PRÆDIKEREN

1 Ord af den der samler* menigheden,+ Davids søn, konge i Jerusalem.+

 7 Alle vandløbene* strømmer ud i havet, og alligevel bliver havet ikke fuldt.+

Det sted vandløbene kommer fra, vender de tilbage til så de kan strømme igen.+

10 Hvis der kommer noget der får en til at sige: “Se dét her – det er da nyt!”,

12 Jeg, den der samler menigheden, blev konge over Israel i Jerusalem.+ 13 Jeg besluttede at jeg ville bruge min visdom+ til at undersøge og udforske alt det der er blevet gjort under himlen+ – det frustrerende arbejde Gud har givet menneskene at beskæftige sig med.

16 Så sagde jeg til mig selv:* “Jeg har samlet mig en hel del visdom, mere end alle dem der var før mig i Jerusalem,+ ja, mit hjerte har fået stor visdom og kundskab.”+ 17 I mit hjerte satte jeg mig for at få indblik i alt hvad der er víst, alt hvad der er vanvittigt, og alt hvad der er tåbeligt+ – men også det er som at jage efter vinden.

2 Jeg sagde så til mig selv:* “Nu vil jeg prøve med fornøjelser* og se om dét giver mig glæde.” Men se! Det var også tomt og meningsløst.

 2 Om latteren sagde jeg: “Den er vanvittig!”

Og om fornøjelser:* “Hvad får man ud af dem?”

3 Jeg besluttede at hengive mig til vin,+ mens jeg samtidig holdt fast ved min visdom; jeg kastede mig endda ud i tåbelige ting for at finde ud af hvordan mennesker bedst kan bruge de få dage de lever under himlen. 4 Jeg gik i gang med store projekter.+ Jeg byggede huse til mig selv;+ jeg anlagde vingårde.+ 5 Jeg anlagde haver og parker, og jeg plantede alle slags frugttræer i dem. 6 Jeg udgravede damme til vanding af en plantage* med frodige træer. 7 Jeg skaffede mig tjenere og tjenestepiger,+ og der blev født tjenere i min husstand.* Jeg fik også mange husdyr – okser og får+ – flere end nogen af mine forgængere i Jerusalem. 8 Jeg samlede mig sølv og guld,+ den slags skatte som findes hos konger og i forskellige provinser.+ Jeg skaffede mig sangere og sangerinder og det der giver menneskesønnerne stor glæde – en kvinde, ja, mange kvinder. 9 Jeg blev stor og overgik alle der havde været før mig i Jerusalem.+ Og jeg havde stadig min visdom.

10 Jeg holdt mig ikke tilbage fra noget som helst jeg havde lyst til.*+ Jeg nægtede ikke mig selv nogen form for fornøjelse,* for mit hjerte glædede sig over alt det jeg udrettede, og det var belønningen for mit store arbejde.+ 11 Men da jeg tænkte nærmere over alt det jeg havde udrettet med mine hænder, og over alt det jeg havde haft så meget arbejde med at gennemføre,+ gik det op for mig at det hele var tomt og meningsløst, som at jage efter vinden;+ der var ikke noget af virkelig værdi* under solen.+

12 Så vendte jeg min opmærksomhed mod visdom og vanvid og tåbelighed.+ (Den der efterfølger kongen, kan jo ikke gøre andet end det der allerede er blevet gjort). 13 Og jeg så at visdom er at foretrække frem for tåbelighed,+ ligesom lys er at foretrække frem for mørke.

14 Den vise har øjnene åbne,*+ men den tåbelige går rundt i mørke.+ Jeg har også indset at det i sidste ende går dem alle på samme måde.+ 15 Så sagde jeg til mig selv:* “Som det går den tåbelige, vil det også gå mig.”+ Hvad har jeg da fået ud af al min visdom? Jeg tænkte:* “Også dette er meningsløst.” 16 Hverken den vise eller den tåbelige vil efterlade sig noget varigt minde.+ Engang i fremtiden vil alle blive glemt. Og hvordan vil den vise dø? Præcis som den tåbelige.+

