NEHEMIAS

1 En beretning af Nehemias,*+ Hakaljas søn: I kislev* måned i det 20. år var jeg i borgen* Susa.+ 2 På det tidspunkt ankom Hanani,+ en af mine brødre, sammen med nogle andre mænd fra Juda, og jeg spurgte hvordan det gik med de jøder der var tilbage, dem som var kommet ud af fangenskabet,+ og hvordan det stod til med Jerusalem. 3 De svarede: “De jøder som er i provinsen Juda, de der har overlevet fangenskabet, er i en forfærdelig og ydmygende situation.+ Jerusalems mure ligger i ruiner,+ og byens porte er brændt ned.”+

4 Så snart jeg hørte disse ord, satte jeg mig ned og græd og sørgede i flere dage, og jeg blev ved med at faste+ og at bede til himlens Gud. 5 Jeg sagde: “Jehova, du som er himlens Gud, den store og respektindgydende Gud, der holder din pagt og viser loyal kærlighed mod dem der elsker dig og holder dine bud,+ 6 lad dog dit øre og dine øjne være åbne så du er opmærksom på din tjeners bøn, som jeg retter til dig i dag. Jeg beder dag og nat+ for dine tjenere israelitterne og bekender de synder Israels folk har begået mod dig. Vi har syndet, både jeg og min fars slægt.+ 7 Vi har virkelig handlet forkert over for dig+ ved ikke at rette os efter de bud, love og retsafgørelser som du gav din tjener Moses.+

8 Jeg beder dig, husk den advarsel du gav din tjener Moses: ‘Hvis I svigter mig, vil jeg sprede jer blandt nationerne.+ 9 Men hvis I vender tilbage til mig og holder mine bud og adlyder dem, vil jeg samle jer – om I så er kommet helt derud hvor himlen ender – og bringe jer tilbage+ til det sted jeg har valgt at knytte mit navn til.’+ 10 De er dine tjenere og dit folk, som du købte fri ved din store kraft og ved din stærke hånd.+ 11 Jehova, jeg beder dig lytte til din tjeners bøn, ja, til alle dine tjenere som med glæde viser ærefrygt for dit navn og beder til dig. Lad det dog lykkes for din tjener i dag, og lad denne mand* vise mig medfølelse.”+

Jeg var nemlig mundskænk for kongen.+

2 I nisan* måned i kong Artaxerxes’+ 20. regeringsår+ blev der sat vin frem for kongen, og som jeg plejede, tog jeg vinen og rakte den til ham.+ Men jeg havde aldrig før set trist ud mens jeg stod foran ham. 2 Kongen sagde derfor til mig: “Hvorfor ser du så trist ud når du ikke er syg? Det kan kun være fordi dit hjerte er trist.” Nu blev jeg virkelig bange.

3 Så sagde jeg til kongen: “Længe leve kongen! Hvorfor skulle jeg ikke se trist ud når den by hvor mine forfædre er begravet, ligger i ruiner og dens porte er brændt ned?”+ 4 Kongen sagde nu til mig: “Er der noget du gerne vil?” Straks bad jeg til himlens Gud.+ 5 Jeg svarede så kongen: “Hvis kongen synes om det, og hvis din tjener har din godkendelse, så send mig til Juda, til den by hvor mine forfædre er begravet, så jeg kan genopbygge den.”+ 6 Kongen sagde til mig, mens dronningen sad ved siden af ham: “Hvor lang tid vil din rejse vare, og hvornår vil du komme tilbage?” Kongen godkendte at jeg tog afsted,+ og jeg fortalte ham hvor længe jeg ville være væk.+

7 Jeg sagde til kongen: “Hvis kongen synes om det, så lad mig få breve med til statholderne i regionen På Den Anden Side af Floden*+ så de frit lader mig passere og jeg kan nå frem til Juda. 8 Giv mig også et brev til Asaf, der har tilsyn med kongens skove,* så han giver mig tømmer til de bjælker der skal bruges til portene i borgen+ ved templet,* til bymurene+ og til det hus hvor jeg skal bo.” Kongen gav mig disse breve,+ for min Gud var med mig.+

9 Så kom jeg til statholderne i regionen På Den Anden Side af Floden og gav dem kongens breve. Kongen havde også sendt nogle officerer og ryttere med mig. 10 Da horonitten Sanballat+ og den ammonitiske+ embedsmand* Tobija+ hørte om det, var de meget utilfredse med at der var kommet en som ville gøre noget godt for Israels folk.

11 Langt om længe kom jeg til Jerusalem. Da jeg havde været der i tre dage, 12 stod jeg op om natten sammen med nogle få mænd. Jeg havde ikke fortalt nogen hvad min Gud havde givet mig et ønske om at gøre for Jerusalem; og der var ingen dyr med mig bortset fra det jeg selv red på. 13 Og i løbet af natten red jeg ud gennem Dalporten,+ passerede Den Store Slanges Kilde* og fortsatte til Askedyngeporten,*+ og jeg inspicerede Jerusalems nedrevne mure og nedbrændte porte.+ 14 Jeg fortsatte til Kildeporten+ og til Kongedammen, og der var ikke plads nok til at dyret jeg red på, kunne komme frem. 15 Men jeg fortsatte op gennem dalen*+ mens det var nat, og jeg blev ved med at inspicere muren, hvorefter jeg vendte tilbage gennem Dalporten og tog hjem.

16 De højtstående embedsmænd+ vidste ikke hvor jeg havde været henne, og hvad jeg var i gang med, for jeg havde endnu ikke sagt noget til jøderne, præsterne, de fornemme, de højtstående embedsmænd eller nogen af de andre der skulle deltage i arbejdet. 17 Til sidst sagde jeg til dem: “I kan se hvilken forfærdelig tilstand vi er i, at Jerusalem ligger i ruiner og dens porte er brændt ned. Kom, lad os genopbygge Jerusalems mure så denne uværdige situation ikke skal fortsætte.” 18 Jeg fortalte dem hvordan Gud havde vist sig at være med mig,+ og hvad kongen havde sagt til mig.+ Til det sagde de: “Lad os gå i gang med at bygge.” Så opmuntrede de hinanden* til at udføre det gode arbejde.+

19 Da horonitten Sanballat, den ammonitiske+ embedsmand* Tobija+ og araberen+ Geshem hørte det, begyndte de at gøre nar af os+ og vise at de foragtede os. De sagde: “Hvad er det I vil? Gør I oprør mod kongen?”+ 20 Men jeg svarede: “Det er himlens Gud der vil lade det lykkes for os,+ og vi, hans tjenere, vil gå i gang med at bygge; men I har ikke noget at gøre i Jerusalem, og I har hverken før eller nu kunnet gøre krav på byen.”*+

3 Ypperstepræsten Eljashib+ og hans brødre præsterne gik i gang med at bygge Fåreporten.+ De indviede* den+ og satte dens døre i; de indviede stykket hen til Meatårnet+ og helt hen til Hananeltårnet.+ 2 Ved siden af dem byggede mændene fra Jeriko,+ og ved siden af dem byggede Zakkur, Imris søn.

3 Senaas sønner byggede Fiskeporten;+ de lavede tømrerarbejdet på den+ og satte så dens døre, låsebolte og slåer i. 4 Og ved siden af dem arbejdede Meremot,+ en søn af Urija, der var søn af Kos, med genopbygningen, og ved siden af dem arbejdede Meshullam,+ søn af Berekja, der var søn af Meshezabel, og ved siden af dem arbejdede Sadok, Baanas søn. 5 Og ved siden af dem arbejdede tekoitterne+ med genopbygningen, men de prominente iblandt dem ville ikke nedværdige sig til at være med i arbejdet* under deres tilsynsførende.

