AMOS
1 De ord som Amos,* en af fåreavlerne fra Tekoa,+ fik i et syn om Israel dengang Uzzija+ var konge i Juda og Jeroboam,+ Joashs+ søn, var konge i Israel. Det var to år før jordskælvet.+ 2 Han sagde:
“Jehova vil brøle fra Zion,
og fra Jerusalem vil han hæve stemmen.
Hyrdernes græsgange vil sørge,
og Karmels top vil tørre ud.”+
3 “Hør hvad Jehova siger:
‘“På grund af Damaskus’ tre, ja, fire, oprørske handlinger* vil jeg ikke holde min straf tilbage,
for de tærskede Gilead med tærskeslæder af jern.+
5 Jeg vil splintre tværbjælkerne i Damaskus’+ byporte.
Jeg vil udslette indbyggerne i Bikat-Aven
og gøre det af med den der hersker fra* Bet-Eden,
og aramæerne skal føres i eksil til Kir,”+ siger Jehova.’
6 Hør hvad Jehova siger:
‘“På grund af Gazas tre, ja, fire, oprørske handlinger+ vil jeg ikke holde min straf tilbage,
for de tog en hel flok af deporterede fanger+ og overgav dem til Edom.
7 Jeg sender derfor ild mod Gazas+ mur,
og den vil brænde byens befæstede tårne ned.
8 Jeg vil udslette indbyggerne i Ashdod+
og gøre det af med den der hersker fra* Ashkalon,+
jeg vil vende min hånd mod Ekron,+
og resten af filistrene vil blive udslettet,”+ siger Den Suveræne Herre Jehova.’
9 Hør hvad Jehova siger:
‘På grund af Tyrus’ tre, ja, fire, oprørske handlinger+ vil jeg ikke holde min straf tilbage,
for de tog en hel flok af deporterede fanger og overgav dem til Edom
og huskede ikke pagten mellem brødre.+
10 Jeg sender derfor ild mod Tyrus’ mur,
og den vil brænde byens befæstede tårne ned.’+
11 Hør hvad Jehova siger:
‘På grund af Edoms+ tre, ja, fire, oprørske handlinger vil jeg ikke holde min straf tilbage,
for han forfulgte sin egen bror med sværdet,+
og han nægtede at vise barmhjertighed.
Han var så vred at han rev og flåede,
og han bliver ved med at rase.+
13 Hør hvad Jehova siger:
‘“På grund af ammonitternes tre, ja, fire, oprørske handlinger+ vil jeg ikke holde min straf tilbage,
for de sprættede Gileads gravide kvinder op for at udvide deres eget område.+
14 Jeg vil derfor sætte ild til Rabbas+ mur,
og den vil brænde byens befæstede tårne ned
under et kampråb på krigens dag,
under en storm på uvejrets dag.
15 Og deres konge vil blive ført i eksil sammen med sine fyrster,”+ siger Jehova.’
2 Hør hvad Jehova siger:
‘“På grund af Moabs tre, ja, fire, oprørske handlinger*+ vil jeg ikke holde min straf tilbage,
for han brændte Edoms konges knogler så de blev til kalk.
2 Jeg sender derfor ild mod Moab,
og den vil nedbrænde Kerijjots+ befæstede tårne.
Moab vil dø under krigslarm,
under kampråb og til lyden af horn.+
4 Hør hvad Jehova siger:
‘På grund af Judas tre, ja, fire, oprørske handlinger+ vil jeg ikke holde min straf tilbage,
for de forkastede Jehovas lov,*
og de holdt ikke hans bestemmelser.+
De samme løgne som deres forfædre fulgte, har ført dem på afveje.+
5 Jeg sender derfor ild mod Juda,
og den vil nedbrænde Jerusalems befæstede tårne.’+
6 Hør hvad Jehova siger:
‘På grund af Israels tre, ja, fire, oprørske handlinger+ vil jeg ikke holde min straf tilbage,
for de sælger den retfærdige for sølv
og den fattige for et par sandaler.+
En mand og hans far ligger med den samme pige
og vanærer derved mit hellige navn.
