ESTER

1 I kong Ahasverus’* dage – den Ahasverus der regerede over 127 provinser+ fra Indien til Etiopien* – 2 i de dage da Ahasverus sad på sin kongetrone i borgen* Susa,+ skete dette: 3 I sit tredje regeringsår holdt han en fest for alle sine fyrster og sine tjenere. Persiens+ og Mediens+ hærførere, de fornemme mænd og fyrsterne over provinserne samledes hos ham, 4 og han viste dem sit imperiums pragt og rigdom og sin magt i al dens glans i mange dage, i 180 dage. 5 Og som afslutning holdt kongen en syv dage lang fest for alle der var i borgen Susa, fra den største til den mindste, i gården i den have der hørte til kongens slot. 6 Der var hvidt linned, fint bomuld og blåt klæde bundet med snore af kostbart materiale, purpurfarvede uldstoffer, ringe af sølv og søjler af marmor. Divaner af guld og sølv stod på en brolægning af porfyr, marmor, perlemor og sort marmor.

7 Vinen blev serveret i bægre* af guld; alle bægrene var forskellige, og der var rigeligt af den kongelige vin, sådan som det passer sig ved et hof. 8 Ved udskænkningen gjaldt den regel at alle måtte drikke så meget eller så lidt som de ønskede; kongen havde aftalt med tjenerne ved hoffet at de skulle rette sig efter de enkelte gæsters ønsker.

9 For kvinderne holdt dronning Vashti+ samtidig en fest inde i Ahasverus’ kongelige hus.*

10 På den syvende dag, da kong Ahasverus var kommet i godt humør på grund af vinen, bad han Mehuman, Bizzeta, Harbona,+ Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv hofmænd der var hans personlige tjenere, 11 om at føre dronning Vashti frem med den kongelige hovedprydelse* på, så han kunne vise folkene og fyrsterne hendes skønhed, for hun var meget smuk. 12 Men dronning Vashti nægtede at komme på kongens ordre, som hofmændene overbragte hende. Det gjorde kongen meget vred, ja, ligefrem rasende.

13 Kongen henvendte sig så til de vise mænd som vidste hvad man havde gjort før.* (Kongens sager blev nemlig forelagt dem der var eksperter i lov og ret, 14 og hans nærmeste rådgivere var Karshena, Shetar, Admata, Tarshish, Meres, Marsena og Memukan, syv fyrster+ fra Persien og Medien som havde adgang til kongen og indtog de højeste stillinger i riget). 15 Kongen spurgte: “Hvad siger loven at der skal gøres med dronning Vashti fordi hun ikke adlød den ordre som kong Ahasverus gav hende gennem hofmændene?”

16 Memukan sagde til kongen og fyrsterne: “Dronning Vashtis handling er ikke kun en forbrydelse mod kongen,+ men også mod alle fyrsterne og folkene i alle kong Ahasverus’ provinser. 17 For alle gifte kvinder vil høre om dronningens opførsel, og de vil miste respekten for deres ægtemænd og sige: ‘Kong Ahasverus sagde at man skulle føre dronning Vashti frem for ham, men hun nægtede at komme.’ 18 Allerede i dag vil Persiens og Mediens fyrstinder som hører hvad dronningen gjorde, omtale det for alle kongens fyrster, og det vil føre til stor respektløshed og vrede. 19 Hvis kongen synes om det, så lad ham udstede et kongeligt dekret om at Vashti aldrig mere må træde frem for kong Ahasverus, og lad det blive skrevet ned som en af Persiens og Mediens love, der ikke kan kaldes tilbage.+ Og lad kongen give hendes stilling som dronning til en bedre kvinde. 20 Når kongens dekret bliver hørt i hele hans imperium, vil alle gifte kvinder ære deres mænd, fra den største til den mindste.”

21 Det forslag syntes kongen og fyrsterne godt om, og kongen gjorde som Memukan havde sagt. 22 Han sendte så breve ud til alle de kongelige provinser,+ til hver provins med dens egne skrifttegn og til hvert folk på dets eget sprog, om at enhver ægtemand skulle være herre* i sit eget hus og tale sit eget folks sprog.