6 Jojada, Paseas søn, og Meshullam, Besodjas søn, genopbyggede Den Gamle Bys Port;*+ de lavede tømrerarbejdet på den og satte så dens døre, låsebolte og slåer i. 7 Ved siden af dem arbejdede gibeonitten+ Melatja og meronotitten Jadon med genopbygningen, mænd fra Gibeon og Mispa+ som var underlagt statholderen over regionen På Den Anden Side af Floden.*+ 8 Ved siden af dem arbejdede Uzziel, Harhajas søn, en af guldsmedene, med genopbygningen, og ved siden af ham arbejdede Hananja, en af salveblanderne,* med genopbygningen; og de brolagde Jerusalem helt hen til Den Brede Mur.+ 9 Ved siden af dem arbejdede Refaja, Hurs søn, der var fyrste over halvdelen af Jerusalems distrikt, med genopbygningen. 10 Og ved siden af dem arbejdede Jedaja, Harumafs søn, med genopbygningen ud for sit eget hus, og ved siden af ham arbejdede Hattush, Hashabnejas søn.

11 Malkija, Harims søn,+ og Hashub, Pahat-Moabs søn,+ genopbyggede et andet stykke* foruden Ovntårnet.+ 12 Og ved siden af dem arbejdede Shallum, Hallokeshs søn, sammen med sine døtre; han var fyrste over den anden halvdel af Jerusalems distrikt.

13 Hanun og indbyggerne i Zanoa+ arbejdede på Dalporten;+ de genopbyggede den og satte så dens døre, låsebolte og slåer i, og de genopbyggede 1.000 alen* af muren helt hen til Askedyngeporten.+ 14 Malkija, Rekabs søn, der var fyrste over Bet-ha-Kerems+ distrikt, genopbyggede Askedyngeporten; han byggede den og satte dens døre, låsebolte og slåer i.

15 Shallun, Kol-Hozes søn, der var fyrste over Mispas+ distrikt, genopbyggede Kildeporten;+ han byggede den og dens tag og satte dens døre, låsebolte og slåer i. Han genopbyggede også muren langs Kanaldammen*+ til Kongens Have+ og helt hen til Trappen+ der fører ned fra Davidsbyen.+

16 Efter ham arbejdede Nehemja, Azbuks søn, fyrste over halvdelen af Bet-Surs+ distrikt, med genopbygningen fra stedet over for Davidsgravene+ hen til den dam+ der var bygget, og helt hen til De Store Krigeres Hus.

17 Efter ham arbejdede levitterne med genopbygningen: Rekum, Banis søn, og ved siden af ham Hashabja som repræsentant for sit distrikt; han var fyrste over halvdelen af Keilas+ distrikt. 18 Efter ham arbejdede deres brødre under Bavvaj, Henadads søn, der var fyrste over den anden halvdel af Keilas distrikt.

19 Og ved siden af ham genopbyggede Ezer, Jeshuas søn,+ der var fyrste over Mispa, et andet stykke over for vejen op til Våbendepotet ved Vinkelmuren.+

20 Efter ham arbejdede Baruk, Zabbajs+ søn, energisk med at genopbygge et andet stykke, fra Vinkelmuren og helt hen til indgangen til ypperstepræsten Eljashibs+ hus.

21 Efter ham arbejdede Meremot,+ en søn af Urija, der var søn af Kos, med at genopbygge et andet stykke, fra indgangen til Eljashibs hus og hen til enden af huset.

22 Og efter ham arbejdede præsterne, mænd fra Jordans+ distrikt,* med genopbygningen. 23 Efter dem arbejdede Benjamin og Hashub med genopbygningen ud for deres eget hus. Efter dem arbejdede Azarja, en søn af Maaseja, der var søn af Ananja, med genopbygningen i nærheden af sit eget hus. 24 Efter ham arbejdede Binnuj, Henadads søn, med genopbygningen af et andet stykke, fra Azarjas hus hen til Vinkelmuren+ og helt hen til hjørnet.

25 Efter ham arbejdede Palal, Uzajs søn, med genopbygningen ud for Vinkelmuren og tårnet ved Kongens Hus,*+ det øvre tårn som hører til Vagtforgården.+ Efter ham var der Pedaja, Paroshs søn.+

26 Og tempeltjenerne*+ der boede på Ofel,+ arbejdede med genopbygningen hen til stedet ud for Vandporten+ mod øst og det fremspringende tårn.

27 Efter dem genopbyggede tekoitterne+ et andet stykke, fra stedet ud for det store, fremspringende tårn til Ofels mur.

28 Præsterne arbejdede med genopbygningen oven for Hesteporten,+ hver af dem ud for sit eget hus.

29 Efter dem arbejdede Sadok,+ Immers søn, med genopbygningen ud for sit eget hus.

Og efter ham arbejdede Shemaja, Shekanjas søn, vagten ved Østporten.+

30 Efter ham genopbyggede Hananja, Shelemjas søn, og Hanun, Salafs sjette søn, et andet stykke.

Efter ham arbejdede Meshullam,+ Berekjas søn, med genopbygningen ud for sit eget hus.*

31 Efter ham arbejdede Malkija, der var medlem af guldsmedelavet, med genopbygningen, hen til tempeltjenernes*+ og købmændenes hus, over for Inspektionsporten* og hen til tagkammeret på hjørnet.

32 Og mellem tagkammeret på hjørnet og Fåreporten+ arbejdede guldsmedene og købmændene med genopbygningen.

4 Så snart Sanballat+ hørte at vi var ved at genopbygge muren, blev han vred og meget irriteret,* og han gjorde nar af jøderne. 2 Til sine brødre og Samarias hær sagde han: “Hvad er det de ynkelige jøder er i gang med? Har de tænkt sig at gøre det alene? Kommer de til at bringe slagtofre? Vil de gøre muren færdig på en dag? Vil de bringe de forkullede sten til live af murbrokkerne?”+

3 Ammonitten+ Tobija,+ der stod ved siden af ham, sagde: “Selv en ræv vil få deres stenmur til at falde sammen hvis den springer op på det de bygger.”

4 Hør, du vores Gud, for vi bliver behandlet med foragt,+ og lad deres hånlige ord komme over deres egne hoveder,+ og lad dem blive udplyndret og ført som fanger til et andet land. 5 Dæk ikke over det de har gjort, og visk ikke deres synder ud,+ for de har hånet dem der bygger.

6 Vi byggede så videre på muren, og hele muren blev føjet sammen og genopbygget til sin halve højde, og folkene lagde hele deres hjerte i arbejdet.

7 Så snart Sanballat, Tobija,+ araberne,+ ammonitterne og ashdoditterne+ hørte at det gik fremad med udbedringen af Jerusalems mure, og at de gennembrudte steder var ved at blive lukket, blev de meget vrede. 8 De dannede en sammensværgelse for at angribe Jerusalem og skabe uroligheder i byen. 9 Men vi bad til vores Gud og havde folk til at stå vagt dag og nat for at beskytte os mod dem.

10 Men folkene fra Juda sagde: “Arbejdernes* kræfter er opbrugt, og der er så mange murbrokker. Vi vil aldrig kunne klare at bygge muren.”

11 Og vores fjender blev ved med at sige: “Før det går op for dem eller de får øje på os, står vi midt iblandt dem og slår dem ihjel og sætter en stopper for arbejdet.”

12 Når de jøder der boede i nærheden af dem, kom ind til Jerusalem, sagde de til os igen og igen:* “De vil angribe os fra alle retninger.”

13 Derfor havde jeg mænd opstillet bag muren på de lave og udsatte steder, og jeg opstillede dem familievis med deres sværd, lanser og buer. 14 Da jeg så at de var bange, trådte jeg straks frem og sagde til de fornemme+ og de højtstående embedsmænd og resten af folkene: “Vær ikke bange for dem.+ Husk på Jehova, der er stor og ærefrygtindgydende,+ og kæmp for jeres brødre, jeres sønner og døtre, jeres hustruer og huse.”

15 Da vores fjender hørte at vi vidste hvad de ville gøre, og at den sande Gud havde forhindret det de havde planlagt, vendte vi alle tilbage til arbejdet på muren. 16 Fra den dag udførte halvdelen af mine mænd arbejdet,+ mens den anden halvdel bar lanserne, skjoldene, buerne og brynjerne. Og fyrsterne+ støttede jøderne* 17 der byggede muren. Bærerne udførte deres arbejde med den ene hånd, mens de holdt et kastevåben i den anden hånd. 18 Og alle der byggede, havde et sværd bundet ved hoften mens de arbejdede, og den der skulle blæse i hornet,+ stod ved siden af mig.

