HØJSANGEN
1 Sangen over alle sange,* skrevet af Salomon:+
2 “Bare du ville kysse mig, kysse mig med dine læber.
Dine udtryk for kærlighed er bedre end vin.+
3 Duften af dine olier er skøn.+
Dit navn er som duften af den dejligste olie.+
Derfor elsker de unge piger dig.
4 Tag mig med dig,* lad os løbe,
for kongen har ført mig ind i sine inderste rum!
Vi vil være glade og fryde os over dig.
Vi vil glæde os over* dine udtryk for kærlighed; de er bedre end vin.
Det er ikke så mærkeligt at de unge piger elsker dig.
5 Jeg er mørk,* men jeg er køn, Jerusalems døtre,
6 I skal ikke stirre på mig fordi min hud er mørk,
fordi solen har kigget længe på mig.
Mine brødre blev vrede på mig
og satte mig til at passe vingårdene,
men min egen vingård kunne jeg ikke passe.
7 Fortæl mig, du som jeg elsker så højt,
hvor du lader dine får græsse,+
hvor du lader dem hvile sig ved middagstid.
Hvorfor skulle jeg gå rundt som en kvinde med sørgeslør
mellem de andre hyrders fåreflokke?”
8 “Hvis du ikke ved det, du den smukkeste af alle kvinder,
så følg fåreflokkens spor,
og lad dine gedekid græsse i nærheden af hyrdernes telte.”
9 “Jeg vil sammenligne dig, min elskede pige, med en af hopperne* foran Faraos vogne.+
10 Smykker klæder dine kinder,*
perlekæder er smukke om din hals.
11 Vi vil lave guldsmykker* til dig,
besat med sølv.”
13 For mig er min elskede som en pose med duftende myrra+
der hviler mellem mine bryster om natten.
15 “Hvor er du smuk, min elskede veninde!
Hvor er du smuk! Dine øjne er som dueøjne.”+
16 “Det er dig der er smuk, min ven; du er dejlig.+
Vores seng er i det grønne løv.
17 Stolperne i vores hus* er cedertræer,
taget er enebærtræer.
2 “Som en lilje blandt tornede planter
er min elskede veninde blandt de unge kvinder.”
3 “Som et æbletræ blandt skovens træer,
sådan er min ven blandt de unge mænd.
Jeg længes inderligt efter at sidde i hans skygge,
og hans frugt smager så sødt.
4 Han førte mig ind i festhuset,*
og hans kærlighed var spændt ud som et banner over mig.
6 Hans venstre hånd er under mit hoved,
og med sin højre hånd holder han om mig.+
7 Jerusalems døtre, sværg over for mig,
ved gazellerne+ og hjortene på marken,
at I ikke vil prøve at vække eller tænde kærligheden i mig før den selv har lyst.+
8 Jeg kan høre at min elskede er på vej!
Se! Dér kommer han,
han springer hen over bjergene, løber hen over bakkerne.
9 Min elskede er som en gazelle, som en ung hjort.+
Dér er han, han står bag vores mur,
han ser ind ad vinduerne,
kigger ind gennem gitrene.
10 Min ven taler til mig, han siger:
‘Rejs dig, min elskede,
min smukke pige, løb afsted sammen med mig.
11 Se! Vinteren* er forbi.
Det regner ikke mere, skylregnen er holdt op.
12 Blomsterne er kommet op af jorden,+
tiden er inde til at beskære,+
og man kan høre turtelduerne kurre i vores land.+
13 De første figner er ved at blive modne;+
vinplanterne er i blomst, og de spreder deres duft.
Rejs dig, min elskede, og kom.
Min smukke pige, løb afsted sammen med mig.
14 Min due, kom ud fra dit gemmested i klippen,+
fra dit skjulested i klippevæggen;
lad mig se dig, og lad mig høre din stemme,+
for din stemme er dejlig, og du er så smuk at se på.’”+
15 “Fang rævene for os,
de små ræve der ødelægger vingårdene,
for vores vinplanter står i blomst.”
16 “Min elskede er min, og jeg er hans.+
Han vogter sin fåreflok+ blandt liljerne.+
17 Før brisen kommer* og skyggerne flygter,
skal du skynde dig at komme tilbage, min elskede,
som gazellen+ eller den unge hjort,+ hen over bjergene der skiller os fra hinanden.*
3 Når jeg lå i min seng om natten,
ledte jeg efter ham jeg elsker.+
Jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke.+
2 Jeg vil stå op og gå rundt i byen,
i gaderne og på torvene;
jeg vil lede efter ham jeg elsker.
Jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke.