8 Ved hvert et alter+ lægger de sig ned på klædninger de har taget som pant,*+
og den vin de drikker i deres guders hus,* har de købt for penge de har krævet ind som bøde.’
9 ‘Men det var mig der udryddede amoritterne foran dem.+
De var lige så høje som cedertræer og lige så stærke som egetræer.
Jeg ødelagde deres frugt foroven og deres rødder forneden.+
10 Jeg førte jer op fra Egypten+
og lod jer vandre i ørkenen i 40 år+
så I kunne indtage amoritternes land.
Er det ikke rigtigt, Israels folk?’ siger Jehova.
12 ‘Men I blev ved med at give nasiræerne vin at drikke,+
og I sagde til profeterne: “I må ikke profetere.”+
13 Jeg vil derfor knuse jer der hvor I er,
ligesom en vogn der er tungt læsset med korn, knuser hvad der er under den.
14 Den hurtige vil ikke have noget sted at flygte hen,+
den stærke vil ikke kunne bevare sine kræfter,
og ingen kriger vil slippe med livet i behold.
15 Bueskytten vil ikke kunne stå fast,
hurtigløberen vil ikke undslippe,
og rytteren vil ikke redde livet.
3 “Hør det ord Jehova har udtalt om jer, Israels folk, om hele den slægt som jeg førte op fra Egypten:
2 ‘I er den eneste af alle jordens slægter jeg har haft et nært forhold til,*+
og det er derfor jeg vil kræve jer til regnskab for alt det I har gjort.+
3 Vil to følges ad hvis ikke de har aftalt at mødes?
4 Vil en løve brøle i skoven hvis den ikke har noget bytte?
Vil en ungløve knurre inde fra sin hule hvis den ikke har fanget noget?
5 Vil en fugl gå i en fælde på jorden hvis der ikke er nogen fælde til den?*
Klapper en fælde hvis den ikke har fanget noget?
6 Mon der blæses i horn i byen uden at folk bliver bange?
Mon der sker en ulykke i byen uden at Jehova står bag?
7 Nej, Den Suveræne Herre Jehova vil ikke gøre noget
uden at han først har afsløret sin hemmelighed* for sine tjenere profeterne.+
8 Løven har brølet!+ Hvem bliver så ikke bange?
Den Suveræne Herre Jehova har talt! Hvem profeterer så ikke?’+
9 ‘Råb så det høres på de befæstede tårne i Ashdod
og de befæstede tårne i Egypten,
og sig: “Saml jer på Samarias bjerge;+
se det kaos der er midt i byen,
og bedrageriet der foregår der.+
10 De ved ikke hvordan man skal gøre det rigtige,” erklærer Jehova,
“og de fylder deres befæstede tårne med vold og ødelæggelse.”’
11 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:
‘En fjende vil omringe landet,+
han vil tage al din magt fra dig,
og dine befæstede tårne vil blive plyndret.’+
12 Hør hvad Jehova siger:
‘Ligesom hyrden kun får reddet to ben eller en stump af et øre ud af løvens gab,
vil kun nogle få af israelitterne blive reddet,
kun få af dem som nu sidder i Samaria på prægtige senge og fornemme divaner.’*+
13 ‘Hør det, og advar* Jakobs hus,’ siger Den Suveræne Herre Jehova, Hærstyrkers Gud.
14 ‘Den dag jeg kræver Israel til regnskab for alle dets oprørske handlinger,*+
vil jeg også kræve det til regnskab for altrene i Betel.+
Alterhornene bliver hugget af og falder til jorden.+
15 Jeg vil knuse både vinterhus og sommerhus.’
4 “Hør dette ord, I Bashans køer,
der er på Samariabjerget,+
I kvinder der undertrykker de svage+ og knuser de fattige,
som siger til jeres mænd:* ‘Kom med noget vi kan drikke!’
