MIKA
1 Dette er det budskab om Samaria og Jerusalem som Mika*+ fra Moreshet fik fra Jehova i et syn mens Jotam,+ Akaz+ og Hizkija+ var konger i Juda:+
2 “Hør, alle I folkeslag!
Lyt, du jord og alt hvad der fylder dig,
og lad Den Suveræne Herre Jehova vidne imod jer+
– Jehova fra sit hellige tempel.
3 Se! Jehova kommer ud fra sit sted;
han vil stige ned og gå hen over jordens højder.
4 Bjergene vil smelte under ham,+
og dalene* vil blive kløvet,
som voks i nærheden af ild,
som vand der styrter ned ad en skrænt.
5 Alt dette sker på grund af Jakobs oprør,
på grund af Israels hus’ synder.+
Hvem er skyld i at Jakob har gjort oprør?
Er det ikke Samaria?+
Og hvem er skyld i at der er offerhøje i Juda?+
Er det ikke Jerusalem?
6 Jeg vil gøre Samaria til en bunke ruiner på marken,
til et sted hvor man planter vinstokke.
Jeg vil kaste* hendes sten ned i dalen
og lade hendes fundamenter komme til syne.
7 Alle hendes gudebilleder vil blive knust,+
og alle de gaver hun fik for at sælge sig selv,* vil blive brændt op.+
Jeg vil ødelægge alle hendes afguder,
for hun købte dem for den løn hun fik som prostitueret,
og de vil igen blive brugt som løn til prostituerede.”
Jeg vil hyle som sjakalerne
og sørge som strudsene,
9 for Samarias sår kan ikke læges;+
det har bredt sig helt til Juda.+
Plagen er nået til mit folks port, til Jerusalem.+
10 “Fortæl det ikke i Gat.
I må slet ikke græde.
I der bor i Bet-le-Afra,* skal rulle jer i støvet.
11 Drag nøgne og ydmygede afsted, I* der bor i Shafir.
Indbyggerne* i Saanan er ikke kommet ud.
Bet-ha-Esel vil sørge og ikke længere støtte jer.
12 De* der bor i Marot, har ventet på noget godt,
men det er noget ondt der er kommet ned fra Jehova til Jerusalems port.
13 I indbyggere* i Lakish,+ spænd hestene for stridsvognen.
Hos jer begyndte Zions datters synd,
Israels oprør begyndte hos jer.+
14 Du vil derfor give afskedsgaver til Moreshet-Gat.
Israels konger kunne ikke stole på husene i Akzib.+
15 I indbyggere* i Maresha,+ jeg lader fjenden erobre jeres by.*+
Israels herlighed vil nå helt til Adullam.+
16 Rag jer skaldede, barbér håret af i sorg over jeres elskede børn.
Rag jer skaldede som en ørn,
for jeres børn er blevet taget fra jer og ført i eksil.”+
2 “Ulykken vil ramme dem der lægger ondskabsfulde planer,
dem der udtænker ondskab mens de ligger i deres seng!
Når det bliver morgen, gennemfører de deres planer
fordi det står i deres magt.+
2 De begærer marker og tager dem,+
de begærer huse og tager også dem.
De franarrer en mand hans hus,+
snyder en mand for den jord han har arvet.
3 Hør derfor hvad Jehova siger:
‘Jeg udtænker en ulykke mod dette folk,+ en ulykke I ikke kan flygte fra.*+
I vil ikke længere gå stolte omkring,+ for det er en ulykkens tid.+
4 Den dag vil folk fremsige et sørgedigt om jer,
og de vil jamre bittert over jer+
og sige: “Vi er blevet fuldstændigt ødelagt!+
Han har ladet folkets arv skifte hænder – han har taget den fra os!+
Han giver vores marker til den der ikke tilbeder ham.”
5 Du vil derfor ikke have nogen i Jehovas menighed til at strække målesnoren ud,
til at fordele landet.
6 “Hold op med at prædike!” prædiker de.
“Man skal ikke prædike den slags ting.
Vi vil ikke blive ramt af ydmygelse!”
7 Jakobs hus, måske siger I:
“Er Jehovas ånd blevet utålmodig?
