt,* fordi Jehova elskede jer, og fordi han holdt den ed som han havde aflagt over for jeres forfædre.+ 9 I ved at Jehova jeres Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der holder fast ved sin pagt og sin loyale kærlighed helt til den tusinde generation af dem der elsker ham og holder hans bud.+ 10 Men dem der hader ham, straffer han med døden.+ Han vil ikke tøve over for dem der hader ham; han vil konfrontere dem og straffe dem. 11 Derfor skal I nøje holde de bud og love og retsafgørelser som jeg giver jer i dag, og leve efter dem.

12 Hvis I fortsætter med at høre efter disse retsafgørelser og følger dem, vil Jehova jeres Gud holde fast ved den pagt han indgik med jeres forfædre, og blive ved med at vise loyal kærlighed. 13 Han vil elske jer og velsigne jer og gøre jer talrige. Ja, han vil velsigne jer med mange børn*+ og med afgrøder fra jorden, korn, ny vin, olie,+ kalve og lam i det land som han sværgede over for jeres forfædre at ville give jer.+ 14 I vil blive velsignet frem for alle andre folk.+ Der vil ikke være nogen mand eller kvinde hos jer der er barnløs, eller noget dyr der ikke får unger.+ 15 Jehova vil fjerne al sygdom fra jer, og han vil ikke ramme jer med nogen af de forfærdelige sygdomme I kender fra Egypten.+ I stedet vil han lade alle dem der hader jer, blive ramt af dem. 16 I skal tilintetgøre* alle de folk som Jehova jeres Gud overgiver til jer.+ I* må ikke have medlidenhed med dem,+ og I må ikke tilbede deres guder,+ for det ville blive en fælde for jer.+

17 I siger måske i jeres hjerte: ‘De nationer er større end os. Hvordan kan vi drive dem væk?’+ 18 Men I må ikke være bange for dem.+ I skal huske hvad Jehova jeres Gud gjorde med Farao og hele Egypten,+ 19 de store straffedomme* I så, og de tegn og mirakler+ og den stærke hånd og den udstrakte arm som Jehova jeres Gud førte jer ud med.+ Sådan vil Jehova jeres Gud gøre med alle de folk I er bange for.+ 20 Jehova jeres Gud vil sende en følelse af afmagt* over dem indtil de der er tilbage+ og skjuler sig for jer, er gået til grunde. 21 Vær ikke bange for dem, for Jehova jeres Gud er med jer,+ og han er en stor og ærefrygtindgydende Gud.+

22 Jehova jeres Gud vil drive de nationer væk foran jer lidt efter lidt.+ I vil ikke få lov til at udrydde dem på én gang, for så vil de vilde dyr blive for mange for jer. 23 Jehova jeres Gud vil overgive dem til jer og sørge for at de får det ene nederlag efter det andet indtil de er tilintetgjort.+ 24 Han vil overgive deres konger i jeres hånd,+ og I skal udslette deres navn under himlen.+ Ingen vil kunne klare sig mod jer;+ I skal udrydde dem alle.+ 25 I skal brænde deres gudebilleder.+ I må ikke begære sølvet eller guldet på dem eller tage det til jer selv,+ for så vil I blive fanget i en fælde af det, det er nemlig afskyeligt for Jehova jeres Gud.+ 26 I må ikke bringe noget afskyeligt ind i jeres hus, for så vil Gud udslette jer sammen med det. I skal hade det og afsky det, for det fortjener at blive udslettet.

8 I skal omhyggeligt følge alle de bud jeg giver jer i dag, så I kan blive i live+ og blive mange og komme ind og erobre det land som Jehova lovede jeres forfædre.+ 2 Husk hvordan Jehova jeres Gud lod jer vandre hele vejen gennem ørkenen i de sidste 40 år+ for at ydmyge jer og sætte jer på prøve+ så han kunne finde ud af hvad der boede i jeres hjerte,+ og om I ville holde hans bud eller ej. 3 Han ydmygede jer og lod jer sulte+ og gav jer manna at spise,+ som hverken I eller jeres fædre kendte, for at lære jer at et menneske ikke kun lever af brød, men af hvert ord der kommer fra Jehovas mund.+ 4 Det tøj I havde på, blev ikke slidt, og jeres fødder svulmede ikke op i de 40 år.+ 5 I ved i jeres hjerte at Jehova jeres Gud retledte jer ligesom en mand retleder sin søn.+

6 Nu skal I holde Jehova jeres Guds bud ved at vandre på hans veje og frygte ham. 7 Jehova jeres Gud fører jer nemlig ind i et godt land,+ et land hvor vand fra vandløb,* kilder og floder* strømmer gennem dale og bjerge, 8 et land med hvede og byg, med vinstokke, figentræer og granatæbler,+ et land med olivenolie og honning,+ 9 et land hvor der ikke vil være for lidt mad, hvor I intet vil mangle, et land hvor stenene indeholder jern, og hvor I kan bryde kobber i bjergene.

10 Når I har spist og er blevet mætte, skal I lovprise Jehova jeres Gud for det gode land han har givet jer.+ 11 Pas på at I ikke glemmer Jehova jeres Gud og undlader at overholde hans bud og følge hans retsafgørelser og hans forskrifter som jeg giver jer i dag. 12 Når I spiser og bliver mætte og I bygger gode huse og bor i dem,+ 13 når I får mange okser, får og geder og meget sølv og guld og I har rigeligt af alting, 14 må I ikke lade jeres hjerte blive stolt+ så I glemmer Jehova jeres Gud, som førte jer ud af Egypten, ud af slavehuset,+ 15 som lod jer vandre gennem den store og skræmmende ørken+ med giftslanger og skorpioner og med afsvedet jord uden vand. Han fik vand til at strømme ud fra den flinthårde klippe+ 16 og gav jer manna at spise+ i ørkenen, noget jeres fædre ikke vidste hvad var, for at ydmyge jer+ og sætte jer på prøve så han senere kunne gøre godt mod jer.+ 17 Hvis I skulle sige i jeres hjerte: ‘Vi har skaffet os denne rigdom ved vores egen kraft og styrke’,+ 18 så husk at det er Jehova jeres Gud der giver jer kraft til at skaffe rigdom,+ for han vil overholde den pagt som han med en ed indgik med jeres forfædre, sådan som han gør i dag.+

19 Hvis I nogensinde glemmer Jehova jeres Gud og følger andre guder og tjener dem og bøjer jer for dem, så advarer jeg jer i dag om at I vil gå til grunde.+ 20 Ligesom de nationer Jehova udrydder foran jer, vil I gå til grunde fordi I ikke lyttede til Jehova jeres Gud.+

9 Hør, Israel, i dag går I over Jordan+ for at fordrive nationer som er større og mægtigere end jer,+ og som bor i store byer med mure der når op til himlen,*+ 2 et stort folk, anakitternes høje sønner.+ I kender dem og ved hvad man siger om dem: ‘Hvem kan klare Anaks sønner?’ 3 I dag skal I derfor vide at Jehova jeres Gud går foran jer.+ Han er en fortærende ild,+ og han vil tilintetgøre dem. Han vil besejre dem for øjnene af jer så I hurtigt kan drive dem ud og udrydde dem, sådan som Jehova har lovet jer.+

4 Sig ikke i jeres hjerte når Jehova jeres Gud driver dem væk foran jer: ‘Det er fordi vi er så retfærdige, at Jehova har ført os hertil for at indtage dette land.’+ Nej, det er fordi disse nationer er onde,+ at Jehova driver dem væk foran jer. 5 Det er ikke på grund af jeres retfærdighed eller jeres retskafne hjerte at I skal overtage deres land. Nej, det er på grund af disse nationers ondskab at Jehova jeres Gud driver dem væk foran jer,+ og for at overholde det som Jehova har lovet jeres forfædre, Abraham,+ Isak+ og Jakob.+ 6 I skal altså vide at det ikke er på grund af jeres retfærdighed at Jehova jeres Gud giver jer det gode land som I skal indtage, for I er et stædigt* folk.+

7 Husk – og glem det aldrig – at I provokerede Jehova jeres Gud i ørkenen.+ Fra den dag I forlod Egypten, til I kom hertil, har I gjort oprør mod Jehova.+ 8 Selv ved Horeb provokerede I Jehova, og Jehova blev så vred på jer at han var lige ved at tilintetgøre jer.+ 9 Da jeg gik op på bjerget for at modtage stentavlerne,+ tavlerne med den pagt som Jehova havde indgået med jer,+ blev jeg på bjerget i 40 dage og 40 nætter+ uden at spise og drikke noget. 10 Og Jehova gav mig de to stentavler som Guds finger havde skrevet på, og på dem stod alt det som Jehova havde sagt til jer på bjerget inde fra ilden den dag I var forsamlet.+ 11 Efter de 40 dage og 40 nætter gav Jehova mig de to stentavler, pagtstavlerne, 12 og Jehova sagde til mig: ‘Skynd dig at gå ned herfra, for dit folk som du førte ud af Egypten, har gjort noget forkasteligt.+ De har hurtigt vendt sig fra den vej som jeg befalede dem at følge. De har lavet sig en støbt afgud.’*+ 13 Derefter sagde Jehova til mig: ‘Jeg har iagttaget dette folk og set at det er et stædigt* folk.+ 14 Lad mig være så jeg kan tilintetgøre dem og udslette deres navn under himlen og gøre dig til en nation som er større og stærkere end dem.’+

15 Så vendte jeg mig og gik ned ad bjerget mens det stod i flammer,+ og jeg havde de to pagtstavler i hænderne.+ 16 Da jeg fik øje på jer, kunne jeg se at I havde syndet mod Jehova jeres Gud! I havde lavet jer en støbt kalv.* I havde allerede forladt den vej Jehova havde befalet jer at følge.+ 17 Så jeg tog de to tavler og kastede dem fra mig med begge hænder og knuste dem for øjnene af jer.+ 18 Jeg kastede mig ned foran Jehova og var foran ham i 40 dage og 40 nætter, ligesom første gang. Jeg spiste ikke brød, og jeg drak heller ikke vand,+ på grund af alle de synder I havde begået ved at gøre det der var ondt i Jehovas øjne, og ved at såre ham. 19 Jeg var nemlig skrækslagen fordi Jehova var så vred på jer+ at han var lige ved at tilintetgøre jer. Men Jehova lyttede til mig endnu en gang.+

20 Jehova var så vred på Aron at han var lige ved at tilintetgøre ham,+ men jeg gik også i forbøn for Aron. 21 Så tog jeg kalven,+ som I havde begået en synd ved at lave, og brændte den. Jeg knuste den og malede den til fint støv, og jeg kastede støvet i bækken der løber ned ad bjerget.+

22 Også ved Tabera,+ Massa+ og Kibrot-ha-Taava+ provokerede I Jehova og gjorde ham vred. 23 Jehova sendte jer afsted fra Kadesh-Barnea+ og sagde: ‘Drag op og indtag det land som jeg vil give jer!’ Men igen nægtede I at gøre som Jehova jeres Gud havde befalet.+ I troede ikke+ på ham og adlød ham ikke. 24 I har været oprørske mod Jehova lige så længe jeg har kendt jer.

25 Jeg kastede mig altså ned foran Jehova i 40 dage og 40 nætter.+ Jeg kastede mig ned foran Jehova fordi han sagde at han ville tilintetgøre jer. 26 Jeg bønfaldt Jehova: ‘Suveræne Herre Jehova, udslet ikke dit folk. De er din personlige ejendom,*+ som du i din storhed løskøbte og med stærk hånd førte ud af Egypten.+ 27 Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Jakob.+ Tag dig ikke af dette folks stædighed og ondskab og synd.+ 28 Ellers vil folket i det land du førte os ud af, sige: “Jehova var ikke i stand til at føre dem ind i det land han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, førte han dem ud i ørkenen for at lade dem dø.”+ 29 De er jo dit folk og din personlige ejendom,*+ som du har ført ud med din store kraft og din udstrakte arm.’+

10 På det tidspunkt sagde Jehova til mig: ‘Tilhug dig to stentavler ligesom de første,+ og kom op til mig på bjerget. Du skal også lave dig en ark* af træ. 2 Så vil jeg på tavlerne skrive de ord der stod på de første tavler, som du knuste, og du skal lægge dem i arken.’ 3 Så lavede jeg en ark af akacietræ og tilhuggede to stentavler ligesom de første og gik op på bjerget med de to tavler i hånden.+ 4 Så skrev Jehova på tavlerne de samme ord som han før havde skrevet,+ De Ti Bud,*+ som han mundtligt havde givet jer på bjerget inde fra ilden+ den dag I var forsamlet;+ og Jehova gav mig dem. 5 Så vendte jeg om og gik ned fra bjerget+ og lagde tavlerne i den ark jeg havde lavet, sådan som Jehova havde befalet mig, og der ligger de stadig.