19 Så sagde jeg til de fornemme og de højtstående embedsmænd og resten af folkene: “Arbejdet er stort og foregår over en lang strækning, og vi er spredt og står langt fra hinanden på muren. 20 Når I hører hornet, skal I samle jer der hvor vi er. Vores Gud vil kæmpe for os.”+

21 Vi blev så ved med at arbejde mens den anden halvdel af folkene holdt lanserne, fra det begyndte at blive lyst, til stjernerne brød frem. 22 På det tidspunkt sagde jeg til folkene: “Lad mændene overnatte inde i Jerusalem, hver især med en medhjælper; de skal være vagter for os om natten og arbejde om dagen.” 23 Og ingen af os, hverken jeg, mine brødre, mine medhjælpere+ eller vagterne som fulgte mig, tog tøjet af, og hver mand beholdt sit våben i højre hånd.

5 Nogle af mændene og deres koner begyndte nu at klage voldsomt over deres jødiske landsmænd.+ 2 Nogle sagde: “Når vi tæller vores sønner og døtre med, er vi mange. Vi må have korn så vi har noget at leve af.” 3 Andre sagde: “Vi giver vores marker, vingårde og huse som pant for at vi kan få korn nu hvor der er mangel på mad.” 4 Andre igen sagde: “Vi har taget lån i vores marker og vingårde for at kunne betale skat til kongen.+ 5 Vi er af samme kød og blod som vores brødre,* og vores børn er lige så gode som deres børn. Alligevel må vi tvinge vores sønner og døtre til at være slaver, og nogle af vores døtre er allerede blevet slaver.+ Men vi kan ikke stille noget op, for vores marker og vingårde tilhører andre.”

6 Jeg blev meget vred da jeg hørte det de havde at klage over. 7 Jeg overvejede det i mit hjerte, og så konfronterede jeg de fornemme og de højtstående embedsmænd med sagen og sagde: “I kræver alle sammen renter* af jeres brødre.”+

Så holdt jeg et stort møde på grund af dem. 8 Og jeg sagde til dem: “Så vidt vi overhovedet har kunnet, har vi købt vores jødiske brødre fri efter at de var solgt til nationerne. Vil I nu sælge jeres egne brødre,+ og skal de så sælges tilbage til os?” De blev helt stille og kunne ikke finde på noget at sige. 9 Derpå sagde jeg: “Det I gør, er helt forkert. Burde I ikke opføre jer som nogle der tilbeder Gud,*+ så nationerne, der er vores fjender, ikke skal kunne pege fingre ad os? 10 Både jeg, mine brødre og mine medhjælpere låner dem penge og korn. Lad os nu få standset denne praksis med at kræve renter af lån.+ 11 Jeg beder jer om allerede i dag at give dem deres marker,+ deres vingårde, deres olivenlunde og deres huse tilbage foruden den hundrededel* af pengene, kornet, den nye vin og olien I tager i rente.”

12 Til det sagde de: “Vi vil give tingene tilbage til dem, og vi vil ikke kræve noget af dem. Vi vil gøre præcis som du siger.” Så tilkaldte jeg præsterne og fik mændene til at sværge på at de ville holde dette løfte. 13 Jeg rystede folderne i min klædning ud* og sagde: “Lad den sande Gud på denne måde ryste enhver mand der ikke holder sit løfte, ud af hans hus så han mister det han ejer. Lad ham på denne måde blive rystet ud og efterladt tomhændet.” Hele menigheden svarede “Amen!”* De lovpriste Jehova, og folket gjorde som de havde lovet.

14 I øvrigt: Fra kong Artaxerxes’+ 20. regeringsår,+ hvor han indsatte mig som statholder+ i Judas land, til hans 32. regeringsår,+ i 12 år, tog hverken jeg eller mine brødre imod de madforsyninger der tilkom statholderen.+ 15 De der havde været statholdere før mig, havde lagt byrder på folket og hver dag afkrævet dem 40 sekel* sølv til brød og vin. Også deres medhjælpere havde undertrykt folket. Men sådan gjorde jeg ikke,+ for jeg havde respekt for Gud.+

16 Desuden deltog jeg selv i arbejdet på denne mur, og vi anskaffede os ikke en eneste mark;+ alle mine medhjælpere var samlet for at arbejde der. 17 Der var 150 jøder og højtstående embedsmænd som spiste ved mit bord, foruden dem der kom til os fra nationerne. 18 Hver dag blev der tilberedt én okse, seks særligt udvalgte får og en hel del fugle til mig,* og hver tiende dag fik vi en stor forsyning af al slags vin. Trods alt dette gjorde jeg ikke krav på den madforsyning der tilkom statholderen, for folket havde allerede en tung arbejdsbyrde. 19 Min Gud, husk mig for alt det jeg har gjort for dette folk, og lad det komme mig til gode.+

6 Så snart Sanballat, Tobija,+ araberen+ Geshem og resten af vores fjender fik at vide at jeg havde genopbygget muren,+ og at der ikke længere var nogen åbne steder i den (ganske vist havde jeg endnu ikke sat døre i portene),+ 2 sendte Sanballat og Geshem dette budskab til mig: “Lad os aftale at mødes i en af landsbyerne på Onos Slette.”*+ Men de havde planlagt at gøre noget ondt imod mig. 3 Jeg sendte sendebud til dem og svarede: “Jeg er optaget af et stort arbejde, og jeg kan ikke tage afsted. Hvorfor skulle arbejdet standse mens jeg tager fri for at komme ned til jer?” 4 De sendte mig den samme besked fire gange, og jeg gav dem det samme svar hver gang.

5 Femte gang sendte Sanballat sin medhjælper til mig med den samme besked, og han havde et åbent brev med. 6 Der stod: “Blandt nationerne har man hørt, og Geshem+ siger det også, at du og jøderne planlægger at gøre oprør.+ Det er derfor du bygger muren op; og ifølge disse meldinger skal du være deres konge. 7 Du har også sat profeter til at tale om dig i hele Jerusalem og råbe: ‘Der er en konge i Juda!’ Og nu vil disse ting blive sagt videre til kongen. Kom og lad os tale om det.”

8 Men jeg sendte ham dette svar: “Ingen af de ting du siger, er sket. Det er noget du selv har fundet på.”* 9 De prøvede nemlig alle at gøre os bange. De sagde: “De vil miste modet* så arbejdet ikke bliver gjort.”+ Nu beder jeg: Gør mig modig og stærk.*+

10 Så gik jeg ind i huset hos Shemaja, en søn af Delaja, der var søn af Mehetabel, mens han var lukket inde. Han sagde: “Lad os aftale at mødes i den sande Guds hus, inde i templet, og lad os lukke templets døre, for de kommer for at slå dig ihjel. De vil komme om natten for at dræbe dig.” 11 Men jeg sagde: “Skulle en mand som jeg flygte? Kan en mand som jeg overleve hvis jeg går ind i templet?+ Jeg går ikke derind!” 12 Jeg forstod at det ikke var Gud der havde sendt ham, men at Tobija og Sanballat+ havde bestukket ham til at udtale denne profeti mod mig. 13 Han var blevet bestukket til at gøre mig bange og få mig til at synde så de kunne skade mit ry og få noget at anklage mig for.

14 Min Gud, husk Tobija+ og Sanballat og det de har gjort, og også profetinden Noadja og resten af de profeter som hele tiden prøvede at gøre mig bange.