Er dette noget han står bag?”
Men fører mine ord ikke til noget godt for dem der lever et retfærdigt liv?
8 Men på det seneste har mit eget folk rejst sig som en fjende.
Åbenlyst river I den flotte pynt og* kappen
af dem der tillidsfuldt går forbi, så de kommer til at ligne nogle der vender hjem fra krig.
9 I driver kvinderne i mit folk ud af deres dejlige hjem;
mine skønne velsignelser tager I for evigt bort fra deres børn.
10 Rejs jer og tag afsted, for dette er ikke længere et fredeligt hvilested for jer.
På grund af urenhed+ bliver landet ødelagt, fuldstændigt ødelagt.+
11 Hvis en mand går efter vind og bedrag og kommer med denne løgn:
“Jeg prædiker for jer om vin og stærke drikke”,
så vil han være den perfekte profet for dette folk!+
12 Jeg vil med sikkerhed samle jer alle, Jakob.
Dem som er tilbage af Israel, vil jeg samle.+
Jeg vil føre dem sammen i enhed, som får i en fold,
som en hjord på græs.+
Der vil lyde en summen af mennesker.’+
13 Den der bryder igennem, vil gå ud foran dem.
De vil bryde igennem og strømme ud gennem porten.+
Deres konge vil gå ud foran dem,
og Jehova vil gå i spidsen for dem.”+
3 Jeg sagde: “Hør nu her, I Jakobs ledere
og I overhoveder for Israels hus!+
Burde I ikke vide hvad der er rigtigt?
3 I æder mit folks kød+
og flår huden af dem,
smadrer deres knogler og knuser dem til småstykker+
som noget der skal koges i en gryde, som kød i et kogekar.
4 Så vil I råbe til Jehova om hjælp,
men han vil ikke svare jer.
5 Dette siger Jehova om de profeter der fører mit folk på afveje,+
og som forkynder: ‘Fred!’+ mens de bider med tænderne,*+
men erklærer krig* mod ham der ikke giver dem noget at spise:
6 ‘Det vil blive nat for jer;+ der vil ikke være nogen syner.+
Alt vil blive mørkt for jer, og der vil ikke være nogen spådomme.
Solen vil gå ned over profeterne,
og dagen vil blive mørk for dem.+
7 De der ser syner, vil blive ydmyget,+
spåmændene vil blive skuffet.
De må alle dække overskægget* til,
for der kommer ikke noget svar fra Gud.’”
8 Men jeg er fyldt med kraft fra Jehovas ånd,
med retfærdighed og med styrke,
så jeg kan fortælle Jakob om dets oprør og Israel om dets synd.
9 Hør dette, I ledere i Jakobs hus
og I overhoveder for Israels hus,+
som hader retfærdighed og gør alt hvad der er lige, skævt,+
10 som bygger Zion med blod og Jerusalem med uretfærdighed.+
alt imens de støtter sig til* Jehova og siger:
“Jehova er med os!+
Ingen ulykke vil ramme os.”+
12 Men på grund af jer
vil Zion blive pløjet som en mark,
Jerusalem vil blive til en dynge ruiner,+
og tempelbjerget* vil blive overgroet som bakkerne i en skov.*+
4 I de sidste dage*
vil bjerget med Jehovas hus+
komme til at stå urokkeligt, højt over bjergenes top.
Det vil hæve sig op over højene,
og folkeslag vil strømme til det.+
2 Mange nationer vil drage afsted og sige:
“Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg
og til Jakobs Guds hus.+
Han vil lære os sine veje,
og vi vil gå på hans stier”,
for der vil komme love* fra Zion,
og Jehovas ord vil udgå fra Jerusalem.
3 Han vil dømme mellem mange folkeslag+
og afgøre sager til gavn for* magtfulde nationer nær og fjern.
De vil smede deres sværd om til plovjern
og deres spyd til beskæreknive.+
Nation vil ikke løfte sværd mod nation,
og de vil ikke længere blive oplært til krig.+
4 De vil sidde* under hver sin vinranke og hver sit figentræ,+
og ingen vil gøre dem bange,+
for det har Jehova, Hærstyrkers Gud, selv udtalt.*
5 Alle folkeslagene vil vandre i hver sin guds navn,
men vi vil vandre i vores Gud Jehovas navn+ til evig tid.