6 Israelitterne forlod Beerot-Bene-Jaakan og gik til Moser. Der døde Aron og blev begravet,+ og efter ham blev hans søn Eleazar præst.+ 7 Derfra drog de til Gudgoda, og fra Gudgoda til Jotbata,+ et land med mange vandløb.*

8 På den tid skilte Jehova Levis stamme+ ud til at bære Jehovas pagts ark,+ til at stå foran Jehova for at udføre tjeneste for ham og til at velsigne i hans navn,+ som de gør den dag i dag. 9 Det er derfor Levi ikke har fået nogen andel eller arv sammen med sine brødre. Jehova er hans arv, sådan som Jehova jeres Gud har sagt til ham.+ 10 Ligesom første gang blev jeg på bjerget i 40 dage og 40 nætter,+ og Jehova hørte også på mig denne gang.+ Jehova besluttede at han ikke ville tilintetgøre jer. 11 Jehova sagde så til mig: ‘Gå foran folket, og lad dem gøre sig klar til at tage afsted så de kan erobre det land som jeg har sværget over for deres forfædre at ville give dem.’+

12 Og nu, Israel, hvad er det Jehova jeres Gud beder jer om?+ Kun dette: at I frygter Jehova jeres Gud,+ at I vandrer på alle hans veje,+ at I elsker ham, at I tjener Jehova jeres Gud af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl,*+ 13 og at I holder Jehovas bud og forskrifter som jeg i dag giver jer til jeres eget bedste.+ 14 Himlen, ja, himlenes himle,* og jorden med alt hvad der er på den, tilhører Jehova jeres Gud.+ 15 Men det var kun jeres forfædre Jehova knyttede sig til og viste sin kærlighed, og han udvalgte jer, deres efterkommere,+ af alle folk, og i dag tilhører I ham. 16 I skal rense jeres hjerte*+ og holde op med at være så stædige.*+ 17 For Jehova jeres Gud er gudernes Gud+ og herrernes Herre, den store, vældige og ærefrygtindgydende Gud, der ikke gør forskel på nogen+ og ikke lader sig bestikke. 18 Han sørger for at det faderløse barn* og enken får deres ret,+ og han elsker udlændingen+ og giver ham mad og tøj. 19 I skal også elske udlændingen, for I var selv udlændinge i Egypten.+

20 Jehova jeres Gud skal I frygte, ham skal I tjene,+ ham skal I holde jer til, og ved hans navn skal I sværge. 21 Han er den I skal lovprise.+ Han er jeres Gud, der har gjort alle disse store og frygtindgydende ting for jer som I har set med egne øjne.+ 22 Dengang jeres forfædre tog ned til Egypten,+ var de i alt 70, og nu har Jehova jeres Gud gjort jer så talrige som stjernerne på himlen.+

11 I skal elske Jehova jeres Gud+ og altid overholde jeres forpligtelser over for ham og følge hans forskrifter, hans retsafgørelser og hans bud. 2 I ved at jeg i dag taler til jer, og ikke til jeres sønner, som ikke har oplevet eller kender til at blive retledt af Jehova jeres Gud+ og ikke har set hans storhed,+ hans stærke hånd+ og hans udstrakte arm. 3 De har ikke set de tegn og gerninger han gjorde i Egypten mod Farao, Egyptens konge, og hele hans land,+ 4 eller det han gjorde mod Egyptens hære, mod Faraos heste og stridsvogne, som blev oversvømmet af Det Røde Havs vandmasser dengang de forfulgte jer og Jehova udryddede dem én gang for alle.*+ 5 De har ikke set hvad han gjorde for* jer i ørkenen indtil I kom hertil, 6 eller hvad han gjorde med Datan og Abiram, Rubens søn Eliabs sønner, da jorden åbnede sig og opslugte dem og deres husstande og deres telte og alt levende der fulgte dem, for øjnene af hele Israel.+ 7 I har med egne øjne set alle de store gerninger Jehova har gjort.

8 I skal holde hele det bud som jeg giver jer i dag, så I kan blive stærke og gå over og indtage landet, 9 og så I kan leve længe+ i det land som Jehova med en ed lovede at give til jeres forfædre og deres efterkommere,*+ et land der flyder med mælk og honning.+

10 Det land I skal indtage, er ikke som Egypten, som I drog ud fra, hvor man sår sit korn og sørger for overrisling med foden,* som i en køkkenhave. 11 Nej, det land I går over for at indtage, er et land med bjerge og dale.+ Landet får vand at drikke når det regner fra himlen;+ 12 det er et land som Jehova jeres Gud har omsorg for. Jehova jeres Guds øjne hviler altid på det, fra årets begyndelse til årets slutning.

13 Og hvis I nøje vil adlyde mine bud som jeg giver jer i dag, og I elsker Jehova jeres Gud og tjener ham af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl,*+ 14 så vil jeg også give jeres land regn til tiden, efterårsregn og forårsregn, og I skal indsamle jeres korn og jeres nye vin og jeres olie.+ 15 Og jeg vil sørge for planter på markerne til jeres kvæg, og I skal spise og blive mætte.+ 16 Pas på at jeres hjerte ikke bliver forført så I begynder at tilbede andre guder og bøje jer for dem.+ 17 For så vil Jehovas vrede flamme op imod jer, og han vil lukke himlen så det ikke regner+ og jorden ikke giver noget udbytte, og I vil hurtigt blive udryddet fra det gode land som Jehova giver jer.+

18 I skal indprente mine ord i jeres hjerte og jeres sjæl* og binde dem på jeres hånd for at huske dem, og de skal være som et pandebånd på jeres hoved.*+ 19 Lær jeres børn dem ved at tale om dem når I sidder i jeres hus, og når I går på vejen, og når I lægger jer, og når I står op.+ 20 Skriv dem på dørstolperne af jeres hus og på jeres porte, 21 så vil I og jeres børn leve længe+ i det land som Jehova højtideligt lovede at give jeres forfædre,+ lige så længe som himlen er over jorden.

22 Hvis I omhyggeligt overholder og følger hele dette bud som jeg giver jer, ved at elske Jehova jeres Gud,+ vandre på alle hans veje og holde jer til ham,+ 23 så vil Jehova drive alle disse nationer væk foran jer,+ og I skal fortrænge nationer der er større og mere talrige end jer.+ 24 Alle de steder I sætter jeres fod, vil blive jeres.+ Fra ørkenen op til Libanon, fra Floden, Eufrat, til havet mod vest* vil jeres grænse strække sig.+ 25 Ingen vil kunne holde stand mod jer.+ Jehova jeres Gud vil sprede skræk og rædsel for jer i hele landet,+ sådan som han har lovet.

26 Jeg forelægger jer i dag en velsignelse og en forbandelse:+ 27 Velsignelsen får I hvis I adlyder Jehova jeres Guds bud som jeg giver jer i dag,+ 28 og forbandelsen hvis I ikke adlyder Jehova jeres Guds bud+ men forlader den vej som jeg i dag befaler jer at gå på, og I følger guder som I ikke før har kendt.

29 Når Jehova jeres Gud fører jer ind i det land som I skal indtage, skal I udråbe* velsignelsen på Garizims Bjerg og forbandelsen på Ebals Bjerg.+ 30 De bjerge ligger jo på den anden side af Jordanfloden, på vestsiden,* i kanaanæernes land, altså dem der bor i Araba, over for Gilgal, ved Mores store træer.+ 31 For nu går I over Jordan for at indtage det land som Jehova jeres Gud vil give jer.+ Når I har indtaget det og bor i det, 32 skal I omhyggeligt følge alle de bestemmelser og retsafgørelser som jeg forelægger jer i dag.+

12 Det her er de bestemmelser og lovbud som I omhyggeligt skal følge alle de dage I lever i det land som Jehova, jeres forfædres Gud, vil give jer. 2 I skal fuldstændigt ødelægge alle de steder hvor de nationer som I driver bort, har tilbedt deres guder,+ uanset om det er på de høje bjerge eller på bakkerne eller under et frodigt træ. 3 I skal rive deres altre ned, knuse deres hellige støtter,+ brænde deres hellige pæle* og hugge deres gudebilleder+ i stykker så I udsletter deres navn fra det sted.+

4 I må ikke tilbede Jehova jeres Gud på samme måde.+ 5 Søg derimod Jehova jeres Gud på det sted blandt alle jeres stammer som han vælger at knytte sit navn til, og hvor han vælger at have sin bolig, og gå derhen.+ 6 Det er der I skal bringe jeres brændofre,+ jeres slagtofre, jeres tiende,*+ jeres bidrag,+ jeres løfteofre, jeres frivillige ofre+ og de førstefødte af jeres okser, får og geder.+ 7 Der skal I og jeres husstande spise foran Jehova jeres Gud+ og glæde jer over alt hvad I foretager jer,+ fordi Jehova jeres Gud har velsignet jer.

8 I må ikke gøre sådan som vi gør i dag, hvor enhver gør hvad han selv synes er rigtigt,* 9 fordi I endnu ikke er kommet til det hvilested+ og det område* som Jehova jeres Gud vil give jer. 10 Når I er gået over Jordan+ og bor i det land som Jehova jeres Gud vil give jer i eje, vil han give jer fred for alle jeres fjender rundt om jer, og I skal bo trygt og godt.+ 11 I skal bringe alt det jeg befaler jer, til det sted som Jehova jeres Gud vælger at knytte sit navn til+ – jeres brændofre, jeres slagtofre, jeres tiende,+ jeres bidrag og alle de løfteofre som I lover at give Jehova. 12 I skal glæde jer foran Jehova,+ I og jeres sønner, jeres døtre, jeres trælle og trælkvinder og levitten i jeres byer,* for han har ingen andel og arv sammen med jer.+ 13 Pas på at I ikke ofrer jeres brændofre noget andet sted I får øje på.+ 14 I må kun ofre jeres brændofre det sted som Jehova udvælger i et af jeres stammeområder, og der skal I gøre alt hvad jeg befaler jer.+

15 Men I kan slagte og spise kød+ når som helst I har lyst til det, alt efter hvordan Jehova jeres Gud har velsignet jer i alle jeres byer.* Den urene og den rene kan spise det, ligesom man ville spise gazelle eller hjort. 16 Men I må ikke spise blodet.+ I skal lade det løbe ud på jorden som vand.+ 17 I må ikke spise tiendedelen af jeres korn, jeres nye vin eller jeres olie i jeres byer,* og heller ikke de førstefødte af jeres okser, får og geder,+ nogen af de løfteofre I lover at give, jeres frivillige ofre og jeres bidrag. 18 I skal spise det foran Jehova jeres Gud på det sted som Jehova jeres Gud udvælger+ – I og jeres sønner, jeres døtre, jeres tjenere og tjenestepiger og levitten i jeres byer* – og foran Jehova jeres Gud skal I glæde jer over alt hvad I foretager jer. 19 Pas på at I ikke glemmer levitten+ så længe I bor i jeres land.

20 Når Jehova jeres Gud udvider jeres område,+ sådan som han har lovet jer,+ og I siger: ‘Vi vil spise kød’ fordi I har lyst til at spise kød, så kan I spise kød når som helst I har lyst.+ 21 Hvis det sted Jehova jeres Gud vælger at knytte sit navn til,+ ligger langt væk fra jer, skal I slagte nogle af jeres okser, får eller geder som Jehova har givet jer, sådan som jeg har befalet jer, og I skal spise kødet i jeres byer* når som helst I har lyst til det. 22 I må spise det på samme måde som I ville spise gazelle og hjort;+ både den der er uren og den der er ren, må spise det. 23 Men vær fast besluttet på ikke at spise blodet,+ for blodet er livet,+ og I må ikke spise livet sammen med kødet. 24 I må ikke spise det. I skal lade det løbe ud på jorden som vand.+ 25 I skal lade være med at spise det, for så vil det gå godt for jer og jeres børn efter jer fordi I gør det der er rigtigt i Jehovas øjne. 26 Når I tager til det sted Jehova udvælger, skal I kun medbringe jeres hellige ting og jeres løfteofre. 27 Der skal I ofre jeres brændofre, kødet og blodet,+ på Jehova jeres Guds alter, og blodet af jeres slagtofre skal I lade løbe ud ved Jehova jeres Guds alter,+ men kødet kan I spise.

28 Sørg for at adlyde alt det jeg befaler jer, for så vil det altid gå jer og jeres sønner efter jer godt fordi I gør det der er rigtigt i Jehova jeres Guds øjne.