2 Den Suveræne Herre Jehova har sværget ved sin hellighed og sagt:
‘“Der vil komme en tid hvor I vil blive løftet op med slagterkroge,
og hvor resten af jer vil blive løftet op med fiskekroge.
3 I vil komme ud gennem huller i bymuren, en efter en,
og I skal fordrives til Harmon,” siger Jehova.’
5 Kom bare med et takoffer af syrnet brød,+
råb højt om jeres frivillige ofre!
Det er jo det I elsker at gøre, Israels folk,’ siger Den Suveræne Herre Jehova.
6 ‘Selv når jeg lod jer gå med tom mave* i alle jeres byer
og lod jer mangle brød overalt hvor I boede,+
kom I ikke tilbage til mig,’+ siger Jehova.
7 ‘Jeg holdt også regnen tilbage fra jer tre måneder før høsten;+
jeg lod det regne over den ene by, men ikke over den anden.
Én mark fik regn,
men en anden fik ikke nogen regn og tørrede ud.
8 Folk fra to-tre byer vaklede til en anden by for at få noget vand at drikke,+
men fik ikke slukket tørsten,
og alligevel kom I ikke tilbage til mig,’+ siger Jehova.
9 ‘Jeg ramte jer med brændende hede og meldug.+
I anlagde flere og flere haver og vingårde,
men græshopperne kom og åd jeres figentræer og oliventræer,+
og alligevel kom I ikke tilbage til mig,’+ siger Jehova.
10 ‘Jeg ramte jer med en pest som den i Egypten.+
Med sværdet dræbte jeg jeres unge mænd+ og tog jeres heste som bytte.+
Jeg lod stanken af lig i jeres lejre stige op i jeres næsebor,+
og alligevel kom I ikke tilbage til mig,’ siger Jehova.
11 ‘Jeg bragte en ødelæggelse over jer,
som den jeg bragte over Sodoma og Gomorra.+
I var som en brændeknude der bliver revet ud af ilden,
og alligevel kom I ikke tilbage til mig,’+ siger Jehova.
12 Derfor vil jeg gøre sådan mod dig, Israel.
Fordi jeg vil gøre sådan mod dig,
skal du gøre dig klar til at møde din Gud, Israel.
13 Han er den der dannede bjergene+ og skabte vinden,+
han fortæller mennesket om sine tanker,
han gør daggry til mørke,+
og han går hen over jordens høje steder;+
Jehova, Hærstyrkers Gud, er hans navn.”
5 “Hør dette ord som jeg udtaler mod jer som en sørgesang,* Israels hus:
2 ‘Jomfruen, Israel, er faldet,
hun kan ikke komme op igen.
Hun er blevet forladt på sin egen jord,
der er ingen til at rejse hende op.’
3 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:
‘Den by der rykker ud med tusind, vil have hundrede tilbage,
og den der rykker ud med hundrede, vil have ti tilbage. Sådan vil det gå Israels hus.’+
4 Dette er hvad Jehova siger til Israels hus:
‘Søg mig og bevar livet.+
5 Søg ikke til Betel,+
gå ikke til Gilgal,+ og gå ikke over til Beersheba,+
for Gilgal skal føres i eksil,+
og Betel skal blive til intet.*
6 Søg Jehova, så vil I bevare livet.+
Ellers bryder han ud som en ild mod Josefs hus
og fortærer Betel fordi der ikke er nogen der kan slukke ilden.
8 Den der skabte stjernebilledet Kima* og stjernebilledet Kesil,*+
den der forvandler dystert mørke til morgen,
den der gør dagen lige så mørk som natten,+
den der kalder på havets vand
og øser det ud over jordens flade+
– Jehova er hans navn.
9 Han vil lade ødelæggelsen bryde løs mod de stærke,
ødelæggelsen vil komme over de befæstede steder.