17 Jeg kom derfor til at hade livet,+ for alt det der bliver gjort under solen, virkede frustrerende på mig; alt var tomt og meningsløst,+ som at jage efter vinden.+ 18 Jeg kom til at hade alt det jeg havde arbejdet så hårdt for under solen,+ fordi jeg skal efterlade det til den der kommer efter mig.+ 19 Hvem ved om han vil være vis eller tåbelig?+ Og han vil overtage alle de ting jeg har anstrengt mig så meget for og lagt min visdom i under solen. Også dette er meningsløst. 20 Alt det hårde arbejde jeg havde slidt med under solen, gjorde efterhånden mit hjerte fortvivlet, 21 for et menneske kan arbejde hårdt og med visdom, stor viden og dygtighed, men må overlade alt det han har, til en der ikke har arbejdet for det.+ Også dette er meningsløst og tragisk.*

22 Hvad får et menneske overhovedet ud af alt sit slid, og hvad nytter de ambitioner der driver ham til at* arbejde hårdt under solen?+ 23 Hele livet har han jo kun smerte og frustration+ ud af det han foretager sig, og ikke engang om natten kan hans hjerte falde til ro.+ Også det er meningsløst.

24 Der er ikke noget bedre for et menneske end at spise og drikke og glæde sig over* sit hårde arbejde.+ Jeg har indset at dette også er noget den sande Gud har givet os,+ 25 for hvem spiser og drikker bedre end jeg gør?+

26 Det menneske som den sande Gud synes om, giver han visdom og indsigt og glæde,+ men synderen får bare lov til at indsamle og oplagre ting til den som Gud synes om.+ Også det er tomt og meningsløst, som at jage efter vinden.

9 Hvad får den der arbejder, ud af alle sine anstrengelser?+ 10 Jeg har set det arbejde Gud har givet menneskene at beskæftige sig med. 11 Han har skabt alting smukt* og på det rigtige tidspunkt.+ Han har endda lagt evigheden i deres hjerte; men alligevel vil menneskene aldrig kunne forstå hele det værk den sande Gud har skabt, lige fra det første til det sidste.

12 Jeg er nået til den konklusion at der ikke er noget bedre for dem end at være glade og gøre noget godt i deres liv,+ 13 og at enhver skal spise og drikke og glæde sig over alt sit hårde arbejde. Det er en gave fra Gud.+

14 Jeg har indset at alt hvad den sande Gud skaber, vil vare evigt. Man kan ikke føje noget til, og man kan ikke trække noget fra. Den sande Gud har skabt det på den måde for at menneskene skal have ærefrygt for ham.+

15 Det der sker, er sket før, og det der vil komme, har været før;+ men det man stræber efter,* vil den sande Gud søge frem.

16 Jeg har også set dette under solen: På rettens plads var der ondskab; på retfærdighedens plads var der også ondskab.+ 17 Derfor sagde jeg til mig selv:* “Den sande Gud vil dømme både de retfærdige og de onde,+ for der er en tid til alt hvad der sker, og til alt hvad der skal gøres.”

18 Jeg tænkte også ved mig selv angående menneskene at den sande Gud vil prøve dem og vise dem at de er ligesom dyrene, 19 for det går menneskene som det går dyrene; de ender alle på samme måde.+ Ligesom den ene dør, sådan dør den anden; og de har alle den samme ånd.*+ Mennesket er altså ikke bedre stillet end dyrene; alting er forgæves og meningsløst. 20 Alle ender samme sted.+ De er alle kommet af støv,+ og de bliver alle til støv igen.+ 21 Hvem ved om menneskenes ånd går opad, og om dyrenes ånd går ned til jorden?+ 22 Og jeg indså at der ikke er noget bedre for et menneske end at finde glæde ved sit arbejde+ – det er hans belønning; for hvem kan sætte ham i stand til at se hvad der vil ske efter at han er væk?+

4 Jeg rettede igen min opmærksomhed mod al den undertrykkelse der foregår under solen. Jeg så de undertryktes tårer, og ingen trøstede dem.+ Det var deres undertrykkere der havde magten – der var ingen til at trøste dem. 2 Og jeg gratulerede de døde med at de allerede var døde; de er lykkeligere end de levende, som stadig er i live.+ 3 Bedre stillet end nogen af dem er den der endnu ikke er blevet født,+ den der ikke har set alt det onde der sker under solen.+

4 Og jeg har set at anstrengelser* og dygtigt arbejde ofte er et resultat af konkurrence* mellem mennesker;+ også dette er tomt og meningsløst, som at jage efter vinden.

