ZAKARIAS
1 I den ottende måned i Dareios’ andet regeringsår+ kom Jehovas ord til profeten Zakarias,*+ der var søn af Berekja, som var søn af Iddo. Det lød: 2 “Jehova blev meget vred på jeres forfædre.+
3 Sig til folket: ‘Hør hvad Jehova, Hærstyrkers Gud, siger: “‘Vend tilbage til mig,’ siger Hærstyrkers Gud, Jehova, ‘så vil jeg vende tilbage til jer,’+ siger Hærstyrkers Gud, Jehova.”’
4 ‘Bliv ikke ligesom jeres forfædre. Dem forkyndte de tidligere profeter for og sagde: “Hør hvad Jehova, Hærstyrkers Gud, siger: ‘Vend om* fra jeres onde veje og fra de onde ting I gør.’”’+
‘Men de hørte ikke efter, og de viste mig ingen opmærksomhed,’+ erklærer Jehova.
5 ‘Det er sandt at jeres forfædre er døde nu, og at profeterne ikke levede evigt. 6 Men så jeres forfædre ikke de ord og bestemmelser som jeg havde givet til mine tjenere, profeterne, gå i opfyldelse?’+ Derfor vendte de tilbage til mig og sagde: ‘Jehova, Hærstyrkers Gud, har gjort mod os som han havde besluttet, på grund af vores opførsel og det vi havde gjort.’”+
7 Den 24. dag i den 11. måned, det vil sige shebat* måned, i Dareios’ andet regeringsår,+ kom Jehovas ord igen til profeten Zakarias, der var søn af Berekja, som var søn af Iddo. 8 Zakarias sagde: “Jeg fik et syn om natten. En mand red på en rød hest, og han gjorde holdt blandt myrterne i slugten. Bag ham var der ryttere på røde, rødbrune og hvide heste.”
9 Jeg spurgte: “Hvem er disse ryttere, herre?”
Englen der talte med mig, svarede: “Jeg vil vise dig hvem de er.”
10 Så sagde manden der gjorde holdt blandt myrterne: “Det er dem Jehova har sendt ud for at inspicere jorden.” 11 Og de sagde til Jehovas engel, der stod blandt myrterne: “Vi har inspiceret jorden, og hele jorden er rolig og stille.”+
12 Jehovas engel sagde: “Jehova, Hærstyrkers Gud, hvor længe vil det vare før du viser barmhjertighed mod Jerusalem og byerne i Juda,+ som du har været vred på i 70 år?”+
13 Jehova svarede englen der talte med mig, med venlige og trøstende ord. 14 Så sagde englen der talte med mig: “Du skal råbe: ‘Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: “Jeg brænder af kærlighed og omsorg for Jerusalem og Zion.+ 15 Jeg er fyldt med vrede mod de sorgløse nationer.+ Jeg var kun lidt vred,+ men disse nationer gik alt for langt og gjorde ulykken værre.”’+
16 Hør derfor hvad Jehova siger: ‘“I min barmhjertighed vil jeg vende tilbage til Jerusalem,+ og mit hus skal bygges dér,”+ erklærer Jehova, Hærstyrkers Gud, “og der skal spændes en målesnor ud over Jerusalem.”’+
17 “Råb igen. Nu skal du sige: ‘Hør hvad Jehova, Hærstyrkers Gud, siger: “Mine byer vil igen strømme over af gode ting, og Jehova vil igen trøste Zion+ og på ny udvælge Jerusalem.”’”+
18 Jeg kiggede nu op og så fire horn.+ 19 Så spurgte jeg englen der talte med mig: “Hvad betyder det?” Han svarede: “Det er de horn der spredte Juda,+ Israel+ og Jerusalem.”+
20 Derefter viste Jehova mig fire håndværkere. 21 Jeg spurgte: “Hvad er de kommet for at gøre?”
Han svarede: “Hornene er dem der spredte Juda så grundigt at ingen kunne løfte sit hoved. Disse håndværkere kommer for at skræmme dem, for at brække hornene af de nationer der løftede deres horn mod Judas land for at sprede folket.”
2 Nu kiggede jeg op og så en mand der havde en målesnor+ i hånden. 2 Jeg spurgte så: “Hvor skal du hen?”
Han svarede: “Jeg skal hen for at måle Jerusalem, for at se hvor bred byen er, og hvor lang den er.”+
3 Og den engel der talte med mig, trådte frem, og en anden engel kom for at møde ham 4 og sagde til ham: “Løb over og sig til den unge mand: ‘“Jerusalem vil blive beboet+ og brede sig som en by uden mure på grund af de mange indbyggere og dyr i den.+ 5 Jeg vil selv blive en ildmur hele vejen rundt om byen,”+ siger Jehova, “og jeg vil fylde den med min herlighed.”’”+
6 “Kom! Kom! Flygt fra Nordens land,”+ siger Jehova.
“Jeg har spredt jer for himlens fire vinde,”+ siger Jehova.
