IFØLGE JOHANNES

1 I begyndelsen var Ordet,+ og Ordet var hos Gud,+ og Ordet var en gud.*+ 2 Han var i begyndelsen hos Gud. 3 Alt er blevet til gennem ham,+ og uden ham er ikke en eneste ting blevet til.

Hvad der blev til 4 ved ham, var liv, og det liv betød lys for menneskene.+ 5 Og lyset skinner i mørket,+ men mørket har ikke fået magt over det.

6 Der kom et menneske som Gud havde sendt. Hans navn var Johannes.+ 7 Han kom som et vidne, for at vidne om lyset,+ så alle slags mennesker kunne få tro gennem ham. 8 Han var ikke lyset,+ men han skulle vidne om lyset.

9 Det sande lys som oplyser alle slags mennesker, var ved at komme ind i verden.+ 10 Faktisk var han i verden,+ og verden blev til gennem ham,+ men verden kendte ham ikke. 11 Han kom til sit eget folk, men de tog ikke imod ham. 12 Men alle dem der tog imod ham, gav han lov til at blive Guds børn+ fordi de troede på hans navn.+ 13 Og de blev ikke født som følge af kød og blod eller som følge af en mands vilje, men som følge af Gud.+

14 Og Ordet blev kød+ og boede blandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den en enestefødt søn+ har fra sin far, og han var fuld af Guds velvilje* og sandhed. 15 (Johannes vidnede om ham, ja, han råbte: “Det var om ham jeg sagde: ‘Den der kommer efter mig, er rykket frem foran mig, for han var til før mig’”).+ 16 Vi har alle fået af det han havde i fuldt mål, ja, ufortjent godhed efter ufortjent godhed. 17 Loven blev givet gennem Moses,+ men den ufortjente godhed+ og sandheden er kommet gennem Jesus Kristus.+ 18 Ingen har nogensinde set Gud;+ det er den enestefødte gud+ som er ved Farens side,*+ der har forklaret ham.+

19 Johannes aflagde følgende vidnesbyrd da jøderne sendte præster og levitter fra Jerusalem for at spørge ham: “Hvem er du?”+ 20 Han undlod ikke at svare på spørgsmålet, men sagde ligeud: “Jeg er ikke Kristus.” 21 Og de spurgte ham: “Hvem er du så? Er du Elias?”+ Han svarede: “Det er jeg ikke.” “Er du Profeten?”+ Og han svarede: “Nej!” 22 Så sagde de til ham: “Hvem er du? Fortæl os det så vi kan give et svar til dem der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?” 23 Han sagde: “Jeg er en stemme der råber i ørkenen: ‘Gør Jehovas* vej lige’,+ sådan som profeten Esajas har sagt.”+ 24 Det var farisæerne der havde sendt dem. 25 Og de spurgte ham: “Hvorfor døber du så, hvis du ikke er Kristus eller Elias eller Profeten?” 26 Johannes svarede dem: “Jeg døber i vand. Der er en blandt jer som I ikke kender, 27 den der kommer efter mig, og jeg er ikke engang god nok til at løse hans sandalrem.”+ 28 Det skete i Betania på den anden side af Jordanfloden, hvor Johannes døbte.+

29 Næste dag så han Jesus komme hen imod sig, og han sagde: “Se, Guds Lam+ som tager verdens synd+ bort!+ 30 Det var om ham jeg sagde: ‘Efter mig kommer der en mand som er rykket frem foran mig, for han var til før mig.’+ 31 Ikke engang jeg kendte ham, men grunden til at jeg er kommet og døber i vand, er at han skal gøres kendt for Israel.”+ 32 Johannes vidnede også ved at sige: “Jeg så ånden komme ned som en due fra himlen, og den blev over ham.+ 33 Ikke engang jeg kendte ham, men ham der har sendt mig for at døbe i vand, sagde til mig: ‘Det er ham du ser ånden komme ned over og blive over,+ der døber i hellig ånd.’+ 34 Og det har jeg set, og jeg har vidnet om at han er Guds Søn.”+

35 Næste dag stod Johannes der igen sammen med to af sine disciple, 36 og da han så Jesus komme gående, sagde han: “Se, Guds Lam!”+ 37 Da de to disciple hørte ham sige det, fulgte de efter Jesus. 38 Jesus vendte sig og så dem følge efter og spurgte: “Hvad vil I?” De sagde til ham: “Rabbi (der betyder “lærer”), hvor bor du?” 39 Han sagde til dem: “Kom og se.” De gik med ham og så hvor han holdt til – det var omkring den tiende time* – og de blev hos ham resten af dagen. 40 Andreas,+ Simon Peters bror, var en af de to der hørte hvad Johannes sagde, og fulgte efter Jesus. 41 Han fandt først sin bror Simon og sagde til ham: “Vi har fundet Messias”+ (der betyder “den salvede”),* 42 og han tog ham med hen til Jesus, der så på ham og sagde: “Du er Simon,+ Johannes’ søn. Du skal kaldes Kefas” (der oversættes “Peter”).+

43 Dagen efter ville Jesus tage til Galilæa. Han fandt Filip+ og sagde til ham: “Følg mig.” 44 Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. 45 Filip fandt Nathanael+ og sagde til ham: “Vi har fundet den som Moses har skrevet om i Loven, og som profeterne også har skrevet om – Jesus, Josefs+ søn, fra Nazaret.” 46 Men Nathanael sagde til ham: “Kan der komme noget godt fra Nazaret?” Filip sagde til ham: “Kom og se.” 47 Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: “Se, her er en israelit som ikke har noget falsk i sig.”+ 48 Nathanael sagde til ham: “Hvor kender du mig fra?” Jesus svarede ham: “Jeg så dig under figentræet før Filip kaldte på dig.” 49 Nathanael svarede: “Rabbi, du er Guds Søn, du er Israels konge.”+ 50 Jesus sagde: “Tror du på mig fordi jeg fortalte dig at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.” 51 Han fortsatte: “Jeg siger jer som sandt er: I skal se himlen åbnet og Guds engle stige op og stige ned til Menneskesønnen.”+

2 Den tredje dag blev der holdt et bryllup i Kana i Galilæa, og Jesus’ mor var der. 2 Jesus og hans disciple var også inviteret til brylluppet.

3 På et tidspunkt slap vinen op, og Jesus’ mor sagde til ham: “De har ikke mere vin.” 4 Men Jesus sagde til hende: “Kvinde, hvorfor skal vi to bekymre os om det?* Min time er endnu ikke kommet.” 5 Hans mor sagde til tjenerne: “Uanset hvad han siger til jer, skal I gøre det.” 6 Nu stod der seks vandkrukker af sten, som jødernes renselsesregler+ kræver det. Hver af dem kunne rumme to eller tre mål.* 7 Jesus sagde til dem: “Fyld krukkerne med vand.” De fyldte dem så til randen. 8 Så sagde han: “Øs nu noget op og bring det til lederen af festen.” Det gjorde de så. 9 Da lederen af festen smagte på vandet som nu var blevet til vin, og han ikke vidste hvor det kom fra (selvom tjenerne der havde øst vandet op, vidste det), kaldte han på brudgommen 10 og sagde til ham: “Alle andre sætter først den gode vin frem, og når folk er blevet berusede, den mindre gode. Du har gemt den gode vin til nu.” 11 Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som det første af sine mirakler,* og han gjorde sin herlighed kendt,+ og hans disciple fik tro på ham.

12 Derefter gik han og hans mor og hans brødre+ og hans disciple ned til Kapernaum,+ men de blev der kun i nogle dage.

13 Nu var det snart jødernes påske,+ og Jesus gik op til Jerusalem. 14 I templet så han dem der solgte kvæg og får og duer,+ og pengevekslerne som sad der. 15 Så han lavede sig en pisk af reb og jagede dem ud af templet sammen med deres får og kvæg, og han hældte pengevekslernes mønter ud og væltede deres borde.+ 16 Og han sagde til dem der solgte duer: “Få disse ting væk herfra! Hold op med at gøre min Fars hus til en markedsplads!”*+ 17 Hans disciple huskede at der står skrevet: “Jeg vil brænde af hengivenhed for dit hus.”+

18 Det fik jøderne til at sige til ham: “Kan du vise os et tegn+ på at du har ret til at gøre disse ting?” 19 Jesus svarede dem: “Riv dette tempel ned, og jeg vil genopbygge det på tre dage.”+ 20 Så sagde jøderne: “Det har taget 46 år at bygge templet, og så vil du genopbygge det på tre dage?” 21 Men det tempel han talte om, var hans krop.+ 22 Efter at han var blevet oprejst fra de døde, huskede hans disciple derfor at han plejede at sige sådan,+ og de troede på skriftstedet og på det Jesus havde sagt.

23 Mens han var i Jerusalem til påskehøjtiden, fik mange tro på ham,* for de så de tegn han gjorde. 24 Men Jesus betroede sig ikke til dem, for han kendte dem alle, 25 og det var ikke nødvendigt at nogen forklarede ham noget om mennesker, for han vidste hvordan mennesker er.+

3 Blandt farisæerne var der en mand som hed Nikodemus.+ Han var en af jødernes ledere. 2 Han kom til ham om natten+ og sagde til ham: “Rabbi,+ vi ved at du er kommet som lærer fra Gud, for ingen kan gøre de tegn+ du gør, hvis ikke Gud er med ham.”+ 3 Jesus sagde til ham: “Jeg siger dig som sandt er: Den som ikke bliver født igen,*+ kommer ikke til at se Guds rige.”+ 4 Nikodemus sagde til ham: “Hvordan kan et menneske blive født når det er gammelt? Det kan da ikke komme ind i sin mors livmoder igen og blive født en gang til, vel?” 5 Jesus svarede: “Jeg siger dig som sandt er: Hvis et menneske ikke bliver født som følge af vand+ og ånd,+ kan det ikke komme ind i Guds rige. 6 Det der er født som følge af kødet, er kød, og det der er født som følge af ånden, er ånd. 7 Du skal ikke være forbavset fordi jeg sagde til dig at det er nødvendigt at I bliver født igen. 8 Vinden blæser derhen hvor den vil, og du hører lyden af den, men du ved ikke hvor den kommer fra, og hvor den er på vej hen. Sådan er det med enhver der er blevet født som følge af ånden.”+

9 Som svar sagde Nikodemus til ham: “Hvordan er det muligt?” 10 Jesus svarede: “Er du en af Israels lærere, og alligevel ved du ikke dét? 11 Jeg siger dig som sandt er: Vi taler om det vi ved, og vi vidner om det vi har set, men I tager ikke imod vores vidnesbyrd. 12 Hvis I ikke tror når jeg fortæller jer om noget der har med jorden at gøre, hvordan vil I så tro når jeg fortæller jer om noget der har med himlen at gøre? 13 Desuden er ingen steget op til himlen+ undtagen den som steg ned fra himlen,+ Menneskesønnen. 14 Og ligesom Moses hævede slangen op i ørkenen,+ sådan må Menneskesønnen nødvendigvis hæves op+ 15 for at enhver som tror på ham, kan få evigt liv.+

16 Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte Søn*+ for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men få evigt liv.+ 17 Gud sendte nemlig ikke sin Søn til verden for at han skulle dømme verden, men for at verden skulle frelses gennem ham.+ 18 Den der tror på ham, vil ikke blive dømt.+ Den der ikke tror, er allerede blevet dømt fordi han ikke tror på Guds enestefødte Søns navn.+ 19 Dette er grundlaget for dommen: Lyset er kommet til verden,+ men mennesker har elsket mørket mere end lyset, for deres handlinger har været onde. 20 Den som bliver ved med at gøre det der er forkert, hader lyset og kommer ikke til lyset for at hans handlinger ikke skal blive afsløret. 21 Men den som gør det der er rigtigt, kommer til lyset+ for at det kan blive kendt at hans handlinger er i harmoni med Guds vilje.”