5 Den dumme sidder med foldede hænder mens hans krop svinder ind.*+

6 En hånd fuld af hvile er bedre end to hænder fyldt med arbejde og jag efter vind.+

7 Jeg lagde mærke til endnu en ting under solen der ikke giver mening: 8 Der er en mand som er helt alene og ikke har nogen hos sig. Han har hverken søn eller bror, og alligevel er der ingen ende på hans slid. Hans øjne bliver aldrig mætte af rigdom.+ Men spørger han mon sig selv: ‘For hvis skyld er det jeg slider og slæber og nægter mig selv alt muligt godt’?+ Også det er tomt og meningsløst og en sørgelig måde at bruge tiden på.+

9 To er bedre stillet end én,+ for sammen får de mere ud af* deres flittige indsats. 10 Hvis en af dem falder, kan den anden hjælpe ham op. Men hvordan vil det gå den der falder og ikke har nogen til at hjælpe sig op?

11 Hvis to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan kan en der er alene, holde sig varm? 12 En eller anden kan overmande den der er alene, men to kan klare sig imod ham. Og en snor der er tredobbelt, kan ikke let* rives over.

13 Et barn der er fattigt men klogt, er bedre stillet end en konge der er gammel men tåbelig,+ og som ikke længere er fornuftig nok til at tage imod en advarsel.+ 14 Han* kom nemlig ud af fængsel og blev konge,+ selvom han blev født som fattig mens den anden var konge.+ 15 Jeg betragtede alle de levende som går omkring under solen, og så hvordan det går den unge efterfølger der træder i den andens sted. 16 Selvom der ikke er nogen ende på hvor mange der støtter ham, vil de der kommer senere, ikke være tilfredse med ham.+ Også det er tomt og meningsløst, som at jage efter vinden.

5 Pas på hvad du gør når du går hen til den sande Guds hus;+ det er bedre at gå derhen for at lytte+ end for at bringe et offer sådan som de tankeløse gør,+ for de er ikke engang klar over at de handler forkert.

2 Vær ikke for hurtig til at sige noget, og lad ikke dit hjerte tale forhastet over for den sande Gud,+ for den sande Gud er i himlen, men du er på jorden. Dine ord skal være få,+ 3 for når man har for meget at tænke på,* kommer der drømme,+ og når der bruges for mange ord, kommer der tåbelig snak ud af det.+ 4 Når du aflægger et løfte til Gud, skal du ikke tøve med at holde det,+ for han synes ikke om dem der er tankeløse.+ Det du lover, skal du holde.+ 5 Det er bedre at du ikke lover noget, end at du lover noget uden at holde det.+ 6 Lad ikke din mund få dig* til at synde,+ og sig ikke til englen* at det bare var en fejltagelse.+ Hvorfor skulle du sige noget der gør den sande Gud vred så han må ødelægge det du har bygget op med dine hænder?+ 7 Når man har for meget at tænke på, giver det drømme,+ og når man bruger mange ord, kommer der kun noget tomt og meningsløst ud af det. Men hav dyb respekt for* den sande Gud.+

8 Hvis du ser at de fattige bliver undertrykt, og at ret og retfærdighed bliver krænket omkring dig, skal du ikke blive overrasket over det,+ for den der har ansvaret, bliver selv overvåget af en der står over ham, og andre som er endnu højere, står over dem begge.

9 I øvrigt er de alle afhængige af jordens afgrøde; selv kongen lever af det der vokser på marken.+

10 Den der elsker sølv, vil aldrig blive mæt af sølv, og den der elsker rigdom, vil aldrig blive tilfreds med sin indtægt.+ Også det er tomt.+

11 Når der er flere gode ting til rådighed, er der også flere til at bruge af dem.+ Og hvad har ejeren ud af det, andet end at han kan se på tingene med sine øjne?+

12 Søvnen er sød for den der arbejder, uanset om han får lidt eller meget at spise, men den riges overflod tillader ham ikke at sove.