7 “Kom, Zion! Bring dig i sikkerhed, du som bor hos Babylons datter.+ 8 Dette siger Hærstyrkers Gud, Jehova, der efter at være blevet ophøjet* har sendt mig* til de nationer som udplyndrede jer:+ ‘Den der rører jer, rører ved pupillen i mit øje.*+ 9 Nu vil jeg løfte min hånd mod dem, og deres egne slaver vil udplyndre dem.’+ Og I skal vide at det er Hærstyrkers Gud, Jehova, der har sendt mig.
10 Råb af glæde, Zions datter,+ for jeg kommer,+ og jeg vil bo i din midte,”+ siger Jehova. 11 “Den dag vil mange nationer slutte sig til Jehova,+ og de skal blive mit folk, og jeg vil bo i din midte.” Og du skal vide at det er Hærstyrkers Gud, Jehova, der har sendt mig til dig. 12 Jehova vil tage Juda i besiddelse som sin andel i det hellige land, og han vil igen udvælge Jerusalem.+ 13 Vær stille for Jehova, alle mennesker,* for han kommer fra sin hellige bolig og griber ind.
3 Nu viste han mig ypperstepræsten Josva,+ som stod foran Jehovas engel, og Satan+ stod på hans højre side for at modarbejde ham. 2 Og Jehovas engel sagde til Satan: “Må Jehova irettesætte dig, Satan,+ ja, må Jehova, der har udvalgt Jerusalem,+ irettesætte dig! Er denne mand ikke et stykke brænde der er revet ud af ilden?”
3 Josva stod foran englen i snavsede klæder. 4 Englen sagde til dem der stod foran ham: “Tag de snavsede klæder af ham.” Så sagde han til Josva: “Se, jeg har fjernet din synd* fra dig, og du vil blive klædt i fine klæder.”*+
5 Jeg sagde: “Sæt en ren turban på hans hoved.”+ Så satte de en ren turban på hans hoved og gav ham andre klæder på. Og Jehovas engel stod i nærheden. 6 Jehovas engel sagde derefter til Josva: 7 “Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Hvis du vil vandre på mine veje og udføre dine pligter over for mig, så skal du tjene som dommer i mit hus+ og tage dig af* mine forgårde. Og jeg vil lade dig færdes frit blandt dem der står her.’
8 ‘Hør, ypperstepræst Josva, du og dine medpræster der sidder foran dig, for du og disse mænd tjener som et tegn. Se! Jeg lader min tjener+ Spire+ komme! 9 Se den sten som jeg har lagt foran Josva! På denne ene sten er der syv øjne, og jeg hugger en indskrift ind i den,’ siger Hærstyrkers Gud, Jehova, ‘og jeg vil fjerne dette lands synd på én dag.’+
10 ‘Til den tid,’ siger Hærstyrkers Gud, Jehova, ‘vil I alle invitere jeres naboer til at komme hen og sidde under jeres vinstok og jeres figentræ.’”+
4 Den engel som havde talt med mig, kom så tilbage og vækkede mig, ligesom man vækker en der sover. 2 Han spurgte mig: “Hvad ser du?”
Jeg svarede: “Jeg ser en lampestander af massivt guld+ med en skål ovenpå! Standeren har syv lamper,+ ja, syv, og lamperne, som sidder øverst på den, har syv rør. 3 Ved siden af den er der to oliventræer,+ et til højre for skålen og et til venstre.”
4 Jeg spurgte så den engel der talte med mig: “Hvad betyder disse ting, herre?” 5 Englen der talte med mig, spurgte: “Ved du ikke hvad de betyder?”
Jeg svarede: “Nej, herre.”
6 Han sagde til mig: “Dette er Jehovas ord til Zerubbabel: ‘“Ikke ved militærstyrke og ikke ved magt,+ men ved min ånd,”+ siger Hærstyrkers Gud, Jehova. 7 Du store bjerg, hvad betyder du? Foran Zerubbabel+ bliver du til fladt land.*+ Og han vil hente slutstenen mens der råbes: “Hvor storslået! Hvor storslået!”’”
8 Jehovas ord kom igen til mig, og det lød: 9 “Zerubbabel har med egne hænder lagt fundamentet til dette hus,+ og han vil med egne hænder gøre det færdigt.+ Og I skal vide at det er Hærstyrkers Gud, Jehova, der har sendt mig til jer. 10 Hvem har foragtet den dag det hele begyndte i det små?+ De skal glæde sig og se lodlinen* i Zerubbabels hånd. De syv øjne er Jehovas øjne som spejder ud over hele jorden.”+
11 Så spurgte jeg ham: “Hvad betyder de to oliventræer til højre og venstre for lampestanderen?”+ 12 Jeg spurgte ham for anden gang: “Hvad betyder kvistene* på de to oliventræer som den gyldne olie der løber gennem de to guldrør, kommer fra?”
13 Han spurgte mig: “Ved du ikke hvad de betyder?”
Jeg svarede: “Nej, herre.”
14 Han sagde: “Det er de to salvede der står ved siden af hele jordens Herre.”+
5 Jeg kiggede op igen, og nu så jeg en flyvende bogrulle. 2 Han spurgte mig: “Hvad ser du?”
Og jeg svarede: “Jeg ser en flyvende bogrulle, og den er 20 alen* lang og 10 alen bred.”