2 Senere, da kong Ahasverus’+ vrede var gået over, kom han igen til at tænke på det Vashti havde gjort,+ og den beslutning der var truffet om hende.+ 2 Så sagde kongens personlige tjenere til ham: “Man bør finde frem til nogle unge, smukke jomfruer til kongen. 3 Lad kongen udnævne nogle betroede mænd i alle sit riges provinser+ der skal finde alle de smukke unge jomfruer og føre dem til borgen Susa, til kvindernes hus.* Overlad dem til Hegaj,+ kongens eunuk som passer på kvinderne, og lad dem få skønhedsbehandlinger.* 4 Og den unge kvinde der tiltaler kongen mest, skal være dronning i stedet for Vashti.”+ Kongen syntes godt om forslaget, og han fulgte det.

5 I borgen Susa+ var der en jødisk mand ved navn Mordokaj.+ Han var søn af Jair, barnebarn af Shimi og oldebarn af benjaminitten+ Kish, 6 som var blandt dem der var blevet deporteret fra Jerusalem sammen med kong Jekonja*+ af Juda da kong Nebukadnesar af Babylon førte ham i eksil. 7 Han var værge for sin farbrors datter+ Hadassa,* det vil sige Ester, der havde mistet både sin far og sin mor. Den unge kvinde havde en smuk figur og så godt ud, og da hendes forældre døde, havde Mordokaj taget hende til sig som sin datter. 8 Da kongens ord og hans lov blev bekendtgjort og mange unge kvinder blev ført til borgen Susa og kom under Hegajs varetægt,+ blev også Ester hentet til kongens hus og betroet til Hegaj, der tog sig af kvinderne.

9 Hegaj syntes godt om den unge kvinde og viste hende stor venlighed.* Han sørgede hurtigt for at hun fik de skønhedsbehandlinger*+ og den kost hun skulle have, og han udvalgte syv unge kvinder fra kongens hus til at betjene hende. Desuden overførte han hende og hendes tjenestepiger til den bedste del af kvindernes hus.* 10 Ester sagde ikke noget om sit folk+ eller sin familie, for det havde Mordokaj+ forbudt hende.+ 11 Dag efter dag gik Mordokaj frem og tilbage ved gården foran kvindernes hus* for at få at vide hvordan Ester havde det, og hvad der skete med hende.

12 De unge kvinder skulle efter tur gå ind til kong Ahasverus efter at de i 12 måneder havde gennemgået den behandling der var bestemt for kvinderne. Skønhedskuren* omfattede seks måneders behandling med myrraolie+ og seks måneder med balsamolie+ og forskellige kosmetiske cremer.* 13 Efter denne kur var en ung kvinde klar til at gå ind til kongen, og når hun gik fra kvindernes hus* til kongens hus, gav man hende alt hvad hun bad om. 14 Hun gik derind om aftenen, og om morgenen kom hun ud og hørte derefter til i kvindernes andet hus,* hvor kongens eunuk+ Shaashgaz passede på medhustruerne. Hun kom ikke ind til kongen igen medmindre kongen havde været særligt glad for hende og hun blev tilkaldt ved navn.+

15 Så kom turen til Ester. Hun var datter af Abikajil og kusine til Mordokaj, der havde opdraget hende som sin egen datter.+ Da hun nu skulle gå ind til kongen, bad hun ikke om andet end hvad kongens eunuk Hegaj, der passede på kvinderne, foreslog. (I øvrigt blev Ester mere og mere vellidt af alle som så hende). 16 Ester blev ført ind til kong Ahasverus i hans kongelige hus i den tiende måned, det vil sige tebet* måned, i hans syvende regeringsår.+ 17 Og kongen kom til at elske Ester højere end alle de andre kvinder; hun blev den han foretrak frem for de andre jomfruer, og han satte stor pris på hende.* Han gav hende derfor den kongelige hovedprydelse* på og gjorde hende til dronning+ i stedet for Vashti.+ 18 Kongen holdt nu en stor fest for alle sine fyrster og sine tjenere til ære for Ester. Han gav amnesti i provinserne og uddelte gaver i et omfang der passede sig for en konge.

