RUTH

1 På den tid da dommerne+ håndhævede loven* i Israel, blev der hungersnød i landet, og en mand flyttede fra Betlehem+ i Juda til Moab*+ for at bo der som udlænding sammen med sin hustru og sine to sønner. 2 Manden hed Elimelek,* hans hustru hed Noomi,* og hans to sønner hed Maklon* og Kiljon.* De var efratitter fra Betlehem i Juda, og de kom altså til Moab og slog sig ned der.

3 Efter et stykke tid døde Elimelek, og Noomi blev alene med sine to sønner. 4 Senere giftede sønnerne sig med moabitiske kvinder; den ene hed Orpa, og den anden hed Ruth.+ De blev boende der i omkring ti år. 5 Så døde de to sønner, Maklon og Kiljon, og Noomi var nu alene uden sine to børn og sin mand. 6 Hun tog så afsted fra Moab sammen med sine svigerdøtre, for hun havde hørt i Moab at Jehova havde taget sig af sit folk ved at give det mad.*

7 Sammen med begge sine svigerdøtre forlod hun altså det sted hvor hun havde boet. Mens de var på vej tilbage mod Juda, 8 sagde Noomi til sine to svigerdøtre: “Vend nu hjem til jeres mødre. Jeg ønsker at Jehova vil vise jer loyal kærlighed,+ ligesom I har vist de mænd der er døde, og mig. 9 Min bøn er at Jehova vil lade jer begge finde* en mand og et trygt hjem.”*+ Derefter kyssede hun dem farvel, og de græd højt. 10 De blev ved med at sige: “Nej, vi vil følge med dig tilbage til dit folk.” 11 Men Noomi sagde: “Vend tilbage, mine døtre. Hvorfor skulle I gå med mig? Kan jeg stadig føde sønner der kan blive jeres mænd?+ 12 Vend tilbage, mine døtre, for jeg er blevet for gammel til at gifte mig. Selv hvis der var håb om at jeg kunne finde en mand allerede i aften og jeg også kunne føde sønner, 13 ville I så vente på at de blev voksne? Ville I for deres skyld lade være med at gifte jer igen? Nej, mine døtre, Jehova har vendt sig imod mig, og når jeg tænker på hvordan det har påvirket jer, føler jeg mig meget bitter.”+

14 Igen græd de højt, og Orpa kyssede så sin svigermor farvel. Men Ruth insisterede på at blive hos hende. 15 Noomi sagde derfor: “Se! Din svigerinde vender hjem til sit folk og sine guder. Følg med hende tilbage.”

16 Men Ruth sagde: “Du må ikke bede mig om at forlade dig, om at vende tilbage og ikke gå med dig, for der hvor du går hen, vil jeg gå hen, og der hvor du overnatter, vil jeg overnatte. Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.+ 17 Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Må Jehova straffe mig hårdt hvis noget andet end døden skulle skille mig fra dig.”

18 Da Noomi forstod at Ruth var besluttet på at gå med hende, holdt hun op med at prøve at tale hende fra det. 19 Og de gik begge videre indtil de kom til Betlehem.+ Så snart de kom ind i Betlehem, skabte det postyr i hele byen, og nogle af kvinderne sagde: “Er det ikke Noomi?” 20 Hun sagde til dem: “Kald mig ikke Noomi.* Kald mig Mara,* for Den Almægtige har gjort livet meget bittert for mig.+ 21 Jeg havde alt da jeg tog afsted, men Jehova har ført mig tomhændet tilbage. Hvorfor skulle I kalde mig Noomi når Jehova har været imod mig og Den Almægtige har ramt mig med ulykke?”+

22 Sådan vendte Noomi tilbage fra Moab+ sammen med sin moabitiske svigerdatter Ruth. De kom til Betlehem i begyndelsen af byghøsten.+

2 Nu havde Noomi på sin mands side en velhavende slægtning. Han hed Boaz+ og var i familie med Elimelek.

2 Moabitten Ruth sagde til Noomi: “Skal jeg ikke gå ud på markerne og samle* aks+ efter en der er venlig mod mig?” Noomi sagde så til hende: “Gå du bare, min datter.” 3 Så gik hun ud på marken og begyndte at samle aks efter høstfolkene. Tilfældigvis kom hun til den mark der tilhørte Boaz,+ som var i familie med Elimelek.+ 4 I samme øjeblik kom Boaz gående fra Betlehem og sagde til høstfolkene: “Jehova være med jer.” Og de svarede: “Jehova velsigne dig.”

5 Boaz spurgte nu den unge mand der havde opsyn med høstfolkene: “Hvor kommer den unge kvinde fra?” 6 Den unge mand svarede: “Den unge kvinde er en moabit+ der er kommet med Noomi fra Moab.+ 7 Hun spurgte: ‘Må jeg få lov til at samle+ nogle af de afskårne aks* som høstfolkene har efterladt?’ Hun har været i gang siden hun kom i morges, og først nu har hun sat sig i læhytten for at hvile sig lidt.”