3 Så sagde han til mig: “Dette er den forbandelse der går ud over hele jordens flade, for alle der stjæler,+ er, som der står skrevet på den ene side, gået fri for straf, og alle der sværger,+ er, som der står skrevet på den anden side, gået fri for straf. 4 ‘Det er mig der har sendt den ud,’ erklærer Hærstyrkers Gud, Jehova, ‘og den vil komme ind i tyvens hus og ind i det hus hvor den der sværger falsk i mit navn, bor. Og den vil blive inde i dette hus og ødelægge det, både bjælkerne og stenene i det.’”
5 Så trådte den engel der talte med mig, frem og sagde: “Kig op og se hvad der kommer nu.”
6 Så spurgte jeg: “Hvad er det?”
Han svarede: “Det er efamålet.”* Og han fortsatte: “Sådan ser de ud på hele jorden.” 7 Og jeg så at det runde blylåg blev løftet af, og der sad en kvinde nede i beholderen. 8 Så sagde han: “Dette er Ondskaben.” Og så kastede han hende tilbage i efamålet og skubbede blylåget på.
9 Så kiggede jeg op og så to kvinder nærme sig, flyvende med vinden. De havde vinger som en stork, og de løftede beholderen op mellem jord og himmel. 10 Jeg spurgte englen der talte med mig: “Hvor skal de hen med efamålet?”
11 Han svarede: “Til landet Sinear,*+ hvor de vil bygge et hus til hende. Og når det står klar, vil hun blive anbragt der hvor hun hører til.”
6 Så kiggede jeg igen op og så nu fire stridsvogne komme frem mellem to bjerge, og bjergene var af kobber. 2 Foran den første vogn var der røde heste, og den anden vogn havde sorte heste.+ 3 Den tredje vogn havde hvide heste, og den fjerde vogn havde plettede og brogede heste.+
4 Jeg spurgte den engel der talte med mig: “Hvad betyder det, herre?”
5 Englen svarede mig: “Det er himlens fire ånder+ der drager ud efter at de har stillet sig op foran hele jordens Herre.+ 6 Den* med de sorte heste tager afsted til Nordens land,+ de hvide drager ud til landet på den anden side af havet, og de plettede drager ud til Sydens land. 7 Og de brogede heste var ivrige efter at komme afsted ud over jorden.” Så sagde han: “Gå, drag omkring på jorden.” Og de tog afsted ud over jorden.
8 Så råbte han til mig og sagde: “Se, de der drager ud til Nordens land, har fået Jehovas ånd til at hvile i Nordens land.”
9 Jehovas ord kom igen til mig, og det lød: 10 “Tag imod det som Heldaj, Tobija og Jedaja har taget med fra folket i eksil; og den dag skal du gå hen til Sefanjas søn Josijas hus sammen med dem der er kommet fra Babylon. 11 Du skal tage sølv og guld og lave en krone* og sætte den på hovedet af ypperstepræsten Josva,+ Josadaks søn. 12 Og du skal sige til ham:
‘Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: “Her er den mand hvis navn er Spire.+ Han vil spire frem fra sit sted, og han vil bygge Jehovas tempel.+ 13 Han er den der skal bygge Jehovas tempel, og han er den der skal opnå majestætisk storhed. Han skal sidde på sin trone og herske, og han skal også sidde på sin trone som præst,+ og der skal være harmoni mellem hans to stillinger.* 14 Og kronen* skal blive i Jehovas tempel til minde om* Helem, Tobija, Jedaja+ og Hen, Sefanjas søn. 15 De der er langt væk, vil komme og være med til at bygge Jehovas tempel.” Og I skal vide at det er Hærstyrkers Gud, Jehova, der har sendt mig til jer. Og det skal ske – hvis I lytter til Jehova jeres Gud.’”
7 I kong Dareios’ fjerde regeringsår, på den fjerde dag i den niende måned, i kislev,* kom Jehovas ord til Zakarias.+ 2 Folkene fra Betel sendte Sareser og Regem-Melek og hans mænd hen for at bede Jehova om at vise velvilje.* 3 De spurgte præsterne i Jehovas, Hærstyrkers Guds, hus* og profeterne: “Bør jeg græde i den femte måned+ og afholde mig fra at spise, sådan som jeg har gjort i så mange år?”
4 Så kom Jehovas, Hærstyrkers Guds, ord til mig igen, og det lød: 5 “Sig til hele landets befolkning og til præsterne: ‘Når I fastede og græd i den femte og i den syvende måned+ i 70 år,+ var det så egentlig mig I fastede for? 6 Og når I spiste og drak, var det så ikke for jeres egen skyld I spiste og drak? 7 Burde I ikke adlyde de ord Jehova udtalte gennem de tidligere profeter+ mens Jerusalem og de omkringliggende byer var beboede og havde fred, og mens der stadig boede folk i Negeb og Shefela?’”