19 Da der for anden gang blev samlet nogle jomfruer,*+ sad Mordokaj i kongens port. 20 Som Mordokaj havde givet Ester besked på, fortalte hun intet om sin familie og sit folk,+ for Ester gjorde som Mordokaj sagde, ligesom da hun var i pleje hos ham.+

21 På den tid, mens Mordokaj sad i kongens port, blev to af kongens hofmænd, dørvogterne Bigtan og Teresh, vrede på kong Ahasverus og lagde planer om at slå ham ihjel.* 22 Det hørte Mordokaj om, og han fortalte det straks til dronning Ester. Hun sagde det så videre til kongen på Mordokajs vegne.* 23 Man undersøgte sagen, og da man fik bekræftet oplysningerne, blev de to mænd hængt på en pæl. Det hele blev i kongens påsyn nedskrevet i bogen om vigtige begivenheder i riget.+

3 Efter dette forfremmede kong Ahasverus Haman,+ agagitten+ Hammedatas søn, og gav ham en højere stilling end alle de andre fyrster.+ 2 Og alle kongens tjenere som var i kongens port, bøjede sig for Haman og kastede sig ned for ham, for det havde kongen befalet at man skulle gøre. Men Mordokaj nægtede at bøje sig og kaste sig ned. 3 Så sagde kongens tjenere som var i kongens port, til Mordokaj: “Hvorfor ignorerer du kongens befaling?” 4 Det spurgte de ham om dag efter dag, men han ville ikke høre på dem. Så sagde de det til Haman for at se om Mordokajs opførsel ville blive tolereret,+ for Mordokaj havde fortalt dem at han var jøde.+

5 Da nu Haman så at Mordokaj nægtede at bøje sig for ham og at kaste sig ned, blev han rasende.+ 6 Men det var ikke nok for ham kun at få Mordokaj slået ihjel.* Man havde fortalt Haman hvilket folk Mordokaj tilhørte, og han begyndte at lede efter en mulighed for at få udryddet både Mordokaj og hele hans folk, alle de jøder der var i Ahasverus’ rige.

7 I den første måned, det er nisan* måned, i kong Ahasverus’ 12. regeringsår+ kastede man pur+ (det vil sige lod) foran Haman for at vælge en dag og en måned, og loddet faldt på den 12. måned, adar.*+ 8 Haman sagde så til kong Ahasverus: “Der findes et folk som lever spredt blandt folkeslagene+ i alle dit riges provinser,+ og hvis love er forskellige fra alle andre folks love. Kongens love overholder de ikke, og det kan ikke være i kongens interesse bare at lade dem være. 9 Hvis kongen synes om det, så lad der blive udstedt et dekret om at de skal udryddes. Jeg vil betale 10.000 talenter* sølv til embedsmændene som de kan bringe til det kongelige skatkammer.”*

10 Så tog kongen sin signetring+ af hånden og gav den til Haman,+ agagitten+ Hammedatas søn, der var jødernes fjende. 11 Og kongen sagde til Haman: “Du kan gøre hvad du vil, med både sølvet og det folk du taler om.” 12 Kongens skrivere+ blev så tilkaldt på den 13. dag i den første måned. De nedskrev+ alle Hamans ordrer til kongens satrapper,* til provinsernes statholdere og til de forskellige folkeslags fyrster. Man skrev til hver provins med dens egne skrifttegn og til hvert folk på dets eget sprog. Dokumentet blev skrevet i kong Ahasverus’ navn, forseglet og stemplet med kongens signetring.+

13 Brevene blev sendt med kurerer til alle kongens provinser med ordre om at udrydde, dræbe og tilintetgøre alle jøder, både unge og gamle, kvinder og børn, i løbet af én enkelt dag, den 13. dag i den 12. måned, adar.+ Og alt hvad jøderne ejede, skulle konfiskeres.+ 14 Dokumentet skulle gælde som lov i hver eneste provins og skulle offentliggøres for alle folkene så de kunne være parate når dagen kom. 15 Loven blev udstedt i borgen Susa,+ og kurererne rejste hurtigt+ ud fordi kongen havde beordret det. Kongen og Haman satte sig ned for at drikke, men indbyggerne i byen Susa var rystede.