3 Vægterne der gik deres runder i byen, fandt mig,+ og jeg spurgte dem:
‘Har I set min elskede?’
4 Jeg var kun lige kommet forbi dem
da jeg fandt ham jeg elsker.
Jeg holdt fast i ham og ville ikke give slip på ham
før jeg havde fået ham med ind i min mors hus,+
ind i det inderste værelse i huset hos hende der fødte mig.
5 Jerusalems døtre, sværg over for mig,
ved gazellerne og hjortene på marken,
at I ikke vil prøve at vække eller tænde kærligheden i mig før den selv har lyst.”+
6 “Hvad er det der kommer op fra ørkenen som røgsøjler,
duftende af myrra og røgelse*
og af alle de krydderier en købmand handler med?”+
7 “Det er jo Salomons bærestol!*
Tres stærke krigere er rundt om den,
tres af Israels stærke krigere,+
8 alle bevæbnet med sværd,
alle trænet til krig,
hver eneste med sit sværd ved hoften,
klar til at bekæmpe nattens farer.”
9 “Det er kong Salomons kongelige bærestol,
som han har bygget til sig selv af træ fra Libanon.+
10 Dens søjler har han lavet af sølv,
dens støtter af guld.
Dens sæde er af purpurfarvet uld;
indvendigt er den kærligt dekoreret
af Jerusalems døtre.”
11 “Zions døtre, gå ud
og nyd synet af kong Salomon
som bærer den bryllupskrans hans mor+ lavede til ham
på hans bryllupsdag,
den dag hvor hans hjerte glædede sig.”
4 “Hvor er du smuk, min elskede veninde!
Hvor er du smuk!
Dine øjne er som dueøjne bag dit slør.
Dit hår er som en gedeflok
der kommer springende ned ad Gileads bjerge.+
2 Dine tænder er som en flok nyklippede får
der lige er kommet op fra badet;
de har alle født tvillinger,
og ikke ét af dem har mistet sit lam.
3 Dine læber er som et skarlagenrødt bånd,
og din tale er skøn.
Som et stykke granatæble
er dine kinder* bag dit slør.
4 Din hals+ er som Davidstårnet,+
bygget i skifter af sten;
tusind skjolde hænger på det,
rundskjolde der alle tilhører stærke krigere.+
7 “Alt ved dig er smukt, min elskede veninde,+
der er ikke en eneste fejl ved dig.
8 Kom med mig fra Libanon, min brud,
kom med mig fra Libanon.+
Stig ned fra Amanas* top,
fra Senirs tinde, Hermons top,+
fra løvernes huler, fra leopardernes bjerge.
9 Du har fanget mit hjerte,+ min søster, min brud,
du har fanget mit hjerte med et enkelt blik,
med en enkelt perle i din halskæde.
10 Du udtrykker din kærlighed så smukt,+ min søster, min brud!
Dine udtryk for kærlighed er langt bedre end vin,+
og din parfume dufter bedre end noget som helst krydderi!+
11 Dine læber drypper af flydende honning,+ min brud.
Der er honning og mælk under din tunge,+
og duften af dine klæder er som duften af Libanon.
12 Min søster, min brud, er som en aflåst have,
en lukket have, en forseglet kilde.
13 Din have* er et paradis af* granatæbler;
den er fyldt med de dejligste frugter, med hennaplanter og nardusplanter,
14 nardus+ og safran, kalmus*+ og kanel;+
den har alle slags duftende træsorter, myrra og aloe,*+
foruden de fineste balsamolier.+
15 Du er en kilde for haven, en brønd med frisk vand,
strømme fra Libanon.+
16 Vågn op, du nordenvind;
kom ind, du søndenvind.
Send en brise gennem* min have.
Lad dens dufte blive spredt.”
“Lad min elskede komme ind i sin have
og spise af dens dejlige frugter.”
5 “Jeg er gået ind i min have,+
min søster, min brud.
Jeg har plukket min myrra og mine duftende planter.+
Jeg har spist min bikage og min honning;
jeg har drukket min vin og min mælk.”+
“Spis, søde venner!
Drik, og lad jeres udtryk for kærlighed beruse jer!”+
2 “Jeg sover, men mit hjerte er vågent.+
Hør! Min ven banker på!”
“Luk op for mig, min søster, min elskede,
min due, min fuldendte* veninde,
for mit hoved er blevet vådt af duggen,
mit hår af nattens dråber.”+
3 “‘Jeg har taget min kjortel af.
Skal jeg nu tage den på igen?
Jeg har vasket mine fødder.
Skal jeg snavse dem til igen?’
4 Min ven trak sin hånd tilbage fra dørhullet,
og mine følelser for ham bruste i mig.