10 Man hader dommerne der sidder i byporten og irettesætter,
og man afskyr dem der siger sandheden.+
11 Fordi I kræver forpagtningsafgift* af den fattige
og tager hans korn som afgift,+
skal I ikke blive ved med at bo i de huse af tilhuggede sten som I har bygget jer,+
eller blive ved med at drikke vinen fra de dejlige vingårde I har anlagt.+
12 Jeg ved hvor mange oprørske handlinger* I har begået,
og hvor store jeres synder er
– I plager den retfærdige,
I tager imod bestikkelse,
og I nægter de fattige deres rettigheder i byporten.+
13 Derfor vil de der er kloge, forholde sig tavse til den tid,
for det vil være en meget vanskelig tid.+
Så vil Jehova, Hærstyrkers Gud, være med jer,
sådan som I siger han er.+
Så vil Jehova, Hærstyrkers Gud,
måske vise barmhjertighed mod dem der er tilbage af Josefs slægt.’+
16 Hør derfor hvad Jehova, Hærstyrkers Gud, Jehova, siger:
‘På alle torve skal der holdes klage,
og på alle gader vil man sige: “Åh nej, åh nej!”
De vil bede bønderne om at sørge
og grædekonerne om at jamre.’
17 ‘I alle vingårde skal der være gråd,+
for jeg vil gå midt igennem dig,’ siger Jehova.
18 ‘Ve dem der længes efter Jehovas dag!+
Hvad vil Jehovas dag da indebære for jer?+
Der vil være mørke og ikke lys.+
19 Det vil være som når en mand flygter fra en løve og møder en bjørn,
kommer hjem, støtter hånden mod væggen og så bliver bidt af en slange.
20 Ja, Jehovas dag vil være mørk og ikke lys;
der vil være tæt mørke og intet klart lys!
21 Jeg hader, ja, jeg foragter, jeres højtider,+
og jeg bryder mig ikke om duften af jeres højtidelige stævner.
22 Selv hvis I ofrer brændofre til mig og kommer med offergaver,
vil jeg ikke bryde mig om dem;+
og jeg vil ikke tage imod det fedekvæg I bringer som fællesskabsofre.+
23 Fri mig for dine støjende sange,
og lad mig ikke høre musikken fra dine strengeinstrumenter.+
24 Lad ret strømme frem som vand+
og retfærdighed som en flod der løber uafbrudt.
25 Bragte I mig ofre, og kom I med offergaver til mig,
i de 40 år i ørkenen, Israels hus?+
26 Nu skal I bære Sakkut, jeres konge, og Kevan* væk,
de figurer I har lavet af jeres stjernegud.
27 Og så vil jeg føre jer i eksil på den anden side af Damaskus,’+ siger han hvis navn er Jehova, Hærstyrkers Gud.”+
6 “Ve de selvsikre i Zion,
dem der føler sig trygge på Samariabjerget,+
de fornemme mænd i den førende nation,
dem Israels folk søger til!
2 Rejs over til Kalne og se.
Gå derfra til Store Hamat,+
og gå ned til filistrenes Gat.
Er de bedre end disse kongeriger,*
eller er deres område større end jeres?
4 De ligger på elfenbenssenge+ og slænger sig på divaner,+
de spiser væddere fra fåreflokken og opfedede kalve.*+
5 De synger improviserede sange til harpens* klang,+
og ligesom David opfinder de musikinstrumenter.+
6 De drikker vin af skåle+
og salver sig selv med de mest udsøgte olier;
katastrofen der vil ramme Josef, bekymrer de sig ikke om.*+
7 Derfor skal de som de første føres i eksil,+
og så er det slut med at drikke og feste for dem der ligger henslængt på divanerne.