8 Jehovas ord kom igen til Zakarias, og det lød: 9 “Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Døm retfærdigt,+ og vis hinanden loyal kærlighed+ og barmhjertighed. 10 Undertryk hverken enken eller det faderløse barn,*+ udlændingen+ eller den fattige,+ og læg ikke onde planer mod hinanden i jeres hjerte.’+ 11 Men de ville ikke lytte.+ Stædigt vendte de ryggen til,+ og de stoppede ørerne til så de ikke kunne høre.+ 12 De gjorde deres hjerte hårdt som diamant*+ og nægtede at adlyde loven* og de ord som Hærstyrkers Gud, Jehova, sendte ved sin ånd gennem de tidligere profeter.+ Og derfor lod Hærstyrkers Gud, Jehova, sin store vrede ramme dem.”+
13 “‘Ligesom de ikke lyttede når jeg* kaldte,+ ville jeg heller ikke lytte når de kaldte,’+ siger Hærstyrkers Gud, Jehova. 14 ‘Og med en storm spredte jeg dem til alle de nationer de ikke kendte,+ og landet lå øde og forladt bag dem. Ingen rejste igennem det, og ingen vendte tilbage dertil,+ for de havde forvandlet det dejlige land til noget man blev chokeret over.’”
8 Jehovas, Hærstyrkers Guds, ord kom igen, og det lød: 2 “Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Med brændende iver vil jeg beskytte Zion;+ jeg brænder af vrede for dets skyld.’”
3 “Hør hvad Jehova siger: ‘Jeg vil vende tilbage til Zion+ og bo midt i Jerusalem.+ Og Jerusalem skal kaldes sandhedens* by,+ og Jehovas, Hærstyrkers Guds, bjerg skal kaldes det hellige bjerg.’”+
4 “Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Der vil igen sidde gamle mænd og kvinder på torvene i Jerusalem, alle med en stok i hånden på grund af deres høje alder.*+ 5 Og byens torve vil være fyldt med drenge og piger der leger.’”+
6 “Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Hvis de der er tilbage af folket til den tid, synes det ser umuligt ud, skulle det så også se umuligt ud for mig?’ siger Hærstyrkers Gud, Jehova.”
7 “Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Jeg vil redde mit folk fra landene i øst og vest.*+ 8 Jeg vil hente dem, og de skal bo i Jerusalem.+ De skal være mit folk, og jeg vil være deres sande* og retfærdige Gud.’”+
9 “Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Vær stærke og modige,*+ I der nu hører disse ord fra profeterne,+ de samme ord som blev sagt den dag fundamentet til Jehovas, Hærstyrkers Guds, hus blev lagt så templet kunne bygges. 10 Før den tid fik hverken mennesker eller husdyr løn.+ Og ingen kunne komme og gå i fred på grund af fjender, for jeg satte alle mennesker op imod hinanden.’
11 ‘Men nu vil jeg ikke behandle dem der er tilbage af dette folk, som jeg gjorde tidligere,’+ siger Hærstyrkers Gud, Jehova. 12 ‘Fredens såsæd vil blive sået, vinstokken vil bære sin frugt, og jorden sine afgrøder,+ og himlen vil give sin dug. Alle disse ting vil jeg give til dem der er tilbage af dette folk.+ 13 Og ligesom I, Judas hus og Israels hus, har været nævnt i forbandelser blandt nationerne,+ skal I blive en velsignelse,+ for jeg vil redde jer.+ Vær ikke bange, men vær stærke og modige!’*+
14 Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘“Ligesom jeg var besluttet på at bringe ulykke over jer fordi jeres forfædre gjorde mig vred,” siger Jehova, Hærstyrkers Gud, “og jeg ikke fortrød det,+ 15 sådan har jeg nu besluttet at gøre godt mod Jerusalem og mod Judas hus.+ Vær ikke bange!”’+
16 ‘Dette er hvad I skal gøre: Tal sandt over for hinanden,+ og lad de domme I afsiger i jeres porte, forsvare sandheden og skabe fred.+ 17 Læg ikke onde planer mod hinanden i jeres hjerte,+ og elsk ikke at sværge falsk,+ for jeg hader den slags,’+ siger Jehova.”
18 Jehovas, Hærstyrkers Guds, ord kom til mig igen, og det lød: 19 “Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Fasten i den fjerde måned,+ fasten i den femte,+ fasten i den syvende+ og fasten i den tiende måned+ skal være anledninger til fryd og jubel for Judas hus – glædelige højtider.+ Elsk derfor sandhed og fred.’
20 Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Folk og indbyggere fra mange byer vil igen komme. 21 Og indbyggerne i den ene by vil gå til dem i den anden og sige: “Lad os beslutsomt gå hen for at bønfalde Jehova om at vise velvilje* og for at søge Hærstyrkers Gud, Jehova. Jeg vil også gå.”+ 22 Og mange folkeslag og mægtige nationer vil komme for at søge Hærstyrkers Gud, Jehova, i Jerusalem+ og for at bønfalde Jehova om at vise velvilje.’*
23 Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Til den tid vil ti mænd fra alle sproggrupper blandt nationerne+ gribe fat i en jødes kappe,* ja, de vil gribe godt fat og sige: “Vi vil gå med jer,+ for vi har hørt at Gud er med jer.”’”+
9 En proklamation:
“Jehovas ord er stilet til Hadraks land,
– for Jehovas øjne hviler på menneskene+
og på alle Israels stammer –
2 og det er rettet mod nabolandet Hamat+
3 Tyrus byggede sig en fæstning.*
Den ophobede sølv som støv
og guld som gadesnavs.+
4 Nu vil Jehova tage alt hvad byen ejer,
han vil styrte dens hær i havet,+
og byen vil blive brændt op af ild.+
5 Ashkalon vil se det og blive bange,
Gaza vil blive grebet af angst,
og det samme gælder Ekron, for byen som man satte sit håb til, er væk.