5 Jeg stod op for at åbne for min ven;
mine hænder var våde af myrra,
og den flydende myrra fra mine fingre
dryppede ned på dørens håndtag.
6 Så lukkede jeg op for min ven,
men han var vendt om, han var væk!
Han var gået, og jeg var ude af mig selv.*
Jeg ledte efter ham, men kunne ikke finde ham.+
Jeg kaldte på ham, men han svarede mig ikke.
7 Vægterne der gik deres runder i byen, fandt mig.
De slog mig og sårede mig.
Vægterne på muren rev mit sjal* af mig.
8 Jerusalems døtre, sværg over for mig
at hvis I finder min ven,
vil I fortælle ham at jeg er syg af kærlighed.”
9 “Hvorfor er din ven bedre end alle andres kærester,
du som er den smukkeste af alle kvinder?
Hvorfor er din ven bedre end alle andres kærester,
siden du tvinger os til at sværge?”
10 “Min ven stråler af sundhed,* og han er blændende smuk;
han skiller sig ud blandt ti tusind.
11 Hans hoved er guld, det fineste guld.
Hans lokker er som vajende palmeblade,*
de er sorte som ravnen.
13 Hans kinder er som et bed med duftende planter,+
som dynger af vellugtende urter.
Hans læber er liljer der drypper af flydende myrra.+
14 Hans hænder er cylindre af guld, besat med krysolit.
Hans mave er skinnende elfenben, dækket med safirer.
15 Hans ben er søjler af marmor på sokler af det fineste guld.
Han er smuk som Libanon, uovertruffen som cedertræerne.+
Sådan er min ven, sådan er min elskede, Jerusalems døtre.”
6 “Hvor er din elskede gået hen,
du som er den smukkeste af alle kvinder?
Hvilken vej er din elskede gået?
Lad os lede efter ham sammen med dig.”
2 “Min elskede er gået ned til sin have,
til bedene med duftende planter,
for at lede sine får på græs mellem haverne
og for at plukke liljer.+
3 Jeg tilhører min elskede,
og min elskede tilhører mig.+
Han vogter sin fåreflok blandt liljerne.”+
4 “Du er smuk som Tirsa,*+ min elskede pige,+
betagende som Jerusalem;+
du tager vejret fra en, som synet af hære samlet omkring deres bannere.+
5 Vend dine øjne+ væk fra mig,
for jeg bliver helt overvældet når du ser på mig.
Dit hår er som en gedeflok
der kommer springende ned ad Gileads bjerge.+
6 Dine tænder er som en flok får
der lige er kommet op fra badet;
de har alle født tvillinger,
og ikke ét af dem har mistet sit lam.
7 Som et stykke granatæble
er dine kinder* bag dit slør.
9 Men kun én er min due,+ min perfekte* pige.
Hun er sin mors eneste ene,
yndlingsbarnet* for den der fødte hende.
De unge kvinder ser hende og priser hende lykkelig;
dronninger og medhustruer beundrer hende.
10 ‘Hvem er denne pige der stråler* som daggryet?
Hun er lige så smuk som fuldmånen,
ren som solens lys,
og hun tager vejret fra en, som synet af hære samlet omkring deres bannere!’”+
11 “Jeg gik ned til nøddehaven+
for at se hvad der var spiret frem i dalen,*
for at se om vinen havde sat knopper,
og om granatæbletræerne blomstrede.
12 Før jeg vidste det,
havde mit ønske om at se alt dette* ført mig
hen til mit ædle* folks kongelige vogne.”
13 “Kom tilbage, kom tilbage, shulamit!
Kom tilbage, kom tilbage
så vi kan se på dig!”
“Hvorfor bliver I ved med at se på shulamitten?”+
“Fordi det er som at nyde synet af to dansende hold!”*
7 “Hvor er dine fødder smukke i sandalerne,
du fornemme pige!
Dine hofters rundinger er som ornamenter,
noget en kunsthåndværker har skabt.
2 Din navle er en rund skål;
lad den aldrig mangle krydret vin.
Din mave er en hvededynge
omgivet af liljer.
3 Dine bryster er som to kid,
en gazelles tvillinger.+
4 Din hals+ er som et tårn af elfenben.+
Din næse er som Libanontårnet,
der vender mod Damaskus.
Kongen er betaget* af dine bølgende lokker.
6 Hvor er du smuk, og hvor er du tiltalende,
min elskede pige, du overgår alle de største glæder!
7 Din skikkelse er som en palme,
og dine bryster er som daddelklaser.+
8 Jeg sagde: ‘Jeg vil klatre op i palmen
og gribe fat om dens frugt.’