29 Når Jehova jeres Gud udrydder de nationer som I skal drive bort,+ og I bor i deres land, 30 skal I passe på at I ikke bliver fanget i en fælde efter at de er blevet tilintetgjort foran jer. I må ikke spørge angående deres guder: ‘Hvordan var det de nationer plejede at tilbede deres guder? Vi vil gøre det samme.’+ 31 I må ikke tilbede Jehova jeres Gud på samme måde som de tilbeder deres guder, for det de gør, er afskyeligt, og Jehova hader det. De brænder endda deres sønner og døtre i ilden for deres guder.+ 32 Alt hvad jeg befaler jer, skal I omhyggeligt gøre.+ I må hverken lægge noget til eller trække noget fra.+

13 I det tilfælde at der blandt jer fremstår en profet eller en som forudsiger fremtiden ved hjælp af drømme, og han giver jer et tegn eller et varsel 2 og det tegn eller varsel som han beskrev for jer, virkelig sker og han siger: ‘Lad os vandre efter andre guder, guder som I ikke kender, og lad os tilbede dem’, 3 må I ikke høre på den profet eller på den der har drømt den drøm,+ for Jehova jeres Gud prøver jer+ for at finde ud af om I elsker Jehova jeres Gud af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl.*+ 4 Det er Jehova jeres Gud I skal vandre efter, ham I skal frygte, hans bud I skal holde, og hans stemme I skal lytte til. Det er ham I skal tjene, og ham I skal holde jer til.+ 5 Men den profet eller den der har drømt drømmen, skal dø+ fordi han har opfordret til oprør mod Jehova jeres Gud – som har ført jer ud af Egypten og løskøbt jer fra slavehuset – for at vende jer fra den vej som Jehova jeres Gud har sagt I skal vandre på. Og I skal fjerne det onde fra jeres midte.+

6 Hvis jeres bror, jeres mors søn, eller jeres søn eller jeres datter eller jeres elskede hustru eller jeres bedste ven* hemmeligt forsøger at lokke jer og siger: ‘Lad os tilbede andre guder’,+ guder som hverken I eller jeres forfædre har kendt, 7 guder som tilbedes af de folk der bor rundt om jer, uanset om det er i nærheden af jer eller langt fra jer, fra den ene ende af landet til den anden, 8 må I ikke give efter for ham eller høre på ham.+ I må ikke have ondt af ham eller have medlidenhed med ham eller beskytte ham; 9 i stedet skal I dræbe ham.+ I skal være de første til at løfte hånden for at slå ham ihjel, og derefter skal hele folket gøre det samme.+ 10 Og I skal stene ham til døde+ fordi han forsøgte at vende jer fra Jehova jeres Gud, som førte jer ud af Egypten, ud af slavehuset. 11 Så vil hele Israel høre om det og blive grebet af frygt, og ingen af jer vil nogensinde igen gøre noget der er så ondt.+

12 Hvis det skulle ske at I i en af de byer som Jehova jeres Gud giver jer at bo i, hører nogen sige: 13 ‘Onde mænd forsøger at vende indbyggerne i deres by væk fra Gud og siger: “Lad os tilbede andre guder”, guder som I ikke kender’, 14 skal I undersøge sagen, efterforske den grundigt og indhente oplysninger.+ Hvis det viser sig at være rigtigt at de afskyelige ting har fundet sted hos jer, 15 skal I dræbe indbyggerne i byen med sværd.+ I skal udslette byen og alt hvad der er i den,* også dens kvæg.+ 16 Så skal I samle alt byttet midt på byens torv og brænde byen. Byttet skal være et heloffer til Jehova jeres Gud. Byen skal fremover ligge i ruiner og vil aldrig blive genopbygget. 17 Jeres hånd må ikke tage noget af det der skal tilintetgøres,*+ for at Jehova kan vende sig fra sin brændende vrede og vise jer barmhjertighed og medfølelse og gøre jer talrige, sådan som han har sværget over for jeres forfædre.+ 18 For I skal adlyde Jehova jeres Gud* ved at holde alle hans bud som jeg giver jer i dag, og gøre det der er rigtigt i Jehova jeres Guds øjne.+

14 I er sønner af Jehova jeres Gud. Skær ikke i jer selv,+ og barbér ikke jeres øjenbryn af* for en der er død.+ 2 I er nemlig et helligt folk+ for Jehova jeres Gud, og Jehova har udvalgt jer til at være hans folk, hans særlige* ejendom, blandt alle folk på jorden.+

3 I må ikke spise noget der er afskyeligt.+ 4 Følgende dyr må I spise:+ okser, får, geder, 5 hjorte, gazeller, rådyr, vildgeder, antiloper, vildfår og bjergfår. 6 I må spise ethvert dyr som har helt spaltede klove og tygger drøv. 7 Men af de dyr der tygger drøv eller har spaltede klove, må I ikke spise følgende: kamelen, haren og klippegrævlingen, for de tygger drøv men har ikke spaltede klove. De er urene for jer.+ 8 Heller ikke svinet, for det har spaltede klove men tygger ikke drøv. Det er urent for jer. I må hverken spise deres kød eller røre ved ådslerne af dem.

9 Af alt hvad der lever i vandet, må I spise følgende: Alt hvad der har finner og skæl, må I spise.+ 10 Men I må ikke spise noget der ikke har finner og skæl. Det er urent for jer.

11 I må spise alle rene fugle. 12 Men følgende må I ikke spise: ørnen, fiskeørnen, ravnegribben,+ 13 den røde glente, den sorte glente, alle andre slags glenter, 14 alle slags ravne, 15 strudsen, uglen, mågen, alle slags falke, 16 den lille ugle, skovhornuglen, svanen, 17 pelikanen, gribben, skarven, 18 storken, alle slags hejrer, hærfuglen og flagermusen. 19 Alle vingede smådyr* er også urene for jer. De må ikke spises. 20 Alle rene flyvende skabninger må I spise.

21 I må ikke spise noget selvdødt dyr.+ I kan give det til udlændingen der bor i jeres byer,* så kan han spise det, eller det kan sælges til en fremmed. I er nemlig et helligt folk for Jehova jeres Gud.

I må ikke koge et gedekid i dets mors mælk.+

22 I skal give en tiendedel* af alle jeres afgrøder der vokser på marken år efter år.+ 23 I skal spise tiendedelen af jeres korn, jeres nye vin, jeres olie og af de førstefødte af jeres okser, får og geder foran Jehova jeres Gud på det sted som han vælger at knytte sit navn til,+ så I kan lære altid at frygte Jehova jeres Gud.+

24 Men hvis det sted som Jehova jeres Gud vælger at knytte sit navn til,+ ligger langt væk fra jer og rejsen er for lang til at I kan bære det hele (for Jehova jeres Gud vil velsigne jer), 25 så kan I omsætte det i penge og tage pengene med til det sted som Jehova jeres Gud udvælger. 26 I kan så bruge pengene på det I har lyst til – kvæg, får, geder, vin og andre alkoholiske drikke, ja, lige hvad I ønsker* – og I skal spise dér foran Jehova jeres Gud og glæde jer sammen med jeres husstand.+ 27 Og glem ikke levitten i jeres byer,+ for han har ingen andel og arv sammen med jer.+

28 Ved slutningen af hvert tredje år skal I tage hele tiendedelen af jeres afgrøder for det år og samle den i jeres byer.+ 29 Så skal levitten, som ikke har nogen andel og arv sammen med jer, og udlændingen, det faderløse barn* og enken i jeres byer komme og spise sig mætte+ så Jehova jeres Gud kan velsigne jer i alt hvad I foretager jer.+

15 Ved slutningen af hvert syvende år skal I eftergive gæld.+ 2 Eftergivelsen skal foregå sådan her: Hver kreditor skal eftergive hvad andre skylder ham. Han må ikke kræve at hans medmenneske eller hans bror betaler hvad de skylder, for der er udråbt eftergivelse af gæld til ære for Jehova.+ 3 I kan kræve betaling af udlændingen,+ men I skal eftergive jeres brors gæld, uanset hvad han skylder jer. 4 Ingen af jer behøver at blive fattig, for Jehova vil velsigne jer+ i det land som Jehova jeres Gud vil give jer som arv, 5 hvis I altså adlyder alt hvad Jehova jeres Gud siger til jer, og omhyggeligt følger hele dette bud som jeg giver jer i dag.+ 6 For Jehova jeres Gud vil velsigne jer, sådan som han har lovet jer, og I vil låne ud* til mange nationer, men selv vil I ikke få behov for at låne noget;+ og I vil herske over mange nationer, men de skal ikke herske over jer.+

7 Hvis en af jeres brødre bliver fattig i en af jeres byer i det land som Jehova jeres Gud vil give jer, så gør ikke jeres hjerte hårdt, og luk ikke hånden for* jeres fattige bror.+ 8 Nej, I skal gavmildt åbne jeres hånd for ham+ og låne* ham det han trænger til eller mangler. 9 Pas på at denne onde tanke ikke opstår i jeres hjerte: ‘Det syvende år, eftergivelsesåret, nærmer sig’+ så I lader være med at vise gavmildhed mod jeres fattige bror og ikke giver ham noget. Hvis han må råbe til Jehova på grund af jer, vil det være en synd fra jeres side.+ 10 I skal være gavmilde mod ham,+ og I* må ikke give modvilligt. Så vil Jehova jeres Gud velsigne jer i alt hvad I gør og foretager jer.+ 11 Der vil nemlig altid være fattige i landet.+ Derfor befaler jeg jer: ‘I skal gavmildt åbne jeres hånd for jeres nødlidende og fattige brødre i landet.’+

12 Hvis en af jeres brødre, en hebraisk mand eller kvinde, bliver solgt til jer og tjener jer i seks år, så skal I frigive ham i det syvende år.+ 13 Og når I frigiver ham, må I ikke sende ham tomhændet bort. 14 I skal gavmildt forsyne ham med nogle af jeres dyr, noget fra jeres tærskeplads og noget fra jeres olie- og vinperse, alt efter hvordan Jehova jeres Gud har velsignet jer. 15 Husk at I var slaver i Egypten, og at Jehova jeres Gud løskøbte jer. Det er derfor jeg giver jer denne befaling i dag.

16 Men hvis han siger: ‘Jeg ønsker ikke at forlade dig!’ fordi han elsker dig og din husstand og har haft det godt hos dig,+ 17 så skal du tage en syl og stikke den igennem hans øre og ind i døren, og han skal være din træl resten af livet. Det samme skal du gøre med din trælkvinde. 18 Du må ikke ærgre dig når du frigiver ham og han forlader dig, for hans tjeneste i de seks år han var hos dig, var dobbelt så meget værd som en daglejers, og Jehova din Gud har velsignet dig i alt.

19 I skal hellige alle førstefødte handyr blandt jeres okser, får og geder til Jehova jeres Gud.+ I må ikke udføre noget arbejde med de førstefødte af jeres okser, og I må ikke klippe de førstefødte af jeres får og geder. 20 I og jeres husstand skal spise det foran Jehova jeres Gud år efter år på det sted som Jehova udvælger.+ 21 Men hvis det har en defekt – er halt eller blindt eller har nogen anden alvorlig defekt – må I ikke ofre det til Jehova jeres Gud.+ 22 I skal spise det i jeres byer.* Både den der er uren, og den der er ren, kan spise det, på samme måde som I ville spise gazelle eller hjort.+ 23 Men I må ikke spise blodet.+ I skal lade det løbe ud på jorden som vand.+

16 I skal huske abib* måned og fejre påsken for Jehova jeres Gud,+ for i abib måned førte Jehova jeres Gud jer ud af Egypten om natten.+ 2 Og påskeofret til Jehova jeres Gud+ skal I tage af fårene, gederne eller okserne+ og ofre på det sted som Jehova vælger at knytte sit navn til.+ 3 I må ikke spise noget som helst syrnet sammen med det.+ I syv dage skal I spise usyrnet brød for at mindes jeres trængsler, for I skyndte jer ud af Egypten.+ I skal gøre sådan for at I kan huske den dag I gik ud af Egypten, så længe I lever.+ 4 I syv dage må der ikke findes nogen surdej hos jer i hele jeres område,+ og intet af det kød I ofrer om aftenen den første dag, må blive liggende natten over til næste morgen.+ 5 I må ikke ofre påskeofret i en hvilken som helst af de byer som Jehova jeres Gud giver jer. 6 Men det skal gøres på det sted som Jehova jeres Gud vælger at knytte sit navn til. I skal ofre påskeofret om aftenen så snart solen er gået ned,+ på samme dag som* I gik ud af Egypten. 7 I skal tilberede det og spise det+ på det sted som Jehova jeres Gud udvælger,+ og om morgenen kan I gå tilbage til jeres telte. 8 I seks dage skal I spise usyrnet brød, og på den syvende dag skal der være et højtideligt stævne for Jehova jeres Gud. I må ikke udføre noget arbejde.+

9 I skal tælle syv uger frem. Fra det tidspunkt I begynder at bruge seglen i det uhøstede korn, skal I tælle syv uger frem.+ 10 Så skal I fejre ugefesten for Jehova jeres Gud+ ved at give et frivilligt offer der svarer til det Jehova jeres Gud velsigner jer med.+ 11 Og I skal glæde jer foran Jehova jeres Gud, I og jeres søn, jeres datter, jeres træl, jeres trælkvinde, levitten i jeres byer,* udlændingen, det faderløse barn* og enken som er hos jer, på det sted som Jehova jeres Gud vælger at knytte sit navn til.+ 12 Husk at I var slaver i Egypten,+ og overhold og følg disse bestemmelser.

13 Når I har samlet udbyttet fra jeres tærskeplads og fra jeres olie- og vinperse, skal I fejre løvhyttefesten*+ i syv dage. 14 I skal glæde jer under højtiden,+ I og jeres søn, jeres datter, jeres træl, jeres trælkvinde, levitten, udlændingen, det faderløse barn og enken som er i jeres byer. 15 I syv dage skal I fejre højtiden+ for Jehova jeres Gud på det sted som Jehova udvælger. Jehova jeres Gud vil nemlig velsigne alle jeres afgrøder og alt hvad I foretager jer,+ og I skal ikke andet end være glade.+

16 Tre gange om året skal alle mænd blandt jer vise sig for Jehova jeres Gud på det sted som han udvælger: ved de usyrnede brøds fest,+ ugefesten+ og løvhyttefesten,+ og ingen af dem må træde tomhændet frem for Jehova. 17 De skal alle komme med en gave der svarer til den velsignelse som Jehova jeres Gud har givet jer.+

18 I skal udnævne dommere+ og embedsmænd for hver stamme i alle de byer* som Jehova jeres Gud giver jer, og de skal dømme folket retfærdigt. 19 I må ikke dømme uretfærdigt,+ være partiske+ eller tage imod bestikkelse, for bestikkelse forblinder den vises øjne+ og fordrejer den retfærdiges ord. 20 Retfærdighed – retfærdighed skal I jage efter+ for at I kan blive i live og indtage det land som Jehova jeres Gud vil give jer.

