Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk tegnsprog
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • nwt Obadias 1-21
  • Obadias

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Obadias
  • Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
Obadias

OBADIAS

1 Obadias’* syn:

Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger om Edom:+

“Vi har hørt en melding fra Jehova,

en udsending er sendt ud til nationerne:

‘Rejs jer, lad os gøre os klar til kamp mod Edom.’”*+

 2 “Se! Jeg har gjort dig ubetydelig blandt nationerne,

du er dybt foragtet.+

 3 Dit indbildske hjerte har bedraget dig,+

du som bor i gemmestederne på klippen,

som bor højt oppe, som siger i dit hjerte:

‘Hvem kan styrte mig ned til jorden?’

 4 Selv hvis du bygger din bolig højt oppe* som ørnen

eller anbringer din rede blandt stjernerne,

vil jeg styrte dig ned derfra,” siger Jehova.

 5 “Hvis der kom tyve til dig, røvere om natten,

ville de så ikke kun stjæle det de ville have?

(Men du vil blive fuldstændigt ødelagt!).*

Eller hvis det var drueplukkere der kom til dig,

ville de så ikke levne en efterhøst?+

 6 Esau er virkelig blevet gennemsøgt!

Der er blevet ledt overalt efter hans skjulte skatte!

 7 De har fordrevet dig helt til grænsen.

Alle dine allierede* har bedraget dig.

De mænd du havde fred med, har fået magten over dig.

De som spiser brød sammen med dig, vil sætte en fælde for dig,*

men du vil ikke opdage det.

 8 Den dag,” siger Jehova,

“vil jeg fjerne de vise fra Edom+

og forstand fra Esaus bjergland.

 9 Og dine krigere vil blive skrækslagne,+ Teman,+

for hver eneste i Esaus bjergland vil blive dræbt i kampen.+

10 På grund af den vold du har begået mod din bror Jakob,+

skal du indhylles i skam,+

og du skal udryddes for altid.+

11 Den dag du holdt dig på afstand,

den dag fremmede tog hans hær til fange,+

da udlændinge gik ind gennem hans port og kastede lod+ om Jerusalem,

opførte du dig som en af dem.

12 Du skulle ikke have triumferet over din bror den dag katastrofen ramte ham,+

du skulle ikke have frydet dig over Judas indbyggere den dag de blev knust,+

og du skulle ikke have talt så arrogant den dag de var i nød.

13 Du skulle ikke være gået ind gennem mit folks port på dets ulykkes dag,+

du skulle ikke have triumferet over hans elendighed på hans ulykkes dag,

og du skulle ikke have taget hans rigdomme på hans ulykkes dag.+

14 Du skulle ikke have stået ved vejkrydsene for at dræbe de undslupne,+

og du skulle ikke have udleveret dem der overlevede trængslernes dag,+

15 for Jehovas dag mod alle nationerne er nær.+

Som du har gjort, sådan vil der blive gjort mod dig.+

Den behandling du har givet andre, vil komme tilbage og ramme dit eget hoved.

16 Sådan som I har drukket på mit hellige bjerg,

sådan skal alle nationerne drikke uafbrudt.+

De skal drikke og sluge det hele,

og de skal blive som om de aldrig har været til.

17 Men de der undslipper, skal være på Zions Bjerg,+

og det skal være helligt;+

og Jakobs hus skal tage sine ejendele tilbage.+

18 Jakobs hus vil blive en ild,

Josefs hus en flamme,

og Esaus hus som halmstrå;

de vil sætte dem i brand og fortære dem.

Og ingen fra Esaus hus vil overleve,+

for Jehova selv har talt.

19 De vil indtage Negeb og Esaus bjergland,+

Shefela og filistrenes land.+

De vil indtage Efraims mark og Samarias mark,+

og Benjamin vil indtage Gilead.

20 De der var ført i eksil fra denne fæstningsvold,+ Israels folk,

vil overtage kanaanæernes land helt til Sarepta.+

Og de deporterede fra Jerusalem, som var i Sefarad, vil indtage byerne i Negeb.+

21 Befriere vil gå op på Zions Bjerg

for at dømme Esaus bjergland,+

og kongemagten vil tilhøre Jehova.”+

“Obadias” betyder “Jehovas tjener”.

Bogst.: “mod hende”.

Eller muligvis: “flyver højt oppe”.

Eller muligvis: “Hvor meget ville de ødelægge?”

Eller “dem du havde en pagt med”.

Bogst.: “anbringe et net under dig”.

    Publikationer på dansk tegnsprog (2008-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk tegnsprog
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del