Kongen i Gaza vil forsvinde,
og Ashkalon vil ikke være beboet.+
7 Jeg vil fjerne det blodige han har i sin mund,
og de ækle ting han har mellem sine tænder.
Han der bliver tilbage som en rest, skal tilhøre vores Gud,
han skal blive som en sheik* i Juda,+
og Ekron som en jebusit.+
8 Jeg vil slå lejr ved mit hus og beskytte det*+
mod dem der kommer, og mod dem der går.
Og ingen arbejdsleder* skal drage igennem igen,+
for nu har jeg set det* med egne øjne.
9 Råb af glæde, Zions datter.
Råb triumferende, Jerusalems datter.
Se, din konge kommer til dig.+
10 Jeg vil tilintetgøre stridsvognene i Efraim
og hestene i Jerusalem.
Krigsbuerne vil blive fjernet,
og han vil proklamere fred for nationerne.+
Han vil herske fra hav til hav
12 Vend tilbage til fæstningen, I fanger som har et håb.+
I dag forkynder jeg:
‘Jeg vil give dig, kvinde, det dobbelte tilbage som belønning,+
13 for jeg vil spænde* Juda som min bue.
Jeg vil lægge Efraim som en pil på buen.
Jeg vil vække dine sønner, Zion,
mod dine sønner, Grækenland,
og jeg vil gøre dig* til et krigssværd.’
14 Jehova vil vise sig oven over dem,
og hans pil vil fare afsted som lynet.
Den Suveræne Herre, Jehova, vil blæse i hornet,+
og han vil rykke frem med stormene fra syd.
15 Hærstyrkers Gud, Jehova, vil forsvare dem,
og de vil sluge og trampe på slyngestenene.+
De vil drikke og larme, som hvis de havde drukket vin.
De skal fyldes som offerskålen,
som hjørnerne på altret.+
16 Jehova deres Gud vil redde dem på den dag,
for de er hans folk, hans fåreflok.+
17 Hvor er hans godhed stor,+
og hvor er hans skønhed stor!
Korn vil få de unge mænd til at trives,
og ny vin vil få jomfruerne til at blomstre.”+
10 “Bed Jehova om regn når forårsregnen skal falde.
De fortæller om drømme der er uden værdi,
og forgæves prøver de at trøste.
Derfor vil folket strejfe omkring som får.
De vil lide nød, for de har ingen hyrde.
3 Min vrede er flammet op mod hyrderne,
og jeg vil kræve de undertrykkende ledere* til regnskab,
for Hærstyrkers Gud, Jehova, har vendt sin opmærksomhed mod sin fåreflok,+ mod Judas hus,
og han har ladet dem blive som sin prægtige hest i kampen.
4 Derfra kommer den førende mand,*
derfra kommer herskeren som giver støtte,*
derfra kommer krigsbuen,
derfra udgår alle tilsynsmænd,* hver og en.
5 Og de skal blive som krigere
der tramper gennem de mudrede gader i kampen.
6 Jeg vil gøre Judas hus stærkt,
og Josefs hus vil jeg redde.+
Jeg vil føre dem tilbage,
for jeg vil vise dem medfølelse.+
Og det skal være som om jeg aldrig havde forkastet dem,+
for jeg er Jehova deres Gud, og jeg vil svare dem.
7 De der er fra Efraim, skal blive som en mægtig kriger,
og deres hjerte skal fryde sig som hvis de havde drukket vin.+
Deres sønner vil se det og fryde sig;
deres hjerte vil glæde sig over Jehova.+
8 ‘Jeg vil fløjte efter dem og samle dem sammen.
Jeg vil købe dem fri,+ og de skal blive mange
og fortsætte med at være mange.
9 Selvom jeg spreder dem ud som såsæd blandt folkeslagene,
vil de huske mig der hvor de er, langt borte.
De skal komme til live og vende tilbage sammen med deres sønner.
10 Jeg vil bringe dem tilbage fra Egypten
og samle dem fra Assyrien.+
Jeg vil føre dem til Gilead+ og Libanon,
og der vil slet ikke være plads nok til dem.+
11 Jeg vil gå gennem det truende hav,
og jeg vil slå havets bølger ned,+
alle Nilens strømme vil tørre ud.
Assyriens stolthed skal styrtes ned,
og Egyptens scepter skal forsvinde.+
12 Jeg, Jehova, vil gøre dem stærkere end alle andre,+
og de skal vandre i mit navn,’+ siger Jehova.”
