FØRSTE KRØNIKEBOG

5 Jafets sønner var Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal,+ Meshek+ og Tiras.+

6 Gomers sønner var Ashkenaz, Rifat og Togarma.+

7 Javans sønner var Elisa, Tarshish, Kittim og Rodanim.

8 Kams sønner var Kush,+ Misrajim, Put og Kanaan.+

9 Kushs sønner var Seba,+ Havila, Sabta, Rama+ og Sabteka.

Ramas sønner var Saba og Dedan.+

10 Kush blev far til Nimrod.+ Han var den første på jorden der blev en stor kriger.*

11 Misrajim blev far til Ludim,+ Anamim, Lehabim, Naftuhim,+ 12 Patrusim,+ Kasluhim (som filistrene+ stammer fra) og Kaftorim.+

13 Kanaan blev far til Sidon,+ hans førstefødte, og Het+ 14 og desuden jebusitterne,+ amoritterne,+ girgashitterne,+ 15 hivvitterne,+ arkitterne, sinitterne, 16 arvaditterne,+ semaritterne og hamatitterne.

18 Arpakshad blev far til Shela,+ og Shela blev far til Eber.

19 Eber fik to sønner. Den ene hed Peleg,*+ for i hans levetid blev jordens befolkning* splittet. Hans bror hed Joktan.

20 Joktan blev far til Almodad, Shelef, Hasarmavet, Jera,+ 21 Hadoram, Uzal, Dikla, 22 Obal, Abimael, Saba, 23 Ofir,+ Havila+ og Jobab. Det var alle Joktans sønner.

28 Abrahams sønner var Isak+ og Ismael.+

29 Dette er deres efterkommere: Nebajot,+ Ismaels førstefødte, derefter Kedar,+ Adbeel, Mibsam,+ 30 Mishma, Duma, Massa, Hadad, Tema, 31 Jetur, Nafish og Kedma. Det var Ismaels sønner.

32 De sønner Abrahams medhustru Ketura+ fødte, var Zimran, Jokshan, Medan, Midjan,+ Jishbak og Shua.+

Jokshans sønner var Saba og Dedan.+

33 Midjans sønner var Efa,+ Efer, Enok, Abida og Eldaa.

Det var alle Keturas sønner.

34 Abraham blev far til Isak.+ Isaks sønner var Esau+ og Israel.+

35 Esaus sønner var Elifaz, Reuel, Jeush, Jalam og Kora.+

36 Elifaz’ sønner var Teman,+ Omar, Sefo, Gatam, Kenaz, Timna og Amalek.+

37 Reuels sønner var Nahat, Zera, Shamma og Mizza.+

38 Seirs+ sønner var Lotan, Shobal, Sibon, Ana, Dishon, Eser og Dishan.+

39 Lotans sønner var Hori og Homam. Lotans søster var Timna.+

40 Shobals sønner var Alvan, Manahat, Ebal, Shefo og Onam.

Sibons sønner var Ajja og Ana.+

41 Anas søn* var Dishon.

Dishons sønner var Hemdan, Eshban, Jitran og Keran.+

42 Esers+ sønner var Bilhan, Zaavan og Akan.

Dishans sønner var Us og Aran.+

43 Dette er de konger der regerede i Edom+ før israelitterne*+ fik en konge: Bela, Beors søn. Hans by hed Dinhaba. 44 Da Bela døde, begyndte Jobab, søn af Zera fra Bosra,+ at regere. 45 Da Jobab døde, begyndte Husham fra temanitternes land at regere. 46 Da Husham døde, begyndte Hadad, Bedads søn, som besejrede Midjan i Moabs område,* at regere. Hans by hed Avit. 47 Da Hadad døde, begyndte Samla fra Masreka at regere. 48 Da Samla døde, begyndte Saul fra Rehobot ved Floden at regere. 49 Da Saul døde, begyndte Baal-Hanan, Akbors søn, at regere. 50 Da Baal-Hanan døde, begyndte Hadad at regere. Hans by hed Pau, og hans hustru hed Mehetabel. Hun var datter af Matred, som var datter af Mezahab. 51 Så døde Hadad.

Edoms sheiker* var sheik Timna, sheik Alva, sheik Jetet,+ 52 sheik Oholibama, sheik Ela, sheik Pinon, 53 sheik Kenaz, sheik Teman, sheik Mibsar, 54 sheik Magdiel og sheik Iram. Det var Edoms sheiker.

2 Israels+ sønner var: Ruben,+ Simeon,+ Levi,+ Juda,+ Issakar,+ Zebulon,+ 2 Dan,+ Josef,+ Benjamin,+ Naftali,+ Gad+ og Asher.+

3 Judas sønner var Er, Onan og Shela. De tre fik han med Shuas datter, som var fra Kanaan.+ Men Er, Judas førstefødte, gjorde noget der er forkert i Jehovas øjne, så Han lod ham dø.+ 4 Med sin svigerdatter Tamar+ fik han Peres+ og Zera. Juda havde i alt fem sønner.

5 Peres’ sønner var Hesron og Hamul.+

6 Zeras sønner var Zimri, Etan, Heman, Kalkol og Dara. De var fem i alt.

7 Karmis søn* var Akar.* Det var ham der bragte ulykke* over Israel+ fordi han ikke adlød med hensyn til det der skulle udslettes.*+

8 Etans søn* var Azarja.

9 De sønner Hesron fik, var Jerakmeel,+ Ram+ og Kelubaj.*

10 Ram blev far til Amminadab.+ Amminadab blev far til Nakshon,+ der var høvding for Judas efterkommere. 11 Nakshon blev far til Salma.+ Salma blev far til Boaz.+ 12 Boaz blev far til Obed. Obed blev far til Isaj.+ 13 Isaj blev far til Eliab, hans førstefødte; Abinadab,+ den anden; Shima, den tredje;+ 14 Netanel, den fjerde; Raddaj, den femte; 15 Osem, den sjette, og David,+ den syvende. 16 Deres søstre var Seruja og Abigajil.+ Serujas sønner var Abishaj,+ Joab+ og Asael,+ tre i alt. 17 Abigajil fødte Amasa,+ og Amasas far var ismaelitten Jeter.

18 Kaleb,* Hesrons søn, fik sønnerne Jesher, Shobab og Ardon med sin hustru Azuba og med Jeriot. 19 Da Azuba døde, giftede Kaleb sig med Efrat,+ og med hende fik han Hur.+ 20 Hur blev far til Uri. Uri blev far til Besalel.+

21 Hesron giftede sig senere med Makirs datter. Makir+ var Gileads far.+ De giftede sig da han var 60 år, og sammen fik de Segub. 22 Segub blev far til Jair,+ som havde 23 byer i Gilead.+ 23 Geshur+ og Aram+ tog senere Havvot-Jair*+ fra dem, sammen med Kenat+ og dens småbyer, 60 byer. Det var alle Makirs, Gileads fars, efterkommere.

24 Efter at Hesron+ var død i Kaleb-Efrata, fødte hans hustru Abija ham Ashkur.+ Han blev far til Tekoa.*+

25 Jerakmeel, Hesrons førstefødte, fik sønnerne Ram, den førstefødte, Buna, Oren, Osem og Akija. 26 Jerakmeel havde en anden hustru, der hed Atara. Hun var mor til Onam. 27 Ram, Jerakmeels førstefødte, fik sønnerne Maas, Jamin og Eker. 28 Onams sønner var Shammaj og Jada. Shammajs sønner var Nadab og Abishur. 29 Abishurs hustru hed Abihajil, og med hende fik han Akban og Molid. 30 Nadabs sønner var Seled og Appajim. Men Seled døde barnløs. 31 Appajims søn* var Jishi. Jishis søn* var Sheshan. Sheshans søn* var Aklaj. 32 Jada, Shammajs bror, fik sønnerne Jeter og Jonatan. Men Jeter døde barnløs. 33 Jonatans sønner var Pelet og Zaza. Det var Jerakmeels efterkommere.

34 Sheshan havde ingen sønner, kun døtre. Nu havde Sheshan en egyptisk tjener der hed Jarka. 35 Sheshan gav sin datter som hustru til sin tjener Jarka, og de fik Attaj. 36 Attaj blev far til Natan. Natan blev far til Zabad. 37 Zabad blev far til Eflal. Eflal blev far til Obed. 38 Obed blev far til Jehu. Jehu blev far til Azarja. 39 Azarja blev far til Heles. Heles blev far til Elasa. 40 Elasa blev far til Sismaj. Sismaj blev far til Shallum. 41 Shallum blev far til Jekamja. Jekamja blev far til Elishama.

42 Kaleb,*+ Jerakmeels bror, fik sønnerne Mesha, hans førstefødte, som blev far til Zif. Der var også Mareshas, Hebrons fars, sønner. 43 Hebrons sønner var Kora, Tappua, Rekem og Shema. 44 Shema blev far til Raham, Jorkoams far. Rekem blev far til Shammaj. 45 Shammajs søn var Maon. Maon blev far til Bet-Sur.+ 46 Kalebs medhustru Efa fødte Karan, Mosa og Gazez. Karan blev far til Gazez. 47 Jodajs sønner var Regem, Jotam, Geshan, Pelet, Efa og Shaaf. 48 Kalebs medhustru Maaka fødte Sheber og Tirhana. 49 Senere fødte hun Shaaf, Madmannas+ far, og Sheva, Makbenas og Gibas+ far. Kalebs+ datter var Aksa.+ 50 Det var Kalebs efterkommere.

Hur,+ Efratas+ førstefødte, fik sønnerne Shobal, Kirjat-Jearims far,+ 51 og Salma, Betlehems+ far, og Haref, Bet-Gaders far. 52 Shobal, Kirjat-Jearims far, fik sønner: Haroe og halvdelen af menuhotitterne. 53 Kirjat-Jearims slægter var jitritterne,+ putitterne, shumatitterne og mishraitterne. Fra dem stammer soratitterne+ og eshtaolitterne.+ 54 Salmas sønner var Betlehem,+ netofatitterne, Atarot-Bet-Joab, halvdelen af manahatitterne og soritterne. 55 De skriftlærdes slægter der boede i Jabes, var tiratitterne, shimatitterne og sukatitterne. Det var de kenitter+ der stammede fra Hammat, der var far til Rekabs hus.+

3 De sønner David fik i Hebron,+ var: den førstefødte, Amnon,+ hvis mor var Akinoam+ fra Jizreel; den anden, Daniel, hvis mor var Abigajil+ fra Karmel; 2 den tredje, Absalom,+ søn af Maaka, der var datter af Talmaj, Geshurs konge; den fjerde, Adonija,+ søn af Haggit; 3 den femte, Shefatja, hvis mor var Abital, og den sjette, Jitream, hvis mor var Davids hustru Egla. 4 De seks sønner fik han i Hebron, hvor han regerede 7 år og 6 måneder, og i Jerusalem regerede han i 33 år.+

5 De følgende fik han i Jerusalem:+ Shima, Shobab, Natan+ og Salomon.+ Det var Batseba,+ Ammiels datter, der var mor til de fire. 6 Ni andre sønner var Jibkar, Elishama, Elifelet, 7 Noga, Nefeg, Jafia, 8 Elishama, Eljada og Elifelet. 9 Det var alle Davids sønner, foruden medhustruernes sønner, og Tamar+ var deres søster.

10 Salomons søn var Rehabeam,+ hans søn var Abija,+ hans søn var Asa,+ hans søn var Joshafat,+ 11 hans søn var Joram,+ hans søn var Akazja,+ hans søn var Joash,+ 12 hans søn var Amasja,+ hans søn var Azarja,+ hans søn var Jotam,+ 13 hans søn var Akaz,+ hans søn var Hizkija,+ hans søn var Manasse,+ 14 hans søn var Amon,+ og hans søn var Josija.+ 15 Josijas sønner var Johanan, den førstefødte; Jojakim,+ den anden; Sidkija,+ den tredje, og Shallum, den fjerde. 16 Jojakims søn var Jekonja,+ som blev far til Sidkija. 17 Fangen Jekonjas sønner var Shealtiel, 18 Malkiram, Pedaja, Shenassar, Jekamja, Hoshama og Nedabja. 19 Pedajas sønner var Zerubbabel+ og Shimi. Zerubbabels sønner var Meshullam og Hananja (og Shelomit var deres søster), 20 og fem andre sønner var Hashuba, Ohel, Berekja, Hasadja og Jushab-Hesed. 21 Hananjas sønner var Pelatja og Jesaja, Jesajas søn* var Refaja, Refajas søn* var Arnan, Arnans søn* var Obadja, Obadjas søn* var Shekanja, 22 og Shekanjas sønner var Shemaja og Shemajas sønner: Hattush, Jigal, Baria, Nearja og Shafat – seks i alt. 23 Og Nearjas sønner var Eljoenaj, Hizkija og Azrikam, tre i alt. 24 Og Eljoenajs sønner var Hodavja, Eljashib, Pelaja, Akkub, Johanan, Delaja og Anani, syv i alt.

4 Judas sønner var Peres,+ Hesron,+ Karmi, Hur+ og Shobal.+ 2 Shobals søn Reaja blev far til Jahat. Jahat blev far til Ahumaj og Lahad. Det var soratitternes+ slægter. 3 Etams+ fars* sønner var: Jizreel, Jishma og Jidbash (deres søster hed Haslelponi), 4 og Penuel var Gedors far, og Ezer var Hushas far. Det var Hurs+ sønner. Hur var Efratas førstefødte og Betlehems+ far. 5 Ashkur,+ Tekoas+ far, havde to hustruer: Hela og Naara. 6 Med Naara fik han Ahuzzam, Hefer, Temeni og Haahashtari. Det var Naaras sønner. 7 Helas sønner var Seret, Jishar og Etnan. 8 Kos blev far til Anub og Sobeba og de slægter der stammede fra Akarhel, Harums søn.

9 Jabes var mere anset end sine brødre. Hans mor gav ham navnet Jabes,* for hun sagde: “Jeg har født ham med smerte.” 10 Jabes påkaldte Israels Gud og sagde: “Må du velsigne mig og gøre mit område større og holde hånden over mig og beskytte mig så ingen ulykke rammer mig!” Og Gud opfyldte hans bøn.

11 Kelub, Shuhas bror, blev far til Mehir, som blev far til Eshton. 12 Eshton blev far til Bet-Rafa, Pasea og Tekinna, Ir-Nahashs far. Det var mændene fra Reka. 13 Kenaz’ sønner var Otniel+ og Seraja, og Otniels søn* var Hatat. 14 Meonotaj blev far til Ofra. Seraja blev far til Joab, der var far til Ge-Harashim,* som blev kaldt sådan fordi indbyggerne var håndværkere.

15 Kaleb,+ Jefunnes søn, fik sønnerne Iru, Ela og Naam, og Elas søn* var Kenaz. 16 Jehallelels sønner var Zif, Zifa, Tireja og Asarel. 17 Ezras sønner var Jeter, Mered, Efer og Jalon. Hun* blev gravid og fødte Mirjam, Shammaj og Jishba, Eshtemoas far. 18 (Og hans jødiske hustru fødte Jered, Gedors far, Heber, Sokos far, og Jekutiel, Zanoas far). Det var de sønner Mered fik med Faraos datter Bitja, som han giftede sig med.