6 “Den dag,” siger Jehova,
“vil jeg indsamle dem* der haltede,
og samle dem der var blevet spredt,+
dem jeg havde behandlet hårdt.
7 Jeg vil gøre dem* der halter, til en rest der overlever,+
og dem der var ført langt væk, vil jeg gøre til et stærkt folk.+
Jehova vil herske som konge over dem på Zions Bjerg
fra nu af og til evig tid.
8 Og du, fåreflokkens tårn,
Zions datters høj,+
til dig vil det komme, ja, det oprindelige* herredømme vil komme,+
det kongedømme der tilhører Jerusalems datter.+
9 Hvorfor råber du højt nu?
Har du ingen konge,
eller er din rådgiver forsvundet,
siden du er blevet grebet af smerte som en fødende kvinde?+
10 Du skal vride dig og stønne af smerte, Zions datter,
som en fødende kvinde,
for nu skal du ud af byen og bo på marken.
Du skal helt til Babylon,+
og dér vil du blive reddet;+
dér vil Jehova købe dig tilbage fra dine fjender.+
11 Nu vil mange nationer samle sig mod dig;
de vil sige: ‘Lad hende blive vanæret,
og lad os med egne øjne se dette ske med Zion.’
12 Men de kender ikke Jehovas tanker,
de forstår ikke hans hensigt,*
for han vil samle dem som bundter af nyhøstet korn der skal på tærskepladsen.
13 Rejs dig og tærsk, Zions datter,+
for jeg vil give dig horn af jern
og klove af kobber,
og du vil knuse mange folkeslag.+
Du vil sætte deres uærlige fortjeneste til side til Jehova
og deres rigdomme til hele jordens sande Herre.”+
og med en stok slår de Israels dommer på kinden.+
2 Og du, Betlehem Efrata,+
du som er for lille til at blive regnet blandt Judas tusinder,*
fra dig vil jeg lade den der skal være hersker i Israel,+ udgå.
Han stammer fra en fjern fortid, fra ældgamle dage.
3 Derfor vil hans folk blive forladt
indtil kvinden der skal føde, har født.
Og resten af herskerens brødre vil vende tilbage til Israels folk.
4 Han vil træde frem som hyrde med styrke fra Jehova,+
i sin Gud Jehovas store navn.
5 Han vil bringe fred.+
Hvis assyreren invaderer vores land og ødelægger vores befæstede tårne,+
vil vi stille syv hyrder op imod ham, ja, otte mennesker der skal være fyrster.*
Og han vil redde os fra assyreren+
når assyreren invaderer vores land og ødelægger vores område.
7 De der er tilbage fra Jakob, vil midt blandt mange folkeslag
være som duggen fra Jehova,
som regnen på planterne,
der ikke afhænger af noget menneske
og ikke behøver at vente på menneskene.
8 De der er tilbage fra Jakob, vil midt blandt nationerne,
midt blandt mange folkeslag,
være som en løve blandt skovens dyr,
som en ungløve blandt flokke af får.
Den angriber og flår i stykker,
og der er ingen der kan redde dem.
9 Din hånd vil være løftet i triumf over dine fjender,
og alle dine modstandere vil blive udryddet.”
10 “Den dag,” siger Jehova,
“vil jeg gøre det af med dine heste og ødelægge dine stridsvogne.
11 Jeg vil tilintetgøre byerne i dit land
og rive alle dine fæstninger ned.
12 Jeg vil sætte en stopper for den trolddom du praktiserer,*
og der vil ikke være nogen tilbage hos dig som bruger magi.+
13 Jeg vil tilintetgøre de gudebilleder og de hellige støtter du har,
og du vil ikke længere bøje dig ned for ting du selv har lavet.+
15 I vrede og harme tager jeg hævn
over de nationer der ikke har adlydt mig.”
6 Hør dog hvad Jehova siger.
Rejs dig, fremlæg din sag foran bjergene,
og lad bakkerne høre hvad du har at sige.+
2 Hør Jehovas retssag, I bjerge,
I jordens faste grundvolde,+
for Jehova fører sag mod sit folk.
