SEFANIAS
1 Jehovas ord som kom til Sefanias,* der var søn af Kushi, der var søn af Gedalja, der var søn af Amarja, der var søn af Hizkija, mens Amons+ søn Josija+ var konge i Juda:
2 “Jeg vil feje alting væk fra jordens flade,” erklærer Jehova.+
3 “Jeg vil feje mennesker og dyr væk.
Jeg vil udrydde himlens fugle og havets fisk+
og fjerne snublestenene*+ sammen med de onde.
Jeg vil udrydde menneskene fra jordens flade,” siger Jehova.
4 “Jeg vil række min hånd ud mod Juda
og mod alle indbyggerne i Jerusalem.
Fra dette sted vil jeg slette alle spor af Baal,+
udslette afgudspræsternes navne og fjerne de andre præster+
5 og dem der på tagene bøjer sig for himlens hær,*+
dem der bøjer sig og sværger troskab mod Jehova+
samtidig med at de sværger troskab mod Malkam,+
6 dem som holder op med at følge Jehova,+
som ikke længere søger Jehova, og som ikke spørger ham til råds.”+
7 Vær stille for Den Suveræne Herre Jehova, for Jehovas dag er nær.+
Jehova har gjort klar til et slagtoffer, han har helliget dem han har indbudt.
8 “På dagen for Jehovas slagtoffer vil jeg straffe fyrsterne,
kongens sønner+ og alle der klæder sig som folk fra nationerne.
9 Jeg vil straffe enhver der stiger op på platformen* den dag,
dem der fylder deres herres hus med vold og bedrag.
11 Alle I der bor i Maktesh,* skal jamre,
for alle købmændene* er blevet udslettet,*
alle der afvejer sølv, er blevet udryddet.
12 Til den tid vil jeg omhyggeligt gennemsøge Jerusalem med lamper,
og jeg vil straffe de selvtilfredse,* dem der i deres hjerte siger:
‘Jehova vil hverken gøre noget godt eller noget ondt.’+
13 Deres rigdom vil blive taget fra dem, og deres huse vil blive ødelagt.+
De vil bygge huse, men kommer ikke til at bo i dem;
de vil plante vingårde, men kommer ikke til at drikke vinen.+
14 Jehovas store dag er nær!+
Den er nær, og den nærmer sig* meget hurtigt!+
Lyden af Jehovas dag er bitter.+
Den dag vil krigeren råbe højt.+
15 Denne dag er en dag med vrede,+
en dag med nød og fortvivlelse,+
en dag med uvejr og ødelæggelse,
en dag med mulm og mørke,+
en dag med skyer og tykt mørke,+
16 en dag hvor man vil blæse i horn og udstøde krigsråb+
mod de befæstede byer og mod de høje hjørnetårne.+
17 Jeg vil give menneskene trængsler,
og de skal gå omkring som blinde,+
for det er Jehova de har syndet mod.+
18 Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne redde dem den dag Jehova viser sin store vrede.+
Hele jorden vil blive fortæret af hans brændende vrede+
når han bringer en forfærdende ødelæggelse over alle indbyggerne på jorden.”+
2 Før det der er besluttet, bliver gennemført,
før dagen er fløjet væk som avner,
før Jehovas brændende vrede kommer over jer,+
før den dag kommer hvor Jehova lader sin vrede ramme jer:
Søg retfærdighed, søg ydmyghed.
Så vil I sandsynligvis* blive beskyttet den dag Jehovas vrede rammer.+
4 Gaza vil blive en forladt by,
og Ashkalon vil blive mennesketom.+
5 “Ulykken vil ramme dem der bor i kystlandet, keretitternes nation!+
Jehova har fordømt jer.
Jeg vil ødelægge dig, Kanaan, filistrenes land,
så der ikke er en eneste indbygger tilbage.
6 Kystlandet vil blive til græsgange,
et sted med brønde til hyrder og folde med stengærder til får.
7 Området vil komme til at tilhøre dem der er tilbage af Judas hus;+
dér vil de græsse.
I Ashkalons huse vil de lægge sig om aftenen,
for Jehova deres Gud vil vende sin opmærksomhed mod dem*
og bringe dem der har været taget til fange, tilbage.”+
8 “Jeg har hørt Moabs hån+ og ammonitternes fornærmelser;+
de har hånet mit folk og overlegent truet med at tage dets landområde.+
9 Derfor, så sandt jeg lever,” erklærer Hærstyrkers Gud, Jehova, Israels Gud:
“Moab vil blive præcis som Sodoma,+
og ammonitterne som Gomorra,+
et sted der er fyldt med nælder, en saltgrube og et øde område der aldrig mere bliver beboet.+
De der er tilbage af mit folk, vil udplyndre dem,
og de tilbageværende i min nation vil drive dem væk fra deres område.
10 Dét får de for deres stolthed,+
fordi de hånede det folk der tilhører Hærstyrkers Gud, Jehova, og ophøjede sig over det.
11 Jehova vil komme imod dem på en måde der vækker ærefrygt,*
for han vil gøre det af med* alle jordens guder,
og alle de nationer der bor på øerne, vil bøje sig for* ham,+
hver fra sit sted.
12 I etiopiere vil også blive dræbt af mit sværd.+
13 Han vil række sin hånd ud mod nord og tilintetgøre Assyrien,
og han vil gøre Nineve øde og forladt,+ tør som en ørken.
14 Flokke af dyr vil lægge sig dér, alle slags vilde dyr.*
Pelikanen og hulepindsvinet vil tilbringe natten mellem dens væltede søjler,
og fra vinduet lyder en klagende stemme.