19 Hodijas hustrus, Nahams søsters, sønner var garmitten Keilas far og maakatitten Eshtemoas far. 20 Shimons sønner var Amnon, Rinna, Ben-Hanan og Tilon. Jishis sønner var Zohet og Ben-Zohet.

21 Judas søn Shelas+ sønner var Er, Lekas far, Lada, Mareshas far, og slægterne der vævede fine stoffer, Ashbeas efterkommere,* 22 og Jokim, mændene fra Kozeba, Joash og Saraf, som giftede sig med moabitiske kvinder, og Jashubi-Lehem. Disse oplysninger er fra gamle optegnelser.* 23 De var pottemagere og boede i Netaim og Gedera. De boede der og arbejdede for kongen.

24 Simeons sønner+ var Nemuel, Jamin, Jarib, Zera og Saul.+ 25 Hans søn var Shallum, hans søn var Mibsam, og hans søn var Mishma. 26 Mishmas sønner var Hammuel, hans søn Zakkur, hans søn Shimi. 27 Shimi havde 16 sønner og 6 døtre. Men hans brødre havde ikke mange sønner, og ingen af deres slægter havde lige så mange sønner som mændene i Juda.+ 28 De boede i Beersheba,+ Molada,+ Hasar-Shual,+ 29 Bilha, Esem,+ Tolad, 30 Betuel,+ Horma,+ Siklag,+ 31 Bet-Markabot, Hasar-Susim,+ Bet-Biri og Shaarajim. Det var deres byer indtil David blev konge.

32 De boede også i Etam, Ajin, Rimmon, Token og Ashan,+ fem byer i alt, 33 og i landsbyerne rundt om alle disse byer, helt til Baal. Det var deres slægtsregistre og de steder hvor de boede. 34 Desuden Meshobab, Jamlek, Josha, Amasjas søn, 35 Joel, Jehu, søn af Joshibja, søn af Seraja, søn af Asiel, 36 og Eljoenaj, Jaakoba, Jeshohaja, Asaja, Adiel, Jesimiel, Benaja 37 og Ziza, søn af Shifi, søn af Allon, søn af Jedaja, søn af Shimri, søn af Shemaja. 38 De der er nævnt her, var høvdinger i deres slægter, og deres forfædres slægter voksede og voksede. 39 De begav sig til indgangen til Gedor, i den østlige del af dalen, for at lede efter græsgange til deres hjorde. 40 Til sidst fandt de saftige og gode græsgange, og der var god plads og fred og ro i landet. De tidligere beboere var hamitter.+ 41 De som er nævnt her, kom dertil på kong Hizkija+ af Judas tid, og de tilintetgjorde hamitternes telte og de meunitter som boede der. De udslettede dem,* og der findes ikke noget spor efter dem i dag. Så bosatte de sig i deres område, for der var græsning til deres hjorde.

42 Nogle af simeonitterne, 500 mand, drog til Seirs bjergland+ anført af Pelatja, Nearja, Refaja og Uzziel, Jishis sønner. 43 De dræbte de amalekitter+ der var undsluppet, og de bor der den dag i dag.

5 Dette er Rubens,+ Israels førstefødtes, sønner. Han var den førstefødte, men fordi han krænkede* sin fars seng,+ blev hans førstefødselsret givet til Israels søn Josefs sønner,+ og han blev ikke indført i slægtsregistret som den der havde førstefødselsretten. 2 Selvom Juda+ var mægtigere end sine brødre og den fremtidige leder skulle komme fra ham,+ tilhørte førstefødselsretten Josef. 3 Ruben, Israels førstefødte, fik sønnerne Enok, Pallu, Hesron og Karmi.+ 4 Joels sønner var Shemaja, hans søn Gog, hans søn Shimi, 5 hans søn Mika, hans søn Reaja, hans søn Baal 6 og hans søn Beera, som assyrerkongen Tiglat-Pileser*+ førte i eksil. Han var en af rubenitternes høvdinger. 7 Hans brødre, der blev indført i slægtsregistret efter deres familier, var: Jeiel, der var overhoved, Zekarja 8 og Bela, søn af Azaz, søn af Shema, søn af Joel, og de boede i Aroer+ og helt til Nebo og Baal-Meon.+ 9 Mod øst boede de helt ud til ørkenen ved Eufratfloden,+ for deres hjorde var blevet store i Gilead.+ 10 På Sauls tid førte de krig mod hagritterne og besejrede dem, så de boede i deres telte i hele området øst for Gilead.

11 Gads sønner boede ved siden af dem i Bashan helt til Salka.+ 12 Joel var overhoved, Shafam var næst efter ham, og Janaj og Shafat var også ledere i Bashan. 13 Og deres brødre, som hørte til samme slægt,* var Mikael, Meshullam, Sheba, Joraj, Jakan, Zia og Eber, syv i alt. 14 De var sønner af Abikajil, søn af Huri, søn af Jaroa, søn af Gilead, søn af Mikael, søn af Jeshishaj, søn af Jakdo, søn af Buz. 15 Aki, søn af Abdiel, søn af Guni, var overhoved for deres slægt. 16 De boede i Gilead,+ i Bashan+ og dets småbyer, og på alle Sarons græsgange så langt de strakte sig. 17 De blev alle indført i slægtsregistret dengang Jotam+ var konge i Juda og Jeroboam*+ var konge i Israel.

18 Rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme havde 44.760 dygtige krigere i deres hær. De bar skjold og sværd og var bevæbnet med bue,* og de var kamptrænede. 19 De førte krig mod hagritterne+ og mod Jetur, Nafish+ og Nodab. 20 Og de fik hjælp i kampen mod dem så hagritterne og alle på deres side blev overgivet til dem, for de råbte til Gud om hjælp, og han lyttede til deres bøn fordi de stolede på ham.+ 21 De bortførte deres hjorde – 50.000 kameler, 250.000 får og 2.000 æsler – og 100.000 mennesker. 22 Der var blevet dræbt mange, for det var den sande Gud der havde ført krigen.+ Og de boede der i stedet for dem indtil de blev ført i eksil.+

23 Efterkommerne af halvdelen af Manasses+ stamme boede i landet fra Bashan til Baal-Hermon og Senir og Hermonbjerget.+ De var mange. 24 Overhovederne for deres slægter var: Efer, Jishi, Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja og Jakdiel. De var dygtige krigere, berømte mænd og overhoveder for deres slægter. 25 Men de svigtede deres forfædres Gud og prostituerede sig til de guder der blev tilbedt af landets folk,+ som Gud havde udryddet foran dem. 26 Israels Gud motiverede derfor* assyrerkongen Pul+ (det vil sige assyrerkongen Tiglat-Pileser)*+ til at føre rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme i eksil. Han førte dem til Hala, Habor, Hara og floden Gozan,+ hvor de er den dag i dag.

6 Levis+ sønner var Gershon, Kehat+ og Merari.+ 2 Kehats sønner var Amram, Jishar,+ Hebron og Uzziel.+ 3 Amrams+ børn* var Aron,+ Moses+ og Mirjam.+ Og Arons sønner var Nadab, Abihu,+ Eleazar+ og Itamar.+ 4 Eleazar blev far til Pinehas.+ Pinehas blev far til Abishua. 5 Abishua blev far til Bukki. Bukki blev far til Uzzi. 6 Uzzi blev far til Zerakja. Zerakja blev far til Merajot. 7 Merajot blev far til Amarja. Amarja blev far til Akitub.+ 8 Akitub blev far til Sadok.+ Sadok blev far til Akimaas.+ 9 Akimaas blev far til Azarja. Azarja blev far til Johanan. 10 Johanan blev far til Azarja. Han tjente som præst i det hus Salomon byggede i Jerusalem.

11 Azarja blev far til Amarja. Amarja blev far til Akitub. 12 Akitub blev far til Sadok.+ Sadok blev far til Shallum. 13 Shallum blev far til Hilkija.+ Hilkija blev far til Azarja. 14 Azarja blev far til Seraja.+ Seraja blev far til Josadak.+ 15 Josadak blev ført i eksil dengang Jehova lod Nebukadnesar føre Juda og Jerusalem i eksil.

16 Levis sønner var Gershom,* Kehat og Merari. 17 Dette er navnene på Gershoms sønner: Libni og Shimi.+ 18 Kehats sønner var Amram, Jishar, Hebron og Uzziel.+ 19 Meraris sønner var Makli og Mushi.

Dette var levitternes slægter efter deres forfædre:+ 20 fra Gershom:+ hans søn Libni, hans søn Jahat, hans søn Zimma, 21 hans søn Joa, hans søn Iddo, hans søn Zera, hans søn Jeateraj. 22 Kehats sønner* var Amminadab, hans søn Kora,+ hans søn Assir, 23 hans søn Elkana, hans søn Ebjasaf,+ hans søn Assir, 24 hans søn Tahat, hans søn Uriel, hans søn Uzzija og hans søn Saul. 25 Elkanas sønner var Amasaj og Akimot. 26 Elkanas sønner var Sofaj, hans søn Nahat, 27 hans søn Eliab, hans søn Jeroham, hans søn Elkana.+ 28 Samuels+ sønner var Joel, den førstefødte, og Abija, den anden.+ 29 Meraris sønner* var Makli,+ hans søn Libni, hans søn Shimi, hans søn Uzza, 30 hans søn Shima, hans søn Haggija og hans søn Asaja.

31 Følgende var dem David udnævnte til at lede sangen i Jehovas hus efter at arken var blevet anbragt der.+ 32 De havde ansvaret for sangen ved telthelligdommen, altså mødeteltet, indtil Salomon byggede Jehovas hus i Jerusalem,+ og de udførte deres tjeneste efter de anvisninger de havde fået.+ 33 Dette er de mænd der tjente sammen med deres sønner: af kehatitterne: sangeren Heman,+ søn af Joel,+ søn af Samuel, 34 søn af Elkana,+ søn af Jeroham, søn af Eliel, søn af Toa, 35 søn af Suf, søn af Elkana, søn af Mahat, søn af Amasaj, 36 søn af Elkana, søn af Joel, søn af Azarja, søn af Sefanja, 37 søn af Tahat, søn af Assir, søn af Ebjasaf, søn af Kora, 38 søn af Jishar, søn af Kehat, søn af Levi, søn af Israel.

39 Til højre for Heman stod hans bror Asaf.+ Asaf var søn af Berekja, søn af Shima, 40 søn af Mikael, søn af Baaseja, søn af Malkija, 41 søn af Etni, søn af Zera, søn af Adaja, 42 søn af Etan, søn af Zimma, søn af Shimi, 43 søn af Jahat, søn af Gershom, søn af Levi.

44 Meraris+ efterkommere, deres brødre, stod til venstre. Det var Etan,+ søn af Kishi, søn af Abdi, søn af Malluk, 45 søn af Hashabja, søn af Amasja, søn af Hilkija, 46 søn af Amsi, søn af Bani, søn af Shemer, 47 søn af Makli, søn af Mushi, søn af Merari, søn af Levi.

48 Deres brødre, de andre levitter, blev udnævnt* til at udføre al slags tjeneste ved telthelligdommen, den sande Guds hus.+ 49 Aron og hans sønner+ lod offerrøgen stige op fra brændofferaltret+ og røgelsesaltret+ og udførte de opgaver der havde med de højhellige ting at gøre, for at skaffe Israel soning,+ i overensstemmelse med alt hvad Moses, den sande Guds tjener, havde befalet. 50 Dette var Arons+ efterkommere: hans søn Eleazar,+ hans søn Pinehas, hans søn Abishua, 51 hans søn Bukki, hans søn Uzzi, hans søn Zerakja, 52 hans søn Merajot, hans søn Amarja, hans søn Akitub,+ 53 hans søn Sadok,+ hans søn Akimaas.

54 Følgende var de steder hvor de slog lejr* i deres område: Arons efterkommere af kehatitternes slægt, som det første lod faldt på, 55 fik Hebron+ i Juda, med græsmarkerne rundt om. 56 Men byens opland med tilhørende landsbyer gav de Kaleb,+ Jefunnes søn. 57 Og Arons efterkommere fik tilflugtsbyerne,*+ Hebron,+ og også Libna+ med græsmarker, Jattir,+ Eshtemoa med græsmarker,+ 58 Hilen med græsmarker, Debir+ med græsmarker, 59 Ashan+ med græsmarker og Bet-Shemesh+ med græsmarker. 60 Fra Benjamins stamme fik de Geba+ med græsmarker, Alemet med græsmarker og Anatot+ med græsmarker. Deres slægter fik i alt 13 byer.+

61 Resten af kehatitterne fik tildelt* ti byer fra andre stammers slægter* og fra den halve stamme, det vil sige halvdelen af Manasses stamme.+

62 Gershomitternes slægter fik 13 byer fra Issakars, Ashers og Naftalis stammer og Manasses stamme i Bashan.+

63 Meraritternes slægter fik ved lodkastning tildelt 12 byer fra Rubens, Gads og Zebulons stammer.+

64 Israelitterne gav levitterne disse byer og deres græsmarker.+ 65 Og ved lodkastning tildelte de dem de byer fra Judas, Simeons og Benjamins stammer som er nævnt ved navn.

66 Nogle af kehatitternes slægter fik byer fra Efraims stamme som deres område.+ 67 De gav dem tilflugtsbyerne,* Sikem+ med græsmarker i Efraims bjergland, Gezer+ med græsmarker,68 Jokmeam med græsmarker, Bet-Horon+ med græsmarker, 69 Ajjalon+ med græsmarker og Gat-Rimmon+ med græsmarker. 70 Resten af kehatitternes slægter fik Aner med græsmarker og Bilam med græsmarker fra halvdelen af Manasses stamme.

71 Gershomitterne fik Golan+ i Bashan med græsmarker og Ashtarot med græsmarker fra halvdelen af Manasses stamme.+ 72 Fra Issakars stamme fik de Kedesh med græsmarker, Daberat+ med græsmarker,+ 73 Ramot med græsmarker og Anem med græsmarker. 74 Fra Ashers stamme fik de Mashal med græsmarker, Abdon med græsmarker,+ 75 Hukok med græsmarker og Rehob+ med græsmarker. 76 Fra Naftalis stamme fik de Kedesh+ i Galilæa+ med græsmarker, Hammon med græsmarker og Kirjatajim med græsmarker.

77 Resten af meraritterne fik fra Zebulons stamme+ Rimmono med græsmarker og Tabor med græsmarker. 78 Og i Jordanegnen ved Jeriko, øst for floden, fik de fra Rubens stamme Beser i ørkenen med græsmarker, Jahas+ med græsmarker, 79 Kedemot+ med græsmarker og Mefaat med græsmarker. 80 Fra Gads stamme fik de Ramot i Gilead med græsmarker, Mahanajim+ med græsmarker, 81 Heshbon+ med græsmarker og Jazer+ med græsmarker.