Hør hans anklage mod Israel:+
3 “Mit folk, hvad har jeg gjort dig?
Hvordan har jeg trættet dig?+
Fremfør jeres anklager mod mig.*
4 Jeg førte dig jo op fra Egypten,+
købte dig fri fra slavehuset.+
Jeg sendte Moses, Aron og Mirjam+ til dig.
5 Mit folk, husk dog hvad Moabs konge Balak planlagde,+
og hvad Bileam, Beors søn, svarede ham+
– hvad der skete fra Shittim+ til Gilgal+ –
så du kan vide at Jehova gør det rigtige.”
6 Hvad skal jeg træde frem for Jehova med?
Hvad skal jeg give Gud i det høje når jeg bøjer mig for ham?
Skal jeg træde frem for ham med brændofre,
med etårige kalve?+
7 Vil Jehova glæde sig over tusinder af væddere,
over titusinder af oliestrømme?+
Skal jeg give ham min førstefødte søn for at råde bod på mit oprør,
8 Han har fortalt dig, menneske, hvad der er godt.
Og hvad er det Jehova forventer af dig?
9 Jehova råber til byen
– de der har praktisk visdom, vil have respekt for* dit navn.
Hør lyden af kæppen der kommer, og tænk over hvem der har fastsat straffen.+
10 Er de ondes hjem stadig fyldt med de skatte som de i deres ondskab har skrabet sammen,
og har de stadig det afskyelige, misvisende efamål?*
11 Vil jeg kunne bevare en høj moral* hvis jeg bruger misvisende vægte
og har falske stenlodder i posen?+
13 “Derfor vil jeg slå dig og såre dig,+
gøre dig ubeboelig på grund af dine synder.
14 Du vil spise, men ikke blive mæt;
du vil føle dig tom indeni.+
Det du tager med, vil det ikke lykkes dig at redde,
og det du får med dig, vil jeg give til dine fjender.*
15 Du vil så, men kommer ikke til at høste.
Du vil presse oliven, men kommer ikke til at bruge olien;
du vil lave ny vin, men kommer ikke til at drikke nogen vin,+
16 for du holder dig til Omris forskrifter, til alt hvad Akabs slægt har gjort,+
og du følger deres råd.
Det er derfor jeg gør dig til noget man bliver chokeret over,
dine indbyggere til nogle man pifter hånligt ad,+
og du vil blive udsat for folkeslagenes hån.”+
7 Ak! Jeg er som en sulten mand der,
efter at frugthøsten er forbi
og indsamlingen efter vinhøsten er overstået,
ikke finder en eneste drueklase at spise
eller en tidlig figen som jeg har lyst til.
2 Den loyale er forsvundet fra jordens flade;
der er ingen hæderlige tilbage blandt menneskene.+
De ligger alle på lur for at udgyde blod.+
Enhver jager sin egen bror med et net.
3 Deres hænder er dygtige til at gøre det onde;+
fyrsten stiller krav,
dommeren vil have betaling,+
den prominente bekendtgør hvad han vil have,+
og sådan lægger de onde planer sammen.*
4 Den bedste af dem er som torne,
den mest hæderlige af dem er værre end en tjørnehæk.
Men den dag dine vagtposter har talt om, regnskabets dag, vil komme,+
og så vil de blive grebet af panik.+
5 Tro ikke på dem du omgås,
stol ikke på din nære ven.+
Pas på hvad du siger til den der ligger i dine arme,
6 for en søn foragter sin far,
en datter sætter sig op imod sin mor,+
og en svigerdatter imod sin svigermor;+
7 Men jeg vil blive ved med at spejde efter Jehova.+
Jeg er indstillet på at vente* på min Gud, som frelser mig.+
Min Gud vil høre mig.+
8 Du min fjende,* fryd dig ikke over mig.
Jeg er faldet, men jeg vil rejse mig op;
jeg bor i mørket, men Jehova vil være mit lys.
9 Jeg vil bære Jehovas vrede
– for jeg har syndet mod ham+ –
indtil han forsvarer min sag og skaffer mig retfærdighed.