8 ‘Den Suveræne Herre Jehova har sværget ved sig selv,’+ siger Jehova, Hærstyrkers Gud:
‘Jeg afskyr Jakobs selvsikkerhed,+
jeg hader hans befæstede tårne,+
og jeg vil overgive byen og alt hvad der fylder den, til fjenderne.+
9 Selv hvis der er ti mænd tilbage i ét hus, skal de også dø. 10 En slægtning* vil komme og bære dem ud og brænde dem en efter en. Han vil bære deres knogler ud af huset, og så vil han sige til den der er i de inderste værelser i huset: ‘Er der flere sammen med dig?’ Og han svarer: ‘Nej, der er ingen!’ Så vil han sige: ‘Vær stille, for det er ikke et tidspunkt hvor man skal nævne Jehovas navn.’”
11 Det er Jehova der giver befalingen,+
og han vil lægge det store hus i ruiner
og slå det lille hus til murbrokker.+
12 Løber heste på stejle klipper,
eller pløjer man dér med kvæg?
13 I glæder jer over noget der er værdiløst,
og I siger: “Er det ikke på grund af vores egen styrke vi er blevet magtfulde?”*+
14 Derfor, Israels hus, vil jeg føre en nation imod jer,’+ siger Jehova, Hærstyrkers Gud,
‘og de vil undertrykke jer fra Lebo-Hamat*+ og hele vejen ned til Arabas Wadi.’”*
7 Den Suveræne Herre Jehova viste mig følgende i et syn: Han samlede en græshoppesværm da de sene afgrøder var begyndt at komme frem.* Dette var den sene afgrøde efter at kongens hø var blevet høstet. 2 Da græshoppesværmen var færdig med at æde landets afgrøder, sagde jeg: “Suveræne Herre Jehova, jeg beder dig, tilgiv!+ Hvordan skal Jakob kunne overleve?* Han er jo så svag!”+
3 Jehova ændrede* så sin beslutning.+ “Det vil ikke ske,” sagde Jehova.
4 Den Suveræne Herre Jehova viste mig derefter følgende i et syn: Den Suveræne Herre Jehova sendte ild som en straf. Den fortærede det vidtstrakte, dybe hav og en del af landet. 5 Så sagde jeg: “Suveræne Herre Jehova, jeg beder dig, hold det tilbage!+ Hvordan skal Jakob kunne overleve?* Han er jo så svag!”+
6 Jehova ændrede* så sin beslutning.+ “Heller ikke dette vil ske,” sagde Den Suveræne Herre Jehova.
7 Så viste han mig følgende i et syn: Jehova stod på en mur der var lavet efter et blylod, og han havde en snor med et blylod i hånden. 8 Så spurgte Jehova mig: “Hvad ser du, Amos?” Jeg svarede: “Et blylod.” Jehova sagde så til mig: “Jeg vil bruge et blylod over for mit folk Israel. Jeg vil ikke længere bære over med det.+ 9 Isaks offerhøje+ vil blive lagt øde, og Israels helligdomme vil blive til ruiner;+ jeg vil komme imod Jeroboams hus og ramme det med sværdet.”+
10 Amasja, præsten i Betel,+ sendte denne besked til kong Jeroboam+ af Israel: “Amos har dannet en sammensværgelse mod dig midt i Israel.+ Landet kan ikke holde ud at høre alt det Amos siger,+ 11 for han har sagt: ‘Jeroboam skal rammes af sværdet og dø, og israelitterne vil blive ført i eksil, væk fra deres land.’”+
12 Så sagde Amasja til Amos: “Du der ser syner, gå din vej, tag til Judas land. Dér kan du tjene til føden,* og dér kan du profetere.+ 13 Men i Betel+ må du ikke længere profetere, for det er en konges helligdom+ og kongerigets hus.”