22 Derefter gik Jesus og hans disciple ud til landsbyerne i Judæa, og der tilbragte han noget tid sammen med dem og døbte.+ 23 Men også Johannes døbte, i Ænon ved Salem, for der var meget vand,+ og folk blev ved med at komme for at blive døbt,+ 24 for Johannes var ikke blevet sat i fængsel endnu.+

25 På et tidspunkt havde Johannes’ disciple en diskussion med en jøde om renselse. 26 De gik derfor til Johannes og sagde til ham: “Rabbi, den mand der kom til dig på den anden side af Jordanfloden, ham som du vidnede om,+ han døber, og alle kommer til ham.” 27 Johannes svarede: “Et menneske kan ikke gøre noget som helst hvis han ikke har fået det fra himlen. 28 I kan bevidne at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus,+ men jeg er blevet sendt i forvejen for ham.+ 29 Den der har bruden, er brudgom.+ Men brudgommens ven, som står ved siden af, føler stor glæde når han hører brudgommens stemme. Så jeg er meget glad nu. 30 Han vil blive større, men jeg vil blive mindre.”

31 Den der kommer ovenfra,+ er over alle andre. Den som er fra jorden, er fra jorden og taler om det der har med jorden at gøre. Den der kommer fra himlen, er over alle andre.+ 32 Han vidner om det han har set og hørt,+ men ingen accepterer hans vidnesbyrd.+ 33 Den der har accepteret hans vidnesbyrd, har bekræftet* at Gud taler sandt.+ 34 Den som Gud har sendt, taler Guds ord,+ for Han er ikke tilbageholdende med at give af sin ånd.* 35 Faren elsker Sønnen+ og har lagt alt i hans hænder.+ 36 Den der tror på Sønnen, har evigt liv.+ Den der ikke adlyder Sønnen, skal ikke se livet,+ men Guds vrede forbliver over ham.+

4 Da Herren blev klar over at farisæerne havde hørt at han* gjorde flere til disciple og døbte+ flere end Johannes 2 – selvom det ikke var Jesus selv der døbte, men hans disciple – 3 forlod han Judæa og tog igen til Galilæa. 4 Men han var nødt til at rejse gennem Samaria. 5 Han kom til en by i Samaria der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord Jakob havde givet sin søn Josef.+ 6 Dér var Jakobs brønd.+ Jesus var udmattet af rejsen og havde derfor sat sig ved brønden.* Det var omkring den sjette time.*

7 En kvinde fra Samaria kom for at trække vand op. Jesus sagde til hende: “Giv mig noget at drikke.” 8 (Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad). 9 Den samaritanske kvinde sagde til ham: “Hvordan kan det være at du, en jøde, beder mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?” (Jøder vil nemlig ikke have noget med samaritanere at gøre).+ 10 Jesus svarede hende: “Hvis du kendte til Guds frie gave+ og var klar over hvem det er der siger til dig: ‘Giv mig noget at drikke’, ville du have bedt ham om noget, og han ville have givet dig levende vand.”+ 11 Hun sagde til ham: “Herre, du har ikke engang en spand at trække vand op med, og brønden er dyb. Så hvor har du det levende vand fra? 12 Du er vel ikke større end vores forfar Jakob, der gav os brønden, og som drak af den sammen med sine sønner og sit kvæg?” 13 Jesus sagde: “Alle der drikker af det her vand, vil blive tørstige igen. 14 Den der drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig nogensinde blive tørstig,+ men det vand jeg giver ham, vil i ham blive en kilde med vand der vælder frem for at give evigt liv.”+ 15 “Herre, giv mig det vand,” sagde kvinden, “så jeg hverken skal tørste eller blive ved med at komme herud og trække vand op.”

16 Han sagde til hende: “Gå hjem og hent din mand.” 17 Kvinden svarede: “Jeg har ikke nogen mand.” Jesus sagde til hende: “Du har ret når du siger: ‘Jeg har ikke nogen mand.’ 18 For du har haft fem mænd, og ham du har nu, er ikke din mand. Så du har helt ret.” 19 Kvinden sagde til ham: “Herre, du må være profet.+ 20 Vores forfædre tilbad på det her bjerg, men I siger at det er i Jerusalem man skal tilbede.”+ 21 Jesus sagde til hende: “Tro mig, kvinde: Den tid kommer hvor det hverken er på det her bjerg eller i Jerusalem I skal tilbede Faren. 22 I tilbeder det I ikke kender,+ vi tilbeder det vi kender, for frelsen begynder med* jøderne.+ 23 Men den tid kommer, og den er her nu, hvor de sande tilbedere vil tilbede Faren i ånd og sandhed, for det er den slags tilbedere Faren søger.+ 24 Gud er en ånd,+ og de der tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.”+ 25 Kvinden sagde til ham: “Jeg ved at Messias kommer, ham der bliver kaldt Kristus. Når han kommer, vil han åbent fortælle os alt.” 26 Jesus sagde til hende: “Det er mig – ham du taler med.”+

27 I det samme kom hans disciple, og de blev overrasket over at han talte med en kvinde. Der var selvfølgelig ingen af dem der spurgte hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. 28 Kvinden lod sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: 29 “Kom og se en mand der har fortalt mig alt hvad jeg har gjort. Det skulle vel ikke være Kristus?” 30 De gik ud af byen og kom hen til ham.

31 Imens sagde disciplene indtrængende til ham: “Rabbi,+ spis.” 32 Men han sagde til dem: “Jeg har mad som I ikke kender til.” 33 Så spurgte disciplene hinanden: “Er der nogen andre der er kommet med mad til ham?” 34 Jesus sagde til dem: “Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig,+ og at fuldføre den opgave han har givet mig.+ 35 Siger I ikke at der er fire måneder til høsten? Jeg siger jer: Se op og kig ud over markerne – de er hvide og klar til at blive høstet.+ Allerede nu 36 får den der høster, sin løn, og han samler frugt til evigt liv, så den der sår, og den der høster, kan være glade sammen.+ 37 For i den forbindelse er det rigtigt når man siger: Én sår, og en anden høster. 38 Jeg har sendt jer ud for at høste det I ikke har arbejdet hårdt med. Andre har arbejdet hårdt, og I har fået gavn af deres hårde arbejde.”

39 Mange af samaritanerne fra den by fik tro på ham fordi kvinden vidnede og sagde: “Han har fortalt mig alt hvad jeg har gjort.”+ 40 Da samaritanerne kom ud til ham, bad de ham derfor om at blive hos dem, og han blev der i to dage. 41 Mange flere fik tro på grund af det han sagde, 42 og de sagde til kvinden: “Vi tror ikke længere bare på grund af det du har fortalt os, for nu har vi selv hørt ham, og vi ved at denne mand virkelig er verdens frelser.”+

43 Efter de to dage gik han derfra til Galilæa. 44 Jesus havde selv sagt at en profet ikke bliver respekteret på sin hjemegn.+ 45 Men da han kom til Galilæa, tog galilæerne imod ham fordi de havde set alt det han havde gjort i Jerusalem ved højtiden,+ for de havde også været der ved højtiden.+

46 Så kom han igen til Kana i Galilæa, hvor han havde forvandlet vand til vin.+ Nu var der i Kapernaum en kongelig embedsmand hvis søn var syg. 47 Da denne mand hørte at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han afsted for at bede ham om at komme ned og helbrede hans søn, der lå for døden. 48 Men Jesus sagde til ham: “I tror kun hvis I ser tegn og undere.”+ 49 Embedsmanden sagde: “Herre, kom ned før mit barn dør.” 50 Jesus svarede: “Tag hjem igen, for din søn lever.”+ Manden troede på det Jesus sagde, og gik. 51 Mens han var på vej ned, kom hans trælle ham i møde for at sige at hans dreng var i live.* 52 Så spurgte han dem hvornår han havde fået det bedre. De svarede: “Feberen forlod ham i går i den syvende time.”* 53 Faren vidste at det var i netop den time Jesus havde sagt til ham: “Din søn lever.”+ Så han og hele hans husstand fik tro. 54 Det var det andet mirakel*+ Jesus udførte da han kom fra Judæa til Galilæa.

5 Derefter fulgte en af jødernes højtider,+ og Jesus tog op til Jerusalem. 2 Nu er der i Jerusalem ved Fåreporten+ en dam der på hebraisk hedder Betzáta. Den har fem søjlegange. 3 I dem lå der mange der var syge, blinde, halte eller delvist lammede.* 4 *—— 5 Der var også en mand der havde været syg i 38 år. 6 Jesus så ham ligge der og var klar over at han havde været syg i lang tid, så han spurgte ham: “Vil du gerne være rask?”+ 7 Den syge svarede: “Herre, jeg har ikke nogen der kan hjælpe mig ned i dammen når vandet bliver oprørt, og mens jeg er på vej, er der en anden der går ned foran mig.” 8 Jesus sagde til ham: “Stå op! Tag din måtte* og gå.”+ 9 Manden blev straks rask, og han tog sin måtte* og begyndte at gå.

Den dag var det sabbat, 10 så jøderne begyndte at sige til manden der var blevet helbredt: “Det er sabbat, og du har ikke lov til at bære din måtte.”*+ 11 Men han svarede dem: “Den mand der gjorde mig rask, sagde til mig: ‘Tag din måtte* og gå.’” 12 De spurgte ham: “Hvem er den mand der sagde til dig: ‘Tag den og gå’?” 13 Men manden der var blevet helbredt, vidste ikke hvem det var, for Jesus var forsvundet i folkemængden.

14 Senere fandt Jesus ham i templet og sagde til ham: “Se, du er blevet rask. Synd ikke mere så der ikke sker noget værre med dig.” 15 Manden gik hen og fortalte jøderne at det var Jesus der havde gjort ham rask. 16 Af den grund forfulgte jøderne Jesus fordi han gjorde disse ting på sabbatten. 17 Men han svarede dem: “Min Far er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.”+ 18 Derfor var jøderne endnu mere opsat på at dræbe ham, for ikke alene overtrådte han sabbatten, men han kaldte også Gud sin Far+ og sidestillede sig selv med Gud.+

19 Jesus sagde derfor til dem: “Jeg siger jer som sandt er: Sønnen kan ingenting gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faren gøre.+ For uanset hvad Han gør, så gør Sønnen det på samme måde. 20 Faren holder nemlig af Sønnen+ og viser ham alt det han selv gør, og han vil vise ham gerninger der er større end disse, så I vil komme til at undre jer.+ 21 For ligesom Faren oprejser de døde og gør dem levende,+ sådan gør også Sønnen dem levende som han vil.+ 22 Faren dømmer nemlig slet ingen, men har overgivet al dom til Sønnen+ 23 så alle kan ære Sønnen ligesom de ærer Faren. Den der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faren som har sendt ham.+ 24 Jeg siger jer som sandt er: Den der hører mit ord og tror på Ham som har sendt mig, har evigt liv,+ og han vil ikke blive dømt, men er gået over fra døden til livet.+

25 Jeg siger jer som sandt er: Den tid kommer, og den er her nu, hvor de døde skal høre Guds Søns stemme, og de der har hørt efter, skal leve. 26 For ligesom Faren har liv i sig selv,*+ har han også givet Sønnen at have liv i sig selv.+ 27 Og han har givet ham myndighed til at dømme+ fordi han er Menneskesønnen.+ 28 Det skal I ikke undre jer over, for den tid kommer hvor alle der er i mindegravene, skal høre hans stemme+ 29 og komme ud – de der har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, og de der har gjort* det der er ondt, til en dommens opstandelse.+ 30 Jeg kan ingenting gøre af mig selv. Sådan som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig,+ for jeg ønsker ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.+

31 Hvis det kun er mig selv der vidner om mig, er mit vidneudsagn ugyldigt.+ 32 Men der er også en anden som vidner om mig, og jeg ved at hans vidneudsagn om mig er sandt.+ 33 I har sendt nogle til Johannes, og han har vidnet om sandheden.+ 34 Jeg er dog ikke afhængig af menneskers vidneudsagn, men jeg siger disse ting for at I kan blive frelst. 35 Den mand var en brændende og lysende lampe, og en kort tid ville I gerne juble og glæde jer i hans lys.+ 36 Men jeg har et større bevis end Johannes’ vidneudsagn, for de gerninger min Far har givet mig at fuldføre, de gerninger som jeg gør, vidner om at Faren har sendt mig.+ 37 Og Faren som har sendt mig, har selv vidnet om mig.+ I har aldrig hørt hans stemme eller set hans skikkelse,+ 38 og I har ikke hans ord i jer, for I tror ikke på den han har sendt.