11 “Luk dørene op, Libanon,
så ilden kan brænde dine cedertræer af.
2 Græd, enebærtræ, for cedertræet er faldet;
alle de majestætiske træer er blevet ødelagt!
Græd, I egetræer i Bashan,
for den tætte skov er fældet!
3 Hør! Hyrderne græder,
for deres skønne steder er blevet ødelagt.
Hør! Ungløverne brøler,
for det tætte krat langs Jordanfloden er blevet hærget.
4 Hør hvad Jehova min Gud siger: ‘Vær hyrde for slagtefårene.+ 5 De der har købt dem, har slagtet dem+ og bliver ikke krævet til regnskab for det. Og de der sælger dem,+ siger: “Pris Jehova, for jeg bliver rig.” Og deres hyrder har ingen medfølelse med dem.’+
6 ‘Jeg vil ikke længere have medfølelse med indbyggerne i landet,’ siger Jehova. ‘Derfor vil jeg lade dem falde i hænderne på hinanden og lade dem blive undertrykt af kongen. De vil ødelægge landet, og jeg vil ikke redde nogen af dem.’”
7 Jeg begyndte at være hyrde for de får der skulle slagtes,+ og det gjorde jeg for jeres skyld, I hårdt trængte får i hjorden. Så tog jeg to stave. Den ene stav kaldte jeg Velvilje og den anden Enhed,+ og jeg begyndte at være hyrde for fårene. 8 I løbet af en måned afsatte jeg tre hyrder, for jeg var blevet utålmodig med dem, og de hadede også mig. 9 Jeg sagde: “Jeg vil ikke blive ved med at være hyrde for jer. Lad den der er ved at dø, dø, og lad den der er ved at gå til, omkomme. Og lad dem der er tilbage, æde hinandens kød.” 10 Så tog jeg min ene stav, Velvilje,+ og huggede den i stykker for at bryde den pagt jeg havde indgået med hele folket. 11 Den blev brudt samme dag, og de hårdt trængte får i hjorden der betragtede mig, vidste at ordene kom fra Jehova.
12 Jeg sagde til dem: “Hvis I synes, så giv mig min løn, men hvis ikke, så lad være.” Og de betalte mig* min løn: 30 sølvstykker.+
13 Jehova sagde til mig: “Kast den ind i skatkammeret – den imponerende sum de har vurderet mig til.”+ Så tog jeg de 30 sølvstykker og kastede dem ind i skatkammeret ved Jehovas hus.+
14 Jeg huggede nu min anden stav, Enhed,+ over og brød dermed broderskabet mellem Juda og Israel.+
15 Og Jehova sagde til mig: “Udstyr dig nu som en uduelig hyrde,+ 16 for jeg lader en hyrde stå frem i landet. Han vil ikke tage sig af de får der er ved at gå til,+ han vil ikke lede efter lammene, pleje dem der er kommet til skade,+ eller sørge for mad til de raske. I stedet vil han æde kødet af de fede får+ og rive deres klove af.+
17 Ulykken vil komme over den uduelige hyrde+ der forlader fårene!+
Et sværd vil ramme hans arm og hans højre øje.
Hans arm vil blive fuldstændigt lam,
og hans højre øje vil blive helt blindt.”*
12 En proklamation:
“Jehovas ord om Israel,” siger Jehova,
han som spændte himlen ud,+
som grundlagde jorden,+
og som gav mennesket livsånde.*
2 “Jeg gør Jerusalem til et bæger* der får alle de omkringboende folkeslag til at vakle, og både Juda og Jerusalem vil blive belejret.+ 3 Den dag vil jeg gøre Jerusalem til en tung* sten for alle folkeslagene. Alle der prøver at løfte den, vil komme slemt til skade,+ og alle nationerne på jorden vil samle sig mod byen.+ 4 Den dag,” siger Jehova, “vil jeg gøre alle hestene paniske og ramme rytterne med vanvid. Jeg vil lade mine øjne hvile på Judas hus, men slå alle folkeslagenes heste med blindhed. 5 Og Judas sheiker* vil sige i deres hjerte: ‘Jerusalems indbyggere er en styrke for os fordi Hærstyrkers Jehova er deres Gud.’+ 6 Den dag vil jeg gøre Judas sheiker til et ildbækken blandt træer og til en brændende fakkel blandt rækker af neg,+ og de vil fortære alle folkene rundt omkring, til højre og til venstre.+ Og Jerusalems indbyggere vil komme tilbage til deres by,* til Jerusalem.+
7 Jehova vil redde teltene i Juda først for at Davids hus og Jerusalems indbyggere ikke skal overstråle* Juda. 8 Den dag vil Jehova være et forsvar rundt om Jerusalems indbyggere.+ Den dag vil den der snubler,* være lige så stærk som David, og Davids hus være lige så mægtigt som Gud, som Jehovas engel der går foran dem.+ 9 Og den dag vil jeg udslette alle de nationer der rykker frem mod Jerusalem.+
10 Over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udøse velviljens og bønnens ånd, og de skal se hen til ham som de har gennemboret.+ De vil holde klage over ham ligesom man ville holde klage over sin eneste søn, og de vil sørge over ham ligesom man ville sørge over tabet af sin førstefødte søn. 11 Den dag vil sorgen i Jerusalem være stor, som sorgen i Hadad-Rimmon på Megiddosletten.+ 12 Og landet vil sørge, hver slægt for sig: Davids slægt for sig, og deres kvinder for sig; Natans+ slægt for sig, og deres kvinder for sig; 13 Levis+ slægt for sig, og deres kvinder for sig; shimitternes+ slægt for sig, og deres kvinder for sig, 14 og alle de øvrige slægter, hver slægt for sig, og deres kvinder for sig.