7 Issakars sønner var Tola, Puvva, Jashub og Shimron,+ fire i alt. 2 Tolas sønner var Uzzi, Refaja, Jeriel, Jakmaj, Jibsam og Shemuel,* der var overhoveder for deres slægter.* Fra Tola nedstammede dygtige krigere, og på Davids tid udgjorde de 22.600. 3 Uzzis efterkommere* var Jizrakja og Jizrakjas sønner Mikael, Obadja, Joel og Jissija. Alle fem var høvdinger.* 4 Der var 36.000 kampklare soldater i hæren som var deres efterkommere, efter deres slægter, for de havde mange hustruer og sønner. 5 Deres brødre i alle Issakars slægter var dygtige krigere, 87.000 ifølge slægtsregistret.+

6 Benjamins sønner+ var Bela,+ Beker+ og Jediael,+ tre i alt. 7 Belas sønner var Esbon, Uzzi, Uzziel, Jerimot og Iri, fem i alt. De var overhoveder for deres slægter og dygtige krigere, og der var 22.034 i deres slægtsregister.+ 8 Bekers sønner var Zemira, Joash, Eliezer, Eljoenaj, Omri, Jeremot, Abija, Anatot og Alemet – de var alle Bekers sønner. 9 Ifølge disse overhoveders slægtsregister var der blandt deres efterkommere 20.200 dygtige krigere. 10 Jediaels+ sønner var Bilhan og Bilhans sønner: Jeush, Benjamin, Ehud, Kenaana, Zetan, Tarshish og Akishahar. 11 Ifølge overhovedernes slægtsregister var der blandt Jediaels efterkommere* 17.200 dygtige krigere som var parate til at drage med hæren i krig.

12 Shuppims og Huppims slægter* var efterkommere af Ir.+ Hushims slægt* var efterkommere af Aher.

13 Naftalis sønner+ var Jakseel, Guni, Jeser og Shallum – Bilhas efterkommere.*+

14 Manasses+ sønner: Asriel, som han fik med sin aramæiske medhustru. (Hun fødte Makir,+ Gileads far. 15 Makir tog en hustru til Huppim og til Shuppim, og hans søster hed Maaka). Den anden søn hed Selofkad,+ men Selofkad havde udelukkende døtre.+ 16 Maaka, Makirs hustru, fødte en søn og gav ham navnet Peresh. Hans bror hed Sheresh, og hans sønner hed Ulam og Rekem. 17 Ulams søn* var Bedan. Disse var sønner af Gilead, søn af Makir, søn af Manasse. 18 Og hans søster var Hammoleket. Hun fødte Ishhod, Abiezer og Makla. 19 Og Shemidas sønner var Akjan, Sikem, Likhi og Aniam.

20 Efraims+ sønner var Shutela,+ hans søn Bered, hans søn Tahat, hans søn Elada, hans søn Tahat, 21 hans søn Zabad, hans søn Shutela og desuden Ezer og Elad. Mændene i Gat,+ der var født i landet, dræbte dem fordi de kom ned for at tage deres hjorde. 22 Deres far, Efraim, sørgede i mange dage, og hans brødre kom for at trøste ham. 23 Senere var han sammen med sin hustru, og hun blev gravid og fødte en søn. Men han kaldte ham Beria* fordi hun fødte ham mens hans hus var ramt af ulykke. 24 Og hans datter var Sheera. Hun byggede Nedre+ og Øvre Bet-Horon+ og Uzzen-Sheera. 25 Så var der hans søn Refa, Reshef, hans søn Tela, hans søn Tahan, 26 hans søn Ladan, hans søn Ammihud, hans søn Elishama, 27 hans søn Nun og hans søn Josva.*+

28 Deres besiddelser og de steder hvor de boede, var Betel+ og dens småbyer og mod øst Naaran og mod vest Gezer og dens småbyer og Sikem og dens småbyer, helt til Ajja* og dens småbyer, 29 og ved siden af Manasses efterkommere var Bet-Shan+ og dens småbyer, Taanak+ og dens småbyer, Megiddo+ og dens småbyer og Dor+ og dens småbyer. I de byer boede efterkommerne af Israels søn Josef.

30 Ashers sønner var Jimna, Jishva, Jishvi og Beria,+ og deres søster var Sera.+ 31 Berias sønner var Heber og Malkiel, som var far til Birzavit. 32 Heber blev far til Jaflet, Shomer og Hotam og deres søster Shua. 33 Jaflets sønner var Pasak, Bimhal og Ashvat. Det var Jaflets sønner. 34 Shemers* sønner var Aki, Roga, Jehubba og Aram. 35 Hans bror Helems* sønner var Sofa, Jimna, Shelesh og Amal. 36 Sofas sønner var Sua, Harnefer, Shual, Beri, Jimra, 37 Beser, Hod, Shamma, Shilsha, Jitran og Beera. 38 Jeters sønner var Jefunne, Pispa og Ara. 39 Ullas sønner var Ara, Hanniel og Risja. 40 Alle disse var Ashers sønner. De var overhoveder for deres slægter, udvalgte, dygtige krigere og overhoveder for høvdingerne. Ifølge slægtsregistret+ udgjorde de 26.000 kampklare soldater.+

8 Benjamin+ blev far til Bela,+ hans førstefødte; Ashbel,+ den anden; Akra, den tredje; 2 Noha, den fjerde, og Rafa, den femte. 3 Belas sønner var Addar, Gera,+ Abihud, 4 Abishua, Naaman, Akoa, 5 Gera, Shefufan og Huram. 6 Følgende var Ehuds sønner, overhovederne for slægterne* i Geba,+ som blev ført i eksil til Manahat: 7 Naaman, Akija og Gera – det var ham der førte dem i eksil, og han blev far til Uzza og Akihud. 8 Shaharajim fik børn i moabitternes område* efter at han havde sendt dem væk. Hushim og Baara var hans hustruer.* 9 Og med sin hustru Hodesh fik han Jobab, Sibja, Mesha, Malkam, 10 Jeus, Sakeja og Mirma. Det var hans sønner, som var overhoveder for deres slægter.

11 Med Hushim fik han Abitub og Elpaal. 12 Elpaals sønner var Eber, Misham, Shemed (der byggede Ono+ og Lod+ og dens småbyer), 13 Beria og Shema. De var overhoveder for slægterne i Ajjalon.+ De jagede indbyggerne i Gat væk. 14 Så var der Akjo, Shashak, Jeremot, 15 Zebadja, Arad, Eder, 16 Mikael, Jishpa og Joha, Berias sønner. 17 Og Zebadja, Meshullam, Hizki, Heber, 18 Jishmeraj, Jizlia og Jobab, Elpaals sønner. 19 Og Jakim, Zikri, Zabdi, 20 Elienaj, Silletaj, Eliel, 21 Adaja, Beraja og Shimrat, Shimis sønner. 22 Og Jishpan, Eber, Eliel, 23 Abdon, Zikri, Hanan, 24 Hananja, Elam, Antotija, 25 Jifdeja og Penuel, Shashaks sønner. 26 Og Shamsheraj, Shekarja, Atalja, 27 Jaareshja, Elija og Zikri, Jerohams sønner. 28 De var overhoveder for deres slægter ifølge deres slægtsregistre. De boede i Jerusalem.

29 Gibeons far, Jeiel, boede i Gibeon.+ Hans hustru hed Maaka.+ 30 Og hans førstefødte søn var Abdon, og efter ham kom Sur, Kish, Baal, Nadab, 31 Gedor, Akjo og Zeker. 32 Miklot blev far til Shima. Og de boede alle i nærheden af deres brødre i Jerusalem, sammen med deres andre brødre.

33 Ner+ blev far til Kish. Kish blev far til Saul.+ Saul blev far til Jonatan,+ Malkishua,+ Abinadab+ og Eshbaal.*+ 34 Jonatans søn var Meribbaal.*+ Meribbaal blev far til Mika.+ 35 Mikas sønner var Piton, Melek, Tarea og Akaz. 36 Akaz blev far til Joadda. Joadda blev far til Alemet, Azmavet og Zimri. Zimri blev far til Mosa. 37 Mosa blev far til Bina og hans søn Rafa, hans søn Elasa, hans søn Asel. 38 Asel havde seks sønner. De hed Azrikam, Bokeru, Ismael, Shearja, Obadja og Hanan. Det var alle Asels sønner. 39 Og hans bror Esheks sønner var Ulam, hans førstefødte, Jeush, den anden, og Elifelet, den tredje. 40 Og Ulams sønner blev dygtige krigere der kunne håndtere en bue,* og de havde mange sønner og sønnesønner, 150 i alt. De var alle efterkommere af Benjamin.

9 Alle israelitterne blev indført i slægtsregistret, og de er indskrevet i Bogen om Israels Konger. Og Juda blev ført i eksil til Babylon for sin troløshed.+ 2 De første indbyggere der vendte tilbage til deres ejendom i deres byer, var nogle israelitter og præsterne, levitterne og tempeltjenerne.*+ 3 Og nogle af Judas,+ Benjamins,+ Efraims og Manasses efterkommere bosatte sig i Jerusalem: 4 Utaj, søn af Ammihud, søn af Omri, søn af Imri, søn af Bani, en af Judas søn Peres’+ efterkommere. 5 Og af shilonitterne: Asaja, den førstefødte, og hans sønner. 6 Og af Zeras sønner:+ Jeuel og 690 af deres brødre.

7 Og af Benjamins efterkommere: Sallu, søn af Meshullam, søn af Hodavja, søn af Hassenua, 8 Jibneja, søn af Jeroham, Ela, søn af Uzzi, søn af Mikri, og Meshullam, søn af Shefatja, søn af Reuel, søn af Jibnija. 9 Og deres brødre udgjorde ifølge slægtsregistrene 956. Alle disse mænd var overhoveder for deres slægter.*

10 Og af præsterne var der Jedaja, Jojarib, Jakin,+ 11 Azarja, søn af Hilkija, søn af Meshullam, søn af Sadok, søn af Merajot, søn af Akitub, en leder i den sande Guds hus,* 12 og Adaja, søn af Jeroham, søn af Pashkur, søn af Malkija, Masaj, søn af Adiel, søn af Jakzera, søn af Meshullam, søn af Meshillemit, søn af Immer, 13 og deres brødre, overhoveder for deres slægter, 1.760 stærke og dygtige mænd som stod til rådighed for tjenesten ved den sande Guds hus.

14 Og af levitterne var der Shemaja,+ søn af Hashub, søn af Azrikam, søn af Hashabja, af Meraris efterkommere, 15 og Bakbakkar, Heresh, Galal, Mattanja, søn af Mika, søn af Zikri, søn af Asaf, 16 og Obadja, søn af Shemaja, søn af Galal, søn af Jedutun, og Berekja, søn af Asa, søn af Elkana, som boede i netofatitternes landsbyer.+

17 Portvagterne+ var Shallum, Akkub, Talmon og Akiman. Deres bror Shallum var overhoved, 18 og indtil da havde han været ved kongens port mod øst.+ Det var portvagterne i levitternes lejre. 19 Og Shallum, søn af Kore, søn af Ebjasaf, søn af Kora, og brødrene i hans slægt, koraitterne, førte tilsyn med pligterne i forbindelse med tjenesten og var dørvogtere ved teltet, ligesom deres fædre havde ført tilsyn med Jehovas lejr som vagter ved indgangen. 20 Det var Pinehas,+ Eleazars+ søn, der tidligere havde været deres leder, og Jehova var med ham. 21 Zekarja,+ Meshelemjas søn, var portvagt ved indgangen til mødeteltet.

22 Der var i alt 212 der var udvalgt til at være portvagter ved dørtærsklerne. De boede i deres landsbyer efter hvordan de var registreret.+ David og seeren+ Samuel udnævnte dem til deres betroede opgave. 23 De og deres sønner havde ansvaret for vagttjenesten ved portene til Jehovas hus,+ telthuset. 24 Portvagterne var placeret på alle fire sider – mod øst, vest, nord og syd.+ 25 Indimellem skulle deres brødre komme fra landsbyerne for at gøre tjeneste sammen med dem i syv dage. 26 Der var fire ledende* portvagter, levitter, som var betroet den opgave at føre tilsyn med rummene* og skatkamrene i den sande Guds hus.+ 27 Om natten stod de posteret hele vejen rundt om den sande Guds hus, for de tog sig af vagttjenesten og havde ansvaret for nøglen og åbnede portene hver morgen.

28 Nogle af dem havde ansvaret for redskaberne+ til tjenesten. De talte dem når de bar dem ind, og når de bar dem ud. 29 Nogle af dem havde ansvaret for de andre redskaber samt alle de hellige redskaber,+ det fine mel,+ vinen,+ olien,+ røgelsen*+ og balsamolien.+ 30 Nogle af præsternes sønner blandede salven af balsamolie. 31 Og Mattitja, som var levit og koraitten Shallums førstefødte, havde fået betroet den opgave at føre tilsyn med det der blev bagt på bageplader.+ 32 Nogle af deres kehatitiske brødre havde ansvaret for det stablede brød*+ og for at tilberede det hver sabbat.+

33 Det var sangerne, de overhoveder for levitternes slægter der opholdt sig i rummene,* dem der var fritaget for andre forpligtelser, for de skulle være til rådighed dag og nat. 34 De var overhoveder for levitternes slægter ifølge deres slægtsregistre. De boede i Jerusalem.

35 Gibeons far, Jeiel, boede i Gibeon.+ Hans hustru hed Maaka. 36 Og hans førstefødte søn var Abdon, og efter ham kom Sur, Kish, Baal, Ner, Nadab, 37 Gedor, Akjo, Zekarja og Miklot. 38 Miklot blev far til Shimam. Og de boede alle i nærheden af deres brødre i Jerusalem, sammen med deres andre brødre. 39 Ner+ blev far til Kish. Kish blev far til Saul.+ Saul blev far til Jonatan,+ Malkishua,+ Abinadab+ og Eshbaal. 40 Jonatans søn var Meribbaal.+ Meribbaal blev far til Mika.+ 41 Mikas sønner var Piton, Melek, Takrea og Akaz. 42 Akaz blev far til Jara. Jara blev far til Alemet, Azmavet og Zimri. Zimri blev far til Mosa. 43 Mosa blev far til Bina og hans søn Refaja, hans søn Elasa, hans søn Asel. 44 Asel havde seks sønner. De hed Azrikam, Bokeru, Ismael, Shearja, Obadja og Hanan. Det var Asels sønner.

10 Filistrene kæmpede nu mod Israel. Og israelitterne flygtede for filistrene, og mange blev dræbt på Gilboas Bjerg.+ 2 Filistrene fulgte lige efter Saul og hans sønner, og de dræbte Sauls sønner Jonatan, Abinadab og Malkishua.+ 3 Kampen blev hård for Saul, og skytterne fik øje på ham og ramte ham, og han blev såret.+ 4 Saul sagde til sin våbendrager: “Træk dit sværd og jag det gennem mig, ellers kommer de uomskårne mænd og mishandler+ mig.” Men det ville hans våbendrager ikke, for han var meget bange. Så Saul tog sværdet og kastede sig i det.+ 5 Da våbendrageren så at Saul var død, kastede han sig også i sit sværd og døde. 6 Saul og hans tre sønner døde, og alle der tilhørte hans hus, døde på én gang.+ 7 Da israelitterne i dalen* så at alle var flygtet, og at Saul og hans sønner var døde, forlod de deres byer og flygtede. Derefter kom filistrene og bosatte sig i dem.