13 Der er noget meget tragisk* som jeg har set under solen: at en mand skrabede rigdom sammen til skade for sig selv. 14 Rigdommen gik tabt på grund af et risikabelt foretagende der gik galt, og hvis han bliver far til en søn, har han ikke noget at give ham.+

15 Lige så nøgen som man var da man blev født af sin mor, vil man gå bort.+ Og intet af det en mand har arbejdet så hårdt for, kan han tage med sig.+

16 Også dette er meget tragisk:* Præcis som han kom, sådan vil han gå bort; og hvad får et menneske ud af hele tiden at anstrenge sig for at jage efter vinden?+ 17 Hver dag spiser han sine måltider i mørke, og han er frustreret, syg og vred.+

18 Her er hvad jeg har erfaret er godt og rigtigt: at man spiser og drikker og finder glæde ved alt det arbejde+ man anstrenger sig med under solen de få dage som den sande Gud har givet en at leve i, for det er den løn man får.+ 19 Og når den sande Gud giver en mand velstand og materielle ejendele+ og samtidig gør det muligt for ham at nyde det, så skal han tage imod sin belønning og glæde sig over sit arbejde. Det er Guds gave.+ 20 Hans livs dage vil gå uden at han tænker over* det, for den sande Gud lader ham være optaget af det der glæder hans hjerte.+

6 Der er noget andet tragisk* som jeg har set under solen, og det forekommer ofte blandt mennesker: 2 Den sande Gud giver en mand rigdom, materielle ejendele og ære så han ikke mangler noget som helst af hvad han ønsker sig;* men når den sande Gud ikke sætter ham i stand til at nyde det, men en fremmed kommer til at nyde det, så er det meningsløst og meget smerteligt. 3 Hvis en mand får hundrede børn og lever længe og kommer højt op i årene, men han ikke kommer til at nyde de gode ting han har, før han går ned i graven,* så må jeg sige at et dødfødt barn er bedre stillet end ham,+ 4 for det nåede ikke at blive til noget; det forsvandt i mørke, og dets navn er hyllet i mørke. 5 Selvom det aldrig har set solen eller har vidst noget som helst, er det alligevel bedre stillet* end ham.+ 6 Hvad får man ud af at leve to gange tusind år hvis man ikke kan nyde livet? Går alle ikke samme sted hen?+

7 Alt det hårde arbejde en mand udfører, har til formål at skaffe ham noget at spise,+ og alligevel får han aldrig nok. 8 Hvilken fordel har den kloge frem for den ufornuftige,+ eller hvad har den fattige mand ud af at vide hvordan man skal klare tilværelsen?* 9 Det er bedre at nyde det øjnene kan se, end at forfølge sine ønsker,* for dét er også tomt og meningsløst, som at jage efter vinden.

10 Alt hvad der er blevet til, er allerede blevet omtalt som dét det er. Det er også kendt hvordan mennesket er, og mennesket kan ikke argumentere mod* den der er stærkere end det selv. 11 Jo flere ord man bruger,* jo større bliver tomheden, og hvad gavner de et menneske? 12 Hvem ved hvad der er det bedste for en mand at gøre i sit liv, de få dage han lever sit flygtige* liv som en skygge?+ Hvem kan fortælle en mand hvad der vil ske under solen efter at han er væk?

7 Et godt navn* er bedre end god olie,+ og den dag man dør, er bedre end den dag man blev født. 2 Det er bedre at gå ind i et hus hvor man sørger, end ind i et hus hvor man holder fest,+ for alle mennesker ender med at dø, og det bør de der lever, huske på. 3 Bedrøvelse er bedre end latter,+ for når ansigtet er trist, forbedres hjertet.+ 4 Den kloges hjerte er i det hus hvor man sørger, men den ufornuftiges hjerte er i det hus hvor man morer sig.+