39 I undersøger Skrifterne+ fordi I mener at I vil få evigt liv ved hjælp af dem, og det er netop dem der vidner om mig.+ 40 Alligevel ønsker I ikke at komme til mig+ for at få liv. 41 Jeg tager ikke imod ære fra mennesker, 42 men jeg ved udmærket at I ikke har Guds kærlighed i jer. 43 Jeg er kommet i min Fars navn, men I tager ikke imod mig. Hvis en anden kom i sit eget navn, ville I tage imod ham. 44 Hvordan skulle I kunne tro på mig når I tager imod ære fra hinanden og ikke søger den ære som kommer fra den eneste Gud?+ 45 I må ikke tro at jeg vil anklage jer over for Faren. Der er én som anklager jer, Moses,+ som I har sat jeres håb til. 46 Ja, hvis I havde troet på Moses, ville I tro på mig, for han har skrevet om mig.+ 47 Men hvis I ikke tror på det han har skrevet, hvordan vil I så tro på det jeg siger?”

6 Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, eller Tiberias Sø.+ 2 Og en stor flok mennesker blev ved med at følge efter ham,+ for de så de mirakler han udførte ved at helbrede de syge.+ 3 Jesus gik så op på et bjerg og satte sig sammen med sine disciple. 4 Det var kort før påsken,+ jødernes højtid. 5 Da Jesus så op, fik han øje på en stor folkemængde der kom hen imod ham, og han sagde til Filip: “Hvor kan vi købe brød så de kan få noget at spise?”+ 6 Men det sagde han for at prøve ham, for han vidste allerede hvad han ville gøre. 7 Filip svarede ham: “Selv hvis vi køber brød for 200 denarer,* er det ikke nok til at alle kan få bare lidt.” 8 En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde: 9 “Her er en lille dreng der har fem bygbrød og to små fisk. Men hvad er det til så mange?”+

10 Jesus sagde: “Lad folk sætte sig ned.” Der var meget græs på stedet, så mændene satte sig – omkring 5.000.+ 11 Jesus tog brødet, og efter at have takket Gud delte han det ud til dem der sad der. Det gjorde han også med de små fisk, og de fik alt hvad de kunne spise. 12 Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: “Saml de stykker sammen der er tilovers, så der ikke går noget til spilde.” 13 Så samlede de dem sammen og fyldte 12 kurve med det der var blevet tilovers efter at folk havde spist af de fem bygbrød.

14 Da folk så det mirakel han udførte, sagde de: “Han er virkelig Profeten som skulle komme til verden.”+ 15 Jesus vidste nu at de ville tvinge ham til at gå med dem så de kunne gøre ham til konge, så han trak sig igen tilbage+ til bjerget helt alene.+

16 Om aftenen tog hans disciple ned til søen,+ 17 og de gik ombord i en båd og sejlede over søen mod Kapernaum. På det tidspunkt var det blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommet.+ 18 Og bølgerne rejste sig, for det blæste kraftigt.+ 19 Efter at de havde roet fem eller seks kilometer,* så de Jesus komme gående på søen hen mod båden, og de blev bange. 20 Men han sagde til dem: “Det er mig! Vær ikke bange!”+ 21 Så ville de tage ham op i båden, men i samme øjeblik nåede båden den bred som de havde været på vej til.+

22 Næste dag gik det op for de mange mennesker der var blevet på den anden side af søen, at der kun havde været en lille båd der, og at Jesus ikke var gået ombord i den sammen med sine disciple, men at de var taget afsted alene. 23 Men nogle både fra Tiberias lagde til i nærheden af det sted hvor de havde spist brødet efter at Herren havde takket Gud. 24 Da de mange mennesker så at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de derfor ombord i bådene og kom til Kapernaum for at lede efter Jesus.

25 Da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: “Rabbi,+ hvornår er du kommet herover?” 26 Jesus svarede: “Jeg siger jer som sandt er: I leder ikke efter mig fordi I har set nogle tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte.+ 27 Arbejd ikke for den mad der forgår, men for den mad der består og giver evigt liv,+ den som Menneskesønnen vil give jer, for på ham har Faren, Gud selv, sat sit segl for at vise at han har godkendt ham.”+

28 Så sagde de til ham: “Hvad er det Gud vil have at vi skal gøre?” 29 Jesus svarede: “Gud ønsker at I skal tro på ham som han har sendt.”+ 30 Så sagde de: “Hvilket tegn+ vil du vise os så vi kan få tro på dig? Hvad vil du gøre? 31 Vores forfædre spiste manna i ørkenen,+ som der står skrevet: ‘Han gav dem brød fra himlen.’”+ 32 Så sagde Jesus til dem: “Jeg siger jer som sandt er: Moses har ikke givet jer brødet fra himlen, men min Far giver jer det sande brød fra himlen. 33 For Guds brød kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” 34 Så sagde de: “Herre, giv os altid det brød.”

35 Jesus sagde til dem: “Jeg er livets brød. Den der kommer til mig, vil slet ikke blive sulten, og den der tror på mig, vil aldrig blive tørstig.+ 36 Men som jeg sagde til jer: I har endda set mig, og alligevel tror I ikke.+ 37 Alle som Faren giver mig, vil komme til mig, og jeg vil aldrig jage den bort der kommer til mig,+ 38 for jeg er ikke kommet ned fra himlen+ for at gøre min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.+ 39 Det er hans vilje at jeg ikke skal miste nogen af alle dem han har givet mig, men at jeg skal oprejse+ dem på den yderste dag. 40 For det er min Fars vilje at enhver der anerkender Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv,+ og jeg vil oprejse+ ham på den yderste dag.”

41 Så begyndte jøderne at udtrykke deres utilfredshed med at han havde sagt at han var det brød der var kommet ned fra himlen.+ 42 De sagde: “Er det ikke Jesus, Josefs søn? Vi kender hans far og mor,+ så hvordan kan han nu sige at han er kommet ned fra himlen?” 43 Derfor sagde Jesus til dem: “Hold op med at være utilfredse. 44 Ingen kan komme til mig hvis ikke Faren, som har sendt mig, drager ham,+ og jeg vil oprejse ham på den yderste dag.+ 45 Der står skrevet i Profeterne: ‘De vil alle være oplært af Jehova.’*+ Enhver der har lyttet til Faren og har lært af ham, kommer til mig. 46 Nu er der jo ikke nogen der har set Faren,+ undtagen den som er fra Gud – han har set Faren.+ 47 Jeg siger jer som sandt er: Den der tror, har evigt liv.+

48 Jeg er livets brød.+ 49 Jeres forfædre spiste manna i ørkenen, og alligevel døde de.+ 50 Men den der spiser af det brød som kommer ned fra himlen, skal ikke dø. 51 Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himlen. Hvis nogen spiser af det brød, skal han leve evigt, og det brød jeg vil give, ja, det er mit kød til liv for verden.”+

52 Så begyndte jøderne at skændes og sige: “Hvordan kan manden give os sit kød at spise?” 53 Derfor sagde Jesus til dem: “Jeg siger jer som sandt er: Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer selv.*+ 54 Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse+ ham på den yderste dag, 55 for mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. 56 Den der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver ved med at være nært forbundet med mig, og jeg med ham.+ 57 Ligesom den levende Far har sendt mig og jeg lever på grund af ham, sådan vil den der spiser mig, leve på grund af mig.+ 58 Det er det brød som er kommet ned fra himlen. Det er ikke som dengang jeres forfædre spiste og alligevel døde. Den der spiser dette brød, skal leve evigt.”+ 59 Alt det sagde han mens han underviste i en synagoge* i Kapernaum.

60 Mange af hans disciple der hørte det, sagde nu: “Det han siger, er chokerende! Hvem kan holde ud at høre på det?” 61 Men Jesus, der vidste at hans disciple var utilfredse, sagde til dem: “Får det her jer til at tage anstød?* 62 Hvad så hvis I skulle se Menneskesønnen stige derop hvor han var før?+ 63 Det er ånden der giver liv,+ kødet kan slet ikke bruges til noget. Det jeg har sagt til jer, kommer fra den hellige ånd og giver liv.+ 64 Men der er nogle af jer som ikke tror.” Jesus vidste nemlig fra begyndelsen hvem der ikke troede, og hvem den ene var der ville forråde ham.+ 65 Han fortsatte: “Det er derfor jeg sagde til jer at ingen kan komme til mig hvis ikke Faren giver ham lov.”+

66 Af den grund vendte mange af hans disciple tilbage til det de havde forladt,+ og de ville ikke længere følge ham. 67 Så sagde Jesus til de tolv: “Vil I også gå?” 68 Simon Peter svarede: “Herre, hvem skulle vi gå hen til?+ Det er dig der har det evige livs ord.+ 69 Vi tror på og er blevet klar over at du er Guds Hellige.”+ 70 Jesus svarede dem: “Har jeg ikke udvalgt jer tolv?+ Men en af jer er en bagvasker.”*+ 71 Han talte om Judas, Simon Iskariots søn, for det var ham der ville forråde ham, selvom han var en af de tolv.+

7 Derefter fortsatte Jesus med at rejse* omkring i Galilæa. Han holdt sig fra Judæa fordi jøderne var ude på at dræbe ham.+ 2 Men jødernes løvhyttefest+ var nær. 3 Hans brødre+ sagde derfor til ham: “Tag afsted til Judæa så dine disciple også kan se det du gør. 4 For ingen gør noget i hemmelighed når han søger at blive offentligt kendt. Hvis du gør disse ting, så gør dem så verden kan se dem.” 5 Hans brødre troede nemlig ikke på ham.+ 6 Derfor sagde Jesus til dem: “Min tid er endnu ikke kommet,+ men det er anderledes med jer.* 7 Verden har ingen grund til at hade jer, men den hader mig fordi jeg afslører dens onde handlinger.+ 8 Tag I op til højtiden. Jeg tager ikke op til højtiden lige nu, for min tid er endnu ikke kommet.”+ 9 Efter at have sagt det til dem blev han så i Galilæa.