8 Dagen efter, da filistrene kom for at plyndre de dræbte, fandt de Saul og hans sønner, der lå døde på Gilboas Bjerg.+ 9 De plyndrede ham og huggede hovedet af ham og tog hans krigsudrustning og sendte bud rundt i filistrenes land for at sprede nyheden til deres afguder+ og til folket. 10 Derefter lagde de hans krigsudrustning i deres guds hus,* og hans kranie hængte de på Dagons hus.+

11 Da alle i Jabesh+ i Gilead hørte om alt hvad filistrene havde gjort med Saul,+ 12 brød alle krigerne op og hentede Sauls og hans sønners lig. De bragte dem til Jabesh og begravede deres knogler under det store træ i Jabesh,+ og de fastede i syv dage.

13 Sådan døde Saul for sin troløshed mod Jehova, for han havde ikke overholdt Jehovas ord,+ og han havde rådspurgt et åndemedium+ 14 i stedet for at rådspørge Jehova. Han lod ham derfor dø og gav kongemagten til David, Isajs søn.+

11 Alle israelitterne samlede sig hos David i Hebron+ og sagde: “Vi er dit eget kød og blod.*+ 2 Førhen da Saul var konge, var det dig der ledte Israels felttog.*+ Jehova din Gud sagde til dig: ‘Du skal være hyrde for mit folk, Israel, og du skal være leder over mit folk, Israel.’”+ 3 Nu da alle Israels ældste var kommet til kongen i Hebron, indgik David en aftale* med dem i Hebron foran Jehova. Derefter salvede de David til konge over Israel,+ sådan som Jehova havde sagt gennem Samuel.+

4 Senere drog David og hele Israel til Jerusalem, det vil sige Jebus, hvor jebusitterne+ boede. 5 Indbyggerne i Jebus sagde hånligt til David: “Her kommer du aldrig ind!”+ Alligevel indtog David klippeborgen Zion,+ som nu er Davidsbyen.+ 6 David sagde: “Den første der angriber jebusitterne, vil blive høvding* og fyrste.” Joab,+ Serujas søn, gik først op, og han blev høvding. 7 Så bosatte David sig i klippeborgen. Det var derfor den blev kaldt Davidsbyen. 8 Han begyndte at bygge byen op hele vejen rundt, fra Volden* til områderne rundt om, og Joab satte resten af byen i stand. 9 David fik større og større magt,+ og Jehova, Hærstyrkers Gud, var med ham.

10 Dette er anførerne for Davids dygtige krigere, som sammen med hele Israel hjalp ham til at opnå kongemagten og gjorde ham til konge, sådan som Jehova havde lovet Israel.+ 11 Her er listen over Davids dygtige krigere: Jashobeam,+ søn af en hakmonit, anføreren for de tre.+ Engang svang han sit spyd og dræbte 300 mand.+ 12 Den næste var Eleazar,+ søn af akoitten+ Dodo. Han var også blandt de tre dygtige krigere. 13 Han var sammen med David ved Pas-Dammim,+ hvor filistrene havde samlet sig til kamp. Dér var en mark fyldt med byg, og folkene var flygtet for filistrene. 14 Men han stillede sig op midt på marken og forsvarede den og dræbte filistrene. På den måde sørgede Jehova for en stor sejr.*+

15 Tre af de 30 anførere kom ned til klippen, til David i hulen ved Adullam,+ mens en hær af filistre havde slået lejr i Refaimdalen.*+ 16 David var på det tidspunkt på sit tilflugtssted, og filistrene havde en garnison i Betlehem. 17 David sagde længselsfuldt: “Bare jeg kunne få noget vand at drikke fra cisternen ved porten i Betlehem!”+ 18 Så trængte de tre ind i filistrenes lejr og trak vand op af cisternen ved porten i Betlehem og tog det med til David. Men David ville ikke drikke det. Han hældte det ud foran Jehova 19 og sagde: “Af respekt for min Gud kunne det ikke falde mig ind at gøre det! Skulle jeg drikke blodet af de mænd der satte deres liv på spil?+ For de satte deres liv på spil ved at hente det.” Derfor ville han ikke drikke det. Det var hvad hans tre dygtige krigere udrettede.

20 Abishaj,+ Joabs bror,+ blev anfører for tre andre. Han svang sit spyd og dræbte 300 mand, og han havde samme ry som de tre dygtige krigere.+ 21 Blandt de tre var han mere fremtrædende end de to andre, og han var deres anfører. Alligevel kom han ikke på højde med de første tre.

22 Benaja,+ Jojadas søn, var en modig mand* der udførte mange bedrifter i Kabseel.+ Han slog Ariels to sønner fra Moab ihjel, og en dag hvor det sneede, gik han ned i en cisterne og slog en løve ihjel.+ 23 Han slog også en usædvanligt stor egypter ihjel. Han var fem alen høj.*+ Selvom egypteren havde et spyd som en vævebom+ i hånden, gik han imod ham med en kæp, og han vristede spyddet ud af hånden på ham og dræbte ham med hans eget spyd.+ 24 Det udrettede Benaja, Jojadas søn, og han havde samme ry som de tre dygtige krigere. 25 Selvom han var mere anset end de tredive, kom han ikke på højde med de tre dygtige krigere.+ Alligevel satte David ham over sin livvagt.

26 De dygtige krigere i kampstyrkerne var Asael,+ Joabs bror; Elkanan, søn af Dodo fra Betlehem;+ 27 haroritten Shammot; pelonitten Heles; 28 Ira,+ søn af Ikkesh fra Tekoa; Abiezer+ fra Anatot; 29 hushatitten Sibbekaj;+ akoitten Ilaj; 30 Maharaj+ fra Netofa; Heled,+ søn af Baana fra Netofa; 31 Ittaj, søn af Ribaj fra benjaminitternes+ Gibea; Benaja fra Piraton; 32 Huraj fra Gaashs+ wadier;* Abiel fra Bet-ha-Araba; 33 Azmavet fra Bahurim; Eljakba fra Shaalbim; 34 gizonitten Hashems sønner; Jonatan, søn af hararitten Shage; 35 Akiam, søn af hararitten Sakar; Elifal, søn af Ur; 36 mekeratitten Hefer; pelonitten Akija; 37 Hesro fra Karmel; Naaraj, søn af Ezbaj; 38 Joel, Natans bror; Mibkar, søn af Hagri; 39 ammonitten Selek; beerotitten Nakraj, Serujas søn Joabs våbendrager; 40 jitritten Ira; jitritten Gareb; 41 hittitten Urias;+ Zabad, søn af Aklaj; 42 Adina, søn af rubenitten Shiza, et af rubenitternes overhoveder, og 30 mand med ham; 43 Hanan, søn af Maaka; mitnitten Joshafat; 44 Uzzija fra Ashtarot; Shama og Jeiel, Hotam fra Aroers sønner; 45 Jediael, Shimris søn, og hans bror tisitten Joha; 46 mahavitten Eliel; Jeribaj og Joshavja, Elnaams sønner; moabitten Jitma; 47 Eliel; Obed og Jaasiel fra Soba.

12 Dette var de mænd der kom til David i Siklag+ mens hans bevægelsesfrihed var begrænset på grund af Saul,+ Kishs søn, og de var blandt de dygtige krigere der støttede ham i krigen.+ 2 De var bevæbnet med bue, og de kunne slynge med sten+ og skyde med pile både med højre og venstre hånd.+ De hørte til Sauls brødre* og var fra Benjamin.+ 3 Deres overhoved var Akiezer, sammen med Joash, de to var sønner af Shemaa fra Gibea;+ Jeziel og Pelet, Azmavets+ sønner; Beraka; Jehu fra Anatot; 4 Jishmaja fra Gibeon,+ en dygtig kriger blandt de tredive+ og over de tredive; og også Jirmeja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra Gedera, 5 Eluzaj, Jerimot, Bealja, Shemarja, harifitten Shefatja, 6 og koraitterne+ Elkana, Jissija, Azarel, Joezer og Jashobeam 7 og Joela og Zebadja, sønner af Jeroham fra Gedor.

8 Nogle af gaditterne gik over på Davids side mens han var på tilflugtsstedet i ørkenen.+ De var dygtige krigere, kamptrænede soldater, og de stod parat med stort skjold og lanse. Deres ansigter var som løvers, og de var hurtige som gazeller i bjergene. 9 Ezer var overhoved, Obadja var den anden, Eliab den tredje, 10 Mishmanna den fjerde, Jirmeja den femte, 11 Attaj den sjette, Eliel den syvende, 12 Johanan den ottende, Elzabad den niende, 13 Jirmeja den tiende, og Makbannaj var den ellevte. 14 De var gaditter+ og anførere i hæren. Den svageste kunne klare 100 mand, og den stærkeste 1.000.+ 15 Det var dem der krydsede Jordan i den første måned hvor floden gik over sine bredder, og de jagede alle indbyggerne i lavlandet væk, mod øst og mod vest.

16 Der var også nogle af mændene fra Benjamin og Juda der kom til David på hans tilflugtssted.+ 17 David gik ud til dem og sagde: “Hvis I er kommet til mig med fred og for at hjælpe mig, vil mit hjerte være forenet med jer. Men hvis det er for at forråde mig til mine modstandere selvom mine hænder ikke har gjort noget forkert, så lad vores forfædres Gud se det og dømme.”+ 18 Så kom ånden over Amasaj,*+ anføreren for de tredive:

“Vi er dine, David, og vi er med dig, Isajs søn.+

Så tog David imod dem og udnævnte dem til anførere for tropperne.

19 Der var også nogle fra Manasse der gik over til David da han drog med filistrene ud for at kæmpe mod Saul. Men han hjalp ikke filistrene, for filistrenes fyrster+ sendte ham væk efter at have talt om hvad de skulle gøre. De sagde nemlig: “Han går bare over til sin herre Saul, og det vil koste os hovedet.”+ 20 Da han begav sig til Siklag,+ gik følgende fra Manasse over til ham: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elihu og Silletaj, overhoveder for Manasses tusinder.+ 21 De hjalp David imod røverne, for de var alle stærke og modige mænd,+ og de blev hærførere. 22 Dag efter dag sluttede folk sig til David+ for at hjælpe ham, og til sidst var hæren så stor som Guds hær.+

23 Dette er tallet på de bevæbnede soldater der kom til David i Hebron+ for at overdrage Sauls kongemagt til ham, sådan som Jehova havde befalet.+ 24 Mændene fra Juda som bar lanse og stort skjold, og som var rustet til kamp, udgjorde 6.800. 25 Fra simeonitterne kom der 7.100 dygtige og modige soldater.

26 Fra levitterne kom der 4.600. 27 Jojada+ var anfører for Arons sønner,+ og med ham kom 3.700. 28 Blandt dem var Sadok,+ en stærk og modig ung mand, og 22 ledere fra hans slægt.*

29 Fra benjaminitterne, Sauls+ brødre, kom der 3.000, hvoraf de fleste tidligere havde kæmpet for Sauls hus’ interesser. 30 Fra efraimitterne kom 20.800 stærke og modige mænd der var berømte i deres slægter.

31 Fra halvdelen af Manasses stamme kom der 18.000 som var blevet udpeget ved navn til at gøre David til konge. 32 Fra Issakars stamme, som forstod tiderne og vidste hvad Israel skulle gøre, kom 200 overhoveder, og alle deres brødre var under deres befaling. 33 Fra Zebulon kom 50.000 der var parate til at tjene i hæren. De stillede op i kampformation med alle deres krigsvåben, og de sluttede alle loyalt op om David.* 34 Fra Naftali kom 1.000 ledere, og sammen med dem 37.000 med stort skjold og spyd. 35 Fra danitterne kom 28.600 som stillede op i kampformation. 36 Og fra Asher kom 40.000 som var parate til at tjene i hæren og stille op til kamp.

37 Fra den anden side af Jordan+ – fra rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme – kom der 120.000 soldater med alle slags krigsvåben. 38 De var alle sammen krigere, parate til at gå i krig. De kom til Hebron, og de ønskede af hele deres hjerte at gøre David til konge over hele Israel. Resten af israelitterne var også enige* om at gøre David til konge.+ 39 De blev hos David i tre dage, og de spiste og drak, for deres brødre havde forsyninger med til dem. 40 Også de der boede i nærheden, og selv de der boede så langt væk som i Issakar, Zebulon og Naftali, kom med madvarer lastet på æsler, kameler, muldyr og kvæg. De kom med en stor mængde mel, figenkager, rosinkager, vin, olie og kvæg og får, for der var glæde i Israel.

13 David rådførte sig med tusindførerne og hundredførerne og de andre ledere.+ 2 Så sagde David til hele Israels menighed: “Hvis I synes at det er en god idé, og Jehova vores Gud kan godkende det, så lad os sende bud til resten af vores brødre i alle Israels områder og til præsterne og levitterne i deres byer+ med græsmarker og bede dem komme og slutte sig til os. 3 Og lad os flytte vores Guds ark+ hertil.” Man havde nemlig ikke interesseret sig for den på Sauls tid.+ 4 Det gik hele menigheden med til, for hele folket syntes at det var en god idé. 5 Så David sammenkaldte hele Israel, fra Egyptens flod* til Lebo-Hamat,*+ for at hente den sande Guds ark i Kirjat-Jearim.+

6 David og hele Israel tog op til Baala,+ til Kirjat-Jearim, som hører til Juda, for at hente arken der tilhører den sande Gud, Jehova, som troner over* keruberne+ – den ark man påkalder hans navn foran. 7 De anbragte den sande Guds ark på en ny vogn+ og hentede den i Abinadabs hus, og Uzza og Akjo førte vognen.+ 8 David og hele Israel fejrede begivenheden for fuld styrke foran den sande Gud med sange, harper og andre strengeinstrumenter, tamburiner,+ cymbler+ og trompeter.+ 9 Men da de kom til Kidons tærskeplads, rakte Uzza hånden ud og greb fat i arken, for okserne fik næsten vognen til at vælte. 10 Så flammede Jehovas vrede op mod Uzza, og han slog ham ihjel fordi han havde rakt ud efter arken,+ og han døde dér foran Gud.+ 11 Men David blev vred* over at Jehovas harme havde ramt Uzza, og siden da er stedet blevet kaldt Peres-Uzza.*

12 Den dag blev David bange for den sande Gud og sagde: “Hvordan kan jeg hente den sande Guds ark hjem til mig?”+ 13 Så David flyttede ikke arken hjem til sig i Davidsbyen, men han fik den ført til gatitten Obed-Edoms hus. 14 Den sande Guds ark var hos Obed-Edoms husstand og blev i hans hus i tre måneder, og Jehova velsignede Obed-Edoms husstand og alt hvad han ejede.+

14 Kong Hiram+ af Tyrus sendte budbringere til David sammen med cedertræ, murere og tømrere for at bygge et palads* til ham.+ 2 David forstod at Jehova havde styrket hans stilling som konge over Israel,+ for hans kongedømme var blevet højt ophøjet for Guds folks, Israels, skyld.+

3 David tog flere hustruer+ i Jerusalem, og han blev far til flere sønner og døtre.+ 4 Her er navnene på de børn han fik i Jerusalem:+ Shammua, Shobab, Natan,+ Salomon,+ 5 Jibkar, Elishua, Elpelet, 6 Noga, Nefeg, Jafia, 7 Elishama, Beeljada og Elifelet.