15 Muren blev fuldført den 25. elul,* efter 52 dage.

16 Så snart alle vores fjender hørte om det og alle nationerne rundt om os så det, var de ikke længere så selvsikre,+ og de måtte indse at det var med vores Guds hjælp at arbejdet var blevet udført. 17 I de dage sendte de fornemme+ i Juda mange breve til Tobija, og Tobija skrev tilbage til dem. 18 Mange i Juda havde lovet ham troskab, for han var svigersøn til Shekanja, Araks søn,+ og hans søn Johanan havde giftet sig med en datter af Meshullam,+ Berekjas søn. 19 De blev også ved med at tale godt om ham og at rapportere hvad jeg sagde, tilbage til ham. Tobija svarede ved at sende mig trusselsbreve.+

7 Så snart muren var blevet genopbygget,+ satte jeg dørene i.+ Derefter blev portvagterne,+ sangerne+ og levitterne+ udnævnt. 2 Jeg gav nu ansvaret for Jerusalem til min bror Hanani+ og til Hananja, borgens+ kommandant, for han var en meget pålidelig mand som havde større respekt for den sande Gud+ end mange andre. 3 Jeg sagde til dem: “Jerusalems porte bør først åbnes op ad dagen når det er blevet varmt, og dørene skal lukkes og låses mens vagterne stadig er der. Udnævn Jerusalems indbyggere som vagter, og opstil dem hver på sin post og hver foran sit hus.” 4 Byen var udstrakt og stor, og der var få folk i den,+ og husene var ikke blevet genopbygget.

5 Min Gud gav mig nu et ønske i hjertet om at samle de fornemme og de højtstående embedsmænd og folket for at de kunne blive indført i slægtsregistret.+ Så fandt jeg bogen med slægtsregistret over de første der var kommet tilbage, og læste hvad der stod i den:

6 Følgende folk fra provinsen* kom tilbage efter at have været deporteret; det var dem som kong Nebukadnesar+ af Babylon havde ført i eksil,+ og som senere vendte tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin by,+ 7 dem som kom sammen med Zerubbabel,+ Jeshua,+ Nehemja, Azarja, Raamja, Nahamani, Mordokaj, Bilshan, Misperet, Bigvaj, Nekum og Baana.

Antallet af israelitiske mænd var:+ 8 Paroshs sønner: 2.172; 9 Shefatjas sønner: 372; 10 Araks+ sønner: 652; 11 Pahat-Moabs sønner,+ af Jeshuas og Joabs sønner:+ 2.818; 12 Elams sønner:+ 1.254; 13 Zattus sønner: 845; 14 Zakkajs sønner: 760; 15 Binnujs sønner: 648; 16 Bebajs sønner: 628; 17 Azgads sønner: 2.322; 18 Adonikams sønner: 667; 19 Bigvajs sønner: 2.067; 20 Adins sønner: 655; 21 Aters sønner, Hizkijas sønner: 98; 22 Hashums sønner: 328; 23 Besajs sønner: 324; 24 Harifs sønner: 112; 25 Gibeons+ sønner: 95; 26 mændene fra Betlehem og Netofa: 188; 27 mændene fra Anatot:+ 128; 28 mændene fra Bet-Azmavet: 42; 29 mændene fra Kirjat-Jearim,+ Kefira og Beerot:+ 743; 30 mændene fra Rama og Geba:+ 621; 31 mændene fra Mikmas:+ 122; 32 mændene fra Betel+ og Aj:+ 123; 33 mændene fra det andet Nebo: 52; 34 den anden Elams sønner: 1.254; 35 Harims sønner: 320; 36 Jerikos sønner: 345; 37 Lods, Hadids og Onos+ sønner: 721; 38 Senaas sønner: 3.930.

39 Præsterne:+ Jedajas sønner af Jeshuas slægt: 973; 40 Immers sønner: 1.052; 41 Pashkurs sønner:+ 1.247; 42 Harims+ sønner: 1.017.

43 Levitterne:+ Jeshuas sønner, Kadmiels sønner,+ af Hodevas sønner: 74. 44 Sangerne:+ Asafs+ sønner: 148. 45 Portvagterne:+ Shallums sønner, Aters sønner, Talmons sønner, Akkubs+ sønner, Hatitas sønner, Shobajs sønner: 138.

46 Tempeltjenerne:*+ Sihas sønner, Hasufas sønner, Tabbaots sønner, 47 Keros’ sønner, Sias sønner, Padons sønner, 48 Lebanas sønner, Hagabas sønner, Shalmajs sønner, 49 Hanans sønner, Giddels sønner, Gahars sønner, 50 Reajas sønner, Resins sønner, Nekodas sønner, 51 Gazzams sønner, Uzzas sønner, Paseas sønner, 52 Besajs sønner, Meunims sønner, Nefushesims sønner, 53 Bakbuks sønner, Hakufas sønner, Harhurs sønner, 54 Baslits sønner, Mehidas sønner, Harshas sønner, 55 Barkos’ sønner, Siseras sønner, Tamas sønner, 56 Nesias sønner og Hatifas sønner.

57 Salomons tjeneres sønner:+ Sotajs sønner, Soferets sønner, Peridas sønner, 58 Jalas sønner, Darkons sønner, Giddels sønner, 59 Shefatjas sønner, Hattils sønner, Pokeret-ha-Sebajims sønner og Amons sønner. 60 Tempeltjenerne*+ og Salomons tjeneres sønner udgjorde i alt 392.

61 Og disse kom tilbage fra Tel-Mela, Tel-Harsha, Kerub, Addon og Immer, men de kunne ikke dokumentere hvilken slægt de tilhørte, og hvor de stammede fra, om de var israelitter:+ 62 Delajas sønner, Tobijas sønner, Nekodas sønner: 642. 63 Og af præsterne: Hobajas sønner, Kos’+ sønner og sønnerne af Barzillaj, ham der giftede sig med en af gileaditten Barzillajs+ døtre og fik navn efter hendes slægt. 64 Disse ledte efter deres optegnelser for at kunne fastslå hvor de stammede fra, men optegnelserne blev ikke fundet, så de blev udelukket fra præsteembedet.*+ 65 Statholderen*+ sagde til dem at de ikke skulle spise af det højhellige+ før der var en præst der kunne gøre brug af Urim og Tummim.+

66 Hele menigheden udgjorde i alt 42.360;+ 67 dertil kom deres mandlige og kvindelige trælle,+ som udgjorde 7.337. De havde også 245 sangere og sangerinder.+ 68 De havde 736 heste, 245 muldyr, 69 435 kameler og 6.720 æsler.

70 Nogle af overhovederne for slægterne gav bidrag til arbejdet.+ Statholderen* gav 1.000 gulddrakmer,* 50 skåle og 530 præstekjortler+ til skatkammeret. 71 Og nogle af overhovederne for slægterne gav 20.000 gulddrakmer og 2.200 sølvminer* til projektet.* 72 Og resten af folket gav 20.000 gulddrakmer, 2.000 sølvminer og 67 præstekjortler.

73 Præsterne, levitterne, portvagterne, sangerne,+ nogle af folket, tempeltjenerne* og alle de øvrige israelitter* bosatte sig så i deres byer.+ Da den syvende måned kom,+ havde israelitterne bosat sig i deres byer.+

8 Hele folket samledes nu alle som én på torvet foran Vandporten,+ og de bad afskriveren* Ezra+ om at hente bogen med Moses’ Lov,+ den Lov som Jehova havde pålagt Israel.+ 2 Så hentede præsten Ezra Loven og stillede sig foran menigheden,+ foran både mænd og kvinder og alle der var gamle nok til at forstå det de hørte, på den første dag i den syvende måned.+ 3 Og han læste op af den+ ved torvet foran Vandporten, fra det blev lyst, til det blev middag, for mændene, kvinderne og alle der ellers kunne forstå det; og folket lyttede opmærksomt+ til Lovbogen. 4 Afskriveren* Ezra stod på en platform af træ som var bygget til lejligheden; på hans højre side stod Mattitja, Shema, Anaja, Urija, Hilkija og Maaseja, og til venstre stod Pedaja, Mishael, Malkija,+ Hashum, Hashbaddana, Zekarja og Meshullam.