4 Da Mordokaj+ hørte om alt det der var sket,+ flængede han sit tøj, klædte sig i sækkelærred og strøede aske over sig. Så gik han ud midt i byen mens han græd højt og hjerteskærende. 2 Han gik ikke længere end til kongens port, for ingen måtte gå ind gennem kongens port klædt i sækkelærred. 3 Og i alle de provinser+ kongens ord og dekret nåede ud til, blev der stor sorg blandt jøderne. De fastede,+ græd og klagede, og mange lagde sig ned på sækkelærred og aske.+ 4 Da dronning Esters tjenestepiger og hendes eunukker kom ind og fortalte hende om det, blev hun dybt fortvivlet. Så sendte hun noget tøj ud til Mordokaj som han kunne tage på i stedet for sit sækkelærred, men han ville ikke tage imod det. 5 Ester tilkaldte så Hatak, en eunuk som kongen havde udnævnt til at betjene hende, og hun bad ham om at gå ud til Mordokaj og få at vide hvad der foregik.

6 Hatak gik derfor ud til Mordokaj på byens torv foran kongens port. 7 Mordokaj fortalte ham om alt hvad der var sket med ham, og nævnte nøjagtigt hvor mange penge+ Haman havde lovet at betale til kongens skatkammer for at få jøderne udryddet.+ 8 Mordokaj gav også Hatak en afskrift af dekretet om deres udryddelse, som var blevet udstedt i Susa.+ Hatak skulle vise dekretet til Ester og forklare hende hvad det betød. Han skulle også give hende besked+ på at gå ind til kongen. Der skulle hun bede om barmhjertighed og personligt gå i forbøn for sit folk.

9 Hatak gik tilbage til Ester og fortalte hvad Mordokaj havde sagt. 10 Så gav Ester Hatak besked om at overbringe dette svar til Mordokaj:+ 11 “Alle kongens tjenere og folkene i kongens provinser ved at hvis en mand eller kvinde går ind til kongen i den indre gård+ uden at være tilkaldt, er der kun én lov der gælder: Han skal slås ihjel. Han får kun lov til at leve hvis kongen rækker sit guldscepter ud imod ham.+ Og jeg har ikke været kaldt ind til kongen de sidste 30 dage.”

12 Da Mordokaj fik at vide hvad Ester havde sagt, 13 svarede han Ester: “Tro ikke at du vil have større chance for at gå fri end nogen af de andre jøder bare fordi du hører til kongens husstand. 14 For hvis du ikke siger noget nu, vil jøderne blive hjulpet og reddet på en anden måde,+ men hverken du eller din fars slægt vil overleve. Og hvem ved, måske blev du dronning netop for at du kunne gøre noget i en situation som denne?”+

15 Så svarede Ester Mordokaj: 16 “Sammenkald alle de jøder der bor i Susa, og hold en faste+ for min skyld. I skal ikke spise og drikke i tre døgn,+ hverken nat eller dag. Jeg og mine tjenestepiger vil også faste. Og så vil jeg gå ind til kongen, selvom det strider imod loven. Hvis jeg skal dø, må jeg dø.” 17 Så gik Mordokaj, og han gjorde alt hvad Ester havde bedt ham om.

5 Den tredje dag+ tog Ester så sin kongelige dragt på og stillede sig i den indre gård, lige over for kongens hus.* Kongen sad på sin trone i det kongelige hus, og tronen vendte mod indgangen. 2 Så snart kongen så dronning Ester stå ude i gården, fik han varme følelser for hende og rakte guldsceptret,+ som han havde i hånden, ud mod hende. Så gik hun nærmere og rørte ved spidsen af sceptret.

3 Kongen spurgte hende: “Hvad har du på hjerte, dronning Ester? Hvad er det du ønsker? Selv hvis det er halvdelen af mit kongerige, skal du få det!” 4 Ester svarede: “Hvis du kunne tænke dig det, konge, så kom i dag, sammen med Haman,+ til en festmiddag som jeg har arrangeret for dig.” 5 Så sagde kongen til sine folk: “Sig til Haman at han skal skynde sig at komme, sådan som Ester beder om.” Kongen og Haman gik så hen til den festmiddag Ester havde arrangeret.