5 Det er bedre at lytte til en klog mands irettesættelse+ end at lytte til tåbelige menneskers sang, 6 for den tåbeliges latter er som tornekviste der knitrer under gryden;+ også dette er tomt og meningsløst. 7 Men undertrykkelse kan drive den kloge til vanvid, og bestikkelse fordærver hjertet.+

8 Afslutningen på en sag er bedre end begyndelsen på den. Det er bedre at være tålmodig end at være stolt.+ 9 Vær ikke hurtig* til at blive fornærmet,+ for kun tåbelige mennesker gemmer på fornærmelse.*+

10 Sig ikke: “Hvorfor var alting bedre før i tiden?” Det er ikke visdom der får dig til at spørge på den måde.+

11 Visdom sammen med en arv er en god ting, en fordel for alle der lever,* 12 for visdom er en beskyttelse+ ligesom penge er en beskyttelse,+ men fordelen ved kundskab og visdom er at de holder en i live.+

13 Tænk over de ting den sande Gud har gjort; når han har bøjet noget, hvem kan så rette det ud?+ 14 Når du har en god dag, skal du selv gøre noget godt,+ men på en hård dag* skal du huske at Gud har skabt både den ene og den anden dag+ – og menneskene kan ikke være sikre på* hvad der vil ske med dem i fremtiden.+

15 I løbet af mit meningsløse liv+ har jeg set alt – lige fra den retfærdige der dør selvom han er retfærdig,+ til den onde der lever længe trods sin ondskab.+

16 Optræd ikke overdrevet retfærdigt,+ og vær ikke alt for klog.+ Hvorfor skulle du ødelægge dig selv?+ 17 Vær heller ikke overdrevet uretfærdig eller tåbelig.+ Hvorfor skulle du dø for tidligt?+ 18 Det er bedst at tage den ene advarsel til sig uden at slippe den anden,+ for den der har respekt for* Gud, vil følge dem begge.

19 Visdom giver en klog mand større magt end ti stærke mænd i en by.+ 20 Der findes ikke noget retfærdigt menneske på jorden der altid gør det gode og aldrig synder.+

21 Tag dig heller ikke af alt hvad folk siger;+ ellers kunne du risikere at høre din tjener tale dårligt om* dig, 22 og inderst inde ved du at du også selv mange gange har talt dårligt om andre.+

23 Alt dette vurderede jeg i min visdom, og jeg sagde: “Jeg vil være vis.” Men det var uden for min rækkevidde. 24 Det der findes, kan ikke nås og ligger meget dybt. Hvem kan forstå det?+ 25 Nu satte jeg mig for at lære visdommen at kende, at udforske og at søge efter den og at finde alle tings årsag, at forstå det skadelige ved tåbeligheden og det tåbelige ved alt hvad der er vanvittigt.+ 26 Jeg fandt frem til dette: Mere bitter end døden er den kvinde der er som en jægers net, hvis hjerte er som et fiskegarn, og hvis hænder er som fangelænker. Den der glæder den sande Gud, undslipper hende,+ men synderen bliver indfanget af hende.+

27 “Se, dette er hvad jeg har fundet frem til,” siger den der samler menigheden.+ “Jeg har undersøgt den ene ting efter den anden for at nå frem til min konklusion, 28 men det jeg hele tiden har søgt efter, har jeg ikke fundet. Ud af tusind mennesker fandt jeg én mand,* men en kvinde fandt jeg ikke iblandt dem. 29 Det eneste jeg har fundet ud af, er dette: Den sande Gud skabte menneskene retskafne,+ men de har selv fundet på så mange ting.”+

8 Hvem er som den vise mand? Hvem kender løsningen på et problem?* En mands visdom lyser ud af hans ansigt og mildner hans strenge udseende.

2 Jeg siger: “Adlyd kongens ordrer+ af respekt for den ed du har aflagt over for Gud.+ 3 Skynd dig ikke væk når du står foran ham.+ Hold ikke fast på noget der er forkert,+ for han kan gøre lige hvad han vil. 4 Hans ord står fast;+ hvem kan sige til ham: ‘Hvad er det du gør?’”