10 Men da hans brødre var taget op til højtiden, tog han også derop, ikke åbenlyst men i hemmelighed. 11 Så begyndte jøderne at lede efter ham ved højtiden og sige: “Hvor er den mand?” 12 Og der var en hel del lavmælt snak om ham blandt folk. Nogle sagde: “Han er et godt menneske.” Andre sagde: “Det er han ikke. Han vildleder masserne.”+ 13 Naturligvis talte ingen åbenlyst om ham af frygt for jøderne.*+

14 Midt under højtiden gik Jesus op til templet og begyndte at undervise. 15 Og jøderne var forbløffede og sagde: “Hvordan kan manden vide så meget om Skrifterne+ når han ikke har studeret ved skolerne?”*+ 16 Jesus sagde til dem: “Det jeg lærer andre, kommer ikke fra mig selv, men fra ham der har sendt mig.+ 17 Hvis nogen ønsker at gøre hans vilje, vil han finde ud af om det jeg lærer andre, er fra Gud,+ eller om jeg taler ud fra mine egne idéer. 18 Den der taler ud fra sine egne idéer, søger sin egen ære, men den der søger at ære ham der har sendt ham,+ taler sandt, og alt hvad han gør, er retfærdigt. 19 Har Moses ikke givet jer Loven?+ Men ingen af jer adlyder Loven. Hvorfor vil I slå mig ihjel?”+ 20 Folkemængden svarede: “Du må være dæmonbesat. Hvem er det der vil slå dig ihjel?” 21 Som svar sagde Jesus til dem: “Jeg har gjort én ting, og I er alle sammen overraskede. 22 Husk at Moses har givet jer omskærelsen+ – den er dog ikke fra Moses, men fra forfædrene+ – og I omskærer jo på en sabbat. 23 Når et menneske bliver omskåret på en sabbat for at Moses’ Lov ikke skal blive overtrådt, hvorfor er I så rasende på mig fordi jeg har gjort et menneske helt rask på en sabbat?+ 24 Hold op med at dømme efter det ydre, men døm retfærdigt.”+

25 Nu sagde nogle af Jerusalems indbyggere: “Er det ikke ham de vil slå ihjel?+ 26 Og alligevel taler han offentligt uden at de siger noget til ham. Er lederne blevet klar over at han er Kristus? 27 På den anden side ved vi hvor han er fra,+ men når Kristus kommer, er der ingen der ved hvor han er fra.” 28 Mens Jesus underviste i templet, råbte han: “I kender mig, og I ved hvor jeg er fra. Jeg er ikke kommet af mig selv,+ men ham der har sendt mig, er virkelig til, og I kender ham ikke.+ 29 Jeg kender ham,+ for jeg repræsenterer ham, og han har sendt mig.” 30 Så forsøgte de at få ham arresteret,+ men ingen rørte ham, for hans tid var endnu ikke kommet.+ 31 Men mange i mængden fik tro på ham+ og sagde: “Når Kristus kommer, vil han vel ikke gøre flere tegn end denne mand har gjort?”

32 Farisæerne hørte hvad folk mumlede om ham, og de øverste præster og farisæerne sendte betjente hen for at arrestere ham. 33 Så sagde Jesus: “Jeg bliver hos jer lidt endnu før jeg går til ham der har sendt mig.+ 34 I vil søge efter mig, men I vil ikke finde mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme.”+ 35 Derfor sagde jøderne til hinanden: “Hvor har han tænkt sig at gå hen så vi ikke kan finde ham? Han har vel ikke tænkt sig at gå til de jøder der lever spredt blandt grækerne, og undervise grækerne? 36 Hvad mener han når han siger: ‘I vil søge efter mig, men I vil ikke finde mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme’?”

37 På højtidens sidste og største dag+ stod Jesus frem og råbte: “Hvis nogen er tørstig, så lad ham komme til mig og drikke.+ 38 Den der tror på mig, ‘fra hans indre vil der flyde strømme af levende vand’, som skriftstedet siger.”+ 39 Han talte om den ånd som de der troede på ham, skulle få. Der var nemlig endnu ingen ånd,+ for Jesus var endnu ikke blevet ophøjet.+ 40 Nogle i folkemængden der hørte det, begyndte at sige: “Det er virkelig Profeten.”+ 41 Andre sagde: “Det er Kristus.”+ Men nogle sagde: “Kristus kommer da ikke fra Galilæa!+ 42 Siger skriftstedet ikke at Kristus er fra Davids slægt+ og kommer fra Betlehem,+ Davids landsby?”+ 43 Der opstod derfor uenighed om ham i folkemængden. 44 Og nogle ville have ham arresteret, men ingen rørte ham.

45 Så gik betjentene tilbage til de øverste præster og farisæerne, som spurgte dem: “Hvorfor har I ham ikke med?” 46 Betjentene svarede: “Aldrig har noget menneske talt på den måde.”+ 47 Så sagde farisæerne: “Er I også blevet vildledt? 48 Der er ikke nogen af lederne eller farisæerne der har fået tro på ham, vel?+ 49 Men denne folkemængde der ikke kender Loven, er forbandet.” 50 Nikodemus, som tidligere var kommet til ham, og som selv var farisæer, sagde til dem: 51 “Vores Lov dømmer vel ikke et menneske uden at man først hører på ham og finder ud af hvad han har gjort?”+ 52 Som svar sagde de til ham: “Du er vel ikke også fra Galilæa? Undersøg Skrifterne, så vil du se at der ikke er nogen profet der skal komme fra Galilæa.”*

8 12 Jesus talte igen til dem og sagde: “Jeg er verdens lys.+ Den der følger mig, vil aldrig vandre i mørket, men vil have livets lys.”+ 13 Så sagde farisæerne til ham: “Du vidner om dig selv, og det gør dit vidneudsagn ugyldigt.” 14 Jesus svarede: “Selvom jeg vidner om mig selv, er mit vidneudsagn gyldigt, for jeg ved hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen.+ Men I ved ikke hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen. 15 I dømmer efter menneskers normer;*+ jeg dømmer slet ikke nogen. 16 Men selv hvis jeg dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faren som har sendt mig, er med mig.+ 17 I jeres egen Lov står der også skrevet: ‘To vidners forklaring er gyldig.’+ 18 Jeg vidner om mig, og Faren som har sendt mig, vidner om mig.”+ 19 Så sagde de til ham: “Hvor er din Far?” Jesus svarede: “I kender hverken mig eller min Far.+ Hvis I kendte mig, ville I også kende min Far.”+ 20 Det sagde han i skatkammeret+ mens han underviste i templet. Men ingen arresterede ham, for hans tid var endnu ikke kommet.+

21 Så sagde han igen til dem: “Jeg går bort, og I vil søge efter mig, og alligevel skal I dø i jeres synd.+ Der hvor jeg går hen, kan I ikke komme.”+ 22 Jøderne sagde så: “Han vil vel ikke tage livet af sig selv? For han siger: ‘Der hvor jeg går hen, kan I ikke komme.’” 23 Han fortsatte: “I kommer nedenfra; jeg kommer ovenfra.+ I er fra denne verden; jeg er ikke fra denne verden. 24 Det var derfor jeg sagde til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror på at jeg er den der skulle komme, skal I dø i jeres synder.” 25 Så spurgte de ham: “Hvem er du?” Jesus svarede: “Hvorfor taler jeg i det hele taget til jer? 26 Jeg har meget at sige om jer og meget at fælde dom over. Det jeg taler om i verden, er faktisk det jeg har hørt fra den der har sendt mig, og han taler altid sandt.”+ 27 De forstod ikke at han talte til dem om Faren. 28 Jesus sagde så: “Når I har hævet Menneskesønnen op,+ vil I vide at jeg er den jeg er,+ og at jeg intet gør af mig selv,+ men jeg siger det som Faren har lært mig. 29 Og den der har sendt mig, er med mig. Han har ikke overladt mig til mig selv, for jeg gør altid det han synes om.”+ 30 Mens han talte, fik mange tro på ham.

31 Nu sagde Jesus til de jøder der havde fået tro på ham: “Hvis I holder jer til det jeg siger, er I virkelig mine disciple, 32 og I skal kende sandheden,+ og sandheden vil gøre jer frie.”+ 33 De svarede: “Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig været nogens trælle. Hvordan kan du så sige: ‘I vil blive frie’?” 34 Jesus svarede dem: “Jeg siger jer som sandt er: Enhver der synder, er træl af synden.+ 35 Trællen bliver ikke i husstanden for evigt, men sønnen bliver der for evigt.36 Hvis altså Sønnen gør jer frie, er I virkelig frie. 37 Jeg ved at I er Abrahams efterkommere. Men I vil slå mig ihjel, for I tager ikke imod mit ord. 38 Jeg taler om det jeg har set mens jeg var hos min Far,+ men I gør det I har hørt af jeres far.” 39 Som svar sagde de til ham: “Vores far er Abraham.” “Hvis I var Abrahams børn,”+ sagde Jesus, “ville I gøre som Abraham. 40 Men nu er I ude på at dræbe mig, et menneske der har fortalt jer sandheden som jeg har hørt af Gud.+ Det ville Abraham aldrig have gjort. 41 I gør som jeres far.” De sagde til ham: “Vi er ikke født som følge af et umoralsk forhold.* Vi har én Far, og det er Gud.”

42 Jesus sagde til dem: “Hvis Gud var jeres Far, ville I elske mig,+ for jeg er kommet fra Gud, og nu er jeg her. Jeg er ikke kommet af mig selv, men han har sendt mig.+ 43 Hvorfor forstår I ikke hvad jeg siger? Fordi I ikke er i stand til at høre mit ord. 44 I er fra jeres far Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres far ønsker.+ Han var en morder da han begyndte,*+ og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Han lyver fordi det er en del af hans personlighed, han er nemlig en løgner og løgnens far.+ 45 Men mig tror I ikke på fordi jeg siger sandheden. 46 Hvem af jer kan bevise at jeg har syndet? Hvis jeg siger sandheden, hvorfor tror I så ikke på mig? 47 Den der er fra Gud, lytter til det der kommer fra Gud.+ Det er derfor I ikke hører efter, for I er ikke fra Gud.”+

48 Som svar sagde jøderne til ham: “Har vi ikke ret når vi siger at du er samaritaner+ og dæmonbesat?”+ 49 “Jeg er ikke dæmonbesat,” svarede Jesus, “men jeg ærer min Far, og I viser mig foragt. 50 Jeg er ikke ude på at blive æret.+ Der er en der vil give mig ære, og han er dommer. 51 Jeg siger jer som sandt er: Den der gør som jeg siger, skal aldrig dø.”+ 52 Jøderne sagde til ham: “Nu ved vi at du er dæmonbesat. Abraham døde, og det gjorde profeterne også, men du siger: ‘Den der gør som jeg siger, skal aldrig smage døden.’ 53 Du er vel ikke større end vores far Abraham, som døde? Profeterne døde også. Hvem tror du egentlig at du er?” 54 Jesus svarede: “Hvis jeg ophøjer mig selv, er det ikke noget værd. Det er min Far der ophøjer mig,+ ham som I siger er jeres Gud. 55 I har ikke kendt ham,+ men jeg kender ham.+ Og hvis jeg sagde at jeg ikke kendte ham, ville jeg være som jer, en løgner. Men jeg kender ham og gør som han siger. 56 Jeres far Abraham glædede sig meget til at se min dag, og han så den og blev glad.”+ 57 Så sagde jøderne til ham: “Du er ikke engang 50 år, og alligevel har du set Abraham?” 58 “Jeg siger jer som sandt er: Jeg har været til før Abraham blev født,”+ svarede Jesus. 59 Så tog de sten op for at kaste dem på ham, men Jesus skjulte sig og gik ud af templet.

