JOEL
1 Dette er Jehovas ord der kom til Joel,* Petuels søn:
2 “Hør dette, I ældste,
lyt opmærksomt, alle I der bor i landet.*
Er noget som dette sket i jeres tid
eller i jeres forfædres tid?+
3 Fortæl jeres sønner om det,
lad jeres sønner fortælle deres sønner om det,
og lad deres sønner igen fortælle det videre til næste generation.
4 Det som de altædende græshoppelarver levnede, har de sværmende græshopper ædt.+
Det som de sværmende græshopper levnede, har de vingeløse græshopper ædt.
Og det som de vingeløse græshopper levnede, har andre grådige græshopper ædt.+
5 Vågn op, I drankere,+ og græd!
Alle I der drikker vin, skal jamre,
for den søde vin er blevet fjernet fra jeres mund.+
6 En nation er kommet op imod mit land, det er et mægtigt og talrigt folk.+
De har tænder og kæber som en løve.+
7 De har ødelagt min vinstok og gjort mit figentræ til en stub.
De har skrællet al barken af dem og kastet dem væk,
med hvide, afgnavede grene.
9 Der bliver ikke længere bragt kornofre+ og drikofre+ i Jehovas hus;
præsterne, Jehovas tjenere, sørger.
10 Marken er raseret, jorden sørger,+
for kornet er ødelagt, den nye vin er tørret ind, og det er slut med olien.+
11 Bønderne er fortvivlede, og vinavlerne jamrer
på grund af hveden og byggen,
for høsten på marken er slået fejl.
12 Vinstokken er tørret ind,
og figentræet er visnet.
Granatæbletræet, palmetræet og æbletræet,
alle træerne på marken, er tørret ind.+
Folkets glæde er blevet til vanære.
Kom ind og tilbring natten i sækkelærred, I der tjener Gud,
for kornofret+ og drikofret+ er ikke blevet bragt til jeres Guds hus.
14 Udråb* en faste, kald folket sammen til et højtideligt stævne.+
Saml de ældste og alle landets indbyggere
omkring Jehova jeres Guds hus,+ og råb til Jehova om hjælp.
15 Åh, hvilken dag!
Jehovas dag er nær,+
og den vil komme som en ødelæggelse fra Den Almægtige!
16 Er føden ikke blevet taget væk for øjnene af os,
og glæden og jublen blevet fjernet fra vores Guds hus?
17 Såsæden* er tørret ind under deres skovle.
Laderne står tomme,
og kornlagrene er revet ned fordi høsten er slået fejl.
18 Selv husdyrene stønner!
Kvægflokkene flakker forvirrede om, for de har ingen steder at græsse!
Og fåreflokkene bærer straffen.
19 Jeg vil kalde på dig, Jehova,+
for ild har afsvedet græsgangene i vildmarken,
og en flamme har sat markens træer i brand.
20 Selv de vilde dyr længes efter dig
fordi vandløbene er tørret ud
og ilden har afsvedet græsgangene i vildmarken.”
2 “Blæs i horn på Zion!+
Udstød et krigsråb på mit hellige bjerg.
2 Det er en dag med mulm og mørke,+
en dag med skyer og tæt mørke.+
Det er som når morgenens lys breder sig over bjergene.
Der er et stort og mægtigt folk.+
Aldrig før har der været et folk som det,
og der skal aldrig være et folk som det igen,
i nogen kommende generationer.
3 Foran dem er der en ild som æder alt,
og bag dem brænder en fortærende flamme.+
Foran dem ligger et land der er som Edens Have,+
men bag dem er der en ubeboelig ødemark;
intet undslipper.
4 De ser ud som heste,
og de løber som krigsheste.+
5 Når de springer hen over bjergtoppene, lyder det som stridsvogne,+
som knitrende flammer der fortærer stubmarker,
som et mægtigt folk der stiller op til kamp.+
6 Folkeslag vil være skrækslagne på grund af dem,
og frygten vil stå malet i ansigtet på dem.
7 Som krigere stormer de frem,
klatrer over mure som soldater;
de holder sig alle til deres kurs
og viger ikke fra deres vej.
8 De skubber ikke til hinanden;
de fortsætter alle i den retning de skal.