8 Filistrene hørte at David+ var blevet salvet til konge over hele Israel,+ så de kom op for at lede efter ham. Da David hørte det, drog han ud imod dem. 9 Så kom filistrene og plyndrede i Refaimdalen.*+ 10 David spurgte Gud: “Skal jeg drage op mod filistrene? Vil du overgive dem til mig?” Jehova svarede ham: “Drag op, og jeg vil overgive dem til dig.”+ 11 David drog så op til Baal-Perasim,+ og der besejrede han dem. David sagde: “Den sande Gud er brudt igennem mine fjenders rækker ved min hånd, som vandmasser bryder igennem et dige.” Derfor kaldte man stedet Baal-Perasim.* 12 Der efterlod filistrene deres guder, og på Davids befaling blev de brændt.+

13 Senere kom filistrene igen og plyndrede i dalen.*+ 14 David rådspurgte igen Gud, men den sande Gud sagde til ham: “Gå ikke direkte op efter dem. Gå i stedet bag om dem, og angrib dem foran bakabuskene.+ 15 Når du hører lyden af taktfaste skridt i bakabuskenes toppe, skal du gå til angreb, for så vil den sande Gud være draget ud foran dig for at slå filistrenes hær.”+ 16 Så gjorde David som den sande Gud havde befalet ham,+ og de slog filistrenes hær fra Gibeon til Gezer.+ 17 Davids ry nåede ud til alle lande og folk, og Jehova lod skræk for David komme over dem.+

15 David fortsatte med at bygge huse til sig selv i Davidsbyen, og han gjorde et sted klar til den sande Guds ark og rejste et telt til den.+ 2 Dengang sagde David: “Ingen andre end levitterne må bære den sande Guds ark, for Jehova har udvalgt dem til at bære Jehovas ark og til altid at udføre tjeneste for ham.”+ 3 David kaldte så hele Israel sammen i Jerusalem for at føre Jehovas ark op til det sted han havde gjort klar.+

4 David samlede Arons efterkommere+ og levitterne.+ 5 Af kehatitterne: lederen Uriel og 120 af hans brødre; 6 af meraritterne: lederen Asaja+ og 220 af hans brødre; 7 af gershomitterne: lederen Joel+ og 130 af hans brødre; 8 af Elisafans+ efterkommere: lederen Shemaja og 200 af hans brødre; 9 af Hebrons efterkommere: lederen Eliel og 80 af hans brødre; 10 af Uzziels+ efterkommere: lederen Amminadab og 112 af hans brødre. 11 David tilkaldte præsterne Sadok+ og Ebjatar+ samt levitterne Uriel, Asaja, Joel, Shemaja, Eliel og Amminadab 12 og sagde til dem: “I er overhoveder for levitternes slægter.* I skal hellige jer sammen med jeres brødre og føre Jehovas, Israels Guds, ark op til det sted jeg har gjort klar til den. 13 Det var fordi I ikke bar den første gang,+ at vi blev ramt af Jehova vores Guds vrede.+ Vi havde nemlig ikke undersøgt hvad der var den rigtige måde at gøre det på.”+ 14 Så helligede præsterne og levitterne sig så de kunne føre Jehovas, Israels Guds, ark op.

15 Derefter bar levitterne den sande Guds ark på skuldrene ved hjælp af bærestængerne,+ sådan som Moses havde befalet ifølge Jehovas ord. 16 David sagde til levitternes ledere at de skulle give deres brødre sangerne til opgave at synge med glæde til lyden af forskellige instrumenter: harper+ og andre strengeinstrumenter og cymbler.+

17 Levitterne udnævnte så Heman,+ Joels søn, og af hans brødre: Asaf,+ Berekjas søn, og af deres brødre meraritterne: Etan,+ Kushajas søn. 18 Sammen med dem var deres brødre i den anden afdeling:+ Zekarja, Ben, Jaaziel, Shemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Maaseja, Mattitja, Elifelehu og Mikneja og portvagterne Obed-Edom og Jeiel. 19 Sangerne Heman,+ Asaf+ og Etan skulle spille på kobbercymbler;+ 20 og Zekarja, Aziel, Shemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Maaseja og Benaja spillede på strengeinstrumenter stemt til Alamot;*+ 21 og Mattitja,+ Elifelehu, Mikneja, Obed-Edom, Jeiel og Azazja spillede på harper stemt til Sheminit*+ og ledte musikken. 22 Kenanja,+ levitternes leder, førte tilsyn med bæretransporten, for han havde forstand på det, 23 og Berekja og Elkana var portvagter ved arken. 24 Præsterne Shebanja, Joshafat, Netanel, Amasaj, Zekarja, Benaja og Eliezer blæste i trompeter foran den sande Guds ark,+ og Obed-Edom og Jehija var også portvagter ved arken.

25 David og Israels ældste og tusindførerne fulgte med for at hente Jehovas pagts ark i Obed-Edoms hus+ under stor jubel.+ 26 Den sande Gud hjalp levitterne der bar Jehovas pagts ark, og derfor ofrede man syv ungtyre og syv væddere.+ 27 David var klædt i en ærmeløs overklædning af fint stof, og det samme var alle levitterne der bar arken, og sangerne samt Kenanja, lederen af bæretransporten og sangerne. David havde også en efod af linned på.+ 28 Alle israelitterne førte Jehovas pagts ark op mens de jublede højt+ til den kraftige lyd af horn, trompeter,+ cymbler, harper og andre strengeinstrumenter.+

29 Men da Jehovas pagts ark kom til Davidsbyen,+ kiggede Sauls datter Mikal+ ned fra vinduet og så kong David hoppe dansende omkring og fejre begivenheden, og hun begyndte at foragte ham i sit hjerte.+

16 De bar så den sande Guds ark ind og stillede den inde i det telt David havde rejst til den.+ Og de ofrede brændofre og fællesskabsofre foran den sande Gud.+ 2 Efter at David havde ofret brændofrene+ og fællesskabsofrene,+ velsignede han folket i Jehovas navn. 3 Desuden uddelte han et rundt brød, en daddelkage og en rosinkage til alle israelitterne, til hver mand og kvinde. 4 Så udnævnte han nogle af levitterne til at tjene foran Jehovas ark,+ til at ære,* takke og lovprise Jehova, Israels Gud. 5 Asaf+ var overhoved, og under ham var Zekarja. Jeiel, Shemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Jeiel+ spillede på harper+ og andre strengeinstrumenter. Asaf spillede på cymbler,+ 6 og præsterne Benaja og Jahaziel blæste regelmæssigt i trompeter foran den sande Guds pagts ark.

7 Det var den dag David for første gang bidrog med en takkesang til Jehova som Asaf+ og hans brødre fremførte:

10 Tal med stolthed om hans hellige navn.+

Lad dem der søger Jehova, glæde sig i hjertet.+

11 Søg Jehova+ og den styrke han giver.

Søg altid hen til ham.*+

14 Han er Jehova vores Gud.+

Hans domme gælder på hele jorden.+

23 Syng for Jehova, hele jorden!

Fortæl dag efter dag om at han giver frelse!+

25 For Jehova er stor og fortjener at blive lovprist.

Han er mere ærefrygtindgydende end alle andre guder.+

Bøj jer for* Jehova iført jeres hellige klæder.*+

30 Hele jorden, skælv for ham i ærefrygt!

Jorden står fast, den kan ikke rokkes.*+

Og hele folket sagde: “Amen!”* og lovpriste Jehova.

37 Så efterlod David Asaf+ og hans brødre foran Jehovas pagts ark så de fortsat kunne tjene foran arken+ og udføre det der hver dag skulle gøres.+ 38 Obed-Edom og hans brødre, i alt 68, og Obed-Edom, Jedutuns søn, og Hosa var portvagter. 39 Præsten Sadok+ og hans medpræster var foran Jehovas telthelligdom på offerhøjen i Gibeon+ 40 så de regelmæssigt, morgen og aften, kunne bringe brændofre til Jehova på brændofferaltret og gøre alt det der er nedskrevet i den Lov Jehova gav Israel.+ 41 Sammen med dem var Heman og Jedutun+ og resten af de mænd der var blevet udpeget ved navn til at takke Jehova+ fordi “hans loyale kærlighed varer evigt”.+ 42 Heman+ og Jedutun var sammen med dem for at spille på trompeter, cymbler og andre instrumenter der blev brugt til at lovprise* den sande Gud. Og Jedutuns sønner+ var ved porten. 43 Så gik hele folket hjem, og David gik hjem for at velsigne sin husstand.

17 Så snart David var flyttet ind i sit palads,* sagde han til profeten Natan:+ “Her bor jeg i et hus af cedertræ+ mens Jehovas pagts ark står i et telt.”+ 2 Natan svarede David: “Gør alt hvad der ligger dig på hjerte, for den sande Gud er med dig.”

3 Men samme nat sagde Gud til Natan: 4 “Gå hen og sig til min tjener David: ‘Sådan siger Jehova: “Det er ikke dig der skal bygge det hus jeg skal bo i.+ 5 Jeg har jo ikke boet i et hus fra den dag jeg førte Israel ud, og frem til i dag, men jeg har været på vandring fra telt til telt og fra én telthelligdom til en anden.*+ 6 Har jeg i al den tid jeg vandrede sammen med hele Israel, nogensinde sagt til Israels dommere, som jeg satte til at være hyrder for mit folk: ‘Hvorfor har I ikke bygget mig et hus af cedertræ?’”’

7 Sig nu til min tjener David: ‘Sådan siger Hærstyrkers Gud, Jehova: “Jeg tog dig fra græsgangene, hvor du gik bag fåreflokken, for at du skulle være leder for mit folk, Israel.+ 8 Og jeg vil være med dig uanset hvor du går,+ og jeg vil udrydde alle dine fjender foran dig.+ Jeg vil gøre dit navn lige så stort som navnene på de største mænd på jorden.+ 9 Jeg vil tildele mit folk, Israel, et sted og lade dem slå sig ned, og de skal bo der og ikke mere være urolige. Onde mænd vil ikke undertrykke dem* igen, sådan som de gjorde før i tiden,+ 10 som de har gjort lige siden jeg satte dommere over mit folk, Israel.+ Og jeg vil besejre alle dine fjender.+ Jeg fortæller dig desuden: ‘Jehova vil bygge dig et hus.’*

11 Når dit liv er til ende og du går bort til dine forfædre, vil jeg gøre dit afkom, en af dine sønner,+ til konge efter dig, og jeg vil lade hans kongedømme bestå.+ 12 Han er den der skal bygge mig et hus,+ og jeg vil lade hans trone bestå for altid.+ 13 Jeg vil være hans far, og han skal være min søn.+ Jeg vil ikke tage min loyale kærlighed fra ham+ sådan som jeg tog den fra ham der var før dig.+ 14 Jeg vil sætte ham over mit hus og mit kongedømme for altid,+ og hans trone vil bestå til evig tid.”’”+

15 Natan gengav alle ordene og hele synet for David.

16 Kong David gik så ind og satte sig foran Jehova og sagde: “Hvem er jeg, Jehova Gud? Og hvad er mit hus, siden du har ført mig så langt?+ 17 Som om det ikke var nok, Gud, så fortæller du også din tjener at mit hus skal bestå langt ud i fremtiden.+ Og du, Jehova Gud, har set på mig som om jeg var et menneske der skal ophøjes endnu mere.* 18 Hvad mere kan din tjener David sige til dig om den ære du har vist mig? Du kender jo din tjener så godt.+ 19 Jehova, for din tjeners skyld og i harmoni med din vilje* har du gjort alle disse store ting og åbenbaret din storhed.+ 20 Jehova, der er ingen som dig,+ og der er ingen anden Gud end dig;+ det bekræftes af alt hvad vi har hørt med egne ører. 21 Og hvilket andet folk på jorden er som Israel, dit folk?+ Du, den sande Gud, drog ud og løskøbte dem så de kunne blive dit folk.+ Du skabte dig et navn ved dine store og frygtindgydende gerninger,+ for du fordrev folkeslag foran dit folk,+ som du løskøbte fra Egypten. 22 Du gjorde Israel til dit eget folk for altid,+ og du, Jehova, blev deres Gud.+ 23 Jehova, lad det løfte som du har givet din tjener og hans hus, stå fast for evigt, og gør som du har lovet.+ 24 Lad dit navn bestå* og blive ophøjet+ til evig tid så man kan sige: ‘Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, er Gud for Israel.’ Og lad din tjener Davids hus blive grundfæstet foran dig.+ 25 For du, min Gud, har åbenbaret for din tjener at du vil bygge ham et hus.* Det er derfor din tjener har mod til at bede denne bøn til dig. 26 Jehova, du er den sande Gud, og du har lovet din tjener alle disse gode ting. 27 Må det behage dig at velsigne din tjeners hus, og må det bestå for altid foran dig, for du, Jehova, har velsignet det, og det er velsignet for evigt.”

18 Senere besejrede David filistrene og begyndte at herske over dem, og han tog Gat+ og dens småbyer fra filistrene.+ 2 Så besejrede han Moab,+ og moabitterne blev Davids tjenere og måtte betale afgift.+

3 David besejrede kong Hadadezer+ af Soba+ ved Hamat+ mens Hadadezer var på vej ud for at udvide sit herredømme til Eufratfloden.+ 4 David erobrede 1.000 af hans stridsvogne og tog 7.000 af hans ryttere og 20.000 af hans fodfolk til fange.+ Derefter skar han haserne over på alle vognhestene på nær 100.+ 5 Da aramæerne fra Damaskus kom for at hjælpe kong Hadadezer af Soba, slog David 22.000 af dem ihjel.+ 6 Så oprettede David garnisoner i Aram-Damaskus, og aramæerne blev Davids tjenere og måtte betale afgift. Jehova gav David sejr* overalt hvor han kom frem.+ 7 Desuden tog David rundskjoldene af guld fra Hadadezers mænd og bragte dem til Jerusalem. 8 Fra Hadadezers byer Tibkat og Kun tog David en stor mængde kobber. Af det lavede Salomon kobberhavet,+ søjlerne og kobberredskaberne.+

9 Da kong Tou af Hamat hørte at David havde besejret hele kong Hadadezer+ af Sobas hær,+ 10 sendte han straks sin søn Hadoram til kong David for at spørge hvordan det stod til med ham, og for at ønske ham tillykke fordi han havde kæmpet mod Hadadezer og besejret ham (Hadadezer havde nemlig ofte ført krig mod Tou), og han havde alle slags gaver af guld, sølv og kobber med. 11 Dem helligede kong David til Jehova,+ ligesom han havde gjort med det sølv og guld han havde taget fra alle nationerne: fra Edom og Moab, fra ammonitterne,+ filistrene+ og amalekitterne.+

12 Abishaj,+ Serujas søn,+ dræbte 18.000 edomitter i Saltdalen.+ 13 Han oprettede garnisoner i Edom, og alle edomitterne blev Davids tjenere.+ Jehova gav David sejr* overalt hvor han kom frem.+ 14 David regerede nu over hele Israel,+ og han sørgede for ret og retfærdighed for hele sit folk.+ 15 Joab, Serujas søn, var hærchef,+ og Joshafat,+ Akiluds søn, var historieskriver.* 16 Sadok, Akitubs søn, og Akimelek, Ebjatars søn, var præster, og Shavsha var sekretær. 17 Benaja, Jojadas søn, havde befalingen over keretitterne+ og peletitterne.+ Og Davids sønner havde de højeste stillinger næst efter kongen.