21 I må ikke plante noget som helst træ som en hellig pæl*+ i nærheden af det alter I bygger for Jehova jeres Gud.

22 I må heller ikke rejse en hellig støtte,+ for det er noget Jehova jeres Gud hader.

17 I må ikke ofre en okse eller et får som har en defekt, eller der er noget galt med, til Jehova jeres Gud, for det er frastødende for Jehova jeres Gud.+

2 Lad os sige at der i en af jeres byer som Jehova jeres Gud giver jer, er en mand eller kvinde som gør noget der er ondt i Jehova jeres Guds øjne, og bryder hans pagt+ 3 og kommer på afveje og tilbeder andre guder og bøjer sig for dem eller for solen eller månen eller hele himlens hær,+ noget som jeg har forbudt.*+ 4 Når nogen så fortæller jer om det eller I hører om det, skal I omhyggeligt undersøge sagen. Hvis det bliver bekræftet+ at noget så modbydeligt er sket i Israel, 5 skal I føre den mand eller kvinde der har begået den onde handling, ud til byporten, og manden eller kvinden skal stenes til døde.+ 6 På to eller tre vidners forklaring*+ skal den dødsdømte henrettes. Han skal ikke dø på ét vidnes forklaring.+ 7 Vidnerne skal være de første til at løfte hånden mod ham for at slå ham ihjel, og derefter skal hele folket gøre det samme. I skal fjerne det onde fra jeres midte.+

8 Hvis der i en af jeres byer opstår en sag der er for vanskelig til at I kan afgøre den, hvad enten det drejer sig om udgydt blod+ eller et retskrav eller en voldshandling eller andre konflikter, skal I tage hen til det sted som Jehova jeres Gud udvælger.+ 9 Gå til levitpræsterne og til den der er dommer+ på den tid, og læg sagen frem for dem, så vil de meddele jer deres afgørelse.+ 10 I skal følge den afgørelse de meddeler jer fra det sted som Jehova udvælger. Vær omhyggelige med at gøre alt hvad de giver jer besked på. 11 I skal rette jer efter den lov de viser jer, og den afgørelse de meddeler jer.+ I må ikke afvige fra deres afgørelse, hverken til højre eller til venstre.+ 12 Den mand der opfører sig overmodigt og hverken hører på præsten som gør tjeneste for Jehova jeres Gud, eller på dommeren, skal dø.+ I skal fjerne det onde fra Israel.+ 13 Hele folket vil så høre det og frygte, og de vil ikke opføre sig overmodigt mere.+

14 Når I kommer ind i det land som Jehova jeres Gud giver jer, og I har indtaget det og bor i det og I siger: ‘Vi vil have en konge over os, ligesom alle nationerne rundt om os’,+ 15 så må I kun indsætte den konge som Jehova jeres Gud udvælger.+ Den konge I indsætter, skal være en af jeres brødre. I må ikke sætte en udlænding over jer, en der ikke er jeres bror. 16 Men han må ikke anskaffe sig mange heste+ eller sende folket tilbage til Egypten for at skaffe flere heste,+ for Jehova har sagt til jer: ‘I må aldrig mere vende tilbage ad den vej.’ 17 Han må heller ikke tage sig mange hustruer, for at hans hjerte ikke skal komme på vildspor,+ og han må ikke samle sig store mængder sølv og guld.+ 18 Når han sætter sig på sit kongeriges trone, skal han i en bog* skrive en afskrift til sig selv af denne Lov, som bliver opbevaret af levitpræsterne.+

19 Han skal have den hos sig, og han skal læse i den hver dag så længe han lever,+ for at han kan lære at frygte Jehova sin Gud og overholde og følge alle ordene i denne Lov og disse bestemmelser.+ 20 Så vil hans hjerte ikke ophøje sig over hans brødre, og han vil ikke afvige fra buddet, hverken til højre eller til venstre, og så kan han være konge i Israel i lang tid, både han og hans sønner.

18 Levitpræsterne, ja, hele Levis stamme, vil ikke få nogen andel eller arv sammen med resten af Israel. De skal spise af ildofrene til Jehova, som er hans andel.+ 2 De skal altså ikke have nogen arv blandt deres brødre. Jehova er deres arv, sådan som han har lovet dem.

3 Det her er hvad præsterne har ret til at få af folket: Den der bringer et offer, hvad enten det er en okse eller et får, skal give boven, kæberne og maven til præsten. 4 Det første af jeres korn, jeres nye vin og jeres olie og det første af den uld I klipper af jeres får, skal I give ham.+ 5 Blandt alle jeres stammer har Jehova jeres Gud udvalgt Levi og hans sønner til altid at udføre tjeneste i Jehovas navn.+

6 Men hvis en levit forlader en af jeres byer i Israel hvor han har boet,+ og han ønsker at tage til det sted som Jehova udvælger,*+ 7 kan han udføre tjeneste i Jehova sin Guds navn ligesom alle sine brødre, levitterne, som tjener der foran Jehova.+ 8 Han vil få en lige så stor andel at spise som dem,+ ud over det han får når han sælger sine forfædres ejendom.

9 Når I er kommet ind i det land som Jehova jeres Gud giver jer, må I ikke begynde at efterligne nationerne der og følge deres afskyelige skikke.+ 10 Ingen i jeres land må ofre sin søn eller datter i ilden,*+ beskæftige sig med spådomskunst,+ øve magi,+ tage varsler,+ være troldmand,+ 11 udtale en besværgelse, gå til et åndemedium+ eller en spåmand eller spåkvinde+ eller henvende sig til de døde.+ 12 For Jehova hader enhver der gør den slags, og Jehova jeres Gud driver nationerne væk foran jer på grund af deres afskyelige skikke. 13 I skal være uskyldige foran Jehova jeres Gud.+

14 For de nationer som I driver bort, plejede at lytte til dem der øver magi+ og spådomskunst,+ men den slags har Jehova jeres Gud ikke givet jer lov til. 15 Jehova jeres Gud vil blandt jeres brødre udvælge en profet som mig til jer. I skal lytte til ham.+ 16 Det er et svar på det I bad Jehova jeres Gud om den dag I var forsamlet ved Horeb.+ I sagde: ‘Lad os ikke høre Jehova vores Gud tale, og lad os ikke se denne store ild mere, for så dør vi.’+ 17 Så sagde Jehova til mig: ‘De har ret i det de siger. 18 Blandt deres brødre vil jeg udvælge en profet som dig til dem,+ og jeg vil lægge mine ord i hans mund,+ og han skal sige alt det til dem som jeg befaler ham.+ 19 Og den der ikke vil høre på det han siger i mit navn, vil jeg kræve til regnskab.+

20 Hvis en profet tager sig den frihed at sige noget i mit navn som jeg ikke har befalet ham, eller tale i andre guders navn, skal den profet dø.+ 21 Men det kan være at I siger i jeres hjerte: “Hvordan kan vi vide at det ikke er Jehovas ord?” 22 Når det profeten siger i Jehovas navn, ikke sker eller går i opfyldelse, er det ikke Jehovas ord. Profeten har opført sig respektløst. I skal ikke lade jer skræmme af ham.’

19 Når Jehova jeres Gud har tilintetgjort nationerne i det land Jehova jeres Gud giver jer, og I har drevet dem bort og har bosat jer i deres byer og deres huse,+ 2 skal I udpege tre byer midt i det land Jehova jeres Gud giver jer i eje.+ 3 I skal dele det landområde som Jehova jeres Gud har givet jer, i tre dele og sætte vejene i stand så enhver drabsmand kan flygte til en af de byer.

4 Følgende gælder for en drabsmand der flygter derhen for at blive i live: Når han uforsætligt slår en anden ihjel uden at have hadet ham+ 5 – hvis han for eksempel er gået ud i skoven sammen med en anden for at samle brænde og han svinger øksen for at fælde et træ, men øksehovedet ryger af skaftet og rammer den anden så han dør – skal drabsmanden flygte til en af de byer for at blive i live.+ 6 Hvis der er for langt til byen, kan blodhævneren+ i sit raseri* sætte efter drabsmanden, indhente ham og dræbe ham. Men han fortjener ikke at dø, for han hadede jo ikke sit medmenneske.+ 7 Det er derfor jeg befaler jer: ‘Udpeg tre byer.’

8 Når Jehova jeres Gud udvider jeres område, sådan som han over for jeres forfædre sværgede at han ville gøre,+ og giver jer hele det land som han lovede at give dem+ 9 – forudsat at I trofast holder hele dette bud som jeg giver jer i dag, nemlig at elske Jehova jeres Gud og altid vandre på hans veje+ – skal I føje tre andre byer til de første tre.+ 10 På den måde vil der ikke blive udgydt uskyldigt blod+ i det land Jehova jeres Gud vil give jer som arv, og der vil ikke komme blodskyld over jer.+

11 Men hvis en mand hader en anden+ og ligger på lur for at angribe ham og slår ham så han dør, og manden flygter til en af de byer, 12 skal de ældste i hans hjemby lade ham hente og overgive ham til blodhævneren, og han skal dø.+ 13 I* må ikke have medlidenhed med ham, men I skal fjerne skylden for uskyldigt blod fra Israel,+ for så vil det gå jer godt.

14 Når I har modtaget jeres arv i det land som Jehova jeres Gud vil give jer, må I ikke flytte jeres nabos markskel+ fra det sted hvor jeres forfædre har bestemt at grænserne skal gå.

15 Et enkelt vidne kan ikke få en anden dømt* for nogen som helst overtrædelse eller synd.+ En sag skal slås fast ved to vidners forklaring* eller ved tre vidners forklaring.+ 16 Hvis et ondsindet vidne aflægger forklaring imod en anden og anklager ham for en eller anden overtrædelse,+ 17 skal begge parter i sagen træde frem foran Jehova og foran de præster og dommere der tjener på den tid.+ 18 Dommerne vil undersøge sagen grundigt,+ og hvis manden der har aflagt forklaring, er et falsk vidne som har rettet en falsk anklage mod sin bror, 19 skal I gøre mod ham som han havde planlagt at gøre mod sin bror,+ og I skal fjerne det onde fra jeres midte.+ 20 Andre vil høre om det og blive bange, og ingen hos jer vil nogensinde gøre noget så ondt som det.+ 21 I* må ikke have medlidenhed:+ Det er liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod.+

20 Hvis I går i krig mod jeres fjender og I ser at de har flere heste og stridsvogne og soldater end jer, skal I ikke blive bange for dem, for Jehova jeres Gud, som førte jer ud af Egypten, er med jer.+ 2 Inden I går i kamp, skal præsten træde frem og tale til folket.+ 3 Han skal sige til dem: ‘Hør, Israel, I skal nu i kamp mod jeres fjender. I må ikke miste modet. Vær ikke bange eller skrækslagne, og gå ikke i panik på grund af dem, 4 for Jehova jeres Gud går med jer for at kæmpe for jer mod jeres fjender og for at frelse jer.’+

5 Lederne skal også tale til folket, og de skal sige: ‘Er der nogen der har bygget et hus og ikke indviet det? Han kan tage hjem. Ellers kan det være at han dør i kampen, og så vil en anden indvi det. 6 Og er der nogen der har plantet en vingård og ikke taget den i brug? Han kan tage hjem. Ellers kan det være at han dør i kampen, og så vil en anden tage den i brug. 7 Og er der nogen der har forlovet sig med en kvinde og endnu ikke giftet sig med hende? Han kan tage hjem.+ Ellers kan det være at han dør i kampen, og så vil en anden gifte sig med hende.’ 8 Desuden skal lederne sige til folket: ‘Er der nogen der er bange og har mistet modet?+ Han skal tage hjem så han ikke også får sine brødre til at miste modet.’*+ 9 Når lederne er færdige med at tale til folket, skal de sætte hærførere i spidsen for folket.

10 Når I rykker frem mod en by for at kæmpe mod den, skal I først oplyse betingelserne for fred.+ 11 Hvis indbyggerne accepterer betingelserne og åbner portene for jer, vil alle i byen tilhøre jer, og de skal udføre tvangsarbejde og tjene jer.+ 12 Men hvis de nægter at slutte fred med jer og i stedet går i krig mod jer, skal I belejre byen, 13 og Jehova jeres Gud vil overgive den til jer, og I skal slå alle mænd i den ihjel med sværd. 14 Men kvinderne, børnene, husdyrene og alt hvad der er i byen, alt byttet, må I tage som krigsbytte.+ I skal spise af det I har taget fra jeres fjender, det som Jehova jeres Gud har givet jer.+

15 Det skal I gøre med alle de byer der ligger meget langt fra jer, de byer der ikke tilhører nationerne her i nærheden. 16 Men i de byer der tilhører de folkeslag som Jehova jeres Gud giver jer som arv, må I ikke lade noget som helst der trækker vejret, leve.+ 17 I skal i stedet fuldstændigt udslette dem,* både hittitterne, amoritterne, kanaanæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne,+ sådan som Jehova jeres Gud har befalet jer. 18 De kunne nemlig lære jer at følge alle de afskyelige skikke som de selv følger når de tilbeder deres guder, og få jer til at synde mod Jehova jeres Gud.+

19 Hvis I belejrer en by og indtager den efter at have kæmpet mod den i lang tid, må I ikke ødelægge dens træer ved at svinge en økse mod dem. I kan spise af dem, men I må ikke fælde dem.+ Hvorfor skulle I belejre et træ på marken som om det var et menneske? 20 I må kun ødelægge et træ som I ved ikke har spiselige frugter. I må fælde det og bruge det til at bygge belejringsværker imod den by der fører krig mod jer, indtil den falder.