6 Mens de nød vinen, sagde kongen til Ester: “Hvad er det du vil bede mig om? Du skal få det! Hvad er det du ønsker? Selv hvis det er halvdelen af mit kongerige, vil dit ønske blive opfyldt!”+ 7 Ester svarede: “Her er min bøn og mit ønske: 8 Hvis kongen er velvilligt stemt over for mig, og hvis kongen gerne vil opfylde min bøn og mit ønske, så kom, sammen med Haman, til en festmiddag som jeg vil arrangere for jer i morgen. Til den tid vil jeg fortælle kongen hvad jeg har på hjerte.”

9 Da Haman gik ud derfra, var han glad og i godt humør. Men da han fik øje på Mordokaj i kongens port og lagde mærke til at han hverken rejste sig for ham eller viste tegn på frygt,* blev han rasende på Mordokaj.+ 10 Haman beherskede sig dog og gik hjem til sig selv. Så kaldte han på sine venner og på sin hustru, Zeresh.+ 11 Han pralede af sin enorme rigdom, af sine mange sønner+ og af at kongen havde forfremmet ham og ophøjet ham over alle de andre fyrster og kongens tjenere.+

12 “Og hvad mere er,” tilføjede Haman, “dronning Ester inviterede ingen andre end mig til at følges med kongen til den festmiddag hun arrangerede.+ Også i morgen er jeg inviteret til at være sammen med hende og kongen.+ 13 Men jeg kan ikke glæde mig over noget af det så længe jeg skal se på at jøden Mordokaj sidder i kongens port.” 14 Så sagde hans hustru, Zeresh, og alle hans venner til ham: “Du skal rejse en pæl der er 50 alen* høj, og i morgen tidlig skal du sige til kongen at Mordokaj skal hænges på den.+ Så kan du tage afsted sammen med kongen og nyde festmiddagen.” Det forslag syntes Haman godt om, så han fik pælen rejst.

6 Den nat kunne kongen ikke sove.* Han bad så om at få hentet den bog hvor de historiske begivenheder i riget var registreret,+ og der blev læst op af den for kongen. 2 Man læste blandt andet hvad Mordokaj havde indberettet om kongens to hofmænd Bigtana og Teresh. Det var de dørvogtere der havde haft planer om at dræbe* kong Ahasverus.+ 3 Kongen spurgte: “Hvilken ære og anerkendelse har Mordokaj fået for dette?” “Der er ikke blevet gjort noget som helst for ham,” svarede kongens personlige tjenere.

4 Senere sagde kongen: “Hvem er det der er ude i gården?” Haman var nemlig kommet ind i den ydre gård+ til kongens hus.* Han ville tale med kongen om at få Mordokaj hængt på den pæl han havde gjort klar til ham.+ 5 Tjenerne svarede kongen: “Det er Haman+ der står ude i gården.” “Lad ham komme ind,” sagde kongen.

6 Da Haman kom ind, sagde kongen til ham: “Hvis kongen har lyst til at ære en mand, hvad skal han så gøre for ham?” Haman tænkte ved sig selv: “Det må være mig han mener. Hvem skulle kongen ønske at ære mere end mig?”+ 7 Derfor sagde Haman til kongen: “Til den mand kongen har lyst til at ære, 8 skal man hente en kongelig dragt,+ en som kongen selv bruger, og en hest kongen selv plejer at ride på, og som har det kongelige diadem på sit hoved. 9 Så skal man overlade dragten og hesten til en af kongens fornemste fyrster. Den mand kongen har lyst til at ære, skal så have dragten på, og man skal lade ham ride ud på byens torv. Og der skal gå en foran ham og råbe: ‘Se hvad man gør for den mand som kongen har lyst til at ære!’”+ 10 Straks sagde kongen til Haman: “Skynd dig! Hent dragten og hesten, og gør som du lige har foreslået, med jøden Mordokaj i kongens port. Undlad ikke at gøre noget som helst af det du har sagt.”

11 Så hentede Haman dragten og hesten, og han gav Mordokaj+ dragten på og lod ham ride ud på byens torv og råbte foran ham: “Se hvad man gør for den mand som kongen har lyst til at ære!” 12 Bagefter gik Mordokaj tilbage til kongens port. Men Haman skyndte sig hjem; han dækkede hovedet til, dybt ulykkelig over det der var sket. 13 Da Haman fortalte sin hustru, Zeresh,+ og sine venner om alt hvad han havde været ude for, sagde hans rådgivere* og hans hustru: “Nu er du begyndt at lide nederlag over for Mordokaj. Hvis han er jøde, vil du ikke kunne vinde over ham. Tværtimod, han vil gøre dit nederlag fuldstændigt.”