5 Den der overholder hans bud, vil ikke blive straffet,+ og den hvis hjerte er klogt, ved hvornår og hvordan tingene skal gøres,*+ 6 for der hører en tid og en måde til alt hvad der skal gøres,*+ og menneskene har rigeligt med problemer. 7 Ingen ved hvad der vil ske, så hvem kan fortælle hvordan det vil ske?

8 Ligesom intet menneske har magt over livskraften* eller kan holde den fast, sådan har ingen myndighed over deres dødsdag.+ Ligesom ingen bliver fritaget når der er krig, sådan vil ondskaben heller ikke lade de onde slippe.*

9 Alt dette har jeg betragtet, og jeg har tænkt dybt over alt det der er blevet gjort under solen, i den tid hvor det ene menneske har hersket over det andet til skade for det.+ 10 Og jeg så de onde blive begravet; de plejede at komme og gå i helligdommen, men de blev hurtigt glemt i den by hvor de havde opført sig sådan.+ Også det er tomt og meningsløst.

11 Fordi dommen for en forbrydelse ikke bliver eksekveret med det samme,+ får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde.+ 12 Selvom en synder handler ondt hundrede gange og alligevel får et langt liv, ved jeg at det trods alt vil ende godt for dem der frygter* den sande Gud, fordi de frygter ham.+ 13 Men det vil ikke ende godt for den onde,+ og han kommer ikke til at forlænge sit liv, der er som en skygge,+ fordi han ikke frygter* Gud.

14 Der sker noget meningsløst* her på jorden: Der er retfærdige mennesker der bliver behandlet som om de var onde,+ og der er onde mennesker der bliver behandlet som om de var retfærdige.+ Jeg siger: Det er også meningsløst.

15 Derfor anbefalede jeg at man glæder sig,+ for der er ikke noget bedre et menneske kan gøre under solen end at spise og drikke og være glad samtidig med at han arbejder flittigt i de levedage+ den sande Gud giver ham under solen.

16 Jeg anstrengte mig for at skaffe mig visdom og få overblik over alt det man beskæftiger sig med på jorden,+ og jeg sov hverken dag eller nat.* 17 Så tænkte jeg over alt det den sande Gud gør, og jeg indså at mennesker ikke kan fatte alt det der sker under solen.+ Uanset hvor meget de anstrenger sig, kan de ikke fatte det. Og selv hvis de påstår at de er kloge nok til at forstå det, kan de alligevel ikke rigtig fatte det.+

9 Alt det lagde jeg mærke til, og jeg konkluderede at både de retfærdige og de vise og alt det de gør, er i den sande Guds hænder.+ Menneskene kender ikke noget til den kærlighed og det had der var før dem. 2 Det ender fuldstændigt ens for alle,+ for de retfærdige og de onde,+ for de gode og de rene og de urene, dem der bringer ofre, og dem der ikke bringer ofre. Det går den gode ligesom synderen, og den der aflægger ed, ligesom den der er forsigtig med at aflægge ed. 3 Dette dybt frustrerende sker under solen: Fordi det ender på samme måde for alle,+ er der også meget ondt i menneskenes hjerte; deres hjerte er fyldt med vanvid så længe de lever, og så dør de!*

4 Der er håb for den der hører til de levende, for en levende hund er bedre stillet end en død løve.+ 5 De levende ved nemlig* at de skal dø,+ men de døde ved slet ingenting,+ og de får ikke længere nogen løn, for ingen husker dem mere.+ 6 Deres kærlighed, deres had og deres jalousi er allerede forsvundet, og de har ikke længere nogen andel i det der foregår under solen.+

7 Nyd derfor din mad, og drik din vin med glæde i hjertet,+ for den sande Gud har allerede godkendt dine gerninger.+ 8 Gå altid i hvide klæder,* og hold dig ikke tilbage fra at komme olie på dit hoved.+ 9 Nyd livet med din elskede hustru+ i det korte liv Han har givet dig under solen, alle dine flygtige dage, for det er din lod i livet og lønnen for det arbejde du slider med under solen.+ 10 Alt hvad din hånd kan gøre, det skal du gøre med hele din styrke, for der er hverken aktivitet eller planlægning eller viden eller visdom i Graven,*+ som du er på vej til.