21 Hvis nogen finder en der er dræbt, på en mark i det land som Jehova jeres Gud giver jer, og man ikke ved hvem der har slået ham ihjel, 2 skal jeres ældste og dommere+ gå ud og måle afstanden fra liget til de nærmeste byer. 3 Så skal de ældste i den by der ligger tættest på den dræbte, tage en kvie der aldrig har været brugt som arbejdsdyr, en kvie man aldrig har lagt åg på, 4 og de ældste i den by skal føre kvien ned i en dal* der løber vand igennem, og som ikke har været opdyrket eller tilsået, og de skal brække halsen på kvien i dalen.+

5 Og levitpræsterne skal træde frem. Jehova jeres Gud har nemlig udvalgt dem til at udføre tjeneste for ham,+ til at velsigne i Jehovas navn.+ De skal meddele hvordan alle sager der drejer sig om vold, skal afgøres.+ 6 Så skal alle de ældste i den by der ligger tættest på liget, vaske deres hænder+ over den kvie som man brækkede halsen på i dalen, 7 og de skal erklære: ‘Vores hænder har ikke udgydt dette blod, og vores øjne har ikke set det blive udgydt. 8 Jehova, hold ikke dit folk, Israel, som du har løskøbt,+ ansvarligt for det, og lad ikke skylden for uskyldigt blod blive over dit folk, Israel.’+ Så vil folket ikke blive holdt ansvarligt for blodskylden. 9 På den måde vil I fjerne skylden for uskyldigt blod fra jeres midte, for I gør det der er rigtigt i Jehovas øjne.

10 Hvis I går i krig mod jeres fjender og Jehova jeres Gud besejrer dem for jer og I tager dem til fange+ 11 og en af jer blandt fangerne ser en smuk kvinde som han bliver tiltrukket af, og han vil giftes med hende, 12 skal han tage hende ind i sit hus. Så skal hun barbere sit hoved, ordne sine negle 13 og tage det tøj af som hun havde på da hun blev taget til fange, og hun skal bo i hans hus. Hun skal græde over sin far og sin mor i en hel måned,+ og derefter kan han være seksuelt sammen med hende. Han vil blive hendes mand, og hun vil blive hans hustru. 14 Men hvis han ikke er tilfreds med hende, skal han lade hende gå.+ Men han må ikke sælge hende for penge eller behandle hende hårdt, for han har ydmyget hende.

15 Hvis en mand har to hustruer og han elsker den ene mere end den anden* og han har fået sønner med dem begge og den førstefødte søn er med den kvinde han elsker mindst,+ 16 må han ikke, den dag han fordeler arven, behandle sønnen af den han elsker mest, som den førstefødte – på bekostning af sønnen af den han elsker mindst, som er den førstefødte. 17 Han skal anerkende sønnen af den han elsker mindst, som den førstefødte ved at give ham en dobbelt andel af alt hvad han har. Fordi han er hans livs første frugt, tilhører førstefødselsretten ham.+

18 Hvis en mand har en stædig og oprørsk søn der ikke adlyder sin far og mor,+ og de har forsøgt at irettesætte ham men han nægter at høre på dem,+ 19 skal hans far og mor tage fat i ham og føre ham hen til de ældste i byporten 20 og sige til byens ældste: ‘Vores søn er stædig og oprørsk, og han nægter at adlyde os. Han er en fråser+ og en dranker.’+ 21 Så skal alle mændene i byen stene ham til døde. Sådan skal I fjerne det der er ondt, fra jeres midte, og hele Israel vil høre det og blive grebet af frygt.+

22 Hvis en mand begår en synd der er dødsstraf for, og han bliver henrettet+ og I hænger ham på en pæl,+ 23 må hans lig ikke hænge natten over på pælen.+ I skal sørge for at begrave ham samme dag, for en hængt er forbandet af Gud,+ og I må ikke besmitte det land som Jehova jeres Gud giver jer som arv.+

22 Hvis I ser at jeres brors okse eller får er faret vild, må I ikke ignorere det.+ I skal føre dyret tilbage til jeres bror. 2 Men hvis jeres bror ikke bor i nærheden af jer eller I ikke ved hvem han er, skal I tage dyret med hjem og lade det blive hos jer indtil jeres bror leder efter det. Så skal I give ham det tilbage.+ 3 Det samme skal I gøre med hans æsel, hans kappe og hvad som helst I finder som jeres bror har mistet. I må ikke ignorere det.

4 Hvis I ser jeres brors æsel eller okse falde om på vejen, må I ikke ignorere det. I skal hjælpe ham med at rejse dyret op.+

5 En kvinde må ikke tage en mands tøj på, og en mand må ikke tage en kvindes tøj på. For Jehova jeres Gud afskyr den der gør den slags.

6 Hvis I finder en fuglerede langs vejen, hvad enten det er i et træ eller på jorden, med unger eller æg som moren ligger på, må I ikke tage moren sammen med hendes unger.+ 7 I skal lade moren flyve sin vej, men ungerne kan I tage. Hvis I gør det, vil det gå jer godt, og I vil leve længe.

8 Hvis I bygger et hus, skal I lave et rækværk rundt om taget+ så I ikke bringer blodskyld over jeres husstand fordi nogen falder ned fra det.

9 I må ikke så noget mellem vinstokkene i jeres vingård.+ Ellers skal alt udbyttet af det I sår, og frugten fra vingården gå til helligdommen.

10 I må ikke pløje med en okse og et æsel sammen.+

11 I må ikke gå i tøj der er vævet af en blanding af uld og hør.+

12 I skal lave kvaster i de fire hjørner af jeres kappe.+

13 Hvis en mand gifter sig med en kvinde og har samleje med hende, men så kommer til at hade hende* 14 og han beskylder hende for at have opført sig skamløst og spreder et dårligt rygte om hende ved at sige: ‘Jeg har giftet mig med denne kvinde, men da jeg havde samleje med hende, opdagede jeg at hun ikke var jomfru’, 15 så skal pigens far og mor gå til de ældste i byporten og fremlægge beviset på at pigen var jomfru. 16 Pigens far skal sige til de ældste: ‘Jeg lod denne mand få min datter til hustru, men han hader* hende. 17 Han beskylder hende for at have opført sig skamløst og siger: “Jeg har opdaget at din datter ikke var jomfru.” Men her er beviset på at min datter var jomfru.’ De skal så brede klædet ud foran byens ældste. 18 Byens ældste+ skal tage manden og straffe ham.+ 19 De skal idømme ham en bøde på 100 sekel* sølv og give dem til pigens far, for han har talt dårligt om en jomfru i Israel.+ Hun skal fortsat være hans hustru, og han må ikke skille sig fra hende så længe han lever.

20 Men hvis det viser sig at beskyldningen er sand, og der ikke er nogen beviser på at pigen var jomfru, 21 skal de føre pigen ud fra hendes fars hus, og mændene i byen skal stene hende til døde fordi hun har begået en forkastelig handling+ i Israel ved at have et umoralsk seksuelt forhold* i sin fars hus.+ Sådan skal I fjerne det onde fra jeres midte.+

22 Hvis en mand bliver grebet i at have samleje med en kvinde der er gift med en anden mand, skal de begge dø, både manden der havde samleje med kvinden, og kvinden selv.+ Sådan skal I fjerne det onde fra Israel.

23 Hvis en jomfru er forlovet med en mand og en anden mand møder hende i byen og har samleje med hende, 24 skal I føre dem begge ud til byporten og stene dem til døde – pigen fordi hun ikke skreg om hjælp i byen, og manden fordi han har ydmyget en andens hustru.+ Sådan skal I fjerne det onde fra jeres midte.

25 Men hvis manden møder den forlovede pige uden for byen og han overmander hende og har samleje med hende, er det kun ham der skal dø. 26 I må ikke gøre pigen noget. Hun har ikke begået nogen synd der er dødsstraf for. Der gælder det samme som når en mand angriber en anden mand og myrder ham.+ 27 For han mødte den forlovede pige uden for byen, og hun skreg, men der var ingen der kunne hjælpe hende.

28 Hvis en mand møder en jomfru der ikke er forlovet, og han griber fat i hende og har samleje med hende og de bliver opdaget,+ 29 skal manden der havde samleje med pigen, give hendes far 50 sekel sølv, og hun skal blive hans hustru.+ Fordi han har ydmyget hende, må han ikke skille sig fra hende så længe han lever.

30 En mand må ikke tage sin fars hustru, for så bringer han skam over sin far.*+

23 Ingen mand som er blevet kastreret ved at testiklerne er blevet knust, eller som har fået sit kønsorgan skåret af, kan blive en del af Jehovas menighed.+

2 Ingen søn der er født uden for ægteskab, kan blive en del af Jehovas menighed.+ Selv i tiende generation kan ingen af hans efterkommere blive en del af Jehovas menighed.

3 Ingen ammonit eller moabit kan blive en del af Jehovas menighed.+ Selv i tiende generation kan ingen af deres efterkommere nogensinde blive en del af Jehovas menighed, 4 for de tilbød jer ikke mad og vand da I var på vej fra Egypten,+ og de lejede Bileam, Beors søn, fra Petor i Mesopotamien* til at forbande* jer.+ 5 Men Jehova jeres Gud nægtede at høre på Bileam.+ I stedet ændrede Jehova jeres Gud forbandelsen til en velsignelse,+ for Jehova jeres Gud elskede jer.+ 6 I må aldrig, så længe I lever, bidrage til deres fred og velstand.+

7 I må ikke hade en edomit, for han er jeres bror.+

I må ikke hade en egypter, for I har været udlændinge i hans land.+ 8 Deres børn i tredje generation kan blive en del af Jehovas menighed.

9 Når I er i krig mod jeres fjender og ligger i lejr, skal I holde jer fra alt hvad der kan gøre jer urene.*+ 10 Hvis en mand bliver uren på grund af natlig sædafgang,+ skal han gå uden for lejren, og han må ikke komme ind 11 før det bliver aften og han har vasket sig med vand. Ved solnedgang må han komme ind i lejren igen.+ 12 I skal også udpege et sted* uden for lejren hvor I kan gå afsides, og der skal I gå ud. 13 I skal have en pind som en del af jeres udstyr. Når I sætter jer på hug derude, skal I grave et hul med den og bagefter dække jeres afføring til. 14 For Jehova jeres Gud vandrer omkring i jeres lejr+ for at udfri jer og overgive jeres fjender til jer. Jeres lejr skal derfor være hellig+ så han ikke ser noget frastødende hos jer og vender sig væk fra jer.

15 I må ikke udlevere en træl til hans herre når han er flygtet fra ham og kommer til jer. 16 Han kan bo blandt jer i en af jeres byer, lige hvor han vil. I må ikke behandle ham dårligt.+

17 Ingen af Israels døtre må blive tempelprostitueret,+ og heller ingen af Israels sønner må blive tempelprostitueret.+ 18 Det som en kvindelig prostitueret eller en mandlig prostitueret* har fået i betaling,* må I ikke bringe ind i Jehova jeres Guds hus for at opfylde et løfte, for de er begge afskyelige for Jehova jeres Gud.

19 I må ikke kræve renter af jeres bror,+ hverken rente af penge, fødevarer eller noget som helst man kan kræve rente af. 20 I kan kræve renter af en udlænding,+ men I må ikke kræve renter af jeres bror;+ så vil Jehova jeres Gud velsigne alt hvad I foretager jer i det land I skal indtage.+

21 Hvis I giver Jehova jeres Gud et løfte,+ må I ikke tøve med at holde det.+ Jehova jeres Gud kræver nemlig at I holder det; ellers begår I en synd.+ 22 Men hvis I lader være med at give et løfte, begår I ingen synd.+ 23 De ord der er kommet over jeres læber, skal I holde,+ og når I med jeres mund har givet Jehova jeres Gud et løfte som en frivillig gave, skal I opfylde det.+

24 Hvis I går ind i en andens vingård, må I spise druer til I er mætte, men I må ikke komme nogen i jeres beholder.+

25 Hvis I går ind på en andens uhøstede kornmark, må I plukke de modne aks med hånden, men I må ikke svinge seglen over en andens uhøstede korn.+

24 Hvis en mand gifter sig med en kvinde, men ikke længere kan lide hende fordi han har opdaget noget frastødende hos hende, skal han skrive en skilsmisseattest,+ give hende den og sende hende væk fra sit hus.+ 2 Når hun har forladt hans hus, kan hun gifte sig med en anden mand.+ 3 Hvis hendes anden mand også hader* hende og skriver en skilsmisseattest, giver hende den og sender hende væk fra sit hus, eller hvis hendes anden mand dør, 4 så må hendes første mand, der sendte hende væk, ikke gifte sig med hende igen efter at hun er blevet besmittet, for det er noget Jehova afskyr. I må ikke bringe synd ind i det land som Jehova jeres Gud giver jer som arv.

5 Når en mand er nygift, skal han ikke gøre tjeneste i hæren eller pålægges andre pligter. Han er fritaget i et år og skal blive hjemme og glæde sin hustru.+

6 Ingen må tage en håndkværn eller den øverste møllesten som sikkerhed for et lån,*+ for det ville være det samme som at tage den andens mulighed for at opretholde livet.*

7 Hvis det bliver opdaget at en mand har kidnappet en af sine israelitiske brødre og han har behandlet ham dårligt og solgt ham,+ skal kidnapperen dø.+ I skal fjerne det onde fra jeres midte.+

8 Når der er et udbrud af spedalskhed,* skal I omhyggeligt følge alle levitpræsternes anvisninger.+ Sørg for at gøre nøjagtigt som jeg har befalet dem. 9 Husk hvad Jehova jeres Gud gjorde mod Mirjam da I var på vej fra Egypten.+

10 Hvis I låner andre noget,+ må I ikke gå ind i deres hus og tage det de har stillet som sikkerhed. 11 I skal vente udenfor, og den som I har lånt til, skal komme ud til jer med det han har stillet som sikkerhed. 12 Og hvis manden er fattig, må I ikke lægge jer til at sove mens I har det han har stillet som sikkerhed, hos jer.+ 13 Så snart solen går ned, skal I give ham det han har stillet som sikkerhed, tilbage. Så kan han lægge sig til at sove i sin klædning,+ og han vil velsigne jer; og Jehova jeres Gud vil betragte jer som retfærdige.