14 Mens de stadig talte sammen, ankom kongens hofmænd, og de førte straks Haman hen til den festmiddag Ester havde arrangeret.+

7 Kongen og Haman+ kom så til dronning Esters festmiddag. 2 Også denne gang, på den anden dag, sagde kongen til Ester mens de nød vinen: “Hvad har du på hjerte, dronning Ester? Din bøn vil blive hørt. Hvad er det du ønsker? Selv hvis det er halvdelen af mit kongerige, skal du få det!”+ 3 Dronning Ester svarede: “Hvis kongen er velvilligt stemt over for mig, og hvis kongen kan godkende det, så vil jeg bede om at mit liv bliver skånet, og anmode om at mit folk+ bliver reddet. 4 For jeg og mit folk er blevet solgt+ til at blive tilintetgjort, dræbt og udryddet.+ Hvis vi bare var blevet solgt som slaver, ville jeg ikke have sagt noget. Men denne ulykke vil være til skade for kongen. Derfor må den forhindres.”

5 Så sagde kong Ahasverus til dronning Ester: “Hvem er den mand der har vovet at gøre dette, og hvor er han?” 6 Ester svarede: “Modstanderen og fjenden er den onde Haman som sidder dér.”

Haman blev grebet af angst for kongen og dronningen. 7 Kongen rejste sig rasende fra vinmiddagen og stormede ud i paladsets have. Haman rejste sig for at trygle dronning Ester om at redde hans liv, for han var klar over at kongen var besluttet på at straffe ham. 8 Kongen vendte tilbage fra paladsets have til det hus hvor festen blev holdt, og så at Haman havde kastet sig hen over den divan Ester lå på. Kongen råbte: “Vil han nu også voldtage dronningen her i mit eget hus?” Så snart kongen havde sagt disse ord, dækkede man Hamans ansigt til. 9 Harbona,+ en af kongens hofmænd, sagde nu: “Haman fik også lavet en pæl som Mordokaj,+ der reddede kongens liv,+ skulle hænges op på. Den står ved Hamans hus og er 50 alen* høj.” “Hæng ham op på den!” befalede kongen. 10 Så hængte de Haman på den pæl han havde gjort klar til Mordokaj, og kongens vrede gik over.

8 Samme dag gav kong Ahasverus det hus der havde tilhørt jødernes+ fjende Haman,+ til dronning Ester. Og Mordokaj fik lov til at træde frem for kongen, for Ester havde fortalt hvordan han var i familie med hende.+ 2 Kongen, der havde taget sin signetring+ tilbage fra Haman, tog nu ringen af og gav den til Mordokaj. Og Ester satte Mordokaj til at stå for Hamans hus.+

3 Endnu en gang henvendte Ester sig til kongen. Hun faldt grædende ned for hans fødder og tryglede ham om at rette op på alt det onde agagitten Haman havde gjort mod jøderne, og forhindre de planer han havde lagt mod dem.+ 4 Kongen rakte sit guldscepter ud mod Ester,+ og hun rejste sig op foran ham. 5 Hun sagde: “Hvis kongen synes om det, hvis kongen er velvilligt stemt over for mig, og hvis kongen finder det passende og han synes godt om mig, så tilbagekald de dokumenter som den intrigante Haman,+ agagitten+ Hammedatas søn, udsendte for at få jøderne i alle kongens provinser udryddet. 6 For hvordan skulle jeg kunne bære at se den katastrofe som vil ramme mit folk, og hvordan skulle jeg kunne klare at se mine slægtninge blive udryddet?”