19 Senere døde Nahash, ammonitternes konge, og hans søn blev konge efter ham.+ 2 David sagde: “Jeg vil vise loyal kærlighed+ mod Hanun, Nahashs søn, for hans far viste mig loyal kærlighed.” Derfor sendte David nogle budbringere afsted for at trøste ham i sorgen over hans far. Men da Davids tjenere kom til ammonitternes+ land for at trøste Hanun, 3 sagde ammonitternes fyrster til Hanun: “Tror du det er for at vise din far ære at David har sendt nogle for at trøste dig? Mon ikke det er for at gennemsøge og udspionere landet og styrte dig fra tronen at hans tjenere er kommet til dig?” 4 Så tog Hanun Davids tjenere og barberede dem+ og skar halvdelen af deres dragt af ved bagdelen og sendte dem væk. 5 Da David hørte om mændene, sendte han straks nogle andre ud for at møde dem, for mændene var blevet groft ydmyget. Kongen sagde til dem: “Bliv i Jeriko+ indtil jeres skæg er vokset ud igen, og kom så tilbage.”

6 Efterhånden forstod ammonitterne at de var blevet en stank for David, så Hanun og ammonitterne sendte 1.000 talenter* sølv for at leje stridsvogne og ryttere fra Mesopotamien,* Aram-Maaka og Soba.+ 7 De lejede 32.000 stridsvogne og desuden Maakas konge og hans folk. Så kom de og slog lejr foran Medeba.+ Ammonitterne samledes fra deres byer og rykkede ud til kamp.

8 Da David hørte om det, sendte han Joab+ og hele hæren afsted, deriblandt de dygtigste krigere.+ 9 Og ammonitterne rykkede ud og stillede op til kamp ved indgangen til byen, mens de konger der var kommet, stod for sig selv på åben mark.

10 Joab kunne se at angrebene ville komme både forfra og bagfra, så han udvalgte nogle af Israels bedste krigere og stillede dem op i kampformation mod aramæerne.+ 11 Han gav sin bror Abishaj+ befalingen over resten af mændene så de kunne stille sig op i kampformation mod ammonitterne. 12 Så sagde han: “Hvis aramæerne+ bliver for stærke for mig, må du komme og hjælpe mig, men hvis ammonitterne bliver for stærke for dig, vil jeg hjælpe dig. 13 Vi må være stærke og kæmpe modigt+ for vores folk og for vores Guds byer, så vil Jehova gøre det der er godt i hans øjne.”

14 Så gik Joab og hans mænd til angreb på aramæerne, og de flygtede for ham.+ 15 Da ammonitterne så at aramæerne var flygtet, flygtede de også for hans bror Abishaj og trak sig ind i byen. Efter slaget tog Joab til Jerusalem.

16 Da aramæerne så at de var blevet besejret af israelitterne, sendte de bud og tilkaldte aramæerne i egnen ved Floden,*+ ledet af Shofak, Hadadezers hærfører.+

17 Man meddelte det til David, og han samlede straks hele Israels hær, gik over Jordan og stillede sine soldater op i kampformation mod aramæerne. David stillede op til kamp mod dem, og de kæmpede mod ham.+ 18 Men aramæerne flygtede for Israel, og David dræbte 7.000 af deres vognstyrere og 40.000 af deres fodfolk, og han slog hærføreren Shofak ihjel. 19 Da Hadadezers tjenere så at de var blevet besejret af israelitterne,+ sluttede de omgående fred med David og underkastede sig ham,+ og aramæerne ville ikke hjælpe ammonitterne igen.

20 Først på året,* ved den tid hvor kongerne drager ud på felttog, ledte Joab+ hæren og hærgede ammonitternes land. Han kom og belejrede Rabba,+ men David blev i Jerusalem.+ Joab angreb Rabba og rev den ned.+ 2 Så tog David kronen af Malkams hoved. Den var af guld, og der var kostbare sten på den. Det viste sig at guldet vejede en talent;* og man satte kronen på Davids hoved. Han tog også meget bytte fra byen.+ 3 Og han førte indbyggerne ud og satte dem til at save sten og arbejde+ med jernhakker og økser. Sådan gjorde David ved alle ammonitternes byer. Til sidst vendte David og hele hæren tilbage til Jerusalem.

4 Senere udbrød der krig mod filistrene ved Gezer. Hushatitten Sibbekaj+ dræbte ved den lejlighed Sippaj, som stammede fra refaitterne,+ og de blev overvundet.

5 Og der blev igen krig med filistrene, og Elkanan, der var søn af Jair, dræbte Lakmi, gatitten Goliats+ bror, som havde et spyd med et skaft der var som en vævebom.+

6 Der udbrød igen krig ved Gat,+ hvor der var en usædvanligt stor+ mand med 6 fingre på hver hånd og 6 tæer på hver fod, 24 i alt. Han stammede også fra refaitterne.+ 7 Han blev ved med at håne+ Israel, så Jonatan, der var søn af Davids bror Shima,+ slog ham ihjel.

8 De stammede fra refaitterne+ i Gat,+ og David og hans tjenere slog dem ihjel.

21 Så gik Satan* imod Israel og fik David til at tælle folket i Israel.+ 2 David sagde til Joab+ og folkets høvdinger: “Tag ud og tæl israelitterne fra Beersheba til Dan,+ og aflæg så rapport til mig så jeg ved hvor mange der er.” 3 Men Joab sagde: “Må Jehova gøre sit folk 100 gange så stort! Min herre og konge, er de ikke allerede min herres tjenere? Hvorfor vil min herre gøre det? Hvorfor skulle han bringe skyld over Israel?”

4 Kongen lod sig imidlertid ikke rokke af Joab, så Joab tog afsted og rejste omkring i hele Israel. Derefter kom han tilbage til Jerusalem.+ 5 Joab gav nu tallet på de mønstrede til David. I hele Israel var der 1.100.000 mand bevæbnet med sværd og i Juda 470.000 mand bevæbnet med sværd.+ 6 Men Joab havde ikke talt Levi og Benjamin med,+ for han syntes at det kongen havde befalet, var afskyeligt.+

7 Den sande Gud var meget utilfreds med det der var sket, så han straffede Israel. 8 David sagde så til den sande Gud: “Jeg har begået en stor synd.+ Tilgiv din tjeners synd,+ for det jeg har gjort, er virkelig tåbeligt.”+ 9 Så sagde Jehova til Gad,+ Davids seer: 10 “Gå hen og sig til David: ‘Sådan siger Jehova: “Jeg giver dig tre valgmuligheder. Vælg hvad jeg skal gøre mod dig.”’” 11 Gad gik så ind til David og sagde til ham: “Jehova siger: ‘Vælg selv 12 om der skal være tre år med hungersnød+ eller tre måneder hvor du bliver besejret af dine modstandere og dine fjenders sværd indhenter dig,+ eller tre dage med Jehovas sværd – pest i landet+ – hvor Jehovas engel bringer ødelæggelse+ over hele Israels område.’ Tænk over hvad jeg skal svare Ham der har sendt mig.” 13 David sagde så til Gad: “Det gør mig dybt fortvivlet. Lad mig falde i Jehovas hånd, for hans barmhjertighed er meget stor;+ men lad mig ikke falde i menneskers hænder.”+

14 Så sendte Jehova pest+ over Israel, og 70.000 israelitter døde.+ 15 Den sande Gud sendte en engel til Jerusalem for at tilintetgøre byen, men da englen skulle til at begynde, så Jehova det og blev bedrøvet over* ulykken,+ og han sagde til englen der bragte ødelæggelse: “Det er nok!+ Træk din hånd tilbage!” Jehovas engel stod på det tidspunkt ved jebusitten+ Ornans tærskeplads.+

16 Da David løftede blikket, så han Jehovas engel stå mellem jorden og himlen med et sværd+ i hånden, rettet mod Jerusalem. David og de ældste var klædt i sækkelærred,+ og de kastede sig straks med ansigtet mod jorden.+ 17 David sagde til den sande Gud: “Var det ikke mig der sagde at folket skulle tælles? Det er mig der har syndet, og det er mig der har gjort noget forkert,+ men fårene her – hvad har de gjort? Jehova min Gud, jeg beder dig, lad din hånd ramme mig og min fars hus, men lad ikke denne plage ramme dit folk.”+

18 Jehovas engel sagde så til Gad+ at han skulle give David besked på at gå op og rejse et alter for Jehova på jebusitten Ornans tærskeplads.+ 19 Så gik David derop, sådan som Gad havde sagt da han talte i Jehovas navn. 20 Ornan, der var i gang med at tærske hvede, vendte sig om og så englen; og hans fire sønner der var sammen med ham, gemte sig. 21 Da David kom op mod Ornan, fik Ornan øje på ham, og han gik straks ud fra tærskepladsen og bøjede sig for David med ansigtet mod jorden. 22 David sagde til Ornan: “Sælg* mig tærskepladsen så jeg kan bygge et alter for Jehova på den. Sælg den til mig for den fulde pris så den plage der har ramt folket, kan standse.”+ 23 Men Ornan sagde til David: “Bare tag den. Lad min herre og konge gøre som han ønsker.* Værsgo, jeg giver dig kvæget til brændofre og tærskeslæden+ til brænde og hveden til et kornoffer. Jeg giver det hele.”

24 Men kong David sagde til Ornan: “Nej, jeg vil købe det for den fulde pris, for jeg vil ikke tage noget der er dit, og give det til Jehova eller ofre brændofre der ikke koster mig noget.”+ 25 David gav så Ornan 600 sekel* guld efter vægt for pladsen. 26 Og David byggede et alter+ for Jehova der, og han bragte brændofre og fællesskabsofre. Han påkaldte Jehova, som svarede ham ved at sende ild+ fra himlen ned over brændofferaltret. 27 Jehova befalede så englen+ at stikke sit sværd i skeden igen. 28 Nu så David at Jehova havde svaret ham på jebusitten Ornans tærskeplads, så han fortsatte med at bringe ofre dér. 29 Jehovas telthelligdom, som Moses havde lavet i ørkenen, og brændofferaltret var på det tidspunkt på offerhøjen i Gibeon.+ 30 Men David havde ikke kunnet gå derhen for at rådspørge Gud, for han var skrækslagen på grund af Jehovas engels sværd.

22 David sagde så: “Her skal den sande Guds, Jehovas, hus være, og her skal der være et brændofferalter for Israel.”+

2 Så gav David ordre til at samle de udlændinge+ der boede i Israel, og han gav dem til opgave at være stenhuggere som skulle tilhugge sten til byggeriet af den sande Guds hus.+ 3 David gjorde også store mængder jern klar til søm til dørene i portene og til kramper samt så meget kobber at det ikke kunne vejes,+ 4 og så meget cedertræ+ at det ikke kunne tælles, for sidonierne+ og tyrierne+ leverede store mængder cedertræ til David. 5 Og David sagde: “Min søn Salomon er ung og uerfaren,+ og det hus der skal bygges til Jehova, skal være så storslået+ at det i alle lande+ bliver berømt for sin skønhed.+ Derfor vil jeg træffe forberedelser for ham.” Så David gjorde store mængder materialer klar inden han døde.

6 Desuden tilkaldte han sin søn Salomon og gav ham instrukser i at bygge et hus til Jehova, Israels Gud. 7 David sagde til sin søn Salomon: “Jeg ønskede inderligt at bygge et hus for Jehova min Guds navn.+ 8 Men Jehovas budskab til mig lød: ‘Du har udgydt meget blod, og du har udkæmpet store krige. Du skal ikke bygge et hus for mit navn,+ for du har udgydt meget blod på jorden foran mig. 9 Men du vil få en søn+ som skal være en fredens* mand, og jeg vil give ham fred for alle hans fjender rundt om ham.+ Han skal hedde Salomon,*+ og jeg vil give Israel fred og ro i hans dage.+ 10 Det er ham der skal bygge et hus for mit navn.+ Han skal være min søn, og jeg vil være hans far.+ Jeg vil grundfæste hans kongedømmes trone over Israel for evigt.’+

11 Og nu, min søn, må Jehova være med dig så det lykkes for dig at bygge Jehova din Guds hus, sådan som han har sagt at du skal.+ 12 Må Jehova give dig indsigt og forstand+ når han giver dig myndighed over Israel, så du kan holde Jehova din Guds lov.+ 13 Tingene vil lykkes for dig når du omhyggeligt følger de bestemmelser+ og retsafgørelser Jehova befalede Moses at give Israel.+ Vær modig og stærk. Vær ikke bange eller skrækslagen.+ 14 Jeg har gjort et stort forarbejde og skaffet 100.000 talenter* guld og 1.000.000 talenter sølv til Jehovas hus og så store mængder kobber og jern+ at det ikke kan vejes, og jeg har gjort tømmer og sten+ parat, men du skal skaffe mere. 15 Du har mange arbejdere til din rådighed – stenhuggere, murere,+ tømrere og andre dygtige folk.+ 16 Der er så meget guld, sølv, kobber og jern at det ikke kan vejes.+ Tag fat på arbejdet, og må Jehova være med dig.”+

17 David gav alle fyrsterne i Israel ordre til at hjælpe hans søn Salomon: 18 “Er Jehova jeres Gud ikke med jer, og har han ikke givet jer fred og ro til alle sider? For han har overgivet landets indbyggere til mig, og landet er blevet underlagt Jehova og hans folk. 19 Beslut nu af hele jeres hjerte og sjæl* at I vil søge Jehova jeres Gud+ og tage fat på at bygge Jehovas, den sande Guds, helligdom+ så Jehovas pagts ark og den sande Guds hellige redskaber+ kan blive bragt ind i det hus der bliver bygget for Jehovas navn.”+

23 Da David var blevet gammel og nærmede sig afslutningen af sit liv,* gjorde han sin søn Salomon til konge over Israel.+ 2 Han samlede alle Israels fyrster og præsterne+ og levitterne.+ 3 Alle levitter fra 30 år og opefter blev talt.+ Tallet på dem, mand for mand, var 38.000. 4 Af dem var der 24.000 der førte tilsyn med arbejdet i Jehovas hus, og 6.000 embedsmænd og dommere+ 5 og 4.000 portvagter+ og 4.000 der priste+ Jehova med de instrumenter David havde lavet til lovsangen.