14 I må ikke bedrage en nødlidende og fattig daglejer, uanset om han er en af jeres brødre eller en udlænding der bor i en af byerne* i jeres land.+ 15 I skal give ham hans løn samme dag,+ før solen går ned, for han er fattig, og hans liv afhænger af hans løn. Ellers vil han råbe til Jehova på grund af jer, og I vil have begået en synd.+

16 Fædre skal ikke straffes med døden på grund af noget deres børn har gjort, og børn skal ikke straffes med døden på grund af noget deres fædre har gjort.+ Man kan kun blive straffet med døden for en synd man selv har begået.+

17 I må ikke dømme udlændingen eller det faderløse barn* uretfærdigt,+ og I må ikke tage en enkes klædning som sikkerhed for et lån.*+ 18 Husk at I var slaver i Egypten, og at Jehova jeres Gud løskøbte jer derfra.+ Det er derfor jeg giver jer denne befaling.

19 Når I høster kornet på jeres mark og glemmer et neg på marken, skal I ikke gå tilbage og hente det. Det skal efterlades til udlændingen, det faderløse barn og enken;+ så vil Jehova jeres Gud velsigne jer i alt hvad I gør.+

20 Når I høster jeres oliven ved at slå på træets grene, skal I ikke bagefter gå grenene efter. Det der er tilbage, skal efterlades til udlændingen, det faderløse barn og enken.+

21 Når I plukker druerne i jeres vingård, må I ikke komme tilbage efter det der er levnet. Det skal efterlades til udlændingen, det faderløse barn og enken. 22 Husk at I var slaver i Egypten. Det er derfor jeg giver jer denne befaling.

25 Hvis der opstår en konflikt mellem to mænd, kan de gå til dommerne,+ og de skal dømme dem og erklære den retfærdige uskyldig og den onde skyldig.+ 2 Hvis den onde fortjener at blive pryglet,+ skal dommeren få ham til at lægge sig fladt ned, og han skal have prygl mens dommeren ser på. Antallet af slag skal svare til hvor ond hans handling har været. 3 Han kan få op til 40 slag,+ men ikke flere. Hvis man giver ham flere end det, vil jeres bror blive ydmyget for øjnene af jer.

4 I må ikke binde munden til på en okse der tærsker korn.+

5 Hvis flere brødre bor sammen og en af dem dør uden at have en søn, skal hans enke ikke gifte sig med en uden for slægten. Hendes svoger skal gifte sig med hende og gøre sin pligt som svoger.*+ 6 Den første søn hun føder, skal videreføre den afdøde brors navn+ så hans navn ikke bliver udslettet fra Israel.+

7 Men hvis manden ikke vil gifte sig med sin brors enke, skal hun gå til de ældste i byporten og sige: ‘Min svoger har nægtet at bevare sin brors navn i Israel. Han er ikke villig til at gøre sin pligt som svoger og gifte sig med mig.’ 8 De ældste i hans by skal tilkalde ham og tale med ham. Hvis han insisterer og siger: ‘Jeg vil ikke giftes med hende’, 9 skal hans brors enke gå hen til ham foran de ældste, tage sandalen af hans fod,+ spytte ham i ansigtet og sige: ‘Sådan gør man ved den mand der ikke vil føre sin brors slægt videre.’ 10 Derefter skal hans husstand i Israel være kendt under navnet* Den Sandalløses Hus.

11 Hvis to mænd kommer op at slås og den enes kone griber ind for at beskytte sin mand fra den der slår ham, og hun rækker hånden ud og tager fat i den anden mands kønsdele, 12 skal I hugge hendes hånd af. I* må ikke have medlidenhed med hende.

13 I må ikke have to forskellige stenlodder i jeres pose,+ et tungt og et let. 14 I må ikke have to forskellige målebægre* i jeres hus,+ et stort og et lille. 15 I skal have et nøjagtigt og korrekt vægtlod og et nøjagtigt og korrekt målebæger så I kan leve længe i det land Jehova jeres Gud giver jer.+ 16 For Jehova jeres Gud afskyr ethvert uærligt menneske der gør den slags.+

17 Husk hvad amalekitterne gjorde mod jer da I var på vej fra Egypten.+ 18 De mødte jer på vejen og angreb alle der sakkede bagud da I var trætte og udmattede. De frygtede ikke Gud. 19 Når Jehova jeres Gud har givet jer fred for alle jeres fjender rundt om jer i det land som Jehova jeres Gud giver jer som arv og ejendom,+ skal I udslette mindet om amalekitterne under himlen.+ Glem det ikke.

26 Når I er kommet ind i det land Jehova jeres Gud giver jer som arv, og I har indtaget det og bor i det, 2 skal I tage noget af det første af det I høster* i det land som Jehova jeres Gud giver jer, og lægge det i en kurv og gå til det sted som Jehova jeres Gud vælger at knytte sit navn til.+ 3 I skal gå til den der tjener som præst på den tid, og sige til ham: ‘Jeg bekræfter i dag over for Jehova din Gud at jeg er kommet ind i det land som Jehova sværgede over for vores forfædre at han ville give os.’+

4 Præsten skal tage imod kurven og sætte den foran Jehova jeres Guds alter. 5 Så skal I erklære foran Jehova jeres Gud: ‘Min far var en omvandrende aramæer,*+ og han tog ned til Egypten+ og boede der som udlænding, med få folk i sin husstand.+ Men der blev han til en stor nation, mægtig og talrig.+ 6 Egypterne behandlede os dårligt og undertrykte os og tvang os til hårdt slavearbejde.+ 7 Så råbte vi til Jehova, vores forfædres Gud, og Jehova hørte os og så hvor vanskeligt vi havde det, for vi var i nød og blev undertrykt.+ 8 Til sidst førte Jehova os ud af Egypten med stærk hånd og udstrakt arm+ og med skrækindjagende gerninger og med tegn og mirakler.+ 9 Så førte han os hertil og gav os dette land, et land der flyder med mælk og honning.+ 10 Nu er jeg kommet med det første af det jeg har høstet på den jord som Jehova har givet mig.’+

I skal sætte det foran Jehova jeres Gud og bøje jer for Jehova jeres Gud. 11 I skal glæde jer over alt det gode som Jehova jeres Gud har givet jer og jeres husstand, sammen med levitten og udlændingen der bor hos jer.+

12 Når I i det tredje år, året for tienden, er færdige med at indsamle en tiendedel+ af jeres høst, skal I give den til levitten, udlændingen, det faderløse barn* og enken, og de skal spise sig mætte i jeres byer.*+ 13 Så skal I sige foran Jehova jeres Gud: ‘Jeg har taget den hellige andel ud af mit hus, og givet den til levitten, udlændingen, det faderløse barn og enken,+ som du har befalet mig. Jeg har ikke overtrådt eller ignoreret dine bud. 14 Jeg har ikke spist noget af det mens jeg var i sorg, eller rørt ved det mens jeg var uren, eller brugt noget af det i forbindelse med en død. Jeg har adlydt Jehova min Gud og gjort alt hvad du har befalet mig. 15 Se nu ned fra din hellige bolig, fra himlen, og velsign dit folk, Israel, og det land du har givet os,+ sådan som du sværgede over for vores forfædre,+ det land der flyder med mælk og honning.’+

16 I dag befaler Jehova jeres Gud at I skal følge disse bestemmelser og retsafgørelser. I skal holde dem og følge dem af hele jeres hjerte+ og hele jeres sjæl.* 17 I dag har I fået Jehovas ord på at han vil være jeres Gud når I vandrer på hans veje og holder hans love,+ hans bud+ og hans retsafgørelser+ og hører efter ham. 18 Og i dag har Jehova fået jeres ord på at I vil være hans folk, hans særlige* ejendom,+ sådan som han har lovet jer, og at I vil holde alle hans bud. 19 Han vil sætte jer højt over alle andre nationer han har frembragt,+ og I vil blive lovprist og opnå anseelse og ære når I viser at I er et folk der er helligt for Jehova jeres Gud,+ sådan som han har lovet.”

27 Så gav Moses og de ældste i Israel folket følgende befaling: “Hold alle de bud jeg giver jer i dag. 2 Og den dag I går over Jordanfloden og ind i det land Jehova jeres Gud giver jer, skal I rejse nogle store sten og hvidte dem.*+ 3 Når I er gået over, skal I skrive alle ordene i denne Lov på dem for at I kan komme ind i det land som Jehova jeres Gud giver jer, et land der flyder med mælk og honning, sådan som Jehova, jeres forfædres Gud, har lovet jer.+ 4 Når I er gået over Jordan, skal I opstille stenene på Ebals Bjerg+ og hvidte dem,* sådan som jeg befaler jer i dag. 5 I skal også bygge et alter for Jehova jeres Gud, et alter af sten. I må ikke bearbejde stenene med jernredskaber.+ 6 I skal bygge Jehova jeres Guds alter af hele sten og ofre brændofre til Jehova jeres Gud på det. 7 I skal ofre fællesskabsofre+ og spise dem der,+ og I skal glæde jer foran Jehova jeres Gud.+ 8 Og skriv tydeligt alle ordene i denne lov på stenene.”+

9 Så talte Moses og levitpræsterne til hele Israel og sagde: “Vær stille og hør efter, Israel. I dag er I blevet Jehova jeres Guds folk.+ 10 I skal høre efter Jehova jeres Gud og følge hans bud+ og hans bestemmelser, som jeg giver jer i dag.”

11 Den dag befalede Moses folket: 12 “Når I er gået over Jordan, skal følgende stammer stille sig på Garizims Bjerg+ for at velsigne folket: Simeon, Levi, Juda, Issakar, Josef og Benjamin. 13 Og følgende skal stille sig på Ebals Bjerg+ for at udtale forbandelsen: Ruben, Gad, Asher, Zebulon, Dan og Naftali. 14 Og levitterne skal højt og tydeligt sige til alle i Israel:+

15 ‘Forbandet er den der laver en udskåret afgud+ eller støbt statue*+ – noget Jehova afskyr,+ noget som er formet af en håndværker* – og skjuler den.’ (Og hele folket skal svare ved at sige: ‘Amen!’*).

16 ‘Forbandet er den der behandler sin far eller mor respektløst.’+ (Og hele folket skal sige: ‘Amen!’).

17 ‘Forbandet er den der flytter sin nabos markskel.’+ (Og hele folket skal sige: ‘Amen!’).

18 ‘Forbandet er den der får en blind til at fare vild.’+ (Og hele folket skal sige: ‘Amen!’).

19 ‘Forbandet er den der dømmer en udlænding, et faderløst barn* og en enke+ uretfærdigt.’+ (Og hele folket skal sige: ‘Amen!’).

20 ‘Forbandet er den der har samleje med sin fars kone, for han har bragt skam over sin far.’*+ (Og hele folket skal sige: ‘Amen!’).

21 ‘Forbandet er den der har sex med noget som helst dyr.’+ (Og hele folket skal sige: ‘Amen!’).

22 ‘Forbandet er den der har samleje med sin søster, sin fars datter eller sin mors datter.’+ (Og hele folket skal sige: ‘Amen!’).

23 ‘Forbandet er den der har samleje med sin svigermor.’+ (Og hele folket skal sige: ‘Amen!’).

24 ‘Forbandet er den der ligger på lur efter en anden og slår ham ihjel.’+ (Og hele folket skal sige: ‘Amen!’).

25 ‘Forbandet er den der tager imod betaling for at slå en uskyldig ihjel.’+ (Og hele folket skal sige: ‘Amen!’).

26 ‘Forbandet er den der ikke overholder ordene i denne Lov og ikke følger dem.’+ (Og hele folket skal sige: ‘Amen!’).