Hvis nogen bliver ramt af pilene,*
kommer de andre ikke ud af geled.
9 De vælter ind over byen, løber hen over muren.
De kravler op på husene, trænger ind gennem vinduerne som en tyv.
10 Foran dem skælver jorden, og himlen ryster.
Solen og månen er blevet mørke,+
og stjernerne er holdt op med at lyse.
11 Jehova vil hæve stemmen foran sin hær,+ for der er mange i hans lejr.+
Den der gennemfører det Han har sagt, er mægtig,
for Jehovas dag er stor og meget ærefrygtindgydende.+
Hvem kan udholde den?”+
13 I skal flænge jeres hjerte,+ ikke jeres klæder,+
og vende om til Jehova jeres Gud,
for han er medfølende og barmhjertig, han bliver ikke hurtigt vred,+ men er fuld af loyal kærlighed,+
og han vil på ny overveje om straffen skal ramme jer.*
14 Hvem ved om han vil vende tilbage og ændre sin beslutning*+
og efterlade en velsignelse,
et kornoffer og et drikoffer I kan bringe til Jehova jeres Gud?
15 Blæs i horn på Zion!
Udråb* en faste, indkald til et højtideligt stævne.+
16 I skal samle folket og hellige menigheden.+
I skal få de ældre mænd* til at samles, og I skal indsamle børnene og dem der får bryst.+
Lad brudgommen gå ud fra sit inderste kammer og bruden fra sit brudekammer.
17 Lad præsterne, Jehovas tjenere,
stå og græde mellem forhallen og altret+ og sige:
‘Jehova, hav medlidenhed med dit folk;
giv ikke nogen lov til at håne dit folk*
ved at lade nationerne herske over det.
Hvorfor skulle folkeslagene sige: “Hvor er deres Gud?”’+
18 Så vil Jehova med brændende iver beskytte sit land
og have medlidenhed med sit folk.+
19 Jehova vil svare sit folk:
‘Jeg sender jer korn og ny vin og olie,
og I vil blive mætte.+
Jeg vil ikke længere lade nationerne håne jer.+
20 Jeg vil jage fjenden fra nord langt væk fra jer;
jeg vil jage ham ud til en tør og øde vildmark,
hans fortrop til havet mod øst*
og hans bagtrop til havet mod vest.*
Stanken fra ham vil stige op,
dunsten fra ham vil blive ved med at stige op,+
for Gud vil gøre store ting.’
21 Vær ikke bange, du land.
Du skal fryde dig og juble, for Jehova vil gøre store ting.
22 Vær ikke bange, I vilde dyr,
for vildmarkens græsgange vil blive grønne,+
og træerne vil bære frugt;+
figentræet og vinstokken vil give en stor høst.+
23 I Zions sønner skal fryde jer og juble over Jehova jeres Gud,+
for han vil give jer den rette mængde efterårsregn,
og han vil sende regnskyl ned over jer,
efterårsregn og forårsregn som før.+
24 Tærskepladserne vil være fulde af tærsket korn,
og persekarrene vil flyde over af ny vin og olie.+
25 Og jeg vil give jer en erstatning for de år
hvor græshoppesværmen, de vingeløse græshopper, de grådige græshopper og de altædende græshoppelarver hærgede,
min store hær som jeg sendte imod jer.+
26 I skal spise indtil I er mætte,+
og I skal prise Jehova jeres Guds navn,+
for han har gjort underfulde ting for jer.
Mit folk vil aldrig igen blive ydmyget.+
Mit folk vil aldrig igen blive ydmyget.
28 Efter dette vil jeg udgyde min ånd+ over alle slags mennesker,
og jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle mænd skal drømme drømme,
og jeres unge mænd skal se syner.+
29 Og selv over mine trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage.
31 Solen vil blive forvandlet til mørke, og månen til blod+
før Jehovas store og ærefrygtindgydende dag kommer.+
32 Og enhver som påkalder Jehovas navn, vil blive frelst,+
for de der undslipper, vil være på Zions Bjerg+ og i Jerusalem, præcis som Jehova har sagt,
de overlevende som Jehova kalder på.”