6 Så inddelte* David dem i hold+ efter Levis sønner: Gershon, Kehat og Merari.+ 7 Blandt gershonitterne var Ladan og Shimi. 8 Ladans sønner var Jehiel, overhovedet, Zetam og Joel,+ tre i alt. 9 Shimis sønner var Shelomot, Haziel og Haran, tre i alt. De var overhoveder for Ladans slægter.* 10 Og Shimis sønner var Jahat, Zina, Jeush og Beria. De fire var Shimis sønner. 11 Jahat var overhoved, og Ziza var den anden. Men Jeush og Beria havde ikke mange sønner, så de blev regnet for én slægt med ét ansvarsområde.

12 Kehats sønner var Amram, Jishar,+ Hebron og Uzziel,+ fire i alt. 13 Amrams sønner var Aron+ og Moses.+ Men Aron og hans sønner blev som en fast ordning skilt ud+ for at hellige Det Allerhelligste, bringe ofre foran Jehova, udføre tjeneste for ham og udtale velsignelser i hans navn for altid.+ 14 Hvad angår den sande Guds mand Moses, så blev hans sønner talt med i levitternes stamme. 15 Moses’ sønner var Gershom+ og Eliezer.+ 16 Shubael+ var overhoved for Gershoms sønner. 17 Rehabja+ var overhoved for Eliezers efterkommere.* Eliezer havde ikke andre sønner, men Rehabja fik mange sønner. 18 Shelomot+ var overhoved for Jishars sønner.+ 19 Hebrons sønner var Jerija, overhovedet, Amarja, den anden, Jahaziel, den tredje, og Jekamam,+ den fjerde. 20 Uzziels sønner+ var Mika, overhovedet, og Jissija, den anden.

21 Meraris sønner var Makli og Mushi.+ Maklis sønner var Eleazar og Kish. 22 Eleazar døde, men han havde ingen sønner, kun døtre. Så Kishs sønner, deres slægtninge,* giftede sig med dem. 23 Mushis sønner var Makli, Eder og Jeremot, tre i alt.

24 Det var Levis sønner, der blev registreret efter deres slægter og efter overhovederne for slægterne. Alle levitter der udførte tjeneste ved Jehovas hus, fra 20 år og opefter, blev talt og opført efter navn. 25 For David havde sagt: “Jehova, Israels Gud, har givet sit folk fred,+ og han vil bo i Jerusalem for evigt.+ 26 Og levitterne skal ikke længere bære telthelligdommen eller nogen af redskaberne der bliver brugt til tjenesten.”+ 27 Ifølge Davids sidste anvisninger blev levitterne fra 20 år og opefter talt. 28 De skulle hjælpe Arons sønner+ med tjenesten i Jehovas hus og tage sig af forgårdene,+ spiserummene, opgaven med at rense alle de hellige ting og andet nødvendigt arbejde i forbindelse med tjenesten i den sande Guds hus. 29 De hjalp til med det stablede brød,*+ det fine mel til kornofret, de usyrnede fladbrød,+ kagerne der var bagt på bageplade, og den æltede dej+ og med at måle mængde og størrelse. 30 Hver morgen+ skulle de stå og takke og lovprise Jehova, og det samme skulle de gøre hver aften.+ 31 De hjalp til når der skulle bringes brændofre til Jehova på sabbatterne,+ ved nymånerne+ og under højtiderne,+ efter det antal loven krævede, og det gjorde de regelmæssigt foran Jehova. 32 De tog sig også af deres forpligtelser ved mødeteltet og på det hellige sted og hjalp deres brødre, Arons sønner, med tjenesten i Jehovas hus.

24 Arons efterkommere var inddelt i hold. Arons sønner var Nadab, Abihu,+ Eleazar og Itamar.+ 2 Nadab og Abihu døde før deres far,+ og de havde ingen sønner. Men Eleazar+ og Itamar fortsatte med at tjene som præster. 3 Sammen med Sadok,+ der hørte til Eleazars sønner, og Akimelek, der hørte til Itamars sønner, inddelte David dem i hold efter hvilken tjeneste de skulle udføre. 4 Eftersom Eleazars sønner havde flere overhoveder end Itamars sønner, delte man dem ind efter det. Eleazars sønner havde 16 overhoveder for deres slægter,* og Itamars sønner havde 8 overhoveder for deres slægter.

5 Desuden inddelte de dem ved lodkastning,+ den ene gruppe sammen med den anden, for der var både nogle af Eleazars sønner og nogle af Itamars sønner der førte tilsyn med det hellige sted og tjenesten for den sande Gud. 6 Så nedskrev levitternes sekretær Shemaja, søn af Netanel, deres navne foran kongen, fyrsterne, præsten Sadok,+ Akimelek,+ søn af Ebjatar,+ og overhovederne for præsternes og levitternes slægter. Eleazars slægt og Itamars slægt blev udvalgt på skift.

7 Det første lod faldt på Jojarib, det andet på Jedaja, 8 det tredje på Harim, det fjerde på Seorim, 9 det femte på Malkija, det sjette på Mijjamin, 10 det syvende på Kos, det ottende på Abija,+ 11 det niende på Jeshua, det tiende på Shekanja, 12 det 11. på Eljashib, det 12. på Jakim, 13 det 13. på Huppa, det 14. på Jeshebab, 14 det 15. på Bilga, det 16. på Immer, 15 det 17. på Hezir, det 18. på Happisses, 16 det 19. på Petakja, det 20. på Ezekiel, 17 det 21. på Jakin, det 22. på Gamul, 18 det 23. på Delaja, det 24. på Maazja.

19 Det var den rækkefølge der gjaldt for deres tjeneste+ når de gik ind i Jehovas hus, ifølge den ordning deres forfar Aron havde fastsat, sådan som Jehova, Israels Gud, havde befalet ham.

20 Og resten af Levis sønner var: af Amrams+ sønner: Shubael;+ af Shubaels sønner: Jekdeja; 21 af Rehabja:+ af Rehabjas sønner: Jissija, overhovedet; 22 af jisharitterne: Shelomot;+ af Shelomots sønner: Jahat; 23 af Hebrons sønner: Jerija,+ overhovedet, Amarja, den anden, Jahaziel, den tredje, Jekamam, den fjerde; 24 af Uzziels sønner: Mika; af Mikas sønner: Shamir. 25 Mikas bror var Jissija; af Jissijas sønner: Zekarja.

26 Meraris+ sønner var Makli og Mushi; af Jaazijas sønner: Beno. 27 Meraris sønner: af Jaazija: Beno, Shoham, Zakkur og Ibri; 28 af Makli: Eleazar, som ikke fik nogen sønner;+ 29 af Kish: af Kishs sønner: Jerakmeel; 30 og Mushis sønner var Makli, Eder og Jerimot.

Det var levitternes sønner efter deres slægter. 31 De kastede også lod,+ ligesom deres brødre, Arons sønner, havde gjort foran kong David, Sadok, Akimelek og overhovederne for præsternes og levitternes slægter. Et ældre overhoveds slægt var ligestillet med et yngre overhoveds slægt.

25 David og de mænd der førte tilsyn med grupperne, udtog desuden nogle af Asafs, Hemans og Jedutuns+ sønner til tjenesten. De skulle profetere med harper, andre strengeinstrumenter+ og cymbler.+ Her er listen over de mænd der skulle udføre denne tjeneste: 2 af Asafs sønner: Zakkur, Josef, Netanja og Asarela, Asafs sønner under ledelse af Asaf, der profeterede under kongens ledelse. 3 Af Jedutun:+ Jedutuns sønner: Gedalja, Seri, Jesaja, Shimi, Hashabja og Mattitja,+ seks i alt, under ledelse af deres far, Jedutun, der profeterede med harpe for at takke og lovprise Jehova.+ 4 Af Heman:+ Hemans sønner: Bukkija, Mattanja, Uzziel, Shubael, Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata, Giddalti, Romamti-Ezer, Joshbekasha, Malloti, Hotir og Mahaziot. 5 De var alle sammen sønner af Heman, der modtog budskaber til kongen i syner fra den sande Gud til ære for ham.* Den sande Gud gav Heman 14 sønner og 3 døtre. 6 De var alle under ledelse af deres far når der skulle synges i Jehovas hus, med cymbler, harper+ og andre strengeinstrumenter. Det var deres tjeneste ved den sande Guds hus.

Asaf, Jedutun og Heman stod under kongens ledelse.

7 Tallet på dem og deres brødre som var oplært til at synge for Jehova, var 288, alle sammen dygtige sangere. 8 De fordelte pligterne ved at kaste lod,+ og den mindste var ligestillet med den største, og den erfarne med nybegynderen.

9 Det første lod faldt på Asaf for Josef;+ det andet på Gedalja+ (han og hans brødre og sønner var 12); 10 det tredje på Zakkur,+ hans sønner og brødre, 12; 11 det fjerde på Jisri, hans sønner og brødre, 12; 12 det femte på Netanja,+ hans sønner og brødre, 12; 13 det sjette på Bukkija, hans sønner og brødre, 12; 14 det syvende på Jesarela, hans sønner og brødre, 12; 15 det ottende på Jesaja, hans sønner og brødre, 12; 16 det niende på Mattanja, hans sønner og brødre, 12; 17 det tiende på Shimi, hans sønner og brødre, 12; 18 det 11. på Azarel, hans sønner og brødre, 12; 19 det 12. på Hashabja, hans sønner og brødre, 12; 20 det 13. på Shubael,+ hans sønner og brødre, 12; 21 det 14. på Mattitja, hans sønner og brødre, 12; 22 det 15. på Jeremot, hans sønner og brødre, 12; 23 det 16. på Hananja, hans sønner og brødre, 12; 24 det 17. på Joshbekasha, hans sønner og brødre, 12; 25 det 18. på Hanani, hans sønner og brødre, 12; 26 det 19. på Malloti, hans sønner og brødre, 12; 27 det 20. på Eliata, hans sønner og brødre, 12; 28 det 21. på Hotir, hans sønner og brødre, 12; 29 det 22. på Giddalti,+ hans sønner og brødre, 12; 30 det 23. på Mahaziot,+ hans sønner og brødre, 12; 31 det 24. på Romamti-Ezer,+ hans sønner og brødre, 12.

26 Portvagternes+ hold var: af koraitterne: Meshelemja,+ Kores søn, der hørte til Asafs sønner. 2 Og Meshelemja havde sønner: Zekarja, den førstefødte; Jediael, den anden; Zebadja, den tredje; Jatniel, den fjerde; 3 Elam, den femte; Johanan, den sjette; Eljoenaj, den syvende. 4 Og Obed-Edom havde sønner: Shemaja, den førstefødte; Jozabad, den anden; Joa, den tredje; Sakar, den fjerde; Netanel, den femte; 5 Ammiel, den sjette; Issakar, den syvende, og Peulletaj, den ottende. Gud havde nemlig velsignet ham.

6 Hans søn Shemaja fik sønner der blev overhoveder i deres slægt,* for de var stærke og dygtige mænd. 7 Shemajas sønner var Otni, Refael, Obed og Elzabad, og hans brødre Elihu og Semakja var også dygtige mænd. 8 De var alle sammen Obed-Edoms sønner. De og deres sønner og brødre var dygtige mænd der var kvalificeret til tjenesten. Der var i alt 62 der hørte til Obed-Edom. 9 Og Meshelemja+ havde sønner og brødre, 18 dygtige mænd. 10 Og Hosa, der tilhørte Meraris sønner, havde sønner. Shimri var overhoved selvom han ikke var den førstefødte, for hans far gjorde ham til overhoved. 11 Hilkija var den anden, Tebalja den tredje, Zekarja den fjerde. Hosa havde i alt 13 sønner og brødre.

12 Hvad angår portvagternes hold, havde både overhovederne og deres brødre pligter i forbindelse med tjenesten i Jehovas hus. 13 Derfor kastede de lod+ blandt slægterne, fra den mindste til den største, om de forskellige porte. 14 Loddet mod øst faldt på Shelemja. De kastede også lod for hans søn Zekarja, en klog rådgiver, og han fik nordsiden. 15 Obed-Edom fik sydsiden, og hans sønner+ fik tildelt forrådshusene. 16 Shuppim og Hosa+ fik vestsiden, ved Shalleketporten, der hvor landevejen går opad, vagthold for vagthold. 17 Der var seks levitter mod øst, fire mod nord hver dag, fire mod syd hver dag og to og to ved forrådshusene.+ 18 Ved søjlegangen mod vest var der fire ved landevejen+ og to ved søjlegangen. 19 Det var portvagternes hold, som bestod af koraitter og meraritter.

20 Af levitterne var det Akija der havde ansvaret for skatkamrene i den sande Guds hus og skatkamrene med de ting der var blevet helliget.*+ 21 Ladans sønner: gershonitternes sønner som hørte til Ladan, overhovederne for de slægter der hørte til gershonitten Ladan, Jehieli+ 22 og Jehielis sønner, Zetam og hans bror Joel. De havde ansvaret for skatkamrene i Jehovas hus.+ 23 Af amramitterne, jisharitterne, hebronitterne og uzzielitterne+ 24 var det Shubael, søn af Moses’ søn Gershom, der var leder og havde ansvaret for skatkamrene. 25 Hans brødre, Eliezers+ sønner, var Rehabja,+ Jesaja, Joram, Zikri og Shelomot. 26 Det var Shelomot og hans brødre der havde ansvaret for alle skatkamrene med de ting der var blevet helliget,+ det som kong David,+ overhovederne for slægterne,+ tusind- og hundredførerne og hærførerne havde helliget. 27 De havde nemlig sat noget af krigsbyttet+ til side* til vedligeholdelse af Jehovas hus. 28 Også alt det som seeren+ Samuel, Saul, Kishs søn, Abner,+ Ners søn, og Joab,+ Serujas+ søn, havde helliget, tog Shelomot og hans brødre sig af. De tog sig altså af alt det som nogen havde helliget.

29 Af jisharitterne+ fik Kenanja og hans sønner tildelt administrative opgaver uden for Guds hus, som embedsmænd og dommere+ over Israel.

30 Af hebronitterne+ var Hashabja og hans brødre, 1.700 dygtige mænd, sat til at føre tilsyn med alt arbejdet for Jehova og tjenesten for kongen i det område i Israel der lå vest for Jordanfloden. 31 Af hebronitterne var Jerija+ overhoved for hebronitternes slægt ifølge deres slægtsregistre. I Davids 40. regeringsår+ ledte man efter stærke og dygtige mænd blandt dem, og man fandt dem i Jazer+ i Gilead. 32 Og hans brødre udgjorde 2.700 dygtige mænd, overhoveder for deres slægter. Så kong David gav dem tilsynet med rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme i alle sager der vedrørte den sande Gud og kongen.