28 Og hvis I adlyder Jehova jeres Gud og omhyggeligt følger alle hans bud som jeg giver jer i dag, vil Jehova jeres Gud ophøje jer over alle jordens nationer.+ 2 Alle disse velsignelser vil komme over jer og indhente jer+ fordi I adlyder Jehova jeres Gud:

3 Velsignede vil I være i byen, og velsignede vil I være på marken.+

4 Velsignede vil jeres børn* være,+ og også jeres jords afgrøder og jeres husdyrs afkom, jeres kalve og lam.+

5 Velsignede vil jeres kurv+ og jeres dejfad være.+

6 Velsignede vil I være når I går ind, og velsignede vil I være når I går ud.

7 Jehova vil sørge for at de fjender der rejser sig imod jer, lider nederlag foran jer.+ De vil komme imod jer fra én retning, men de vil flygte for jer i syv forskellige retninger.+ 8 Jehova vil udtale en velsignelse over jeres forrådshuse+ og over alt hvad I foretager jer, og han vil velsigne jer i det land som Jehova jeres Gud giver jer. 9 Jehova vil gøre jer til sit hellige folk,+ sådan som han har lovet jer,+ fordi I bliver ved med at holde Jehova jeres Guds bud og vandre på hans veje. 10 Alle folk på jorden skal se at I bærer Jehovas navn,+ og de vil være bange for jer.+

11 Jehova vil give jer rigeligt med børn, husdyr og frugtbar jord+ i det land som Jehova lovede jeres forfædre at give jer.+ 12 Jehova vil åbne sit gode forrådshus, himlen, for jer og give jeres land regn til tiden+ og velsigne alt hvad I foretager jer. I vil låne ud til mange nationer, men I vil ikke selv have brug for at låne.+ 13 Jehova vil gøre jer til hoved og ikke hale, og I skal være øverst+ og ikke nederst, hvis I bliver ved med at adlyde de bud fra Jehova jeres Gud som jeg i dag befaler jer at holde og følge. 14 I må ikke afvige fra nogen af de bud jeg giver jer i dag, hverken til højre eller til venstre,+ for at følge andre guder og tilbede dem.+

15 Men hvis I ikke hører efter Jehova jeres Gud ved nøje at følge alle hans bud og forskrifter som jeg giver jer i dag, så vil alle disse forbandelser komme over jer og indhente jer:+

16 Forbandede vil I være i byen, og forbandede vil I være på marken.+

17 Forbandede vil jeres kurv+ og jeres dejfad være.+

18 Forbandede vil jeres børn* være,+ og også jeres jords afgrøder og jeres husdyrs afkom, jeres kalve og lam.+

19 Forbandede vil I være når I går ind, og forbandede vil I være når I går ud.

20 Jehova vil sende forbandelsen over jer, ja, forvirring og straf i forbindelse med alt hvad I foretager jer, indtil I er blevet tilintetgjort og hurtigt er blevet udslettet, på grund af jeres onde handlinger og fordi I har forladt mig.+ 21 Jehova vil lade sygdom klæbe til jer indtil han har udslettet jer fra det land I skal indtage.+ 22 Jehova vil ramme jer med tuberkulose, brændende feber,+ betændelse, feberhede, sværd,+ afsvedne afgrøder og meldug,+ og alt det skal forfølge jer indtil I er gået til grunde. 23 Himlen over jeres hoved vil blive som kobber, og jorden under jer som jern.+ 24 Jehova vil få det til at regne med sand og støv over jeres land. Fra himlen vil det komme ned over jer indtil I er blevet tilintetgjort. 25 Jehova vil sørge for at I lider nederlag foran jeres fjender.+ I vil komme imod dem fra én retning, men I vil flygte for dem i syv forskellige retninger. Og alle jordens kongeriger vil blive rædselsslagne når de ser hvad der sker med jer.+ 26 Og jeres lig skal blive til føde for alle himlens fugle og jordens dyr uden at nogen skræmmer dem væk.+

27 Jehova vil ramme jer med Egyptens bylder og med hæmorroider, eksem og udslæt, og I vil ikke kunne blive helbredt for det. 28 Jehova vil slå jer med vanvid, blindhed+ og forvirring.* 29 I skal famle omkring midt på dagen som den blinde famler omkring i mørket,+ og intet af det I foretager jer, vil lykkes. Og I vil hele tiden blive bedraget og udplyndret uden at nogen redder jer.+ 30 I bliver forlovet med en kvinde, men en anden mand vil voldtage hende. I bygger et hus, men I kommer ikke til at bo i det.+ I planter en vingård, men I kommer ikke til at tage den i brug.+ 31 Jeres okse vil blive slagtet for øjnene af jer, men I kommer ikke til at spise noget af den. Jeres æsel vil blive stjålet lige foran jer, og det vender ikke tilbage til jer. Jeres fjender vil tage jeres får, og der vil ikke være nogen der redder jer. 32 Et andet folk vil tage jeres sønner og jeres døtre+ mens I kigger på, og I vil altid længes efter dem, men I vil være magtesløse. 33 Jeres høst og alt hvad I har arbejdet så hårdt med, vil blive spist af et folk I ikke kender,+ og I vil altid blive bedraget og undertrykt. 34 I vil blive drevet til vanvid af det I ser.

35 Jehova vil ramme jer med smertefulde og uhelbredelige bylder på jeres knæ og ben, ja, på hele kroppen, fra top til tå. 36 Jehova vil drive jer og den konge som I sætter over jer, til en nation som I og jeres forfædre ikke har hørt om,+ og der skal I tilbede andre guder, guder af træ og sten.+ 37 Og alle de folk som Jehova fører jer bort til, vil blive chokeret over det der rammer jer, og I vil blive hånet* og latterliggjort af dem.+

38 I vil så meget korn på marken, men I vil kun høste lidt,+ for græshopper vil fortære det. 39 I vil plante vingårde og dyrke dem, men I kommer ikke til at drikke noget vin eller høste nogen druer,+ for orme vil æde dem. 40 Der vil være oliventræer i hele jeres område, men I kommer ikke til at indgnide jer med olie, for jeres oliven vil falde af. 41 I vil få sønner og døtre, men I vil ikke få lov at beholde dem, for de vil blive ført i fangenskab.+ 42 Insektsværme* vil hærge alle jeres træer og afgrøderne på jeres marker. 43 Udlændingen hos jer vil hæve sig højere og højere op over jer, men I vil synke dybere og dybere. 44 Han vil låne ud til jer, men I kan ikke låne ud til ham.+ Han bliver hoved, og I bliver hale.+

45 Alle disse forbandelser+ vil komme over jer og forfølge jer og indhente jer indtil I er blevet tilintetgjort,+ fordi I ikke lyttede til Jehova jeres Gud ved at holde hans bud og hans forskrifter som han har givet jer.+ 46 Og de skal blive over jer og jeres efterkommere som et varigt tegn og varsel+ 47 fordi I ikke tjente Jehova jeres Gud med begejstring og af et glad hjerte mens I havde rigeligt af alt.+ 48 Jehova vil sende jeres fjender imod jer, og I skal tjene dem+ mens I er sultne+ og tørstige og dårligt klædte og mangler alt. Han vil lægge et jernåg på jeres nakke indtil han har tilintetgjort jer.

49 Jehova vil føre en nation imod jer fra det fjerne,+ fra jordens ende, en nation der vil slå ned på jer som en ørn,+ og hvis sprog I ikke forstår,+ 50 en nation der har bistre ansigter og ikke tager hensyn til de gamle eller skåner de unge.+ 51 Den vil spise jeres kvægs afkom og jeres markers afgrøder indtil I er blevet tilintetgjort. Den vil ikke efterlade noget korn, ny vin eller olie til jer, og heller ikke nogen af jeres kalve eller får. Den vil fortsætte til den har udryddet jer.+ 52 Den vil belejre jer og lukke jer inde i alle jeres byer* i hele jeres land indtil jeres høje og befæstede mure som I stoler på, styrter sammen. Ja, den vil belejre jer i alle jeres byer i hele det land som Jehova jeres Gud har givet jer.+ 53 Belejringen og de trængsler jeres fjender udsætter jer for, vil være så hårde at I vil spise jeres egne børn,* kødet af de sønner og døtre+ som Jehova jeres Gud har givet jer.

54 Selv den mest sarte og følsomme mand hos jer vil ikke have medlidenhed med sin bror og sin elskede hustru og de sønner han har tilbage, 55 og han vil ikke lade dem få noget af kødet af de sønner som han selv vil spise. For belejringen og de trængsler jeres fjender udsætter jer for i jeres byer, vil være så hårde at han ikke har andet.+ 56 Og den sarte og følsomme kvinde hos jer, der aldrig kunne finde på at sætte sin fod på jorden fordi hun er så sart,+ vil ikke vise medlidenhed med sin elskede mand og sin søn og sin datter. 57 Hun vil ikke lade dem få noget af efterbyrden som kommer frem mellem hendes ben, eller noget af kødet af de børn hun føder. Hun vil nemlig spise dem i hemmelighed fordi belejringen og de trængsler jeres fjender udsætter jer for, vil være hårde.

58 Hvis I ikke omhyggeligt følger alle ordene i den Lov der er skrevet i denne bog,+ og ikke frygter jeres Guds herlige og ærefrygtindgydende navn,+ Jehova,+ 59 så vil Jehova sende forfærdelige plager over jer og jeres efterkommere, store og langvarige plager+ og alvorlige og langvarige sygdomme. 60 Han vil lade jer blive ramt af alle de sygdomme som I engang frygtede i Egypten, og I vil ikke kunne slippe af med dem. 61 Jehova vil desuden lade jer blive ramt af enhver sygdom og plage der ikke er skrevet om i denne lovbog, indtil I er tilintetgjort. 62 Selvom I er blevet så talrige som stjernerne på himlen,+ vil der kun være få af jer tilbage+ fordi I ikke lyttede til Jehova jeres Gud.

63 Og ligesom Jehova engang glædede sig over at give jer velstand og gøre jer talrige, sådan vil Jehova glæde sig over at udslette jer og tilintetgøre jer, og I vil blive revet bort fra det land I nu skal indtage.

64 Jehova vil sprede jer blandt alle nationerne, fra den ene ende af jorden til den anden,+ og der skal I tilbede guder af træ og sten, som hverken I eller jeres forfædre har kendt.+ 65 I vil ikke have fred hos de nationer,+ heller ikke noget sted hvor I kan hvile jeres fod. Der vil Jehova i stedet give jer et bekymret hjerte+ og svigtende øjne og en følelse af fortvivlelse.*+ 66 I vil være i livsfare, og I vil være skrækslagne nat og dag, og I ved ikke om I kommer til at overleve. 67 Om morgenen vil I sige: ‘Bare det var aften!’, og om aftenen vil I sige: ‘Bare det var morgen!’ på grund af den rædsel I føler i hjertet, og på grund af det jeres øjne får at se. 68 Og Jehova vil føre jer med skib tilbage til Egypten, en rejse som jeg sagde at I aldrig skulle foretage igen, og der skal I sælge jer selv til jeres fjender som slaver, men der vil ikke være nogen køber.”

29 Det her er ordene i den pagt Jehova befalede Moses at indgå med Israels folk i Moab, ud over den pagt han havde indgået med dem ved Horeb.+

2 Moses kaldte alle israelitterne sammen og sagde til dem: “I har selv set alt hvad Jehova gjorde i Egypten mod Farao og alle hans tjenere og hele hans land,+ 3 de store straffedomme* som I så med egne øjne, de store tegn og mirakler.+ 4 Men indtil i dag har Jehova ikke givet jer et hjerte der kan forstå, og øjne der kan se, og ører der kan høre.+ 5 ‘I de 40 år jeg førte jer i ørkenen,+ blev jeres tøj ikke slidt, og det blev sandalerne på jeres fødder heller ikke.+ 6 I spiste ikke brød, og I drak ikke vin eller andre alkoholiske drikke, for at I kunne vide at jeg er Jehova jeres Gud.’ 7 Til sidst kom I hertil, og Heshbons konge, Sihon,+ og Bashans konge, Og,+ rykkede ud for at møde os i kamp, men vi slog dem.+ 8 Derefter tog vi deres land og gav det som arv til rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme.+ 9 Derfor skal I overholde ordene i denne pagt og leve efter dem. Så vil alt hvad I gør, lykkes.+

10 I står i dag alle sammen foran Jehova jeres Gud: jeres stammeoverhoveder, jeres ældste, jeres ledere, hver eneste mand i Israel, 11 jeres børn, jeres koner+ og udlændingene+ i jeres lejr, fra den der samler jeres brænde, til den der trækker jeres vand op. 12 I er her for med en ed at træde ind i Jehova jeres Guds pagt – den pagt som Jehova jeres Gud indgår med jer i dag+ 13 for at han i dag kan gøre jer til sit folk+ og være jeres Gud,+ sådan som han har lovet jer, og som han sværgede over for jeres forfædre, Abraham,+ Isak+ og Jakob.+

14 Det er ikke kun med jer jeg indgår denne pagt ved en ed, 15 men både med dem der står her sammen med os i dag foran Jehova vores Gud, og med dem der ikke er her sammen med os i dag. 16 (For I ved selv hvordan vi havde det i Egypten, og hvordan vi drog igennem forskellige nationer på vores vandring.+ 17 Og I så de frastødende ting de havde, og deres ækle afguder*+ af træ og sten, sølv og guld). 18 Pas på at der ikke er nogen mand eller kvinde, familie eller stamme blandt jer i dag hvis hjerte vender sig bort fra Jehova vores Gud for at tilbede disse nationers guder.+ Der må nemlig ikke være nogen rod blandt jer der frembringer giftig frugt og malurt.+

19 Men hvis nogen hører ordene i denne ed og pralende siger i sit hjerte: ‘Det vil gå mig godt selvom jeg insisterer på at følge mit eget hjerte’ så alt* på hans vej bliver ødelagt, 20 vil Jehova ikke tilgive ham.+ Jehovas store vrede vil derimod flamme op mod den mand, og hele den forbandelse der står skrevet i denne bog, vil ramme ham,+ og Jehova vil udslette hans navn under himlen. 21 Så vil Jehova skille ham ud fra alle Israels stammer og lade ham blive ramt af ulykke, i overensstemmelse med hele forbandelsen i den pagt der står skrevet i denne lovbog.