3 “I de dage og til den tid,
når jeg fører dem der er fra Juda og Jerusalem, tilbage fra fangenskab,+
2 vil jeg også samle alle nationerne sammen
Der vil jeg føre sag mod dem+
på grund af det de har gjort mod mit folk og min ejendom, Israel,
for de spredte dem ud blandt nationerne
og delte mit land imellem sig.+
3 De kastede lod om mit folk;+
de gav en dreng i bytte for en prostitueret
og solgte en pige for at få vin at drikke.
4 Og hvad har I imod mig,
Tyrus, Sidon og alle Filistæas områder?
Hævner I jer på mig for noget jeg har gjort?
Hvis I hævner jer,
vil jeg hurtigt, meget hurtigt, lade hævnen ramme jer selv.+
5 Fordi I har taget mit sølv og guld+
og har bragt mine fineste skatte ind i jeres templer,
6 og fordi I har solgt Judas og Jerusalems indbyggere til grækerne+
for at få dem langt væk fra deres område,
7 vil jeg bringe dem tilbage fra det sted I solgte dem til,+
og jeg vil lade jeres hævn ramme jer selv.
8 Jeg vil sælge jeres sønner og døtre til Judas folk,+
og de vil sælge dem videre til sabæerne, en nation der bor langt væk,
for det er Jehova selv der har sagt det.
9 Kom med dette opråb til nationerne:+
‘Gør jer klar til krig!* Væk de stærke mænd!
Lad alle soldaterne rykke ud, lad dem angribe!+
10 Smed jeres plovjern om til sværd, jeres beskæreknive til spyd.*
Lad den svage sige: “Jeg er stærk.”
11 Kom og hjælp hinanden, alle I nationer der bor rundt om, saml jer!’”+
Før dine mægtige* derned, Jehova.
12 “Lad nationerne gøre sig klar og komme op til Joshafats Dal,*
for der vil jeg sidde for at dømme alle de omkringboende nationer.+
13 Sving seglen, for kornet er modent.
Kom ned og træd vinpersen, for den er fyldt.+
Karrene flyder over, for deres ondskab er stor.
14 Der er mængder af folk, store mængder, samlet i afgørelsens dal,*
15 Solen og månen vil blive mørke,
og stjernerne vil holde op med at lyse.
16 Jehova vil brøle fra Zion,
fra Jerusalem vil han hæve stemmen.
Himlen og jorden vil ryste,
men Jehova vil være et tilflugtssted for sit folk,+
en fæstning for sit folk, Israel.
17 Og I skal vide at jeg er Jehova jeres Gud, der bor på Zion, mit hellige bjerg.+
18 Den dag vil bjergene dryppe af sød vin,+
bakkerne vil flyde med mælk,
og Judas bække vil strømme med vand.
19 Men Egypten vil blive øde,+
og Edom vil blive en øde vildmark+
fordi de øvede vold mod Judas folk+
og udgød uskyldiges blod i deres land.+
20 Men Juda vil altid være beboet,
og Jerusalem generation efter generation.+
21 Dem jeg tidligere betragtede som skyldige, vil jeg nu betragte som uskyldige.*+
Og Jehova vil bo på Zion.”+
Betyder “Jehova er Gud”.
Eller “på jorden”.
Eller “ung kvinde”.
Eller “ægtemand”.
Bogst.: “Bind op om jer”.
Eller “slå jer for brystet”.
Bogst.: “I skal hellige”.
Eller muligvis: “De tørrede figner”.
Eller “på jorden”.
Eller “våbnene”.
Eller “vil fortryde ulykken”.
Eller “fortryde”.
Bogst.: “I skal hellige”.
Eller “de ældste”.
Bogst.: “din arv”.
Dvs. Det Døde Hav.
Dvs. Middelhavet.
Eller “give varsler”.
“Joshafat” betyder “Jehova er dommer”.
Eller “Lavning”.
Eller “I skal hellige en krig”.
Eller “lanser”.
Eller “dine krigere”.
Eller “Lavning”.
Eller “lavning”.
Eller “lavning”.
Eller “udlændinge”.
Eller “Wadi”.
Eller “Deres blod som jeg ikke før regnede for uskyldigt, vil jeg regne for uskyldigt”.