9 Da han gik videre, så han en mand som havde været blind fra fødslen. 2 Hans disciple spurgte ham: “Rabbi,+ hvem har syndet, denne mand eller hans forældre, siden han er blevet født blind?” 3 Jesus svarede: “Hverken manden eller hans forældre har syndet, men det er sket for at Guds gerninger kan blive gjort kendt i forbindelse med ham.+ 4 Mens det er dag, må vi gøre det som ham der har sendt mig,+ vil have gjort. Der kommer en nat hvor ingen kan arbejde. 5 Så længe jeg er i verden, er jeg verdens lys.”+ 6 Efter at have sagt det spyttede han på jorden, lavede mudder med spyttet, smurte det på mandens øjne+ 7 og sagde til ham: “Gå hen og vask dig i Siloamdammen.” (Siloam oversættes “udsendt”). Så gik han hen og vaskede sig, og han kom tilbage og kunne se.+

8 Naboerne og de der før var vant til at se ham tigge, begyndte at sige: “Er det ikke ham der plejede at sidde og tigge?” 9 Nogle sagde: “Det er ham.” Andre sagde: “Nej, men han ligner ham.” Manden blev ved med at sige: “Det er mig.” 10 De spurgte ham: “Hvordan kan du pludselig se?” 11 Han svarede: “Den mand der hedder Jesus, lavede mudder og smurte det på mine øjne og sagde til mig: ‘Gå hen til Siloam og vask dig.’+ Så jeg gik hen og vaskede mig, og bagefter kunne jeg se.” 12 “Hvor er den mand?” spurgte de. “Det ved jeg ikke,” svarede han.

13 De førte så manden der havde været blind, til farisæerne. 14 Det var i øvrigt sabbat+ den dag Jesus lavede mudderet og åbnede hans øjne.+ 15 Nu begyndte farisæerne også at spørge manden om hvordan han pludselig kunne se. Han sagde til dem: “Han kom mudder på mine øjne, og jeg vaskede det af, og nu kan jeg se.” 16 Så sagde nogle af farisæerne: “Det er ikke et menneske fra Gud, for han holder ikke sabbatten.”+ Andre sagde: “Hvordan kan et menneske der er en synder, gøre den slags mirakler?”*+ Og de var uenige.+ 17 Og igen sagde de til manden der havde været blind: “Hvad siger du om ham? Det var jo dine øjne han åbnede.” Han sagde: “Han er en profet.”

18 Men jøderne troede ikke på at han havde været blind og nu kunne se, så de tilkaldte hans forældre. 19 Og de spurgte dem: “Er det her jeres søn som I siger er født blind? Hvordan kan det være at han nu kan se?” 20 Hans forældre svarede: “Vi ved at det er vores søn, og at han er født blind. 21 Men vi ved ikke hvordan det er gået til at han nu kan se, og vi ved heller ikke hvem der har åbnet hans øjne. Spørg ham selv. Han er gammel nok til at svare.” 22 Det sagde hans forældre fordi de var bange for jødernes ledere.+ De var nemlig allerede blevet enige om at enhver der anerkendte ham som Kristus, skulle udelukkes af synagogen.+ 23 Det var derfor hans forældre sagde: “Han er gammel nok til at I kan spørge ham selv.”

24 De kaldte så for anden gang på manden der havde været blind, og sagde til ham: “Ær Gud og fortæl sandheden, for vi ved at det menneske er en synder.” 25 Han svarede: “Jeg ved ikke om han er en synder. Men én ting ved jeg. Jeg var blind, og nu kan jeg se.” 26 Så sagde de til ham: “Hvad gjorde han ved dig? Hvordan åbnede han dine øjne?” 27 “Det har jeg allerede fortalt jer, men I hørte ikke efter,” svarede han. “Hvorfor vil I høre det igen? Vil I da også være hans disciple?” 28 Så sagde de hånligt til ham: “Du er en af hans disciple, men vi er disciple af Moses. 29 Vi ved at Gud har talt til Moses, men vi ved ikke hvor denne mand kommer fra.” 30 Manden svarede dem: “Det er da utroligt at I ikke ved hvor han kommer fra, han har trods alt åbnet mine øjne. 31 Vi ved at Gud ikke hører på syndere,+ men han lytter til den der har dyb respekt for ham og gør hans vilje.+ 32 Man har aldrig før hørt at nogen har åbnet øjnene på en der er født blind. 33 Hvis denne mand ikke var fra Gud, kunne han slet ikke gøre noget.”+ 34 Som svar sagde de til ham: “Du er født i synd, og alligevel underviser du os?” Og så bortviste de ham!+

35 Jesus hørte at de havde bortvist ham, og da han fandt ham, spurgte han ham: “Tror du på Menneskesønnen?” 36 “Hvem er han, herre, så jeg kan tro på ham?” svarede manden. 37 Jesus sagde til ham: “Du har set ham, og det er faktisk ham der taler med dig.” 38 Han sagde: “Jeg tror på ham, Herre.” Og han bøjede sig respektfuldt for ham. 39 Jesus sagde til ham: “Jeg er kommet til denne verden for at mennesker kan blive dømt, så de der ikke ser, kan se+ og de der ser, kan blive blinde.”+ 40 De af farisæerne der var sammen med ham, hørte det og sagde til ham: “Vi er vel ikke også blinde?” 41 Jesus sagde til dem: “Hvis I var blinde, ville I ikke have nogen synd. Men nu siger I: ‘Vi ser.’ Jeres synd forbliver.”+

10 “Jeg siger jer som sandt er: Den der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer ind et andet sted, han er en tyv og en røver.+ 2 Men den der går ind gennem døren, er fårenes hyrde.+ 3 Ham lukker dørvogteren op for,+ og fårene lytter til hans stemme.+ Han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. 4 Når han har ført alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, for de kender hans stemme. 5 De vil aldrig følge en fremmed, men de vil flygte fra ham, for de kender ikke hans stemme.” 6 Jesus fortalte dem denne sammenligning, men de forstod ikke det han sagde.

7 Derfor sagde Jesus igen: “Jeg siger jer som sandt er: Jeg er den dør fårene går gennem.+ 8 Alle der er kommet og har givet sig ud for at være mig, er tyve og røvere, men fårene har ikke hørt på dem. 9 Jeg er døren. Den der går ind gennem mig, vil blive frelst, og han vil gå ind og ud og finde græsgange.+ 10 Tyven kommer kun for at stjæle og dræbe og ødelægge.+ Jeg er kommet for at de kan have liv og have det i overflod. 11 Jeg er den rigtige* hyrde.+ Den rigtige hyrde giver sit liv* for fårene.+ 12 Den lejede mand, som ikke er hyrde, og som fårene ikke tilhører, ser ulven komme og forlader fårene og flygter – og ulven går på rov og spreder dem – 13 for han er en lejet mand og bekymrer sig ikke om fårene. 14 Jeg er den rigtige hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,+ 15 ligesom Faren kender mig og jeg kender Faren,+ og jeg giver mit liv* for fårene.+

16 Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold.+ Dem skal jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord under én hyrde.+ 17 Faren elsker mig+ fordi jeg giver mit liv+ så jeg kan modtage det igen. 18 Ingen tager det fra mig, men jeg giver det på eget initiativ. Jeg har myndighed til at give mit liv, og jeg har myndighed til at modtage det igen.+ Den befaling har jeg fået af min Far.”

19 På grund af det Jesus havde sagt, opstod der igen uenighed mellem jøderne.+ 20 Mange af dem sagde: “Han er dæmonbesat, og han er vanvittig. Hvorfor hører I på ham?” 21 Andre sagde: “En dæmonbesat ville aldrig tale sådan. Kan en dæmon måske åbne blindes øjne?”

22 På den tid holdt man indvielseshøjtiden i Jerusalem. Det var vinter, 23 og Jesus gik omkring i templet, i Salomons Søjlegang.+ 24 Så omringede jøderne ham og sagde til ham: “Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig det ligeud.” 25 Jesus svarede dem: “Jeg har fortalt jer det, og alligevel tror I ikke. De gerninger jeg gør i min Fars navn, vidner om mig.+ 26 Men I tror ikke, for I er ikke mine får.+ 27 Mine får hører min stemme, og jeg kender dem, og de følger mig.+ 28 Jeg giver dem evigt liv,+ og de vil aldrig blive tilintetgjort, og ingen skal rive dem ud af min hånd.+ 29 Det min Far har givet mig, er større end alle andre ting, og ingen kan rive dem ud af Farens hånd.+ 30 Jeg og Faren er ét.”*+

31 Igen samlede jøderne sten op for at stene ham. 32 Jesus sagde til dem: “Jeg har gjort mange gode gerninger som Faren har bedt mig om. Hvilken en af dem stener I mig for?” 33 Jøderne svarede ham: “Vi stener dig ikke for en god gerning, men for blasfemi+ fordi du, selvom du er et menneske, gør dig selv til en gud.” 34 Jesus svarede dem: “Står der ikke i jeres Lov: ‘Jeg har sagt: “I er guder”’?*+ 35 Når Gud har kaldt dem som hans ord fordømte, for ‘guder’+ – og skriftstedet kan ikke gøres ugyldigt – 36 hvordan kan I så sige til mig som Faren har helliget og sendt til verden: ‘Du taler blasfemisk’ fordi jeg sagde: ‘Jeg er Guds Søn’?+ 37 Hvis jeg ikke gør de gerninger min Far ønsker, skal I ikke tro på mig. 38 Men hvis jeg gør gerningerne, så tro på grund af dem,+ selvom I ikke tror på mig, så I kan blive klar over og fortsat være klar over at Faren er nært forbundet med mig og jeg er nært forbundet med Faren.”+ 39 Så forsøgte de igen at få fat på ham, men han slap fra dem.

40 Og han tog igen over på den anden side af Jordanfloden til det sted hvor Johannes først havde døbt,+ og der blev han. 41 Mange kom til ham og sagde: “Johannes udførte ikke et eneste mirakel,* men alt hvad han sagde om denne mand, var rigtigt.”+ 42 Og mange fik tro på Jesus dér.

11 Nu var en mand ved navn Lazarus syg. Han var fra Betania, den landsby hvor Maria og hendes søster Martha boede.+ 2 Det var den Maria der hældte parfumeret olie over Herren og tørrede hans fødder med sit hår,+ og det var hendes bror Lazarus der var syg. 3 Hans søstre sendte derfor bud til Jesus og sagde: “Herre, den du holder af, er syg.” 4 Men da Jesus hørte det, sagde han: “Den sygdom vil ikke ende med døden, men med at Gud bliver æret+ så Guds Søn kan blive æret ved den.”

5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. 6 Men selvom han hørte at Lazarus var syg, blev han hvor han var, i to dage. 7 Derefter sagde han til disciplene: “Lad os gå til Judæa igen.” 8 Disciplene sagde til ham: “Rabbi,+ det er ikke længe siden judæerne ville stene dig,+ og så vil du dertil igen?” 9 Jesus svarede: “Der er 12 timer med dagslys, ikke?+ Hvis nogen vandrer i dagslys, snubler han ikke over noget, for han ser denne verdens lys. 10 Men hvis nogen vandrer om natten, snubler han, for lyset er ikke i ham.”