11 Der er endnu en ting jeg har lagt mærke til under solen: Det er ikke altid de hurtige der vinder løbet,+ eller de stærke der vinder kampen; det er heller ikke altid de kloge der har noget at spise, eller de intelligente der har rigdom,+ og de der har stor viden, får heller ikke altid succes,+ for de er alle underlagt tiden og det der ikke kan forudses.* 12 Mennesket kender ikke sin tid.+ Ligesom fisk fanges i et ondt net og fugle fanges i en fælde, sådan indfanges mennesker når de rammes af en ulykke* der pludselig kommer over dem.

13 Jeg lagde også mærke til dette angående visdom under solen – og det gjorde indtryk på mig: 14 Der var en lille by hvor der ikke boede mange mænd, og en stærk konge rykkede frem mod den og omringede den og byggede store belejringstårne. 15 Der boede en fattig men vis mand i byen, og han reddede byen med sin visdom. Men ingen huskede på den fattige mand.+ 16 Jeg sagde derfor til mig selv: ‘Visdom er mere værd end styrke,+ og alligevel bliver en fattig mands visdom ikke værdsat, og hans ord ikke taget alvorligt.’+

17 Det er bedre at rette sig efter stilfærdige ord fra en klog mand end efter høje råb fra en der hersker blandt tåbelige mennesker.

18 Visdom er bedre end krigsvåben, men en enkelt synder kan ødelægge meget godt.+

10 Ligesom døde fluer får parfumemagerens olie til at stinke og boble, sådan kan en lille smule dumhed overskygge visdom og ære.+

2 Den vise har et hjerte der fører ham på rette vej,* men den tåbelige har et hjerte der fører ham på afveje.*+ 3 Lige meget hvad den tåbelige gør, mangler han sund fornuft,*+ og han gør det klart for enhver at han er dum.+

4 Hvis en hersker bliver vred på dig,* så forlad ikke din plads,+ for ro afværger store synder.+

5 Jeg har lagt mærke til noget meget frustrerende der sker under solen, en fejl der begås af magthavere:+ 6 Tåbelige mennesker bliver sat i høje stillinger, mens de dygtige* forbliver i de lave stillinger.

7 Jeg har set tjenere være højt til hest, mens fyrster gik til fods ligesom tjenere.+

8 Den der graver en grav, risikerer at falde i den;+ og den der bryder gennem en stenmur, kan blive bidt af en slange.

9 Den der bryder sten, kan få skrammer, og den der kløver brænde, kan komme til skade.*

10 Hvis et jernredskab er sløvt og man ikke sliber det, skal man lægge kræfterne i. Men visdom vil hjælpe en til at opnå et godt resultat.

11 Hvis en slange bider før den er blevet tæmmet, nytter det ikke at være en dygtig slangetæmmer.*

12 De ord der kommer ud af den vises mund, gør ham vellidt,+ men den dumme ødelægger sig selv med sine læber.+ 13 Hans første ord er tåbelige,+ og hans sidste ord er den rene galskab. 14 Men den tåbelige mand bliver ved med at snakke.+

Et menneske ved ikke hvad der vil komme, og hvem kan fortælle ham hvad der vil ske når han er væk?+

15 Den tåbelige må slide i det og bliver udmattet; han ved ikke engang hvordan han skal komme ind til byen.

16 Det er slemt for et land når kongen kun er en dreng+ og fyrsterne begynder at feste allerede om morgenen! 17 Det er godt for et land når kongen er af fornem familie, og når fyrsterne spiser på passende tidspunkter for at få nye kræfter, ikke for at blive fulde!+

18 Når en mand er doven, synker hans tagspær sammen, og fordi han ikke rører en finger, bliver huset utæt.+

19 Brød* giver godt humør, og vin gør livet behageligt;+ men det kræver penge at skaffe det man har brug for.+

20 Ikke engang i tankerne* skal du forbande* kongen,+ og ikke engang i dit soveværelse skal du forbande de rige, for en fugl* kan bringe det* videre, en skabning med vinger kan gentage det der blev sagt.