Der vil ligge murbrokker på dørtærsklen,
og cedertræspanelerne vil være blottet.
15 Dette er den stolte by der lå sikkert og trygt,
som sagde til sig selv: ‘Der er kun mig og ingen anden.’
Den er blevet til noget man virkelig chokeres over,
et sted hvor de vilde dyr lægger sig!
Alle der kommer forbi den, vil fløjte og true ad den med knyttet hånd.”+
3 Ulykken vil ramme den oprørske, fordærvede og undertrykkende by!+
2 Den har ikke villet adlyde nogen,+ den har ikke taget imod nogen retledning.+
Den har ikke stolet på Jehova,+ den har ikke nærmet sig sin Gud.+
3 Dens fyrster er brølende løver.+
Dens dommere er ulve i natten;
de efterlader ikke så meget som et ben at gnave på til næste morgen.
4 Dens profeter er respektløse, upålidelige mænd.+
5 Jehova øver retfærdighed i dens midte,+ han begår ikke nogen fejl.
Morgen efter morgen gør han sine domme kendt,+
lige så sikkert som daggryet bryder frem.
Men den uretfærdige føler ingen skam.+
6 “Jeg udryddede nationer; hjørnetårnene blev ødelagt.
Jeg lagde deres gader øde så ingen færdedes der.
Deres byer blev lagt i ruiner, helt affolket, uden en eneste indbygger.+
7 Jeg sagde: ‘Du skal frygte mig og tage imod retledning’+
Men de blev bare endnu mere opsat på at handle ondt.+
8 ‘Bliv derfor ved med at nære forventning til* mig,’+ siger Jehova,
‘til den dag hvor jeg rejser mig for at tage bytte,*
for min dom går ud på at samle nationerne, at samle rigerne sammen,
for at hælde min harme ud over dem, al min brændende vrede.+
Hele jorden vil blive fortæret af min brændende vrede.+
9 Da vil jeg give folkene et rent sprog
så de alle kan påkalde Jehovas navn
10 Fra området ved Etiopiens floder
vil de der bønfalder mig, mit spredte folk, min datter, komme med en gave til mig.+
11 Den dag behøver du ikke at skamme dig
over alt det du har gjort i dit oprør mod mig,+
for da vil jeg fjerne alle de stolte og pralende fra din midte;
du vil aldrig mere opføre dig overlegent på mit hellige bjerg.+
12 Men jeg vil lade et ydmygt og ubetydeligt folk blive tilbage,+
og de vil søge tilflugt i Jehovas navn.
13 De af Israel der bliver tilbage,+ vil ikke handle uretfærdigt,+
de vil ikke fortælle løgne, og de vil ikke bruge deres tunge til at bedrage andre.
De vil spise* og lægge sig til at sove uden at nogen gør dem bange.”+
14 Råb af glæde, Zions datter!
Råb triumferende, Israel!+
Glæd dig og jubl af hele dit hjerte, Jerusalems datter!+
15 Jehova har fjernet dommene over dig.+
Han har drevet din fjende bort.+
Israels konge, Jehova, er i din midte.+
Du skal ikke længere frygte ulykke.+
16 Den dag bliver der sagt til Jerusalem:
“Vær ikke bange, Zion.+
Mist ikke modet.*
17 Jehova din Gud er med dig.+
Som en vældig kriger vil han frelse.
Han vil juble over dig i sin store glæde.+
Han bliver stille* i sin kærlighed.
Han vil fryde sig over dig med glædesråb.
18 Jeg vil samle dem der sørger over at måtte undvære dine højtider;+
de måtte undvære dig fordi de bar på deres ydmygelse.+
19 Til den tid vil jeg gribe ind mod alle dem der undertrykker dig.+
Jeg vil redde den der halter,+
og jeg vil samle dem der er blevet spredt.+
Jeg vil gøre dem til noget man priser og hylder*
i hele det land hvor de er blevet ydmyget.
20 Til den tid vil jeg føre jer hjem,
til den tid vil jeg samle jer.
Jeg vil gøre jer til noget man hylder og priser*+ blandt alle folkene på jorden,
når jeg fører dem der er taget til fange, tilbage for øjnene af jer,” siger Jehova.+
Betyder “Jehova har skjult (gemt)”.
Åbenbart genstande eller handlinger der har med afgudsdyrkelse at gøre.
Henviser til himmellegemerne.
Eller “forhøjningen; tærsklen”. Muligvis den platform som kongens trone stod på.
Eller “anden”.
Åbenbart en del af Jerusalem i nærheden af Fiskeporten.
Eller “handelsfolkene”.
Bogst.: “gjort tavse”.
Bogst.: “dem der er stivnede som bundfald”, som i et vinkar.
Eller “kommer”.
Bogst.: “indvolde”.
Bogst.: “hans dom”.
Eller “måske”.
Eller “ved middagstid”.
Eller “tage sig af dem”.
Eller “på en frygtindgydende måde”.
Eller “udmagre”.
Eller “tilbede”.
Bogst.: “alle nationens vilde dyr”.
Eller “straffe byen”.
Eller “vente tålmodigt på”.
Eller muligvis: “rejser mig som vidne”.
Eller “i enhed”.
Eller “græsse”.
Bogst.: “Lad ikke jeres hænder synke”.
Eller “bliver tavs; finder ro; bliver tilfreds”.
Bogst.: “til en lovsang og til et navn”.
Bogst.: “til et navn og til en lovsang”.