7 Kong Ahasverus sagde så til dronning Ester og til jøden Mordokaj: “Jeg har givet Hamans hus til Ester,+ og Haman selv har jeg fået hængt på pælen+ fordi han lagde planer om at gå til angreb på* jøderne. 8 På kongens vegne kan I nu skrive hvad der efter jeres mening vil være bedst for jøderne. Lad dette dokument blive forseglet og stemplet med kongens signetring, for et dekret der er skrevet i kongens navn, og som er forseglet og stemplet med kongens signetring, kan ikke kaldes tilbage.”+

9 Kongens skrivere blev så tilkaldt; det var på den 23. dag i den tredje måned, sivan* måned. Og alt hvad Mordokaj dikterede, skrev de til jøderne, foruden til satrapperne,+ statholderne og fyrsterne i provinserne,+ lige fra Indien til Etiopien, i alt 127 provinser. De skrev til hver provins med dens egne skrifttegn, til hvert folk på dets eget sprog og til jøderne med deres egne skrifttegn og på deres eget sprog.

10 Mordokaj skrev i kong Ahasverus’ navn. Han forseglede dokumenterne, stemplede dem med kongens signetring+ og sendte dem ud med kurerer der red på hurtige postheste som var avlet til brug i kongens tjeneste. 11 I dokumenterne stod der at kongen gav jøderne i alle de forskellige byer tilladelse til at samles og forsvare sig og til at tilintetgøre, dræbe og udrydde enhver bevæbnet gruppe i et folk eller en provins som måtte angribe dem, om det så var kvinder eller børn, og til at beholde angribernes ejendele.+ 12 Dette skulle ske på samme dag i alle kong Ahasverus’ provinser, på den 13. dag i den 12. måned, det vil sige adar.*+ 13 Dokumentet skulle gælde som lov i hver eneste provins. Det skulle offentliggøres for alle folkene så jøderne kunne være parate til at hævne sig på deres fjender når dagen kom.+ 14 Straks efter at loven var blevet bekendtgjort i borgen Susa,+ red kurererne afsted på de kongelige postheste i fuld galop, for kongen havde givet dem ordre til at skynde sig.

15 Mordokaj gik så ud fra kongen iført en kongelig dragt af blåt og hvidt klæde og med en stor guldkrone på hovedet, og han bar en purpurfarvet uldkappe af fineste kvalitet.+ Byen Susa jublede højt af glæde. 16 Blandt jøderne var der lettelse,* glæde og jubel, og de havde vundet folks respekt. 17 I alle provinserne og i alle byerne, overalt hvor kongens dekret og hans lov nåede ud, jublede jøderne af glæde; de fejrede det der var sket, og holdt festmåltider. Og blandt andre folkeslag var der kommet stor frygt for jøderne;+ derfor begyndte mange at bekende sig som jøder.

9 På den 13. dag i den 12. måned, adar*+ måned, skulle kongens ord og lov træde i kraft.+ Den dag havde jødernes fjender håbet at få magten over dem, men der skete det modsatte: Jøderne vandt over dem der hadede dem.+ 2 Jøderne samledes i deres byer i alle kong Ahasverus’+ provinser for at kæmpe imod dem der ville gøre dem fortræd; men alle folkene var blevet bange for jøderne, og ingen kunne klare sig imod dem.+ 3 Alle provinsernes fyrster, satrapperne,+ statholderne og kongens embedsmænd støttede jøderne, for de var bange for Mordokaj. 4 Mordokaj var blevet en magtfuld mand+ i kongens hus.* Og efterhånden som hans magt blev større, hørte man om ham i alle provinserne.

5 Jøderne dræbte deres fjender med sværdet og fik dem alle sammen udryddet; de gjorde som de ville, med dem der hadede dem.+ 6 I borgen Susa+ dræbte og udryddede jøderne 500 mænd. 7 De dræbte også Parshandata, Dalfon, Aspata, 8 Porata, Adalja, Aridata, 9 Parmashta, Arisaj, Aridaj og Vajzata, 10 de ti sønner af Haman, Hammedatas søn, jødernes fjende.+ Men de tog ikke nogen af de dræbtes ejendele.+

11 Samme dag blev det rapporteret til kongen hvor mange der var blevet dræbt i borgen Susa.

12 Kongen sagde til dronning Ester: “I borgen Susa har jøderne dræbt og udryddet 500 mænd foruden Hamans ti sønner. Og hvad har de så ikke gjort i resten af kongens provinser?+ Hvad vil du bede mig om nu? Din bøn vil blive hørt. Er der mere du ønsker? Dit ønske vil blive opfyldt.” 13 Ester svarede: “Hvis kongen synes om det,+ så giv jøderne i Susa lov til også i morgen at gøre som de har haft lov til at gøre i dag.+ Og lad Hamans ti sønner blive hængt på pælen.”+ 14 Kongen gav så ordre til at dette skulle ske. Der blev udstedt en lov i Susa, og Hamans ti sønner blev hængt op på pælen.