11 Kast* dit brød ud på vandet,+ for du vil finde det igen efter mange dage.+ 2 Giv noget af det du har, til syv eller endda til otte,+ for du ved ikke hvilken katastrofe* der vil ske på jorden.

3 Hvis skyerne er fulde af vand, vil de tømme regn ud over jorden; og hvis et træ falder, hvad enten det er mod syd eller mod nord, vil det komme til at ligge der hvor det falder.

4 Den der holder øje med vinden, får aldrig sået sit korn, og den der kigger efter skyerne, får aldrig høstet.+

5 Ligesom du ikke ved hvordan livskraften virker i det lille barns knogler i den gravide kvinde,+ sådan ved du heller ikke hvordan den sande Gud gør alting; det er jo ham der gør alt.+

6 Så dit korn om morgenen, og lad ikke din hånd hvile før det bliver aften;+ for du ved ikke hvad der vil lykkes for dig, det ene eller det andet, eller om det vil gå godt med begge dele.

7 Lyset er skønt, og det er godt for øjnene at se solen, 8 og hvis et menneske lever mange år, skal han glæde sig over dem alle.+ Men han må også huske at der kan komme mange mørke dage; alt det der kommer, er tomt og meningsløst.+

9 Du som er ung, nyd din ungdom og lad dit hjerte glæde sig mens du er ung. Gå hvor dit hjerte ønsker at gå hen, og gå efter det dine øjne ser, men husk at den sande Gud vil kræve dig til regnskab for det hele.*+ 10 Derfor skal du fjerne bekymringer fra dit hjerte og holde det der er skadeligt, fra din krop, for ungdommen er flygtig, og livets forår er kort.*+

12 Husk derfor din Store Skaber mens du er ung,+ før de svære* dage kommer,+ og før de år er nået hvor du vil sige: “Dem kan jeg ikke lide”; 2 før solen og lyset, månen og stjernerne bliver mørke,+ og før skyerne vender tilbage efter* regnen; 3 før den dag hvor de der passer på huset,* begynder at ryste, hvor de stærke mænd bliver bøjede, pigerne holder op med at male korn fordi de er for få, og de kvinder der kigger ud ad vinduerne, synes at det er mørkt;+ 4 den dag hvor dørene til gaden er blevet lukket, hvor lyden af kværnen bliver svag, hvor man står op når en fugl kvidrer, og hvor alle sangens døtre bliver stille.+ 5 Man bliver bange for højder, og der er skræmmende ting på gaden. Mandeltræet blomstrer,+ græshoppen slæber sig afsted, og kapersbærret har ikke længere nogen virkning, for mennesket er på vej mod sit varige hus,+ og de sørgende går omkring på gaden.+ 6 Husk din Store Skaber før sølvsnoren bliver fjernet og guldskålen bliver knust, før krukken ved kilden går i stykker og hjulet til brønden bryder sammen. 7 Så vender støvet tilbage til jorden,+ hvor det var før, og livskraften* vender tilbage til den sande Gud, som gav den.+

8 “Fuldstændigt meningsløst!”* siger den der samler menigheden.+ “Alting er meningsløst.”+

9 Den der samler menigheden, var ikke kun blevet vís; han blev også ved med at give folket del i sin viden,+ og han tænkte dybt og foretog grundige undersøgelser for at samle* mange ordsprog.+ 10 Den der samler menigheden, havde som mål at finde ord der lyder godt,+ og at nedskrive ord der er rigtige og sande.

11 De vises ord er som kvægdriverens spidse stave,+ og samlingen af deres udtalelser er som søm der er slået godt i; de er alle givet af den samme hyrde. 12 Når det drejer sig om andet end disse, min søn, vil jeg advare dig: Der er ingen ende på hvor mange bøger der bliver skrevet, og beskæftiger man sig meget med dem, bliver man udmattet.+

13 Efter at alt er blevet hørt, er konklusionen: Frygt* den sande Gud+ og hold hans bud,+ for det er alt hvad mennesket er forpligtet til at gøre.+ 14 Den sande Gud vil kræve menneskene til regnskab for alle deres handlinger, også dem der er skjult, og bedømme om de er gode eller dårlige.+