5 Nu åbnede Ezra bogen, og alle kunne se det, for han stod højere oppe end folket. Og da han åbnede den, rejste hele folket sig op. 6 Så lovpriste Ezra Jehova, den sande Gud, Den Store, og hele folket svarede: “Amen!* Amen!”+ og løftede deres hænder. Derefter bøjede de sig og kastede sig ned for Jehova med ansigtet mod jorden. 7 Og Jeshua, Bani, Sherebja,+ Jamin, Akkub, Shabbetaj, Hodija, Maaseja, Kelita, Azarja, Jozabad,+ Hanan og Pelaja, som var levitter, forklarede Loven for folket,+ mens folket blev stående. 8 De blev ved med at læse op af bogen, den sande Guds Lov; de forklarede tydeligt hvad Loven sagde, og hvad det betød. Sådan hjalp de folket til at forstå det der blev læst op.+

9 Nehemias, der var statholder,* præsten og afskriveren* Ezra+ og levitterne der underviste folket, sagde nu til hele folket: “Denne dag er hellig for Jehova, jeres Gud.+ I skal ikke sørge eller græde.” Hele folket græd nemlig da de hørte Lovens ord. 10 Han sagde til dem: “Gå hen og spis god mad* og drik søde drikke; send også mad+ til dem der ikke selv har tilberedt noget, for denne dag er hellig for vores Herre, og vær ikke kede af det, for glæden fra Jehova er jeres styrke.”* 11 Og levitterne beroligede hele folket ved at sige: “Græd ikke! Denne dag er hellig, så I skal ikke være kede af det.” 12 Hele folket gik så hen for at spise og drikke og sende noget af maden til andre. De holdt en stor glædesfest,+ for de havde forstået alt det de havde fået at vide.+

13 Og på den anden dag samledes overhovederne for alle folkets slægter, præsterne og levitterne omkring afskriveren* Ezra for at få større indblik i hvad Loven sagde. 14 De opdagede så at Loven som Jehova havde givet gennem Moses, sagde at israelitterne skulle bo i løvhytter* under højtiden i den syvende måned,+ 15 og at de skulle udråbe denne proklamation+ i alle deres byer og i hele Jerusalem: “Gå ud i bjerglandet og hent nogle frodige grene af oliventræer, fyrretræer, myrtebuske, palmer og andre træer til at bygge løvhytter af, sådan som der står skrevet.”

16 Så gik folket ud og hentede grene og byggede løvhytter, hver på sit tag og i sin gårdhave, i forgårdene til den sande Guds hus,+ på torvet ved Vandporten+ og på torvet ved Efraimporten.+ 17 Alle der var kommet tilbage fra fangenskabet, hele menigheden, byggede løvhytter og boede i dem; det havde israelitterne ikke gjort siden Josvas,+ Nuns søns, tid, så de var alle meget glade.+ 18 Og dag efter dag blev der læst op af bogen med den sande Guds Lov,+ fra den første dag til den sidste dag. De holdt højtid i syv dage, og sådan som det var foreskrevet, samledes de på den ottende dag til et højtideligt stævne.+

9 På den 24. dag i denne måned samledes israelitterne; de fastede klædt i sækkelærred og med jord på hovedet.+ 2 De der var af israelitisk afstamning, skilte sig så ud fra alle de fremmede,+ og de stod frem og bekendte de synder de selv og deres forfædre havde begået.+ 3 Så rejste de sig op og læste højt fra bogen med Jehova deres Guds Lov+ i tre timer;* og i de næste tre timer bekendte de deres synder og bøjede sig ned for Jehova deres Gud.

4 Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebanja, Bunni, Sherebja,+ Bani og Kenani stod på levitternes platform,+ og de råbte højt til Jehova deres Gud. 5 Og levitterne Jeshua, Kadmiel, Bani, Hashabneja, Sherebja, Hodija, Shebanja og Petakja sagde: “Rejs jer op og pris jeres Gud Jehova i al evighed.*+ Og lad dem prise dit herlige navn, der er så ophøjet at ingen velsignelse og lovsang kan udtrykke det.

6 Du alene er Jehova;+ du skabte himlene, ja, himlenes himle og hele deres hær, jorden og alt hvad der er på den, havene og alt hvad der er i dem. Og du holder alt i live, og himlenes hær bøjer sig for dig. 7 Du er Jehova, den sande Gud, der udvalgte Abram+ og førte ham ud af Ur+ i Kaldæa og gav ham navnet Abraham.+ 8 Du så at hans hjerte var trofast mod dig,+ og indgik derfor en pagt med ham om at give ham det land der tilhørte kanaanæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, jebusitterne og girgashitterne, ja, at give det til hans efterkommere;+ og du holdt dine løfter, for du er retfærdig.

9 Du så hvor elendigt vores forfædre havde det i Egypten,+ og du hørte deres råb ved Det Røde Hav. 10 Du gjorde tegn og mirakler som ramte Farao og alle hans tjenere og hele folket i hans land,+ for du så hvor arrogant+ de opførte sig over for dit folk. Du skabte dig et navn som består den dag i dag.+ 11 Og du delte havet foran dem så de gik gennem havet på tør bund,+ og du slyngede deres forfølgere i dybet som en sten der bliver kastet i de oprørte vande.+ 12 Du førte dem med en skysøjle om dagen og med en ildsøjle om natten der oplyste den vej de skulle følge.+ 13 Og du steg ned på Sinajs Bjerg+ og talte med dem fra himlen,+ og du afsagde retfærdige domme og gav dem pålidelige love,* gode bestemmelser og bud.+ 14 Du gjorde din hellige sabbat kendt for dem,+ og du gav dem bud, bestemmelser og en lov gennem din tjener Moses. 15 Du gav dem brød fra himlen da de var sultne,+ og du lod vand komme ud af klippen da de var tørstige,+ og du gav dem besked på at indtage det land som du havde sværget* at du ville give dem.

16 Men de, vores forfædre, var selvrådige+ og blev stædige,*+ og de ville ikke adlyde dine bud. 17 De nægtede at lytte,+ og de huskede ikke de store gerninger du gjorde blandt dem, men de blev stædige* og udpegede en anfører for at vende tilbage til slaveriet i Egypten.+ Men du er en Gud der er parat til at tilgive, du er medfølende og barmhjertig, bliver ikke hurtigt vred, men er fuld af loyal kærlighed,+ og du svigtede dem ikke.+ 18 Selv da de støbte sig en kalv af guld og sagde: ‘Det her er din Gud, som førte dig ud af Egypten’+ og de handlede meget respektløst, 19 ja, selv da var du så barmhjertig at du ikke svigtede dem i ørkenen.+ Skysøjlen forsvandt ikke om dagen, hvor den førte dem på vejen, og ildsøjlen forsvandt ikke om natten, hvor den oplyste den vej de skulle følge.+ 20 Og du gav dem din gode ånd for at de kunne få indsigt,+ og du holdt ikke din manna tilbage fra dem,+ og du gav dem vand når de var tørstige.+ 21 I 40 år gav du dem mad i ørkenen.+ De manglede ingenting. Deres tøj blev ikke slidt,+ og deres fødder hævede ikke.

22 Du gav dem kongeriger og folkeslag og fordelte landene stykke for stykke,+ så de indtog Sihons,+ Heshbons+ konges, land foruden kong Og+ af Bashans land. 23 Du gav dem lige så mange efterkommere som der er stjerner på himlen.+ Så førte du dem ind i det land du havde lovet deres forfædre at de skulle gå ind og overtage.+ 24 Deres sønner indtog landet,+ og du sørgede for at landets indbyggere, kanaanæerne,+ blev besejret af dem, og du gav dem i deres hånd, både kongerne og folkeslagene i landet, så de kunne gøre med dem som de ville. 25 De indtog befæstede byer+ og et frugtbart* land,+ og de overtog huse der var fyldt med alle slags gode ting, vandcisterner der allerede var udhugget, vingårde, olivenlunde+ og utallige frugttræer. Så spiste de og blev mætte og velnærede, og de nød livet takket være din store godhed.