14 Amos svarede Amasja: “Jeg var hverken profet eller søn af en profet. Jeg var hyrde,+ og jeg passede morbærfigentræer.* 15 Men Jehova tog mig væk fra mit arbejde som hyrde, og Jehova sagde til mig: ‘Gå hen og profetér for mit folk Israel.’+ 16 Så hør nu Jehovas ord: ‘Du siger: “Du må ikke profetere mod Israel,+ og du må ikke tale+ mod Isaks hus.” 17 Derfor siger Jehova: “Din hustru vil blive prostitueret i byen, og dine sønner og døtre vil blive dræbt af sværdet. Din jord vil blive delt ud efter en målesnor, og du selv vil dø i et urent land. Og israelitterne vil blive ført i eksil, væk fra deres land.”’”+
8 Dette er hvad Den Suveræne Herre Jehova viste mig: En kurv fuld af høsttidens frugter. 2 Så sagde han: “Hvad ser du, Amos?” Jeg svarede: “En kurv fuld af høsttidens frugter.” Så sagde Jehova til mig: “Enden er kommet for mit folk Israel. Jeg vil ikke længere bære over med det.+ 3 ‘Den dag bliver sangene i templet til klageskrig,’+ siger Den Suveræne Herre Jehova. ‘Der vil ligge dynger af lig overalt+ – vær stille!’
4 Hør dette, I der tramper på den fattige
og gør det af med de ydmyge i landet,+
5 I der siger: ‘Hvornår er nymånefesten overstået+ så vi kan sælge vores korn,
og sabbatten+ så vi kan sætte kornet til salg?
6 De dårligt stillede vil vi købe for sølv,
de fattige for et par sandaler,+
og vi vil sælge den værdiløse del af kornet.’
Ja, hele landet vil stige som Nilen,
hæve sig og synke som Nilen i Egypten.’+
9 ‘Den dag,’ siger Den Suveræne Herre Jehova,
‘vil jeg lade solen gå ned ved middagstid,
og jeg vil lade det blive mørkt i landet ved højlys dag.+
Jeg vil lægge sækkelærred om alle hofter og gøre alle hoveder skaldede.
Det bliver som når man sørger over tabet af sin eneste søn.
Enden på denne dag bliver bitter.’
11 ‘Der vil komme en dag,’ siger Den Suveræne Herre Jehova,
‘hvor jeg vil sende en sult ind over landet,
ikke en sult efter brød eller en tørst efter vand,
men efter at høre Jehovas ord.+
12 De vil vakle afsted fra hav til hav
og fra nord til øst.*
De vil strejfe omkring for at lede efter Jehovas ord, men de finder det ikke.
13 Den dag vil smukke jomfruer
og unge mænd besvime af tørst.
og: “Vi sværger ved vejen til Beersheba!”+
De vil falde og ikke rejse sig igen.’”+
9 Jeg så Jehova+ stå over altret, og han sagde: “Slå på søjlehovederne så husets dørtærskler ryster. Hug dem af ved hovedet, og så vil jeg slå de sidste af folkene ihjel med sværdet. Ingen af dem der flygter, vil nå væk, og ingen af dem der forsøger at undslippe, vil slippe bort.+
2 Hvis de graver sig ned i Graven,*
vil jeg hente dem op derfra med min hånd,
og hvis de stiger op til himlen,
vil jeg hente dem ned derfra.
3 Hvis de gemmer sig på Karmels top,
vil jeg finde dem dér og hente dem.+
Hvis de skjuler sig for mig på havets bund,
vil jeg befale slangen dér at bide dem.
4 Hvis de bliver ført i fangenskab af deres fjender,
vil jeg dér give sværdet befaling om at slå dem ihjel.+
Jeg vil vende min opmærksomhed mod dem for at bringe ulykke over dem, ikke velsignelse.+
5 Den Suveræne Herre, Hærstyrkernes Jehova, er den der rører landet*
så det smelter,+ og alle indbyggerne vil sørge.+
Hele landet vil stige som Nilen
og synke som Nilen i Egypten.+
6 ‘Den der bygger sin trappe i himlen
og rejser sin hvælving* over jorden,
den der kalder på havets vand
og øser det ud over jordens flade+
– Jehova er hans navn.’+
7 ‘Er I ikke som kushitternes sønner for mig, Israels folk?’ siger Jehova.