13 Den dag skal der åbnes en brønd for Davids hus og for Jerusalems indbyggere der skal rense dem for synd og urenhed.+
2 Den dag,” siger Hærstyrkers Gud, Jehova, “vil jeg udslette afgudernes navne fra landet,+ og de vil ikke længere blive husket. Jeg vil også fjerne profeterne+ og den urene ånd fra landet. 3 Og hvis en mand profeterer igen, skal hans far og mor, der satte ham i verden, sige til ham: ‘Du skal ikke længere have lov til at leve, for du har talt løgn i Jehovas navn.’ Og hans far og mor, der satte ham i verden, vil hugge ham ned fordi han har profeteret.+
4 Den dag vil profeterne skamme sig over deres syner når de profeterer, og de vil ikke bære en embedsklædning af dyrehår+ for at bedrage folk. 5 Og de vil alle sige: ‘Jeg er ikke profet. Jeg er en mand der dyrker jorden, for der var en der købte mig som slave da jeg var ung.’ 6 Hvis nogen spørger ham: ‘Hvad er det for nogle sår du har mellem skuldrene?’* vil han svare: ‘Det er sår jeg har fået hjemme hos mine venner.’”*
7 “Sværd, rejs dig mod min hyrde,+
mod den mand der står mig nær,” siger Hærstyrkers Gud, Jehova.
8 “I hele landet,” siger Jehova,
“vil to tredjedele blive udryddet og omkomme,
og den sidste tredjedel vil blive tilbage.
9 Denne tredjedel vil jeg føre gennem ilden,
og jeg vil lutre dem ligesom man lutrer sølv,
og prøve dem ligesom man prøver guld.+
De vil påkalde mit navn,
og jeg vil svare dem.
Jeg vil sige: ‘De er mit folk’,+
og de vil sige: ‘Jehova er vores Gud.’”
14 “Se! Dagen kommer, en dag der tilhører Jehova, hvor byttet der bliver taget fra dig,* vil blive fordelt i din midte. 2 Jeg vil samle alle nationerne til krig mod Jerusalem. Byen vil blive indtaget, alle husene vil blive plyndret, og kvinderne vil blive voldtaget. Halvdelen af byen vil blive ført i eksil, men resten af folket vil blive tilbage i byen.
3 Jehova vil rykke ud og føre krig mod disse nationer+ sådan som han kæmper når han fører krig.+ 4 Den dag skal han stå med fødderne på Oliebjerget,+ der ligger øst for Jerusalem. Oliebjerget vil revne midt igennem, fra øst* til vest,* så der dannes en meget stor dal. Den ene halvdel af bjerget vil flytte sig mod nord, og den anden halvdel vil flytte sig mod syd. 5 I skal flygte til dalen mellem mine bjerge, for dalen skal strække sig hele vejen til Asal. I skal flygte ligesom I flygtede for jordskælvet dengang Uzzija var konge i Juda.+ Og Jehova min Gud vil komme, og alle de hellige vil være med ham.+
6 Den dag vil det dyrebare lys ikke være der+ – alt vil stivne.* 7 Det vil blive en særlig dag, kendt som Jehovas dag.+ Der vil hverken være dag eller nat, og ved aftenstid vil der være lyst. 8 Den dag vil der strømme levende vand+ ud fra Jerusalem,+ halvdelen af det mod havet i øst,*+ og halvdelen af det mod havet i vest.*+ Det vil strømme både sommer og vinter. 9 Og Jehova vil være Konge over hele jorden.+ Den dag vil Jehova være én,+ og hans navn vil være ét.+
10 Hele landet vil blive som Araba,+ lige fra Geba+ til Rimmon+ syd for Jerusalem. Og Jerusalem vil rejse sig hvor den var før, og blive beboet,+ fra Benjaminporten+ og helt hen til Den Første Port, til Hjørneporten, og fra Hananeltårnet+ og hele vejen til kongens vinperser. 11 Og folk skal bo i byen. Jerusalem vil aldrig igen blive dømt til ødelæggelse,+ og dens indbyggere vil bo trygt.+
12 Og med denne plage vil Jehova ramme alle de folkeslag der fører krig mod Jerusalem:+ Deres kød vil rådne mens de endnu står på deres fødder, øjnene vil rådne i øjenhulerne, og tungen vil rådne i munden på dem.