15 Jøderne i Susa samledes igen på den 14. dag i måneden adar+ og dræbte 300 mænd i Susa, men de tog ikke nogen af deres ejendele.

16 Resten af jøderne i kongens provinser samledes også for at forsvare sig.*+ De kom af med deres fjender+ ved at dræbe 75.000 af dem der hadede dem, men de tog ikke nogen af deres ejendele. 17 Dette skete på den 13. dag i adar måned. På den 14. dag hvilede de ud, og den dag gjorde de til en dag med fest og glæde.

18 I Susa samledes jøderne på den 13.+ og den 14. dag.+ På den 15. dag hvilede de ud, og den dag gjorde de til en dag med fest og glæde. 19 De jøder der boede i byerne ude i landet, gjorde den 14. dag i måneden adar til en dag med fest og glæde, en dag man fejrer,+ og hvor man sender mad til hinanden.+

20 Mordokaj+ nedskrev alt hvad der var sket, og han sendte officielle breve ud til jøderne i alle kong Ahasverus’ provinser, både de nærmeste og de fjerneste. 21 Han gav dem besked på at fejre både den 14. og den 15. dag i adar måned hvert eneste år, 22 for det var på de dage jøderne fik fred for deres fjender, og i den måned deres fortvivlelse blev vendt til glæde og sorgens+ dag blev en festdag. De skulle fejre dagene med fest og glæde og sende mad til hinanden og gaver til de fattige.

23 Og jøderne gik ind på at følge Mordokajs anvisninger og gøre denne fejring til en tradition. 24 Haman,+ agagitten+ Hammedatas søn, jødernes fjende, havde planlagt at få alle jøderne udryddet,+ og han havde kastet pur,+ eller lod, fordi han ville skabe panik iblandt dem og udslette dem. 25 Men da Ester trådte frem for kongen, fik kongen følgende ordre nedskrevet:+ “Lad det onde som Haman havde planlagt mod jøderne,+ komme over hans eget hoved.” Og de hængte ham og hans sønner på pælen.+ 26 Det var derfor man kaldte disse dage purim, efter ordet pur.*+ På grund af alt det der stod i dette brev, det de havde oplevet, og det der var sket med dem, 27 forpligtede jøderne sig selv og deres efterkommere og alle som sluttede sig til dem,+ til hvert eneste år at fejre disse to dage til den fastsatte tid og følge de anvisninger de havde fået. 28 Disse dage skulle huskes og fejres generation efter generation, i hver familie, hver provins og hver by. Jøderne måtte aldrig glemme disse purimsdage, og deres efterkommere måtte aldrig holde op med at fejre dem.

29 Senere benyttede dronning Ester, Abikajils datter, og jøden Mordokaj deres magt og myndighed til at skrive et nyt brev om purimsfesten. 30 Mordokaj sendte officielle breve med et sandt og fredeligt budskab ud til alle jøderne i de 127 provinser+ i Ahasverus’ rige.+ 31 Brevene bekræftede officielt at jøderne skulle fejre purimsdagene på det fastlagte tidspunkt sammen med faste+ og med intense bønner,+ præcis som jøden Mordokaj og dronning Ester havde givet dem anvisninger om,+ og som de havde forpligtet sig selv og deres efterkommere til.+ 32 Esters befaling slog disse purimsregler fast,+ og den blev nedskrevet i en bog.

10 Kong Ahasverus indførte tvangsarbejde i hele sit rige, både på fastlandet og på øerne i havet.

2 En fuld beskrivelse af alle de store og magtfulde bedrifter kongen udførte, og af den høje position+ han gav Mordokaj,+ findes i bogen med Mediens og Persiens+ kongers historie.+ 3 Jøden Mordokaj stod kun under kong Ahasverus. Han var mægtig* blandt jøderne og respekteret af sine mange jødiske landsmænd fordi han gjorde en stor indsats for sit folk og for at beskytte* alle deres efterkommere.