8 ‘Den Suveræne Herre Jehovas øjne er rettet mod det syndige rige;
jeg vil fjerne det fra jordens flade.+
Men jeg vil ikke tilintetgøre Jakobs hus fuldstændigt,’+ siger Jehova.
9 ‘Jeg giver befaling
om at Israels hus skal rystes blandt alle nationerne,+
som når man ryster et sold
og ikke en sten slipper igennem.
10 Alle synderne i mit folk skal falde for sværdet,
de som siger: “Ulykken vil ikke komme i nærheden af os eller ramme os.”’
11 ‘Den dag vil jeg rejse Davids faldne hus,*+
jeg vil reparere murene,*
og jeg vil genopbygge dets ruiner.
Jeg vil bygge det op igen, og det skal blive som det var for længe siden,+
12 for at de kan tage resten af Edom+
og alle de nationer som mit navn er nævnt over, i besiddelse,’ siger Jehova, som gør dette.
13 ‘Der kommer dage,’ siger Jehova,
‘hvor den der pløjer, vil følge lige efter den der høster,
og den der træder druerne, vil følge lige efter den der sår.+
Bjergene vil dryppe af sød vin,+
14 Jeg vil føre mit folk, Israel, tilbage fra fangenskab,+
og de vil genopbygge de ødelagte byer og bo i dem;+
de vil tilplante vinmarker og drikke vinen,+
anlægge haver og spise frugten.’+
15 ‘Jeg vil plante dem i deres land,
og de vil aldrig mere blive rykket op
fra det land jeg har givet dem,’+ siger Jehova din Gud.”
Betyder “som er en byrde” eller “som bærer en byrde”.
Eller “forbrydelser”.
Bogst.: “holder sceptret i”.
Bogst.: “holder sceptret i”.
Eller “forbrydelser”.
Bogst.: “dommer”.
Eller “vejledning”.
Eller “som sikkerhed for et lån”.
Eller “tempel”.
Eller “den kriger der er stærk i hjertet”.
Eller “jeg har kendt”.
Eller muligvis: “hvis der ikke er nogen lokkemad i den”.
Eller “gjort sin fortrolige sag kendt”.
Eller “divaner fra Damaskus”.
Eller “aflæg vidnesbyrd mod”.
Eller “forbrydelser”.
Eller muligvis: “og mange”.
Eller “herrer”.
Eller “gør oprør”.
Eller “tiendedele”.
Eller “ikke gav jer noget at spise”. Bogst.: “gav jer rene tænder”.
Eller “dødsklage”.
Eller muligvis: “et sted for onde magter”.
Eller “til noget bittert”.
Muligvis Plejaderne (Syvstjernen) i stjernebilledet Tyren.
Muligvis stjernebilledet Orion.
Eller “grundskat”.
Eller “forbrydelser”.
Begge disse afguder står muligvis for planeten Saturn, der blev tilbedt som en gud.
Henviser åbenbart til kongerigerne Juda og Israel.
Eller “ungtyre”.
Eller “strengeinstrumentets”.
Bogst.: “gør dem ikke syge”.
Bogst.: “Hans fars bror”.
Eller “noget bittert”.
Bogst.: “har taget os horn”.
Eller “indgangen til Hamat”.
Se Ordforklaring.
Dvs. i løbet af januar og februar.
Bogst.: “rejse sig”.
Eller “fortrød”.
Bogst.: “rejse sig”.
Eller “fortrød”.
Bogst.: “spise brød”.
Eller “prikkede morbærfigner”.
Se Tillæg B14.
Se Tillæg B14.
Eller “jorden”.
Eller “dødsklager”.
Eller “solopgangen”.
Eller “Samarias skyld”.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Eller “jorden”.
Eller “bygning”.
Eller “hytte; telt”.
Eller “deres murbrud”.
Bogst.: “højene vil smelte”.