8 Så sagde Boaz til Ruth: “Hør, min datter. Gå ikke over på en anden mark for at samle, og gå ikke nogen andre steder hen. Hold dig til mine unge piger.+ 9 Hold øje med hvor på marken de høster, og følg efter dem. Jeg har sagt til de unge mænd at de ikke må genere* dig. Og når du bliver tørstig, kan du gå hen til vandkrukkerne og drikke af det de unge mænd har trukket op.”

10 Hun faldt så på knæ og bøjede sig mod jorden og sagde til ham: “Hvordan kan det være at du er venlig mod mig, og hvorfor tager du hensyn til mig, når jeg er udlænding?”+ 11 Boaz svarede hende: “Jeg har i detaljer hørt om alt hvad du har gjort for din svigermor efter din mands død, og at du har forladt din far og din mor og dit hjemland for at rejse til et folk du ikke kendte.+ 12 Må Jehova belønne dig for det du har gjort,+ og må du få fuld løn af Jehova, Israels Gud, nu hvor du har søgt ly under hans vinger.”+ 13 Til det sagde hun: “Jeg håber at du fortsat vil vise mig venlighed, herre, for du har trøstet mig og talt opmuntrende til din tjener,* og det selvom jeg ikke engang er en af dine tjenere.”

14 Ved spisetid sagde Boaz til hende: “Kom herhen, tag noget af brødet, og dyp det i vineddiken.” Så satte hun sig ved siden af høstfolkene. Han rakte hende noget ristet korn, og hun spiste sig mæt og fik noget tilovers. 15 Da hun rejste sig for at samle aks,+ befalede Boaz sine unge mænd: “Lad hende også samle blandt de afskårne aks,* og I må ikke behandle hende dårligt.+ 16 I skal endda trække nogle aks ud af bundterne til hende og lade dem ligge så hun kan samle dem op, og I må ikke sige noget der får hende til at stoppe.”

17 Så fortsatte hun med at samle aks på marken indtil det blev aften.+ Da hun tærskede det hun havde samlet, var der cirka en efa* byg. 18 Hun tog det og gik ind i byen, og hendes svigermor så hvad hun havde samlet. Ruth gav hende også det som hun ikke selv havde kunnet spise.+

19 Hendes svigermor sagde så til hende: “Hvor har du samlet aks i dag? Hvor har du arbejdet? Jeg håber at den der har været venlig mod dig, vil blive velsignet.”+ Så fortalte hun sin svigermor hvem hun havde arbejdet hos: “Jeg har arbejdet hos en mand der hedder Boaz.” 20 Noomi sagde nu til sin svigerdatter: “Må han blive velsignet af Jehova, som viser de levende og de døde loyal kærlighed.”+ Hun fortsatte: “Manden er beslægtet med os.+ Han er en af dem der kan løskøbe os.”*+ 21 Så sagde moabitten Ruth: “Han sagde også til mig: ‘Hold dig til mine unge arbejdere indtil de er færdige med hele min høst.’”+ 22 Noomi sagde til sin svigerdatter Ruth: “Min datter, det er bedre at du går sammen med hans unge piger, end at du bliver chikaneret på en anden mark.”

23 Hun holdt sig så til Boaz’ unge piger og samlede aks indtil byghøsten+ og hvedehøsten var ovre. Og hun blev boende hos sin svigermor.+

3 Noomi, hendes svigermor, sagde nu til hende: “Min datter, skal jeg ikke finde et hjem* til dig+ så du kan få det godt? 2 Er Boaz ikke vores slægtning?+ Det var hans unge piger du var sammen med. I aften renser han byg på tærskepladsen. 3 Så vask dig og smør dig ind i parfumeret olie, tag dit bedste tøj* på, og gå ned til tærskepladsen. Lad ham ikke opdage at du er der, før han er færdig med at spise og drikke. 4 Når han lægger sig, skal du holde øje med hvor han lægger sig. Gå så hen og løft kappen ved hans fødder,* og læg dig der. Han vil så fortælle dig hvad du skal gøre.”

5 Til det sagde hun: “Alt hvad du siger til mig, vil jeg gøre.” 6 Hun gik så ned til tærskepladsen og gjorde alt hvad hendes svigermor havde sagt. 7 I mellemtiden spiste og drak Boaz, og han følte sig godt tilpas. Så gik han hen for at lægge sig ved korndyngen. Hun listede nu derhen, løftede kappen ved hans fødder og lagde sig der. 8 Ved midnat begyndte manden at ryste, og han lænede sig frem og så at der lå en kvinde ved hans fødder. 9 Han spurgte: “Hvem er du?” Hun svarede: “Jeg er Ruth, din tjener. Bred din kappe ud over din tjener,* for du er løskøber.”+ 10 Han sagde så: “Må Jehova velsigne dig, min datter. Du har vist din loyale kærlighed endnu mere i det her tilfælde end i det første+ ved ikke at søge en ægtefælle blandt de unge mænd, hverken de fattige eller de rige. 11 Og nu, min datter, vær ikke bange. Jeg vil gøre alt hvad du beder mig om,+ for alle i byen* ved at du er en dygtig kvinde. 12 Det er rigtigt at jeg er løskøber,+ men der er en løskøber som er nærmere beslægtet end jeg er.+ 13 Bliv her i nat, og hvis han vil løskøbe dig i morgen, godt, så lad ham løskøbe dig.+ Men hvis han ikke vil løskøbe dig, så gør jeg det, så sandt Jehova lever. Bliv liggende her til det bliver morgen.”