22 Når jeres sønner i den kommende generation og udlændingen fra et fjernt land ser plagerne over landet, de katastrofer Jehova har ramt det med 23 – svovl og salt og brand så der hverken bliver sået eller gror spirer frem i hele landet og der ikke vokser planter op i det, ligesom da Sodoma og Gomorra,+ Adma og Sebojim+ blev tilintetgjort, dem Jehova tilintetgjorde i sin vrede og harme – 24 vil de og alle nationerne sige: ‘Hvorfor har Jehova gjort sådan mod dette land?+ Hvad skyldes denne store og brændende vrede?’ 25 Så vil de sige: ‘Det er fordi de svigtede den pagt som Jehova,+ deres forfædres Gud, indgik med dem da han førte dem ud af Egypten.+ 26 De begyndte at tilbede andre guder og bøjede sig for dem, guder som de ikke kendte i forvejen, og som han ikke havde givet dem lov til at tilbede.*+ 27 Jehovas brændende vrede kom så over landet, og han ramte det med hele den forbandelse der står skrevet om i denne bog.+ 28 Derfor rykkede Jehova dem op fra deres jord i vrede+ og raseri og stor harme og deporterede dem til et andet land, hvor de er i dag.’+

29 Det der er skjult, tilhører Jehova vores Gud,+ men det der er åbenbaret, tilhører os og vores efterkommere for evigt så vi kan følge alle ordene i denne Lov.+

30 Når alt dette kommer over jer, velsignelsen og forbandelsen som jeg har givet jer valget mellem,+ og I genkalder jer disse ord*+ i alle de nationer som Jehova jeres Gud har spredt jer til,+ 2 og I vender tilbage til Jehova jeres Gud+ af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl* og hører på ham ved at gøre alt hvad jeg befaler jer i dag, både I og jeres sønner,+ 3 vil Jehova jeres Gud føre jer tilbage fra fangenskabet.+ Han vil vise jer barmhjertighed+ og samle jer fra alle de folk som Jehova jeres Gud har spredt jer til.+ 4 Om I så er blevet fordrevet til himlens ende, vil Jehova jeres Gud hente jer og føre jer tilbage derfra.+ 5 Jehova jeres Gud vil føre jer ind i det land som jeres fædre fik i eje, og det vil blive jeres. Han vil få tingene til at lykkes for jer og gøre jer mere talrige end jeres fædre.+ 6 Jehova jeres Gud vil rense* jeres hjerte og jeres efterkommeres hjerte+ så I elsker Jehova jeres Gud af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl,* og så I kan blive i live.+ 7 Så vil Jehova jeres Gud lade alle forbandelserne ramme jeres fjender, som har hadet og forfulgt jer.+

8 Så vil I igen lytte til Jehova og holde alle hans bud som jeg giver jer i dag. 9 Jehova jeres Gud vil give jer fremgang og få alt hvad I foretager jer, til at lykkes.+ Han vil give jer mange børn og meget kvæg og mange afgrøder, for Jehova vil igen glæde sig over at gøre godt mod jer, ligesom han glædede sig over at gøre godt mod jeres forfædre.+ 10 For I vil lytte til Jehova jeres Gud og holde hans bud og forskrifter som er skrevet i denne lovbog, og I vil vende tilbage til Jehova jeres Gud af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl.*+

11 Dette bud som jeg giver jer i dag, er ikke for vanskeligt for jer at forstå, og det er heller ikke uden for jeres rækkevidde.*+ 12 Det er ikke i himlen så I er nødt til at sige: ‘Hvem vil stige op til himlen og hente det til os så vi kan høre det og følge det?’+ 13 Det er heller ikke på den anden side af havet så I er nødt til at sige: ‘Hvem vil krydse havet og hente det til os så vi kan høre det og følge det?’ 14 Ordet er nemlig meget tæt på jer, i jeres egen mund og i jeres eget hjerte,+ så I kan følge det.+

15 Jeg giver jer i dag et valg: enten liv og lykke eller død og ulykke.+ 16 Hvis I lytter til Jehova jeres Guds bud som jeg giver jer i dag, og elsker Jehova jeres Gud,+ vandrer på hans veje og holder hans bud og forskrifter og følger hans retsafgørelser, skal I leve+ og blive mange, og Jehova jeres Gud vil velsigne jer i det land som I får i eje.+

17 Men hvis jeres hjerte vender sig bort+ og I ikke hører efter og I bliver lokket til at bøje jer for andre guder og tilbede dem,+ 18 så fortæller jeg jer i dag at I vil gå til grunde.+ I vil ikke leve længe i det land som I går over Jordanfloden for at indtage. 19 Jeg tager i dag himlen og jorden som vidner på at jeg har givet jer valget mellem liv og død, velsignelse og forbandelse;+ og I skal vælge livet for at I og jeres efterkommere kan blive i live,+ 20 ved at elske Jehova jeres Gud,+ ved at lytte til ham og ved at holde jer til ham,+ for Jehova er jeres liv, og takket være ham kan I bo længe i det land som han sværgede at give jeres forfædre, Abraham, Isak og Jakob.”+

31 Så gik Moses ud og overbragte disse ord til hele Israel. 2 Han sagde: “Jeg er nu 120 år gammel.+ Jeg kan ikke længere lede jer,* for Jehova har sagt til mig: ‘Du kommer ikke til at gå over Jordan.’+ 3 Det er Jehova jeres Gud der går over foran jer, og han vil selv tilintetgøre disse nationer foran jer, og I vil drive dem bort.+ Det er Josva der skal føre jer over floden,+ sådan som Jehova har sagt. 4 Jehova vil gøre det samme ved dem som han gjorde ved Sihon+ og Og,+ amoritternes konger, og ved deres land da han tilintetgjorde dem.+ 5 Jehova vil besejre dem for jer, og I skal gøre med dem nøjagtigt som jeg har befalet jer.+ 6 Vær modige og stærke.+ Vær ikke bange og bliv ikke skrækslagne på grund af dem,+ for Jehova jeres Gud går selv med jer. Han vil ikke svigte jer og ikke forlade jer.”+

7 Moses tilkaldte så Josva og sagde til ham for øjnene af hele Israel: “Vær modig og stærk,+ for det er dig der skal føre folket ind i det land som Jehova lovede deres forfædre, og du skal give dem det som arv.+ 8 Det er Jehova der går foran dig. Han vil blive hos dig.+ Han vil ikke svigte dig og ikke forlade dig. Vær ikke bange eller skrækslagen.”+

9 Så nedskrev Moses denne Lov+ og gav den til levitpræsterne, der bærer Jehovas pagts ark, og til alle ældste i Israel. 10 Moses gav dem denne befaling: “Ved slutningen af hvert syvende år, på den fastsatte tid i eftergivelsesåret,+ under løvhyttefesten,*+ 11 når hele Israel træder frem foran Jehova+ jeres Gud på det sted han udvælger, skal I oplæse denne Lov så hele Israel kan høre den.+ 12 Kald folket sammen,+ mændene, kvinderne, børnene* og udlændingene i jeres byer,* så de kan høre og lære om Jehova jeres Gud og frygte ham og følge alle ordene i denne Lov. 13 Så vil deres sønner der ikke har kendt denne Lov, høre efter+ og lære at frygte Jehova jeres Gud alle de dage I lever i det land som I går over Jordan for at indtage.”+

14 Jehova sagde så til Moses: “Tiden for din død nærmer sig.+ Kald på Josva, og stil jer ved mødeteltet så jeg kan udnævne ham til leder.”+ Så gik Moses og Josva hen og stillede sig ved mødeteltet. 15 Derefter viste Jehova sig ved teltet i skysøjlen, og skysøjlen stillede sig ved indgangen til teltet.+

16 Jehova sagde nu til Moses: “Du skal snart dø,* og folket vil begynde at bedrive åndelig prostitution med de fremmede guder der er omkring dem i det land som de er på vej ind i.+ De vil forlade mig+ og bryde den pagt som jeg har indgået med dem.+ 17 Til den tid vil min vrede flamme op mod dem,+ og jeg vil forlade dem+ og skjule mit ansigt for dem+ indtil de er fortæret. Når de er blevet ramt af mange ulykker og trængsler,+ vil de sige: ‘Det må være fordi vores Gud ikke er iblandt os, at vi er blevet ramt af disse ulykker.’+ 18 Men den dag vil jeg holde mit ansigt skjult på grund af alt det onde de har gjort ved at vende sig til andre guder.+

19 Skriv nu denne sang ned,+ og lær israelitterne den.+ Lad dem lære sangen* så den kan være mit vidne imod Israels folk.+ 20 Når jeg fører dem ind i det land jeg har lovet deres forfædre+ – et der flyder med mælk og honning+ – og de spiser sig mætte og trives,*+ vil de vende sig til andre guder og tilbede dem og være respektløse over for mig og bryde min pagt.+ 21 Når de så bliver ramt af mange ulykker og trængsler,+ skal denne sang minde dem om mine advarsler (for deres efterkommere må ikke glemme den). Jeg kender nemlig allerede den tilbøjelighed de har udviklet+ før jeg fører dem ind i det land jeg har lovet dem.”

22 Så skrev Moses sangen ned samme dag og lærte israelitterne den.

23 Derefter udnævnte han* Josva,+ Nuns søn, til leder og sagde: “Vær modig og stærk,+ for det er dig der skal føre israelitterne ind i det land som jeg har lovet dem,+ og jeg vil være med dig.”

24 Så snart Moses var færdig med at skrive alle ordene i denne Lov ned i en bog,+ 25 befalede han levitterne, der bar Jehovas pagts ark: 26 “Tag denne lovbog,+ og læg den ved siden af Jehova jeres Guds pagts ark.+ Der skal den tjene som et vidne mod jer. 27 Jeg ved jo hvor oprørske+ og stædige*+ I er. Når I har været så oprørske mod Jehova mens jeg har været hos jer, hvordan vil det så ikke gå når jeg er død! 28 Saml alle jeres stammers ældste og jeres ledere hos mig, så vil jeg fortælle dem disse ord og tage himlen og jorden som vidner mod dem.+ 29 Jeg ved jo at I efter min død vil handle ondt+ og forlade den vej jeg har befalet jer at gå på. Og i fremtiden vil I blive ramt af ulykke,+ for I vil gøre det der er ondt i Jehovas øjne, og I vil krænke ham med jeres gerninger.”*

30 Mens hele Israels menighed hørte det, fremsagde Moses sangens ord fra start til slut:+

 3 For jeg vil forkynde Jehovas navn.+

Fortæl om vores Guds storhed!+

 5 Det er dem der har handlet ondt.+

De er ikke hans børn, fejlen er deres egen.+

De er en upålidelig og forvildet generation!+

15 Da Jeshurun* blev fed, sparkede han oprørsk bagud.

Du blev fed, du blev stor, du blev oppustet.+

29 Hvis bare de var kloge!+ Så ville de tænke over det.+

De ville overveje resultatet af deres handlinger.+

Lad dem stå frem og hjælpe dig.

Lad dem blive dit tilflugtssted.

Jeg dræber, og jeg gør levende.+

44 Moses fremførte alle ordene i sangen foran folket+ sammen med Hosea,*+ Nuns søn. 45 Da Moses havde sagt alt dette til hele Israel, 46 tilføjede han: “I skal sørge for at I får alle de advarende ord jeg giver jer i dag,+ ned i hjertet så I kan befale jeres sønner at følge alle ordene i Loven.+ 47 For det er ikke bare tomme ord, men det gælder jeres liv,+ og ved de ord kan I leve længe i det land som I går over Jordan for at indtage.”

48 Samme dag sagde Jehova til Moses: 49 “Gå op på Abarimbjerget,+ Nebobjerget,+ som ligger i Moab, over for Jeriko, og se ud over Kanaan, som jeg giver israelitterne.+ 50 Du skal dø på det bjerg du går op på, og samles til dit folk,* ligesom din bror, Aron, der døde på bjerget Hor+ og blev samlet til sit folk. 51 I to var nemlig illoyale mod mig foran israelitterne ved Meribas vand+ i Kadesh i Zins ørken, for I helligede mig ikke foran Israels folk.+ 52 Du får lov til at se landet på afstand, men du kommer ikke ind i det land jeg giver Israels folk.”+

33 Det her er den velsignelse den sande Guds tjener Moses udtalte over israelitterne før han døde.+ 2 Han sagde:

7 Han udtalte følgende velsignelse over Juda:+

8 Om Levi sagde han:+

12 Om Benjamin sagde han:+

13 Om Josef sagde han:+

18 Om Zebulon sagde han:+

19 De vil kalde folkeslag til bjerget.

Der vil de bringe ofre i retfærdighed.

20 Om Gad sagde han:+

“Velsignet er den der udvider Gads grænser.+

Folkets overhoveder vil mødes.

22 Om Dan sagde han:+

“Dan er en løveunge.+

Han springer frem fra Bashan.”+

23 Om Naftali sagde han:+

Indtag land mod vest og syd.”

24 Om Asher sagde han:+

“Asher er velsignet med sønner.

29 Lykkelig er du, Israel!+

34 Så gik Moses fra Moabs ørkensletter op på Nebobjerget,+ til toppen af Pisga,+ som ligger over for Jeriko.+ Og Jehova viste ham hele landet, fra Gilead til Dan,+ 2 og hele Naftali og Efraims og Manasses land og hele Judas land, helt til havet mod vest,*+ 3 og Negeb*+ og Jordanegnen,+ dalsletten ved Jeriko, Palmebyen, helt til Soar.+

4 Jehova sagde til ham: “Det er det land jeg lovede Abraham, Isak og Jakob da jeg sagde: ‘Jeg vil give det til dit afkom.’+ Jeg har ladet dig se det med egne øjne, men du kommer ikke derover.”+

5 Derefter døde Jehovas tjener Moses i Moab, sådan som Jehova havde sagt.+ 6 Han begravede ham i dalen i Moab, over for Bet-Peor, og den dag i dag ved ingen hvor hans grav er.+ 7 Moses var 120 år gammel da han døde.+ Hans øjne var ikke blevet svage, og han havde ikke mistet sin styrke. 8 Israels folk græd over Moses på Moabs ørkensletter i 30 dage,+ indtil sørgetiden var forbi.

9 Josva, Nuns søn, var fyldt med visdom,* for Moses havde lagt sine hænder på ham;+ og israelitterne begyndte at høre på ham, og de gjorde som Jehova havde befalet Moses.+ 10 Men der er aldrig igen fremstået en profet i Israel som Moses,+ som Jehova kendte ansigt til ansigt.+ 11 Han udførte alle de tegn og mirakler som Jehova havde sendt ham for at gøre i Egypten, mod Farao og alle hans tjenere og hele hans land,+ 12 og med stærk hånd gjorde Moses store og mægtige gerninger for øjnene af hele Israel.+