26 Men de blev ulydige og gjorde oprør mod dig+ og vendte ryggen til din Lov.* De dræbte dine profeter, der advarede dem og prøvede at føre dem tilbage til dig, og de handlede meget respektløst.+ 27 Derfor overgav du dem til deres modstandere,+ der blev ved med at undertrykke dem.+ Men de råbte til dig når det blev hårdt for dem, og du hørte det fra himlen, og på grund af din store barmhjertighed gav du dem befriere der reddede dem ud af deres modstanderes greb.+

28 Men så snart de var blevet befriet, gjorde de igen det du betragter som ondt,+ og du overgav dem til deres fjender, der undertrykte* dem.+ Så vendte de om og råbte til dig om hjælp,+ og du hørte dem fra himlen og befriede dem den ene gang efter den anden på grund af din store barmhjertighed.+ 29 Du advarede dem for at få dem tilbage til din Lov, men de opførte sig selvrådigt og nægtede at lytte til dine bud;+ og de syndede mod dine bestemmelser, der betyder livet for et menneske hvis det følger dem.+ De vendte stædigt ryggen til og nægtede stivnakket at lytte. 30 Du var tålmodig med dem+ i mange år og lod din ånd blive ved med at advare dem gennem dine profeter, men de nægtede at lytte. Til sidst overgav du dem til andre landes folkeslag.+ 31 På grund af din store barmhjertighed udslettede eller svigtede du dem dog ikke,+ for du er en medfølende og barmhjertig Gud.+

32 Og nu, du vores Gud, den store, vældige og respektindgydende Gud, der har holdt din pagt og vist loyal kærlighed,+ tag ikke let på al den modgang der har ramt os, vores konger og fyrster,+ vores præster+ og profeter,+ vores forfædre og hele dit folk lige fra Assyriens kongers+ tid og frem til i dag. 33 Du har været retfærdig i alt det der har ramt os, for du har handlet trofast. Det er os der har handlet ondt.+ 34 Vores konger og fyrster, vores præster og vores forfædre holdt ikke din Lov og rettede sig hverken efter dine bud eller de påmindelser* du gav for at advare dem. 35 Selv mens de var i deres eget kongerige og nød den store godhed du viste dem, og mens de var i det vidtstrakte og frugtbare* land du havde givet dem, tjente de dig ikke+ og vendte ikke om fra deres onde gerninger. 36 Så i dag er vi trælle+ – ja, trælle i det land du gav vores forfædre for at de skulle nyde alle dets frugter og gode sager. 37 Landets store høstudbytte bliver givet til de konger du har sat over os på grund af vores synder.+ De hersker over os og over vores dyr som det passer dem, og vi er hårdt pressede.

38 I betragtning af alt dette indgår vi nu en bindende aftale;+ vi skriver den ned, og vores fyrster, vores levitter og vores præster bekræfter den med deres segl.”+

10 De der bekræftede den ved at sætte deres segl på den,+ var:

9 Og så levitterne: Jeshua, søn af Azanja, Binnuj, en af Henadads sønner, Kadmiel+ 10 og deres brødre Shebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan, 11 Mika, Rehob, Hashabja, 12 Zakkur, Sherebja,+ Shebanja, 13 Hodija, Bani og Beninu.

14 Folkets overhoveder: Parosh, Pahat-Moab,+ Elam, Zattu, Bani, 15 Bunni, Azgad, Bebaj, 16 Adonija, Bigvaj, Adin, 17 Ater, Hizkija, Azzur, 18 Hodija, Hashum, Besaj, 19 Harif, Anatot, Nebaj, 20 Magpiash, Meshullam, Hezir, 21 Meshezabel, Sadok, Jaddua, 22 Pelatja, Hanan, Anaja, 23 Hosea, Hananja, Hashub, 24 Hallokesh, Pilka, Shobek, 25 Rekum, Hashabna, Maaseja, 26 Akija, Hanan, Anan, 27 Malluk, Harim og Baana.

28 Resten af folket – præsterne, levitterne, portvagterne, sangerne, tempeltjenerne* og alle der havde skilt sig ud fra de andre landes folkeslag for at følge den sande Guds Lov,+ og deres hustruer, sønner og døtre, alle der var gamle nok til at forstå* – 29 sluttede sig til deres brødre, de fremtrædende mænd. De forpligtede sig med en forbandelse og en ed til at leve efter den sande Guds Lov, der var blevet givet gennem Guds tjener Moses, og til omhyggeligt at overholde alle vores Herre Jehovas bud, domme og bestemmelser: 30 “Vi vil ikke give vores døtre til folkene i landet, og vi vil ikke tage deres døtre til vores sønner.+

31 Hvis folkene i landet kommer ind med deres varer og al slags korn for at sælge det på sabbatsdagen, vil vi ikke købe noget som helst af dem på sabbatten+ eller på nogen anden hellig dag.+ Vi vil desuden give afkald på høstudbyttet det syvende år+ og eftergive enhver gæld.+

32 Vi forpligter os også til hver især at give en tredjedel sekel* om året til tjenesten ved vores Guds hus,*+ 33 til det stablede brød,*+ til det regelmæssige kornoffer,+ til det regelmæssige brændoffer på sabbatterne+ og ved nymånerne,+ til de fastsatte fester,+ til de hellige ting, til syndofrene+ som bringes for at Israel kan blive forsonet med Gud, og til hele arbejdet ved vores Guds hus.

34 Desuden vil vi kaste lod blandt vores slægter om leveringen af det træ som præsterne, levitterne og folket skal komme med til vores Guds hus på faste tider hvert år, til at brænde på Jehova vores Guds alter, som Loven foreskriver.+ 35 Vi vil også hvert år komme med vores markers første modne afgrøde og med de første modne frugter fra alle slags frugttræer til Jehovas hus+ 36 og med de førstefødte af vores sønner og af vores husdyr+ – som Loven foreskriver – og med de førstefødte af vores okser og af vores får og geder. Vi vil komme med dem til vores Guds hus, til præsterne der gør tjeneste i vores Guds hus.+ 37 Til præsterne – til lagerrummene* i vores Guds hus+ – skal vi også bringe det første af vores groftmalede mel,+ vores bidrag, frugten af alle slags træer,+ ny vin og olie.+ Og vi skal give en tiendedel* af vores høstudbytte til levitterne,+ for det er dem der tager imod tiendedelene i alle vores landbrugsbyer.

38 Og præsten, Arons søn, skal være sammen med levitterne når de tager imod tiendedelen; og levitterne skal give en tiendedel af tiendedelen til vores Guds hus,+ til rummene* i lagerbygningen. 39 Det er altså til lagerrummene* israelitterne og levitternes sønner skal komme med bidraget+ af korn, ny vin og olie,+ og det er dér helligdommens redskaber skal være; præsterne der gør tjeneste, portvagterne og sangerne skal også være der. Vi vil ikke forsømme vores Guds hus.”+

11 Nu boede folkets fyrster i Jerusalem;+ men resten af folket kastede lod+ for at få én ud af ti til at flytte ind i den hellige by, Jerusalem, mens de øvrige ni blev boende i de andre byer. 2 Og folket velsignede alle de mænd der frivilligt meldte sig til at bo i Jerusalem.

3 Her følger navnene på de provinsoverhoveder der boede i Jerusalem. (Resten af israelitterne, præsterne, levitterne, tempeltjenerne*+ og efterkommerne af Salomons tjenere+ boede i de andre byer i Juda, hver på sin ejendom i sin by.+

4 I Jerusalem boede der også nogle fra Judas stamme og fra Benjamins stamme). Af Judas stamme var der Ataja, søn af Uzzija, søn af Zekarja, søn af Amarja, søn af Shefatja, søn af Mahalalel, en af Peres’ efterkommere,+ 5 og Maaseja, søn af Baruk, søn af Kol-Hoze, søn af Hazaja, søn af Adaja, søn af Jojarib, søn af Zekarja, søn af shelanitten. 6 Peres’ efterkommere der boede i Jerusalem, udgjorde i alt 468 stærke mænd.

7 Og disse var af Benjamins stamme: Sallu,+ søn af Meshullam, søn af Joed, søn af Pedaja, søn af Kolaja, søn af Maaseja, søn af Itiel, søn af Jesaja, 8 og efter ham Gabbajs og Sallajs slægt, i alt 928 mænd; 9 og Joel, Zikris søn, var deres tilsynsmand, og Juda, Senuas søn, var den næstøverste i byen.