11 Efter at have sagt det tilføjede han: “Vores ven Lazarus sover,+ men jeg tager hen for at vække ham.” 12 Disciplene sagde så til ham: “Herre, hvis han sover, vil han blive rask.” 13 Jesus havde talt om hans død. Men de troede at han talte om almindelig søvn. 14 Jesus sagde nu ligeud: “Lazarus er død,+ 15 og for jeres skyld glæder jeg mig over at jeg ikke var der, så I kan få tro. Men lad os tage hen til ham.” 16 Så sagde Thomas, der blev kaldt Tvillingen, til de andre disciple: “Lad os gå med så vi kan dø sammen med ham.”+

17 Da Jesus nåede frem, havde Lazarus allerede været i graven* i fire dage. 18 Betania lå i nærheden af Jerusalem, omkring tre kilometer* derfra. 19 Og mange af jøderne var kommet til Martha og Maria for at trøste dem fordi deres bror var død. 20 Da Martha hørte at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham, men Maria+ blev siddende hjemme. 21 Martha sagde så til Jesus: “Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død. 22 Og selv nu ved jeg at uanset hvad du beder Gud om, så vil Gud give dig det.” 23 Jesus sagde til hende: “Din bror skal opstå.” 24 “Jeg ved at han skal opstå i opstandelsen+ på den yderste dag,” svarede Martha. 25 Jesus sagde til hende: “Jeg er opstandelsen og livet.+ Den der tror på mig, skal komme til live selvom han dør, 26 og enhver der lever og tror på mig, skal aldrig dø.+ Tror du på det?” 27 “Ja, Herre,” svarede hun, “jeg tror på at du er Kristus, Guds Søn, den der skulle komme til verden.” 28 Efter at have sagt det gik hun hjem og kaldte på sin søster Maria. Uden at andre kunne høre det, sagde hun: “Læreren+ er her og spørger efter dig.” 29 Da hun hørte det, rejste hun sig straks og gik ud til ham.

30 Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men han var stadig der hvor Martha havde mødt ham. 31 De jøder der var i huset hos Maria for at trøste hende, så at hun straks rejste sig og gik, og de fulgte efter hende, for de regnede med at hun ville gå ud til graven*+ for at græde. 32 Da Maria kom hen hvor Jesus var, og fik øje på ham, kastede hun sig ned for hans fødder og sagde til ham: “Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.” 33 Da Jesus så at hun græd, og at de jøder der var fulgt med hende, græd, sukkede han ved sig selv* og blev stærkt berørt. 34 “Hvor har I lagt ham?” spurgte han. “Herre, kom og se,” svarede de. 35 Jesus begyndte at græde.+ 36 Så sagde jøderne: “Se hvor meget han holdt af ham!” 37 Men nogle af dem sagde: “Kunne manden der åbnede den blindes øjne,+ ikke også have forhindret at Lazarus døde?”

38 Jesus sukkede igen ved sig selv og kom så til graven.* Det var en hule, og der var rullet en sten for indgangen. 39 Jesus sagde: “Rul stenen væk.” Martha, den dødes søster, sagde til ham: “Herre, han lugter sikkert allerede, for der er gået fire dage.” 40 Jesus sagde til hende: “Fortalte jeg dig ikke at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?”+ 41 Så fjernede de stenen. Jesus kiggede op mod himlen+ og sagde: “Far, jeg takker dig fordi du har hørt mig. 42 Jeg ved jo at du altid hører mig, men jeg sagde det for at alle der står her, kan tro på at du har sendt mig.”+ 43 Da han havde sagt det, råbte han højt: “Lazarus, kom ud!”+ 44 Manden der havde været død, kom ud med tøjstrimler viklet om fødderne og hænderne og med et klæde om ansigtet. Jesus sagde til dem: “Hjælp ham fri, og lad ham gå.”

45 Mange af de jøder der var kommet til Maria og havde set hvad han havde gjort, fik tro på ham,+ 46 men nogle af dem gik til farisæerne og fortalte hvad Jesus havde gjort. 47 Så sammenkaldte de øverste præster og farisæerne Sanhedrinet og sagde: “Hvad skal vi gøre? Den mand udfører jo mange mirakler.*+ 48 Hvis vi lader ham fortsætte på den måde, vil alle få tro på ham, og romerne vil komme og tage både vores tempel* og vores nation.” 49 Men en af dem, Kajfas,+ der var ypperstepræst det år, sagde til dem: “I har slet ikke fattet noget, 50 og I har ikke tænkt på at det er bedre for jer at ét menneske dør for folket, end at hele nationen går til grunde.” 51 Det var ikke noget han selv fandt på at sige, men han var ypperstepræst det år, så han profeterede at Jesus skulle dø for folket, 52 og ikke blot skulle han dø for folket men også for at forene dem af Guds børn der var spredt rundt om. 53 Fra den dag lagde de så planer om at dræbe ham.

54 Derfor viste Jesus sig ikke længere offentligt blandt jøderne, men han tog ud til egnen tæt ved ørkenen, til en by der hedder Efraim,+ og der blev han sammen med disciplene. 55 Nu var jødernes påske+ nær, og mange fra landdistrikterne tog op til Jerusalem før påsken for at rense sig ceremonielt. 56 De ledte efter Jesus, og mens de stod rundt om i templet, sagde de til hinanden: “Hvad mener I? Kommer han slet ikke til højtiden?” 57 Men de øverste præster og farisæerne havde givet ordre til at hvis nogen fandt ud af hvor Jesus var, skulle de melde det så han kunne blive arresteret.

12 Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus+ var, ham Jesus havde oprejst fra de døde. 2 Der tilberedte man så et aftensmåltid til ham, og Martha serverede.+ En af dem der spiste* sammen med ham, var Lazarus. 3 Maria tog et pund* meget kostbar parfumeret olie, ægte nardus, og hældte den ud over Jesus’ fødder og tørrede dem med sit hår. Huset blev fyldt med duften af den parfumerede olie.+ 4 Men Judas Iskariot,+ en af hans disciple, som snart ville forråde ham, sagde: 5 “Hvorfor er den parfumerede olie ikke blevet solgt for 300 denarer* og givet til de fattige?” 6 Det sagde han ikke fordi han bekymrede sig om de fattige, men fordi han var en tyv og havde pengekassen og plejede at stjæle de penge der blev lagt i den. 7 Så sagde Jesus: “Lad hende være så hun kan følge denne skik som forberedelse til den dag hvor jeg skal begraves.+ 8 De fattige har I jo altid hos jer,+ men I vil ikke altid have mig hos jer.”+

9 I mellemtiden fik mange af jøderne at vide at Jesus var der, og de kom ikke kun på grund af ham men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde.+ 10 De øverste præster lagde nu planer om også at dræbe Lazarus, 11 for det var på grund af ham at mange af jøderne gik derud og fik tro på Jesus.+

12 Næste dag hørte de mange mennesker der var kommet til højtiden, at Jesus var på vej til Jerusalem. 13 De tog palmegrene og gik ud for at møde ham, og de begyndte at råbe: “Frels* ham, beder vi! Velsignet er den der kommer i Jehovas* navn,+ ja, Israels Konge!”+ 14 Jesus fandt et ungt æsel og satte sig på det,+ sådan som der står skrevet: 15 “Vær ikke bange, Zions datter. Se! Din konge kommer, siddende på et æselføl.”+ 16 Til at begynde med forstod hans disciple det ikke, men da Jesus var blevet ophøjet,+ huskede de at det man havde gjort ved ham, var præcis det der stod skrevet om ham.+

17 De mange mennesker der havde været sammen med ham da han kaldte Lazarus ud af graven*+ og oprejste ham fra de døde, blev ved med at fortælle andre om det.+ 18 Derfor gik folkemængden ham i møde, for de havde hørt at han havde udført det mirakel.* 19 Farisæerne sagde til hinanden: “I kan se at det ikke nytter noget. Hele verden løber jo efter ham.”+

20 Blandt dem der var kommet for at tilbede ved højtiden, var der nogle grækere. 21 De kom hen til Filip,+ som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: “Herre, vi vil gerne se Jesus.” 22 Filip kom og fortalte det til Andreas. Og Andreas og Filip kom og fortalte det til Jesus.

23 Men Jesus svarede dem: “Tiden er kommet hvor Menneskesønnen skal ophøjes.+ 24 Jeg siger jer som sandt er: Hvis ikke hvedekernen kommer i jorden og dør, bliver der ved med kun at være én kerne, men hvis den dør,+ bærer den meget frugt. 25 Den der elsker sit liv, mister* det, men den der er villig til at miste sit liv*+ i denne verden, vil bevare det og få evigt liv.+ 26 Hvis nogen vil tjene mig, så lad ham følge mig, og der hvor jeg er, vil min tjener også være.+ Hvis nogen vil tjene mig, vil Faren ære ham. 27 Nu er jeg dybt foruroliget,+ og hvad skal jeg sige? Far, red mig ud af denne time.+ Dog, det er derfor jeg er kommet til denne time. 28 Far, ophøj dit navn.” Så lød der en stemme+ fra himlen: “Jeg har ophøjet det og vil ophøje det igen.”+

29 Folkemængden der stod der, hørte det og sagde at det havde tordnet. Andre sagde: “En engel har talt til ham.” 30 Jesus sagde: “Den stemme lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. 31 Nu bliver denne verden dømt. Nu vil denne verdens hersker+ blive kastet ud.+ 32 Men når jeg bliver hævet op fra jorden,+ vil jeg drage alle slags mennesker til mig.” 33 Det sagde han i virkeligheden for at beskrive hvordan han skulle dø.+ 34 Så sagde folkemængden til ham: “Vi har hørt fra Loven at Kristus bliver til evig tid.+ Hvordan kan du så sige at Menneskesønnen skal hæves op?+ Hvem er den Menneskesøn?” 35 Jesus svarede: “Lyset vil være blandt jer lidt endnu. I skal vandre mens I stadig har lyset, så mørket ikke overvælder jer, for den der vandrer i mørket, ved ikke hvor han går.+ 36 Tro på lyset mens I har lyset, så I kan blive lysets sønner.”+

Efter at Jesus havde sagt det, gik han sin vej og skjulte sig for de mange mennesker. 37 Selvom han havde udført så mange mirakler* for øjnene af dem, troede de ikke på ham. 38 Det var for at profeten Esajas’ ord kunne blive opfyldt: “Jehova,* hvem har troet på det de hørte fra os?*+ Og hvem har Jehova* åbenbaret sin kraft* for?”+ 39 Grunden til at de ikke kunne tro, er, som Esajas også sagde: 40 “Han har forblindet deres øjne og gjort deres hjerte hårdt for at de ikke skal se med øjnene og forstå med hjertet og vende om så jeg kan helbrede dem.”+ 41 Det sagde Esajas fordi han så hans herlighed, og han talte om ham.+ 42 Men mange af lederne troede faktisk på ham.+ På grund af farisæerne ville de dog ikke åbenlyst anerkende ham for ikke at blive udelukket af synagogen,+ 43 for de elskede ære fra mennesker endnu mere end ære fra Gud.+

44 Jesus råbte imidlertid: “Den der tror på mig, tror ikke kun på mig, men også på ham som har sendt mig.+ 45 Og den der ser mig, ser også Ham som har sendt mig.+ 46 Som et lys er jeg kommet til verden+ for at enhver som tror på mig, ikke skal forblive i mørket.+ 47 Men hvis nogen hører mine ord og ikke holder dem, dømmer jeg ham ikke. Jeg er nemlig ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden.+ 48 Den der afviser mig og ikke tager imod mine ord, har en til at dømme sig. Det ord jeg har udtalt, vil dømme ham på den yderste dag. 49 For jeg har ikke talt på eget initiativ, men Faren som har sendt mig, har selv befalet hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal lære andre.+ 50 Og jeg ved at det han befaler, fører til evigt liv.+ Så uanset hvad jeg siger, siger jeg det sådan som Faren har fortalt mig det.”+