13 Den dag vil Jehova ramme dem med stor forvirring. De vil gribe fat i hinanden, og den enes hånd vil være løftet mod den andens.*+ 14 Også Juda vil være med i krigen ved Jerusalem, og der vil blive samlet rigdomme fra alle nationerne rundt om – guld, sølv og klæder i store mængder.+
15 En lignende plage vil også ramme hestene, muldyrene, kamelerne, æslerne og alle de andre husdyr der befinder sig i fjendernes lejre.
16 Og alle der er tilbage fra de nationer der kommer imod Jerusalem, vil år efter år+ tage derop for at bøje sig for* Kongen, Hærstyrkers Gud, Jehova,+ og fejre løvhyttefesten.+ 17 Men hvis nogen af slægterne på jorden ikke tager op til Jerusalem for at bøje sig for Kongen, Hærstyrkers Gud, Jehova, vil der ikke falde nogen regn over dem.+ 18 Og hvis egypterne ikke tager derop og kommer ind i byen, vil de heller ikke få nogen regn. Derimod vil de blive ramt af den plage som Jehova lader ramme de nationer der ikke kommer op for at fejre løvhyttefesten. 19 Det skal være straffen for den synd der er begået af Egypten og alle de andre nationer der ikke kommer op for at fejre løvhyttefesten.
20 Den dag vil der på hestenes bjælder stå: ‘Hellighed tilhører Jehova!’+ Og gryderne+ i Jehovas hus vil være som offerskålene+ foran altret. 21 Og alle gryder i Jerusalem og i Juda skal være hellige og tilhøre Hærstyrkers Gud, Jehova, og alle der kommer for at bringe ofre, skal bruge nogle af dem til at koge kødet i. Den dag vil der ikke længere være nogen kanaanæere* i Jehovas, Hærstyrkers Guds, hus.”+
Betyder “Jehova har husket”.
Eller “tilbage”.
Se Tillæg B15.
Bogst.: “efter herlighed”.
Henviser muligvis til englen.
Eller “ved mit øjeæble”.
Bogst.: “alt kød”.
Eller “skyld”.
Eller “en embedsklædning”.
Eller “have ansvaret for; vogte”.
Eller “en slette”.
Bogst.: “stenen; tinnet”.
Dvs. de kviste der er fyldt med frugt.
En alen svarede til 44,5 cm. Se Tillæg B14.
Bogst.: “efaen”, henviser her til en beholder eller kurv der blev brugt som efamål. En efa svarede til 22 l. Se Tillæg B14.
Dvs. Babylonien.
Dvs. stridsvognen.
Eller “en prægtig krone”.
Eller “være fred og enhed mellem de to”.
Eller “den prægtige krone”.
Eller “som en påmindelse til”.
Se Tillæg B15.
Eller “for at formilde Jehovas ansigt”.
Eller “tempel”.
Eller “den forældreløse”.
Eller muligvis: “til en hård sten”, såsom en smergelsten.
Eller “belæringen”.
Bogst.: “han”.
Eller “trofasthedens”.
Bogst.: “på grund af mængden af dage”.
Eller “fra landet hvor solen står op, og fra landet hvor solen går ned”.
Eller “trofaste”.
Bogst.: “Lad jeres hænder være stærke”.
Bogst.: “lad jeres hænder være stærke”.
Eller “for at formilde Jehovas ansigt”.
Eller “for at formilde Jehovas ansigt”.
Eller “kappeflig”.
Bogst.: “Damaskus er dets hvilested”.
Eller “en vold”.
Eller “Et blandingsfolk”.
En sheik var en stammehøvding.
Eller “som en forpost”.
Eller “undertrykker”.
Åbenbart folkets nød.
Eller “og sejrende; og frelst”.
Eller “en æselhingst”.
Dvs. Eufrat.
Dvs. Zion, eller Jerusalem.
Bogst.: “træde”, dvs. sætte streng på.
Henviser åbenbart til Zion.
Eller “et diadem”.
Eller “Afgudsfigurerne”. Bogst.: “Terafim”.
Eller “sagt noget okkult; sagt noget mystisk”.
Bogst.: “gedebukkene”.
Bogst.: “hjørnetårnet”, brugt billedligt om en betydningsfuld eller fremtrædende person, et overhoved.
Bogst.: “pløkken”, brugt billedligt om en person man holder sig til, en leder.
Eller “arbejdsledere”.
Bogst.: “afvejede”.
Bogst.: “svagt”.
Eller “dannede menneskets ånd i dets indre”.
Eller “en skål”.
Eller “byrdefuld”.
En sheik var en stammehøvding.
Eller “deres rette sted”.
Eller “have større skønhed end”.
Eller “den svageste”.
Bogst.: “mellem dine hænder”. Dvs. på brystkassen eller på ryggen.
Eller “af dem der elsker mig”.
Eller “fårene”.
Dvs. byen Jerusalem.
Eller “solopgangen”.
Bogst.: “havet”.
Eller “blive sat ud af funktion”, som om det var stivfrossent.
Dvs. Det Døde Hav.
Dvs. Middelhavet.
Eller “den ene vil angribe den anden”.
Eller “tilbede”.
Eller muligvis: “købmænd”.