“Lad det være min ven der får lov til at nyde vinen,
den der flyder blidt over sovendes læber.
10 Jeg tilhører min ven,+
og den eneste han længes efter, er mig.
12 Lad os tage tidligt afsted til vingårdene
for at se om vinen har sat knopper,
om blomsterne har åbnet sig,+
og om granatæbletræerne blomstrer.+
Dér vil jeg fortælle dig hvor meget jeg elsker dig.+
Både de nye og de gamle
har jeg gemt til dig, min elskede.
8 Bare du var som min bror,
som fik mælk ved min mors bryst!
Så ville jeg kysse dig+ hvis jeg fandt dig udenfor,
og ingen ville tænke dårligt om mig.
Jeg ville give dig krydret vin at drikke,
friskpresset saft af granatæbler.
3 Hans venstre hånd ville være under mit hoved,
og med sin højre hånd ville han holde om mig.+
4 Jerusalems døtre, sværg over for mig
at I ikke vil prøve at vække eller tænde kærligheden i mig før den selv har lyst.”+
5 “Hvem er det der kommer ude fra ørkenen,
og som læner sig op ad sin elskede?”
“Under æbletræet vækkede jeg dig.
Dér havde din mor været i fødselsveer med dig.
Dér havde kvinden som fødte dig, haft veer.
6 Sæt mig som et segl på dit hjerte,
som et segl på din arm,
for kærligheden er lige så stærk som døden,+
ligesom Graven* nægter den trofaste hengivenhed at give slip.
Dens ild er et flammende bål, den er Jahs* flamme.+
Hvis en mand ville give al den rigdom han havde i sit hus, for at skaffe sig kærlighed,
ville man virkelig ringeagte hans tilbud.”*
8 “Vi har en lillesøster+
som endnu ikke har fået bryster.
Hvad skal vi gøre for vores søster
den dag nogen frier til hende?”
9 “Hvis hun er en mur,
vil vi bygge et brystværn af sølv på hende,
men hvis hun er en dør,
vil vi spærre for hende med en planke af cedertræ.”
10 “Jeg er en mur,
og mine bryster er som tårne.
Han vil kunne se at jeg er
en kvinde der har fundet fred.
11 Salomon havde en vingård+ i Baal-Hamon.
Han betroede vingården til dem der skulle passe den.
Hver af dem kom med tusind sølvstykker for dens frugt.
12 Jeg har min egen vingård, og den er min.
De tusind sølvstykker* er dine, Salomon,
og lad dem der passer dens frugt, få to hundrede.”
13 “Du kvinde som bor i haverne,+
vennerne lytter efter din dejlige stemme.
Lad mig høre den.”+
14 “Skynd dig, min elskede,
og løb som en gazelle+
eller en ung hjort
hen over de dejlige duftes bjerge.”
Eller “Den ypperste sang”.
Bogst.: “Træk mig efter dig”.
Eller “prise”.
Bogst.: “sort”.
Eller “en af mine hopper”.
Eller muligvis: “Dine kinder er smukke mellem fletningerne”.
Eller “guldkæder”.
Bogst.: “min nardus”.
Eller “prægtige hus”.
Eller “safrankrokus”.
Bogst.: “vinhuset”.
Eller “Regntiden”.
Bogst.: “dagen ånder”.
Eller muligvis: “de kløftede bjerge”. Eller “Bethers bjerge”.
Eller “virak”.
En transportabel divan overdækket med en baldakin, beregnet til personer af høj rang.
Eller “tindinger”.
Bogst.: “dagen ånder”.
Eller “Antilibanons”.
Eller muligvis: “hud”.
Eller “en have med”.
En aromatisk græsart.
Et navn der anvendes om et træ der indeholder en duftende harpiks og olie. På Bibelens tid blev det i pulveriseret form brugt som duftstof.
Eller “Ånd på”.
Eller “uangribelige”.
Eller muligvis: “Min sjæl forlod mig da han talte”.
Eller “slør”.
Eller “er rødmosset”.
Eller muligvis: “som daddelklaser”.
Eller muligvis: “ved kildens kant”.
Bogst.: “gane”.
Eller “Den Dejlige By”.
Eller “tindinger”.
Eller “uangribelige”.
Bogst.: “den rene”.
Bogst.: “kigger ned”.
Eller “wadien”.
Eller “havde min sjæl”.
Eller “villige”.
Eller “som Mahanajims dans”.
Bogst.: “dit hoveds lokker”.
Eller “fanget; bundet”.
Bogst.: “gane”.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
“Jah” er en forkortet form af navnet Jehova.
Eller muligvis: “ville man virkelig foragte ham”.
Bogst.: “De tusind”.