13 Før påskehøjtiden vidste Jesus at hans tid var inde+ til at forlade denne verden og vende tilbage til Faren.+ Derfor elskede han sine egne der var i verden, lige til det sidste, sådan som han havde elsket dem indtil nu.+ 2 De var i gang med at spise aftensmåltidet, og Djævelen havde allerede indgivet i Judas Iskariots,+ Simons søns, hjerte at forråde ham.+ 3 Jesus, som vidste at Faren havde lagt alt i hans hænder, og at han var kommet fra Gud og skulle tilbage til Gud,+ 4 rejste sig fra aftensmåltidet og lagde sine yderklæder. Og han tog et håndklæde og bandt det om livet.*+ 5 Derefter kom han vand i et vaskefad og begyndte at vaske disciplenes fødder og at tørre dem med det håndklæde han havde bundet om sig. 6 Så kom han til Simon Peter, der sagde til ham: “Herre, vasker du mine fødder?” 7 Jesus svarede: “Det jeg gør, forstår du ikke nu, men du vil forstå det senere.” 8 Peter sagde til ham: “Du skal aldrig nogensinde vaske mine fødder.” “Hvis jeg ikke vasker dig,+ har du ikke noget fællesskab med mig,” svarede Jesus. 9 “Herre, så vask ikke kun mine fødder, men også mine hænder og mit hoved,” sagde Simon Peter. 10 Jesus sagde til ham: “Den der har badet, behøver ikke at få vasket mere end fødderne, for han er helt ren. Og I er rene, men det gælder ikke jer alle.” 11 For han vidste hvem der var ved at forråde ham.+ Derfor sagde han: “I er ikke alle rene.”

12 Da han havde vasket deres fødder og havde taget sine yderklæder på, lagde han sig igen til bords og sagde til dem: “Forstår I hvad jeg har gjort for jer? 13 I kalder mig ‘Lærer’ og ‘Herre’, og det er helt rigtigt, for det er jeg.+ 14 Når jeg, jeres Herre og Lærer, har vasket jeres fødder,+ skal I også* vaske hinandens fødder.+ 15 Jeg har nemlig givet jer et forbillede for at I også skal gøre som jeg har gjort for jer.+ 16 Jeg siger jer som sandt er: En træl er ikke større end sin herre, og en der er sendt, er heller ikke større end den der har sendt ham. 17 Nu ved I det – og I er lykkelige hvis I gør det.+ 18 Jeg taler ikke om jer alle, for jeg kender dem jeg har udvalgt. Men det var for at skriftstedet kunne blive opfyldt:+ ‘Den som spiste af mit brød, har vendt sig* imod mig.’+ 19 Fra nu af siger jeg det til jer før det sker, så I, når det sker, kan tro at jeg er den jeg er.+ 20 Jeg siger jer som sandt er: Enhver der tager imod en som jeg sender, tager imod mig,+ og enhver der tager imod mig, tager også imod ham som har sendt mig.”+

21 Efter at have sagt det blev Jesus dybt foruroliget,* og han sagde ligeud: “Jeg siger jer som sandt er: En af jer vil forråde mig.”+ 22 Disciplene begyndte at se rundt på hinanden, for de var i tvivl om hvem han talte om.+ 23 En af disciplene, den Jesus elskede,+ lå til bords lige ved siden af Jesus.* 24 Simon Peter nikkede derfor til den discipel og sagde til ham: “Fortæl os hvem han taler om.” 25 Disciplen lænede sig så tilbage mod Jesus’ bryst og spurgte ham: “Herre, hvem er det?”+ 26 Jesus svarede: “Det er ham jeg giver det stykke brød jeg dypper.”+ Så dyppede han brødet og gav det til Judas, Simon Iskariots søn. 27 Efter at Judas havde fået brødstykket, fór Satan i ham.+ Jesus sagde derfor til ham: “Det du gør, gør det hurtigere.” 28 Men ingen af dem der lå til bords, vidste hvorfor han sagde det til ham. 29 Eftersom Judas havde pengekassen,+ troede nogle faktisk at Jesus sagde til ham at han skulle købe det de havde brug for til højtiden, eller at han skulle give noget til de fattige. 30 Så da han havde fået brødstykket, gik han straks ud. Og det var nat.+

31 Da han var gået, sagde Jesus: “Nu bliver Menneskesønnen ophøjet,+ og Gud bliver ophøjet i forbindelse med ham. 32 Gud selv vil ophøje ham,+ og han vil ophøje ham straks. 33 Kære børn, jeg er hos jer lidt endnu. I vil lede efter mig, og som jeg har sagt til jøderne, siger jeg nu også til jer: ‘Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.’+ 34 Jeg giver jer et nyt bud: I skal elske hinanden. Ligesom jeg har elsket jer,+ skal I også elske hinanden.+ 35 Hvis I har kærlighed til hinanden,+ vil alle forstå at I er mine disciple.”

36 Simon Peter sagde til ham: “Herre, hvor går du hen?” Jesus svarede: “Der hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men du skal følge mig senere.”+ 37 Peter sagde til ham: “Herre, hvordan kan det være at jeg ikke kan følge dig nu? Jeg vil give mit liv for dig.”+ 38 Jesus svarede: “Vil du give dit liv for mig? Jeg siger dig som sandt er: Hanen skal ikke gale før du tre gange har nægtet at kendes ved mig.”+

14 “Lad ikke jeres hjerte blive foruroliget.+ Tro på Gud, og tro på mig.+ 2 I min Fars hus er der mange boliger. Hvis ikke, ville jeg have fortalt jer det, for jeg går hen for at gøre en plads klar til jer.+ 3 Og når jeg er gået hen og har gjort en plads klar til jer, vil jeg komme igen og tage jer med så I også kan være hvor jeg er.+ 4 Og hvor jeg går hen, der kender I vejen.”

5 Thomas+ sagde til ham: “Herre, vi ved ikke hvor du går hen. Hvordan kan vi kende vejen?”

6 Jesus sagde til ham: “Jeg er vejen+ og sandheden+ og livet.+ Det er kun gennem mig man kan komme til Faren.+ 7 Hvis I havde kendt mig, ville I også have kendt min Far. Fra nu af kender I ham og har set ham.”+

8 Filip sagde til ham: “Herre, vis os Faren, og det er nok for os.”

9 Jesus sagde til ham: “Filip, har du ikke lært mig at kende, selv efter at jeg har været hos jer i så lang tid? Den der har set mig, har også set Faren.+ Hvordan kan du så sige: ‘Vis os Faren’? 10 Tror du ikke at jeg er nært forbundet med Faren og Faren er nært forbundet med mig?+ Det jeg siger til jer, siger jeg ikke ud fra mine egne idéer,+ men Faren som bliver ved med at være nært forbundet med mig, gør sine gerninger gennem mig. 11 Tro mig når jeg siger at jeg er nært forbundet med Faren og Faren er nært forbundet med mig, om ikke andet, så tro på grund af selve gerningerne.+ 12 Jeg siger jer som sandt er: Den der tror på mig, vil også gøre de gerninger jeg gør – og han vil gøre endnu større gerninger,+ for jeg går til Faren.+ 13 Og uanset hvad I beder om i mit navn, vil jeg gøre det så Faren kan blive ophøjet i forbindelse med Sønnen.+ 14 Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det.

15 Hvis I elsker mig, vil I holde mine bud.+ 16 Og jeg vil bede Faren, og han vil give jer en anden hjælper,* som skal være hos jer for evigt,+ 17 sandhedens ånd,+ som verden ikke kan tage imod fordi den hverken ser den eller kender den.+ I kender den, for den forbliver hos jer og er i jer. 18 Jeg vil ikke efterlade jer alene.* Jeg kommer til jer.+ 19 Om kort tid skal verden ikke se mig mere, men I vil se mig,+ for jeg lever, og I skal leve. 20 Den dag vil I vide at jeg er nært forbundet med min Far og I er nært forbundet med mig og jeg er nært forbundet med jer.+ 21 Den der tager imod mine bud og holder dem, det er den der elsker mig. Og den der elsker mig, vil blive elsket af min Far, og jeg vil elske ham og vise mig tydeligt for ham.”

22 Judas,+ ikke Iskariot, sagde til ham: “Herre, hvad er der sket, siden du vil vise dig tydeligt for os og ikke for verden?”

23 Som svar sagde Jesus til ham: “Hvis nogen elsker mig, vil han overholde mit ord,+ og min Far vil elske ham, og vi vil komme til ham og bo* hos ham.+ 24 Den der ikke elsker mig, overholder ikke mine ord. Det ord I hører, er ikke mit, men er fra Faren som har sendt mig.+

25 Jeg har sagt dette til jer mens jeg stadig er hos jer. 26 Men hjælperen, den hellige ånd, som Faren vil sende i mit navn, han* vil lære jer alt og minde jer om alt hvad jeg har fortalt jer.+ 27 Jeg efterlader jer fred, jeg giver jer min fred.+ Den fred jeg giver jer, er ikke som den verden giver. Lad ikke jeres hjerte blive foruroliget, og vær ikke bange. 28 I har hørt at jeg har sagt til jer: ‘Jeg går bort, og jeg kommer tilbage til jer.’ Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over at jeg går til Faren, for Faren er større end mig.+ 29 Nu har jeg så fortalt jer det før det sker, for at I kan tro når det sker.+ 30 Jeg kommer ikke til at tale med jer ret meget længere, for verdens hersker+ kommer, og han har ingen magt over mig.*+ 31 Men for at verden kan vide at jeg elsker Faren, gør jeg som Faren har påbudt mig.+ Rejs jer, lad os gå herfra.

15 Jeg er den sande vinstok, og min Far er vinavleren. 2 Han fjerner enhver gren på mig som ikke bærer frugt, og han renser enhver som bærer frugt, så den kan bære mere frugt.+ 3 I er allerede rene på grund af det ord jeg har talt til jer.+ 4 Forbliv nært forbundet med mig, og jeg vil forblive nært forbundet med jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv hvis den ikke forbliver på vinstokken, kan I heller ikke bære frugt hvis I ikke forbliver nært forbundet med mig.+ 5 Jeg er vinstokken; I er grenene. Den der forbliver nært forbundet med mig, og som jeg forbliver nært forbundet med, bærer meget frugt,+ for skilt fra mig kan I slet ikke gøre noget. 6 Hvis nogen ikke forbliver nært forbundet med mig, bliver han smidt væk som en gren og visner. Og man samler de grene sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. 7 Hvis I bliver ved med at være nært forbundet med mig og mine udtalelser bliver i jer, så bed om hvad I vil, og det vil ske for jer.+ 8 Når I bærer meget frugt og viser at I er mine disciple, bliver min Far æret.+ 9 Ligesom Faren har elsket mig,+ sådan har jeg elsket jer – bliv i min kærlighed. 10 Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt Farens bud og bliver i hans kærlighed.