27 Dette er tallet på de israelitter der var i hæren. Det omfattede overhovederne for slægterne,* tusind- og hundredførerne+ og de embedsmænd som gjorde tjeneste for kongen+ i enhver sag der angik delingerne. Hver deling gjorde tjeneste en måned ad gangen i løbet af året; der var 24.000 mand i hver deling.

2 Over den første deling, der gjorde tjeneste i den første måned, stod Jashobeam,+ Zabdiels søn, og i hans deling var der 24.000. 3 Han var efterkommer af Peres+ og overhoved for alle førerne for de grupper der gjorde tjeneste i den første måned. 4 Over den deling der gjorde tjeneste i den anden måned, stod akoitten+ Dodaj,+ og Miklot var leder, og i hans deling var der 24.000. 5 Føreren for den tredje gruppe, der gjorde tjeneste i den tredje måned, var Benaja,+ ypperstepræsten Jojadas+ søn, og i hans deling var der 24.000. 6 Benaja var en dygtig kriger blandt de tredive og leder for de tredive, og hans søn Ammizabad stod over hans deling. 7 Den fjerde, for den fjerde måned, var Asael,+ Joabs bror,+ og efter ham hans søn Zebadja, og i hans deling var der 24.000. 8 Den femte fører, for den femte måned, var zeraitten Shamhut, og i hans deling var der 24.000. 9 Den sjette, for den sjette måned, var Ira,+ søn af Ikkesh fra Tekoa,+ og i hans deling var der 24.000. 10 Den syvende, for den syvende måned, var pelonitten Heles,+ der hørte til efraimitterne, og i hans deling var der 24.000. 11 Den ottende, for den ottende måned, var hushatitten Sibbekaj,+ der hørte til zeraitterne,+ og i hans deling var der 24.000. 12 Den niende, for den niende måned, var Abiezer+ fra Anatot,+ der hørte til benjaminitterne, og i hans deling var der 24.000. 13 Den tiende, for den tiende måned, var Maharaj+ fra Netofa, der hørte til zeraitterne,+ og i hans deling var der 24.000. 14 Den 11., for den 11. måned, var Benaja+ fra Piraton, der hørte til efraimitterne, og i hans deling var der 24.000. 15 Den 12., for den 12. måned, var Heldaj fra Netofa, der var efterkommer af Otniel, og i hans deling var der 24.000.

16 Dette var lederne for Israels stammer: for rubenitterne: Eliezer, Zikris søn; for simeonitterne: Shefatja, Maakas søn; 17 for Levi: Hashabja, Kemuels søn; for Aron: Sadok; 18 for Juda: Elihu,+ en af Davids brødre; for Issakar: Omri, Mikaels søn; 19 for Zebulon: Jishmaja, Obadjas søn; for Naftali: Jerimot, Azriels søn; 20 for efraimitterne: Hosea, Azazjas søn; for halvdelen af Manasses stamme: Joel, Pedajas søn; 21 for halvdelen af Manasses stamme i Gilead: Jiddo, Zekarjas søn; for Benjamin: Jaasiel, Abners+ søn; 22 for Dan: Azarel, Jerohams søn. Det var fyrsterne over Israels stammer.

23 David talte ikke dem der var 20 år eller yngre, for Jehova havde lovet at gøre Israel så talrigt som stjernerne på himlen.+ 24 Joab, Serujas søn, var begyndt at tælle folket, men han fuldførte det ikke. Israel blev ramt af Guds vrede* på grund af optællingen,+ og tallet blev ikke taget med i beretningen om kong Davids historie.

25 Azmavet, Adiels søn, havde ansvaret for kongens skatkamre.+ Jonatan, Uzzijas søn, havde ansvaret for forrådshusene* på markerne, i byerne, i landsbyerne og i tårnene. 26 Over markarbejderne der dyrkede jorden, stod Ezri, Kelubs søn. 27 Shimi fra Rama havde ansvaret for vingårdene, og Zabdi fra Shefam* for vinlagrene. 28 Baal-Hanan fra Geder havde ansvaret for olivenlundene og morbærfigentræerne+ i Shefela,*+ og Joash havde ansvaret for olielagrene. 29 Shitraj fra Saron+ havde ansvaret for kvæget der græssede i Saron, og Shafat, Adlajs søn, havde ansvaret for kvæget på dalsletterne.* 30 Ismaelitten Obil havde ansvaret for kamelerne, og Jekdeja fra Meronot for æslerne.* 31 Hagritten Jaziz havde ansvaret for fårene og gederne. Det var alle opsynsmændene over det kong David ejede.

32 Jonatan,+ Davids nevø, var rådgiver og sekretær og en klog mand, og Jehiel, Hakmonis søn, tog sig af kongens sønner.+ 33 Akitofel+ var kongens rådgiver, og arkitten Hushaj+ var kongens ven.* 34 Efter Akitofel kom Jojada, Benajas+ søn, og Ebjatar.+ Og Joab+ var kongens hærfører.

28 David samlede alle Israels fyrster i Jerusalem: stammernes fyrster, førerne for delingerne+ i kongens tjeneste, tusindførerne, hundredførerne,+ opsynsmændene over kongens og hans sønners+ ejendom og kvæg,+ sammen med hoffolkene og alle stærke og dygtige mænd.+ 2 Så rejste kong David sig og sagde:

“Hør på mig, mine brødre og mit folk. Jeg ønskede inderligt at bygge et hus der kunne være et hvilested for Jehovas pagts ark og en fodskammel for vores Gud,+ og jeg traf forberedelser til byggeriet.+ 3 Men den sande Gud sagde til mig: ‘Du skal ikke bygge et hus for mit navn,+ for du er en krigens mand, og du har udgydt blod.’+ 4 Alligevel udvalgte Jehova, Israels Gud, mig af hele min fars hus til at være konge over Israel for altid,+ for han valgte Juda til leder,+ og af Judas stamme* valgte han min fars hus,+ og blandt min fars sønner var det mig han godkendte og gjorde til konge over hele Israel.+ 5 Og af alle mine sønner – for Jehova har givet mig mange sønner+ – udvalgte han min søn Salomon+ til at sidde på Jehovas kongedømmes trone og herske over Israel.+

6 Han sagde til mig: ‘Det er din søn Salomon der skal bygge mit hus og mine forgårde, for jeg har valgt ham som min søn, og jeg vil være hans far.+ 7 Jeg vil lade hans kongedømme bestå for altid+ hvis han beslutsomt følger mine bud og retsafgørelser,+ sådan som han gør nu.’ 8 Derfor siger jeg for øjnene af hele Israel, Jehovas menighed, og foran vores Gud: Sæt jer omhyggeligt ind i alle Jehova jeres Guds bud og overhold dem så I kan beholde det gode land+ og give det videre til jeres sønner efter jer som en varig arv.

9 Og du, min søn Salomon, lær din fars Gud at kende, og tjen ham af et helt hjerte+ og en glad* sjæl,* for Jehova undersøger omhyggeligt alle hjerter,+ og han bedømmer enhver tilbøjelighed i tankerne.+ Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig,+ men hvis du forlader ham, vil han forkaste dig for evigt.+ 10 Tænk nu over det, for Jehova har udvalgt dig til at bygge et hus som skal være en helligdom. Vær modig, og tag fat på arbejdet.”

11 David gav så sin søn Salomon planen+ over forhallen,+ bygningerne, lagerrummene, tagkamrene, de inderste rum og rummet til sonedækket.*+ 12 Han gav ham planen over alt det der ved inspiration* var blevet formidlet til ham om forgårdene+ til Jehovas hus, om spiserummene hele vejen rundt, om skatkamrene i den sande Guds hus og om skatkamrene til de ting der var blevet helliget;*+ 13 om opdelingen af præsterne+ og levitterne i hold, om alle pligterne i forbindelse med tjenesten i Jehovas hus og om alle redskaberne til tjenesten i Jehovas hus; 14 om vægten af guldet, guldet til alle redskaberne til de forskellige former for tjeneste, vægten af alle redskaberne af sølv og om alle redskaberne til de forskellige former for tjeneste; 15 om vægten af guldlampestanderne+ og deres guldlamper, vægten af de forskellige lampestandere og deres lamper og vægten af sølvlampestanderne, for hver lampestander og dens lamper, alt efter hvad den skulle bruges til; 16 om vægten af guldet til bordene med det stablede brød,*+ til hvert bord, såvel som sølvet til bordene af sølv; 17 om gaflerne, skålene, kanderne af rent guld, om vægten af hver af de små guldskåle+ og vægten af hver af de små sølvskåle. 18 Han angav også vægten af det lutrede guld til røgelsesaltret+ og til det der repræsenterer stridsvognen,+ nemlig keruberne+ af guld der breder vingerne ud og dækker over Jehovas pagts ark. 19 David sagde: “Jehovas hånd kom over mig, og han gav mig indsigt i alle planens detaljer+ så jeg kunne skrive dem ned.”+

20 Så sagde David til sin søn Salomon: “Vær modig og stærk, og tag fat på arbejdet. Vær ikke bange eller skrækslagen, for Jehova Gud, min Gud, er med dig.+ Han vil ikke svigte dig eller forlade dig,+ men han vil være med dig indtil alt arbejdet i forbindelse med tjenesten i Jehovas hus er færdigt. 21 Og her er præsternes+ og levitternes+ opdeling i hold til hele tjenesten i den sande Guds hus. Du har villige og dygtige folk som kan udføre alle slags opgaver,+ og desuden vil fyrsterne+ og hele folket følge alle dine instruktioner.”

29 Kong David sagde nu til hele menigheden: “Min søn Salomon, den som Gud har udvalgt,+ er ung og uerfaren,+ og arbejdet er stort, for det er ikke et tempel* til et menneske, men til Jehova Gud.+ 2 Og jeg har gjort alt hvad jeg kunne, for at skaffe det der skal bruges til min Guds hus: guld til det der skal laves af guld, sølv til det der skal laves af sølv, kobber til det der skal laves af kobber, jern til det der skal laves af jern,+ tømmer+ til det der skal laves af tømmer, onykssten, sten til at indfatte i mørtel, mosaiksten, alle slags kostbare sten og en stor mængde alabaststen. 3 Og på grund af min glæde over min Guds hus+ giver jeg også min personlige formue+ af guld og sølv til min Guds hus, ud over alt det jeg har skaffet til det hellige hus, 4 deriblandt 3.000 talenter* guld fra Ofir+ og 7.000 talenter lutret sølv til at beklæde væggene i rummene* med, 5 guld til det der skal laves af guld, og sølv til det der skal laves af sølv, til alt det arbejde som håndværkerne skal udføre. Så hvem melder sig frivilligt til at komme med en gave til Jehova i dag?”+

6 Slægternes* fyrster, Israels stammers fyrster, tusind- og hundredførerne+ og opsynsmændene over kongens anliggender+ meldte sig så frivilligt. 7 Og til arbejdet med at bygge den sande Guds hus gav de 5.000 talenter guld, 10.000 darejker,* 10.000 talenter sølv, 18.000 talenter kobber og 100.000 talenter jern. 8 Alle der havde kostbare sten, gav dem til skatkammeret i Jehovas hus, som gershonitten+ Jehiel+ havde tilsyn med. 9 Folket glædede sig over at give frivillige gaver, for de gav dem villigt og af et helt hjerte+ til Jehova, og kong David var også vældigt glad.

10 Så lovpriste David Jehova for øjnene af hele menigheden. David sagde: “Må du blive lovprist, Jehova, vores far Israels Gud, i al evighed.* 11 Dig, Jehova, tilhører storheden+ og magten+ og skønheden og glansen og pragten,*+ for alt i himlen og på jorden er dit.+ Dig tilhører riget, Jehova.+ Du er den der ophøjer dig som overhoved over alle. 12 Rigdommen og herligheden kommer fra dig,+ og du hersker over alle ting.+ I din hånd er der kraft+ og styrke,+ og du har magt til at gøre stor+ og til at give styrke til alle.+ 13 Og nu, vores Gud, takker vi dig og lovpriser dit herlige navn.

14 Men hvem er jeg, og hvem er mit folk, at vi skulle kunne give sådanne frivillige gaver? Alt kommer jo fra dig, og det vi har givet dig, kommer fra din egen hånd. 15 For foran dig er vi udlændinge og indvandrere, ligesom alle vores forfædre.+ Vores dage på jorden er nemlig som en skygge+ – uden håb. 16 Jehova vores Gud, al den rigdom som vi har skaffet for at bygge et hus for dit hellige navn, kommer fra din hånd, og det hele tilhører dig. 17 Jeg ved, min Gud, at du undersøger hjertet,+ og at du elsker trofasthed.*+ Af et oprigtigt hjerte har jeg frivilligt givet alle disse gaver, og jeg glæder mig over at se dit folk som er til stede her, give dig frivillige gaver. 18 Jehova, vores forfædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, hjælp dit folk til at bevare denne villige indstilling i deres hjerte for altid og til at rette deres hjerte mod dig.+ 19 Og giv min søn Salomon et helt hjerte+ så han overholder dine bud, dine påmindelser+ og dine love. Hjælp ham til at gøre alt det og til at bygge det tempel* som jeg har truffet forberedelser til.”+

20 Så sagde David til hele menigheden: “Lovpris nu Jehova jeres Gud.” Og hele menigheden lovpriste Jehova, deres forfædres Gud, og faldt på knæ og bøjede sig for Jehova og for kongen. 21 Næste dag fortsatte de med at bringe slagtofre til Jehova og at bringe brændofre+ til Jehova: 1.000 ungtyre, 1.000 væddere og 1.000 vædderlam med tilhørende drikofre.+ De bragte et stort antal slagtofre for hele Israel.+ 22 Den dag spiste og drak de foran Jehova med stor glæde,+ og for anden gang gjorde de Davids søn Salomon til konge og salvede ham foran Jehova til at være leder,+ og Sadok salvede de til præst.+ 23 Så satte Salomon sig på Jehovas trone+ som konge i stedet for sin far, David, og tingene lykkedes for ham, og alle israelitterne adlød ham. 24 Alle fyrsterne+ og de dygtige krigere+ og også alle kong Davids sønner+ underkastede sig kong Salomon. 25 Og Jehova gjorde Salomon stor og mægtig for øjnene af hele Israel og gav ham en kongelig værdighed som ingen konge i Israel havde haft før ham.+

26 David, Isajs søn, var konge over hele Israel, 27 og han regerede over Israel i 40 år – 7 år i Hebron+ og 33 år i Jerusalem.+ 28 Han døde i en høj alder+ og kunne se tilbage på et langt og godt liv* med rigdom og ære. Og hans søn Salomon blev konge efter ham.+ 29 Kong Davids historie, fra først til sidst, er nedskrevet af seeren Samuel, profeten Natan+ og seeren Gad.+ 30 De fortæller alt om hans kongedømme, hans store bedrifter og de begivenheder der angik ham og Israel og alle de omkringliggende kongeriger.