10 Af præsterne: Jedaja, søn af Jojarib, Jakin,+ 11 Seraja, søn af Hilkija, søn af Meshullam, søn af Sadok, søn af Merajot, søn af Akitub,+ en leder i den sande Guds hus,* 12 og deres brødre som udførte arbejdet ved huset, i alt 822. Og Adaja, søn af Jeroham, søn af Pelalja, søn af Amsi, søn af Zekarja, søn af Pashkur,+ søn af Malkija, 13 og hans brødre, overhoveder for slægterne, udgjorde 242; og Amashaj, søn af Azarel, søn af Akzaj, søn af Meshillemot, søn af Immer, 14 og hans brødre, som var stærke og modige mænd, udgjorde 128; og deres tilsynsmand var Zabdiel, der tilhørte en fremtrædende familie.

15 Og af levitterne: Shemaja,+ søn af Hashub, søn af Azrikam, søn af Hashabja, søn af Bunni, 16 og Shabbetaj+ og Jozabad,+ nogle af levitternes overhoveder, der stod for det udvendige arbejde ved den sande Guds hus; 17 og Mattanja,+ søn af Mika, søn af Zabdi, søn af Asaf+ – han var korleder og plejede at stå for takkesangen når der var bøn+ – og Bakbukja, der var hans assistent, og Abda, søn af Shammua, søn af Galal, søn af Jedutun.+ 18 I alt var der 284 levitter i den hellige by.

19 Portvagterne, der var stationeret i portene, var Akkub, Talmon+ og deres brødre, i alt 172.

20 Resten af israelitterne, præsterne og levitterne boede i alle de andre byer i Juda, hver på sin slægts jord.* 21 Tempeltjenerne*+ boede på Ofel,+ og det var Siha og Gishpa der var deres ledere.

22 Tilsynsmanden for levitterne i Jerusalem var Uzzi, der var søn af Bani, søn af Hashabja, søn af Mattanja,+ søn af Mika, som hørte til Asafs sønner, sangerne; Uzzi stod for arbejdet i den sande Guds hus. 23 Der var en kongelig befaling+ angående sangerne og en fast ordning for at de kunne få hvad de havde brug for hver dag. 24 Og Petakja, søn af Meshezabel, en af Judas søn Zeras sønner, var kongens rådgiver* i alle sager vedrørende folket.

25 Hvad angår landsbyerne med deres marker: Nogle fra Judas stamme boede i Kirjat-Arba+ og dens småbyer, i Dibon og dens småbyer, i Jekabseel+ og dens landsbyer, 26 i Jeshua, i Molada,+ i Bet-Pelet,+ 27 i Hasar-Shual,+ i Beersheba og dens småbyer, 28 i Siklag,+ i Mekona og dens småbyer, 29 i En-Rimmon,+ i Sora+ og i Jarmut, 30 i Zanoa,+ i Adullam og deres landsbyer, i Lakish+ med tilhørende marker og i Azeka+ og dens småbyer. De bosatte sig i området fra Beersheba helt til Hinnomdalen.+

31 Og folkene fra Benjamins stamme var i Geba,+ Mikmas, Ajja, Betel+ og dens småbyer, 32 Anatot,+ Nob,+ Ananja, 33 Hasor, Rama,+ Gittajim, 34 Hadid, Seboim, Neballat, 35 Lod og Ono,+ håndværkernes dal. 36 Og nogle af de levitter der boede i Juda,* blev flyttet til Benjamins område.

12 Følgende var de præster og levitter der drog op sammen med Zerubbabel,+ Shealtiels+ søn, og Jeshua:+ Seraja, Jirmeja, Ezra, 2 Amarja, Malluk, Hattush, 3 Shekanja, Rekum, Meremot, 4 Iddo, Ginnetoj, Abija, 5 Mijjamin, Maadja, Bilga, 6 Shemaja, Jojarib, Jedaja, 7 Sallu, Amok, Hilkija og Jedaja. Det var overhovederne for præsterne og deres brødre på Jeshuas tid.

8 Levitterne var Jeshua, Binnuj, Kadmiel,+ Sherebja, Juda og Mattanja;+ han og hans brødre stod for takkesangen. 9 Og deres brødre Bakbukja og Unni stod lige over for dem og havde vagttjeneste.* 10 Jeshua blev far til Jojakim, og Jojakim blev far til Eljashib,+ og Eljashib til Jojada.+ 11 Og Jojada blev far til Jonatan, og Jonatan blev far til Jaddua.

12 På Jojakims tid var der følgende præster, overhoveder for slægterne: Meraja for Serajas+ slægt, Hananja for Jirmejas slægt, 13 Meshullam for Ezras+ slægt, Johanan for Amarjas slægt, 14 Jonatan for Melikus slægt, Josef for Shebanjas slægt, 15 Adna for Harims+ slægt, Helkaj for Merajots slægt, 16 Zakarias* for Iddos slægt, Meshullam for Ginnetons slægt, 17 Zikri for Abijas+ slægt, ...* for Minjamins slægt, Piltaj for Moadjas slægt, 18 Shammua for Bilgas+ slægt, Jonatan for Shemajas slægt, 19 Mattenaj for Jojaribs slægt, Uzzi for Jedajas+ slægt, 20 Kallaj for Sallajs slægt, Eber for Amoks slægt, 21 Hashabja for Hilkijas slægt, Netanel for Jedajas slægt.

22 Overhovederne for levitternes slægter på Eljashibs, Jojadas, Johanans og Jadduas+ tid blev registreret, og det blev præsterne også, frem til perseren Dareios’ regeringstid.

23 De levitter der var overhoveder for slægterne, blev indskrevet i bogen om tidens begivenheder, frem til Eljashibs søn Johanans tid. 24 Levitternes overhoveder var Hashabja, Sherebja og Jeshua,+ søn af Kadmiel,+ og deres brødre stod over for dem, vagthold for vagthold, for at synge lovsange og takke i overensstemmelse med anvisningerne fra den sande Guds mand David.+ 25 Mattanja,+ Bakbukja, Obadja, Meshullam, Talmon og Akkub+ var portvagter;+ de holdt vagt over lagerrummene ved portene. 26 Disse tjente på Jojakims tid (han var søn af Jeshua,+ der var søn af Josadak) og på statholderen Nehemias’ og præsten og afskriveren* Ezras+ tid.

27 Ved indvielsen af Jerusalems mure opsøgte man levitterne og fik dem til at komme til Jerusalem fra alle de steder hvor de boede, så de kunne være med til at fejre indvielsen med jubel og takkesange+ og med cymbler, harper og lyrer. 28 Så samledes de uddannede sangere* fra hele egnen,* fra området omkring Jerusalem, fra netofatitternes landsbyer,+ 29 fra Bet-ha-Gilgal+ og fra Gebas+ og Azmavets+ marker, for sangerne havde bygget sig landsbyer hele vejen rundt om Jerusalem. 30 Præsterne og levitterne rensede sig, og de rensede folket,+ portene+ og muren.+

31 Jeg førte nu Judas fyrster op på muren. Her opstillede jeg to store kor der skulle synge takkesange, og to festoptog. Den ene gruppe gik til højre på muren, mod Askedyngeporten.+ 32 Hoshaja og halvdelen af Judas fyrster gik bag efter dem 33 sammen med Azarja, Ezra, Meshullam, 34 Juda, Benjamin, Shemaja og Jirmeja. 35 Nogle af præstesønnerne der spillede på trompeter,+ fulgtes med dem: Zekarja, søn af Jonatan, søn af Shemaja, søn af Mattanja, søn af Mikaja,* søn af Zakkur, søn af Asaf,+ 36 og hans brødre Shemaja, Azarel, Milalaj, Gilalaj, Maaj, Netanel, Juda og Hanani; de spillede på Davids,+ den sande Guds mands, musikinstrumenter. Og afskriveren* Ezra+ gik foran dem. 37 Ved Kildeporten+ gik de lige frem, over Trappen+ til Davidsbyen,+ videre opad på muren oven for Davidshuset og hen til Vandporten+ mod øst.

38 Det andet kor der sang takkesange, gik i den modsatte retning,* og jeg fulgte efter sammen med halvdelen af folket oven på muren over Ovntårnet+ til Den Brede Mur,+ 39 over Efraimporten+ og videre til Den Gamle Bys Port*+ og til Fiskeporten,+ Hananeltårnet,+ Meatårnet og videre til Fåreporten;+ og de gjorde holdt ved Vagtporten.