Han vil føre mig ud i lyset;
jeg vil få hans retfærdighed at se.
10 Min fjende vil også se det,
og ydmygelse vil komme over hende der sagde til mig:
“Hvor er Jehova din Gud?”+
Mine øjne vil se hende
når hun bliver som gadens snavs der trædes på.
11 Det bliver en dag hvor dine stenmure bliver bygget op.
Den dag vil grænserne blive udvidet.*
12 Den dag vil man komme til dig
helt fra Assyrien og fra Egyptens byer,
fra Egypten og helt til Floden,*
fra hav til hav og fra bjerg til bjerg.+
13 Og landet vil blive øde på grund af sine indbyggere,
på grund af det de har gjort.*
14 Gud, vogt dit folk med din hyrdestav, den fåreflok der er din arv,+
den der levede for sig selv i en skov, midt i en frugthave.
Lad den græsse i Bashan og Gilead+ ligesom i gamle dage.
15 “Ligesom dengang I gik ud af Egypten,
vil jeg igen lade jer se vidunderlige ting.+
16 Nationer vil komme til at se det og blive ydmyget til trods for deres styrke.+
De vil lægge hånden over munden;
deres ører vil blive døve.
17 De vil slikke støv som slanger.+
Som jordens krybdyr vil de komme rystende frem fra deres tilholdssteder.
Rædselsslagne vil de komme til Gud, Jehova,
og de vil frygte dig.”+
18 Hvem er en Gud som dig?
Du tilgiver synd og ser bort fra overtrædelser+ hos dem der er tilbage af dit folk.+
Du holder ikke fast ved din vrede til evig tid,
for du elsker loyal kærlighed.+
19 Du vil igen vise os barmhjertighed,+ du vil vinde over* vores overtrædelser.
Du vil kaste alle vores synder ned i havets dyb.+
20 Du vil vise dig trofast over for Jakob,
vise Abraham loyal kærlighed,
sådan som du sværgede over for vores forfædre i gamle dage.+
En forkortet form af Mikael eller Mikaja, der betyder “Hvem er som Jehova?”
Eller “lavningerne”.
Bogst.: “hælde”.
Eller “hele hendes prostitutionsløn”.
Eller “i Afras hus”.
Bogst.: “du kvinde”.
Bogst.: “Hun der bor”.
Bogst.: “Hun”.
Bogst.: “Du kvinde som bor”.
Bogst.: “Du kvinde som bor”.
Eller “jeg bringer fordriveren til jer”.
Bogst.: “trække jeres hals fri af”.
Eller muligvis: “af”.
Eller muligvis: “når de har noget at tygge på”.
Bogst.: “helliger en krig”.
Eller “munden”.
Bogst.: “overhoveder”.
Eller “sølv”.
Eller “hævder at støtte sig til”.
Eller “bjerget hvor Huset ligger”.
Eller “blive til en skovklædt høj”.
Eller “I den sidste del af dagene”.
Eller “undervisning”.
Eller “rette op på forholdene blandt”.
Eller “bo”.
Eller “for Hærstyrkers Jehovas mund har talt”.
Bogst.: “hende”.
Bogst.: “hende”.
Eller “tidligere”.
Eller “råd”.
Eller “slægter”.
Eller “ledere”.
Bogst.: “vogte”.
Eller “udrydde trolddomskunster af din hånd”.
Se Ordforklaring.
Eller “Vidn imod mig”.
Bogst.: “min livsfrugt”.
Eller “er fair”.
Eller “er god og loyal i din kærlighed”. Bogst.: “elsker loyal kærlighed”.
Bogst.: “frygte”.
Se Tillæg B14.
Eller “være moralsk ren; være uskyldig”.
Eller “de har en bedragerisk tunge”.
Eller “til sværdet”.
Bogst.: “og de væver det sammen”.
Eller “husstand”.
Eller “Jeg vil vente tålmodigt”.
På hebraisk er ordet for “fjende” her i hunkøn.
Eller muligvis: “vil forordningen være langt borte”.
Dvs. Eufrat.
Bogst.: “på grund af deres gerningers frugt”.
Eller “nedtræde; nedkæmpe”.