14 Hun lå så ved hans fødder til det blev morgen, og derefter rejste hun sig før det var lyst nok til at man kunne genkende nogen. Så sagde han: “Ingen må vide at der har været en kvinde på tærskepladsen.” 15 Han sagde også: “Kom med den kappe du har på, og hold den frem.” Så holdt hun den frem, og han hældte seks mål* byg i den og hjalp hende så hun kunne bære den,* hvorefter han gik ind til byen.

16 Hun gik nu tilbage til sin svigermor, som spurgte hende: “Hvordan er det gået,* min datter?” Hun fortalte hende så alt hvad Boaz havde gjort for hende. 17 Hun tilføjede: “Han gav mig seks mål byg og sagde til mig: ‘Gå ikke hjem til din svigermor uden at have noget med til hende.’” 18 Så sagde Noomi: “Bliv her, min datter, indtil du finder ud af hvordan sagen ender, for Boaz vil gøre alt hvad han kan, for at få afgjort sagen i dag.”

4 Boaz gik nu op til byporten+ og satte sig. Og den løskøber som han havde talt om,+ kom forbi. Så sagde Boaz til ham: “Kom herhen og sæt dig, NN.”* Og han gik derhen og satte sig. 2 Så kaldte Boaz på ti af byens ældste+ og sagde: “Sæt jer her.” Og de satte sig.

3 Boaz sagde nu til løskøberen:+ “Noomi, der er vendt hjem fra Moab,+ er nødt til at sælge det jordstykke der tilhørte vores bror Elimelek.+ 4 Så jeg tænkte at jeg ville drøfte det med dig og sige til dig: ‘Køb jordstykket i overværelse af indbyggerne og mit folks ældste.+ Hvis du vil løskøbe det, så gør det. Men hvis du ikke vil løskøbe det, så fortæl mig det, for du har retten til at løskøbe jordstykket, og jeg er den næste i rækken efter dig.’” Han svarede: “Jeg er villig til at løskøbe det.”+ 5 Boaz sagde så: “Den dag du køber marken af Noomi, køber du den også af moabitten Ruth, den afdødes enke, for at den afdødes navn igen skal være knyttet til hans slægts jord.”+ 6 Til det sagde løskøberen: “Jeg kan ikke løskøbe den, for så mindsker jeg måske værdien af det jeg selv ejer.* Løskøb du den med min ret til at løskøbe, for jeg kan ikke gøre det.”

7 Nu var det førhen skik i Israel at retten til at løskøbe og enhver form for byttehandel blev gjort juridisk gyldig på følgende måde: En mand tog sin sandal af+ og gav den til den anden part. På den måde bekræftede* man en aftale i Israel. 8 Løskøberen tog derfor sin sandal af da han sagde til Boaz: “Køb du den.” 9 Så sagde Boaz til de ældste og alle der var til stede: “I dag er I vidner på+ at jeg køber alt det af Noomi der tilhørte Elimelek, og alt det der tilhørte Kiljon og Maklon. 10 Jeg gifter mig også med moabitten Ruth, Maklons enke, for igen at knytte den afdødes navn til hans slægts jord+ så hans brødre og folket i byen ikke glemmer hans navn. I er vidner i dag.”+

11 Til det sagde alle der var i byporten, og de ældste: “Vi er vidner! Må Jehova lade din hustru* blive som Rakel og som Lea, der begge blev stammødre til Israels folk.+ Vi ønsker dig alt godt i Efrata+ og håber at du vil skabe dig et godt omdømme* i Betlehem.+ 12 Og må de efterkommere som Jehova vil give dig med denne unge kvinde, blive lige så talrige som Peres’ efterkommere,+ ham der var søn af Tamar og Juda.”+

13 Boaz tog så Ruth hjem til sig, og hun blev hans hustru. Han elskede med hende, og Jehova lod hende blive gravid, og hun fødte en søn. 14 Så sagde kvinderne til Noomi: “Jehova skal lovprises, for han har ikke undladt at give dig en løskøber i dag. Må barnets navn blive gjort kendt i Israel! 15 Han* har givet dig livet igen, og han vil sørge for dig i din alderdom, for han er blevet født af din svigerdatter, der elsker dig,+ og som betyder mere for dig end syv sønner.” 16 Noomi tog drengen og holdt ham ind til sig, og hun passede ham.* 17 Så gav kvinderne i nabolaget ham et navn. De sagde: “Noomi har fået en søn”, og de kaldte ham Obed.+ Han er far til Isaj,+ Davids far.

18 Og dette er slægtslinjen* fra Peres:+ Peres blev far til Hesron,+ 19 Hesron blev far til Ram, Ram blev far til Amminadab,+ 20 Amminadab+ blev far til Nakshon, Nakshon blev far til Salmon, 21 Salmon blev far til Boaz, Boaz blev far til Obed, 22 Obed blev far til Isaj,+ og Isaj blev far til David.+