40 Til sidst stod de to takkekor foran den sande Guds hus; det gjorde jeg også sammen med halvdelen af de højtstående embedsmænd 41 og præsterne med trompeter, nemlig Eljakim, Maaseja, Minjamin, Mikaja, Eljoenaj, Zekarja og Hananja; 42 dertil kom Maaseja, Shemaja, Eleazar, Uzzi, Johanan, Malkija, Elam og Ezer. Og sangerne sang højt under Jizrakjas ledelse.

43 På den dag bragte de store ofre og jublede,+ for den sande Gud havde givet dem stor glæde. Kvinderne og børnene var også glade,+ så de begejstrede råb i Jerusalem kunne høres langt væk.+

44 Den dag blev der indsat mænd til at stå for de lagerbygninger+ der var til bidragene,+ det første af afgrøden+ og tiendedelene.*+ I disse bygninger skulle de samle det fra byernes marker som ifølge Loven+ var præsternes og levitternes andele, for der var stor glæde i Juda over at præsterne og levitterne+ udførte deres tjeneste. 45 De begyndte så at tage sig af de pligter de havde over for deres Gud, og af renselsespligterne, og det samme gjorde sangerne og portvagterne, i overensstemmelse med anvisningerne fra David og hans søn Salomon. 46 For allerede på Davids og Asafs tid havde der været mænd der ledte* sangerne og lovsangen og takkesangen til Gud.+ 47 Både på Zerubbabels+ tid og på Nehemias’ tid sørgede hele Israel for forsyninger til sangerne+ og portvagterne+ efter hvad de dagligt havde behov for. Israelitterne satte også den andel til side som levitterne skulle have,+ og levitterne satte den andel til side som de skulle give Arons efterkommere.

13 Den dag blev der læst højt for folket af Moses’ bog,+ og det viste sig at der stod i den at ingen ammonit eller moabit+ nogensinde måtte komme ind i den sande Guds menighed,+ 2 for de var ikke kommet israelitterne i møde med brød og vand, men havde i stedet bestukket Bileam til at forbande dem.+ Vores Gud havde imidlertid ændret forbandelsen til en velsignelse.+ 3 Så snart de hørte Loven, begyndte de at skille alle dem der var af fremmed* afstamning, ud fra Israel.+

4 Før dette havde præsten Eljashib,+ som var i familie med Tobija,+ ansvaret for lagerrummene* i vores Guds hus.*+ 5 Han havde givet Tobija et stort lagerrum,* et rum hvor man før anbragte kornofret, røgelsen* og redskaberne foruden tiendedelen* af kornet, den nye vin og olien+ – som levitterne,+ sangerne og portvagterne er berettiget til – samt bidraget til præsterne.+

6 Mens alt dette skete, var jeg ikke selv i Jerusalem, for jeg var rejst til kong Artaxerxes+ af Babylon i hans 32. regeringsår,+ og først efter et stykke tid bad jeg kongen om orlov. 7 Så kom jeg til Jerusalem og fik at vide at Eljashib+ havde begået en grov overtrædelse for Tobijas+ skyld. Eljashib havde givet ham rådighed over et lagerrum i forgården til den sande Guds hus. 8 Jeg blev meget vred over det han havde gjort, så jeg kastede alle Tobijas møbler ud af rummet.* 9 Derefter gav jeg en befaling, og lagerrummene* blev renset. Så bragte jeg redskaberne som tilhørte den sande Guds hus,+ tilbage dertil, sammen med kornofret og røgelsen.*+

10 Jeg fandt også ud af at man ikke havde givet levitterne+ de andele de skulle have,+ med det resultat at de levitter og sangere der ellers udførte arbejdet, var gået deres vej og var taget ud til deres egne marker.+ 11 Jeg irettesatte derfor de højtstående embedsmænd+ og sagde: “Hvorfor er den sande Guds hus blevet forsømt?”+ Så kaldte jeg levitterne tilbage og satte dem igen til at udføre deres pligter. 12 Og hele Juda indleverede tiendedelen+ af kornet, den nye vin og olien til lagerrummene.+ 13 Så satte jeg præsten Shelemja, afskriveren* Sadok og en af levitterne, Pedaja, til at stå for lagerrummene, og Hanan, en søn af Mattanjas søn Zakkur, var deres assistent, for disse mænd blev regnet for at være pålidelige. Det var nu deres ansvar at sørge for uddelingen til deres brødre.

14 Husk mig,+ min Gud, for dette, og glem ikke* alt det jeg af loyal kærlighed har gjort for min Guds hus og for tjenesten i huset.*+

15 I den periode så jeg at nogle folk i Juda trådte druer i deres persekar på sabbatten;+ de kom ind med store mængder korn som de læssede på æsler, og de bragte vin, druer, figner og læssevis af forskellige varer ind i Jerusalem på sabbatsdagen.+ Jeg advarede dem kraftigt mod at sælge deres varer på den dag.* 16 Og de folk fra Tyrus der boede i byen, indførte fisk og alle mulige varer og solgte dem på sabbatten til judæerne i Jerusalem.+ 17 Så irettesatte jeg de fornemme i Juda og sagde til dem: “Hvordan kan I gøre noget der er så ondt, og vanhellige sabbatsdagen? 18 Var det ikke det jeres forfædre gjorde, og det der fik vores Gud til at bringe hele denne ulykke over os og over denne by? Nu gør I den brændende vrede mod Israel endnu større ved at vanhellige sabbatten.”+

19 Så gav jeg ordre til at dørene i Jerusalems porte skulle lukkes så snart det var ved at blive mørkt, inden sabbatten begyndte. Jeg sagde også at man ikke skulle åbne dem før efter sabbatten, og jeg posterede nogle af mine egne medhjælpere ved portene for at ingen skulle komme ind med varer på sabbatsdagen. 20 Købmændene og de der solgte alle slags varer, tilbragte derfor natten uden for Jerusalem en eller to gange. 21 Så advarede jeg dem og sagde til dem: “Hvorfor overnatter I her ved muren? Hvis I gør det igen, vil jeg fjerne jer med magt.” Fra da af kom de ikke mere på sabbatten.

22 Og til levitterne sagde jeg at de regelmæssigt skulle rense sig og komme og holde vagt ved portene så sabbatsdagen kunne blive holdt hellig.+ Min Gud, husk mig for dette, og vis mig medfølelse som udtryk for din store loyale kærlighed.+

23 I samme periode så jeg også nogle jøder der havde giftet sig med ashdoditiske,+ ammonitiske og moabitiske+ kvinder.*+ 24 Halvdelen af deres børn talte ashdoditisk, og den anden halvdel talte andre folkeslags sprog, men ingen af dem kunne tale jødernes sprog. 25 Så irettesatte jeg mændene skarpt og nedkaldte en forbandelse over dem, slog nogle af dem+ og rev hår af dem; jeg lod dem sværge ved Gud idet jeg sagde: “I må ikke give jeres døtre til deres sønner, og I må ikke tage imod nogen af deres døtre til jeres sønner eller til jer selv.+ 26 Var det ikke netop det der fik kong Salomon af Israel til at synde? Blandt de mange nationer var der ingen konge som ham,+ og han var elsket af sin Gud,+ så Gud gjorde ham til konge over hele Israel. Men de fremmede hustruer fik selv ham til at synde.+ 27 Skal man nu høre om jer at I gør noget der er så ondt og så illoyalt over for vores Gud, ved at gifte jer med fremmede kvinder?”+

28 En søn af Jojada,+ ypperstepræsten Eljashibs+ søn, havde giftet sig med en datter af horonitten Sanballat.+ Derfor bad jeg ham om at forsvinde.

29 Husk dem, min Gud, for de har vanæret præsteembedet og den pagt der blev indgået med præsterne+ og levitterne.+

30 Jeg rensede folket for al urenhed fra fremmede folkeslag; jeg tildelte præsterne og levitterne deres respektive opgaver,+ 31 og jeg sørgede for at der blev leveret træ+ på faste tider, og for at de første modne afgrøder blev bragt ind.

Min Gud, husk mig for det gode jeg har gjort.*+