11 De ting har jeg sagt til jer for at I fuldt ud skal føle den glæde jeg føler.+ 12 Dette er mit bud: I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer.+ 13 Ingen har større kærlighed end den der giver sit liv* for sine venner.+ 14 I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer.+ 15 Jeg kalder jer ikke længere trælle, for en træl ved ikke hvad hans herre gør. Men jeg har kaldt jer venner, for jeg har fortalt jer alt hvad jeg har hørt fra min Far. 16 I har ikke valgt mig, men jeg har udvalgt jer for at I kan blive ved med at bære frugt og jeres frugt forblive så Faren kan give jer hvad som helst I beder ham om i mit navn.+

17 Jeg giver jer disse befalinger for at I kan elske hinanden.+ 18 Når verden hader jer, ved I at den har hadet mig før jer.+ 19 Hvis I var en del af verden, ville verden holde af jer som sine egne. Men I er ikke en del af verden,+ for jeg har valgt jer ud af verden. Derfor hader verden jer.+ 20 Husk det jeg har sagt til jer: En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.+ Hvis de har overholdt mit ord, vil de også overholde jeres. 21 Men de vil gøre alt det mod jer på grund af mit navn, for de kender ikke Ham som har sendt mig.+ 22 Hvis jeg ikke var kommet og havde talt til dem, ville de ikke have haft nogen synd.+ Men nu har de ikke nogen undskyldning for deres synd.+ 23 Den der hader mig, hader også min Far.+ 24 Hvis jeg ikke havde gjort de gerninger blandt dem som ingen anden har gjort, ville de ikke have haft nogen synd,+ men nu har de set mig og hadet både mig og min Far. 25 Men det skete for at det der står skrevet i deres Lov, kan blive opfyldt: ‘De hadede mig uden grund.’+ 26 Når den hjælper kommer som jeg vil sende til jer fra Faren – sandhedens ånd,+ som kommer fra Faren – så vil han* vidne om mig,+ 27 og I skal også vidne,+ for I har været med mig fra begyndelsen.

16 Jeg har fortalt jer de ting for at I ikke skal snuble. 2 Man vil udelukke jer af synagogen.+ Ja, den tid kommer hvor enhver der dræber jer,+ vil mene at han har udført en hellig tjeneste for Gud. 3 Men de ting vil de gøre fordi de hverken har lært Faren eller mig at kende.+ 4 Ikke desto mindre har jeg fortalt jer de ting for at I når tiden kommer hvor de sker, kan huske at jeg fortalte jer dem.+

De ting fortalte jeg jer ikke om i begyndelsen fordi jeg jo var hos jer. 5 Men nu går jeg til ham der har sendt mig.+ Alligevel er der ingen af jer der spørger mig: ‘Hvor går du hen?’ 6 Men fordi jeg har fortalt jer de ting, er jeres hjerte fyldt med bedrøvelse.+ 7 Det er dog sandt når jeg siger at det er til gavn for jer at jeg går bort. For hvis jeg ikke går bort, vil hjælperen+ ikke komme til jer, men når jeg går, vil jeg sende ham* til jer. 8 Og når han kommer, vil han give verden overbevisende vidnesbyrd om synd og om retfærdighed og om dom: 9 først om synd,+ for de tror ikke på mig;+ 10 derefter om retfærdighed, for jeg går til Faren, og I ser mig ikke mere; 11 så om dom, for denne verdens hersker er blevet dømt.+

12 Jeg har stadig meget at sige til jer, men I kan ikke rumme det lige nu. 13 Men når han* kommer, sandhedens ånd,+ vil han lede jer til hele sandheden, for han vil ikke tale på eget initiativ, men det han hører, vil han sige, og han vil forkynde jer de ting der skal ske.+ 14 Han* vil ære mig,+ for han vil forkynde jer det han modtager fra mig.+ 15 Alt hvad Faren har, er mit.+ Det er derfor jeg sagde at han* får af det der er mit, og forkynder jer det. 16 Om kort tid ser I mig ikke mere,+ og igen om kort tid skal I se mig.”

17 Det fik nogle af hans disciple til at sige til hinanden: “Hvad mener han når han siger til os: ‘Om kort tid ser I mig ikke, og igen om kort tid skal I se mig’ og: ‘fordi jeg går til Faren’?” 18 De sagde altså: “Hvad mener han når han siger ‘om kort tid’? Vi ved ikke hvad han taler om.” 19 Jesus vidste at de gerne ville spørge ham, så han sagde til dem: “Spørger I hinanden fordi jeg sagde: ‘Om kort tid ser I mig ikke, og igen om kort tid skal I se mig’? 20 Jeg siger jer som sandt er: I skal græde og klage, men verden vil glæde sig. I vil sørge, men jeres sorg vil blive vendt til glæde.+ 21 Når en kvinde føder, har hun smerter* fordi hendes time er kommet, men når hun har født barnet, husker hun ikke længere smerten af glæde over at et menneske er kommet til verden. 22 Det gælder også jer – nu sørger I, men jeg skal se jer igen, og jeres hjerte vil glæde sig,+ og ingen vil tage glæden fra jer. 23 Den dag vil I slet ikke spørge mig om noget. Jeg siger jer som sandt er: Hvis I beder Faren om noget,+ vil han give jer det i mit navn.+ 24 Indtil nu har I ikke bedt om noget som helst i mit navn. Bed, så vil I få, og jeres glæde vil være hel og fuld.

25 Jeg har sagt det til jer ved hjælp af sammenligninger. Den tid kommer hvor jeg ikke længere vil tale til jer ved hjælp af sammenligninger, men ligeud vil fortælle jer om Faren. 26 Den dag vil I bede til Faren i mit navn. Når jeg siger det, mener jeg ikke at jeg vil bede på jeres vegne. 27 Faren selv holder nemlig af jer fordi I har holdt af mig+ og har fået tro på at jeg er kommet som repræsentant for Gud.+ 28 Jeg er kommet til verden som repræsentant for Faren. Nu forlader jeg verden og går til Faren.”+

29 Hans disciple sagde: “Nu taler du ligeud uden at bruge sammenligninger. 30 Nu ved vi at du ved alting, og at ingen af os behøver at stille dig nogen spørgsmål. Derfor tror vi på at du er kommet fra Gud.” 31 Jesus svarede dem: “Tror I nu? 32 Den tid kommer, ja, den er kommet, hvor hver eneste af jer vil løbe hjem til sig selv og efterlade mig alene.+ Men jeg er ikke alene, for Faren er med mig.+ 33 Jeg har fortalt jer de ting så I kan have fred ved hjælp af mig.+ I verden vil I få trængsler, men vær modige! Jeg har besejret verden.”+

17 Dette sagde Jesus, og han så op mod himlen og sagde: “Far, tiden er kommet. Ophøj din søn så din søn kan ophøje dig.+ 2 For du har givet ham myndighed over alle mennesker+ så han kan give evigt liv+ til alle dem som du har givet ham.+ 3 For at få evigt liv+ må de lære dig at kende,* den eneste sande Gud,+ og den som du har sendt, Jesus Kristus.+ 4 Jeg har ophøjet dig på jorden+ ved at fuldføre den opgave du har givet mig.+ 5 Så ophøj mig nu ved din side, Far, med den herlighed som jeg havde hos dig før verden blev til.+

6 Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig fra verden.+ De var dine, og du gav dem til mig, og de har overholdt* dit ord. 7 Nu er de klar over at alt hvad du har givet mig, er fra dig, 8 for jeg har fortalt dem det du har fortalt mig,+ og de har accepteret det og er blevet helt klar over at jeg er kommet som repræsentant for dig,+ og de har fået tro på at du har sendt mig.+ 9 Jeg beder for dem – jeg beder ikke for verden, men for dem som du har givet mig, for de er dine, 10 og alt mit er dit, og dit er mit,+ og jeg er blevet æret blandt dem.

11 Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden,+ og jeg kommer til dig. Hellige Far, våg over dem+ for dit navns skyld, det navn du har givet mig,* så de kan være ét* ligesom vi er ét.*+ 12 Mens jeg var hos dem, plejede jeg at våge over dem+ for dit navns skyld, det navn du har givet mig, og jeg har beskyttet dem, og ingen af dem er gået tabt,+ undtagen den ene der skulle gå tabt*+ for at skriftstedet kunne blive opfyldt.+ 13 Men nu kommer jeg til dig, og jeg siger disse ting i verden så de fuldt ud kan føle min glæde.+ 14 Jeg har givet dem dit ord, men verden har hadet dem, for de er ikke en del af verden,+ ligesom jeg ikke er en del af verden.

15 Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde.+ 16 De er ikke en del af verden,+ ligesom jeg ikke er en del af verden.+ 17 Gør dem hellige* ved hjælp af sandheden.+ Dit ord er sandhed.+ 18 Ligesom du har sendt mig til verden, har jeg også sendt dem til verden.+ 19 Og jeg helliger mig selv til gavn for dem så de også kan blive helliget ved hjælp af sandheden.

20 Det er ikke kun dem jeg beder for, men også dem som gennem deres ord får tro på mig, 21 for at de alle må være ét,+ ligesom du, Far, er nært forbundet med mig og jeg med dig,+ for at de også må være nært forbundet med os, så verden kan tro på at du har sendt mig. 22 Jeg har givet dem den herlighed som du har givet mig, for at de må være ét ligesom vi er ét.+ 23 Jeg er nært forbundet med dem, og du er nært forbundet med mig, for at de må være helt forenede* så verden kan vide at du har sendt mig, og at du har elsket dem ligesom du har elsket mig. 24 Far, med hensyn til dem du har givet mig, ønsker jeg at de skal være hvor jeg er,+ for at de kan se min herlighed, som du har givet mig fordi du elskede mig før verden blev grundlagt.+ 25 Retfærdige Far, verden har jo ikke lært dig at kende,+ men jeg kender dig,+ og disse er blevet klar over at du har sendt mig. 26 Jeg har gjort dit navn kendt for dem, og jeg vil gøre det kendt,+ for at den kærlighed du har vist mig, kan være i dem og jeg kan være nært forbundet med dem.”+

18 Efter at Jesus havde sagt det, gik han ud sammen med sine disciple og over på den anden side af Kedrondalen,*+ hvor der var en have, og han og hans disciple gik ind i den.+ 2 Judas, som forrådte ham, kendte også stedet, for der mødtes Jesus ofte med sine disciple. 3 Judas gik derhen sammen med en gruppe soldater og nogle af de øverste præsters og farisæernes betjente, og de ankom med fakler, lamper og våben.+ 4 Jesus, som vidste alt hvad der skulle ske med ham, trådte frem og spurgte dem: “Hvem leder I efter?” 5 De svarede: “Jesus fra Nazaret.”+ Han sagde: “Det er mig.” Judas, som forrådte ham, stod også sammen med dem.+

6 Da Jesus sagde: “Det er mig”, trak de sig væk og faldt til jorden.+ 7 Så spurgte han dem igen: “Hvem leder I efter?” De svarede: “Jesus fra Nazaret.” 8 Jesus sagde: “Jeg har sagt at det er mig. Hvis det er mig I leder efter, så lad disse mænd gå.” 9 Det var for at det han havde sagt, kunne blive opfyldt: “Af dem du har givet mig, har jeg ikke mistet en eneste.”+

10 Simon Peter, som havde et sværd, trak det og slog ud efter ypperstepræstens træl og huggede hans højre øre af.+ Trællen hed Malkus. 11 Jesus sagde imidlertid til Peter: “Stik sværdet i skeden.+ Skulle jeg ikke drikke det bæger* som Faren har givet mig?”+

12 Så greb* soldaterne og kommandanten og jødernes betjente Jesus og bandt ham. 13 De førte ham først til Annas, for han var svigerfar til Kajfas,+ som var ypperstepræst det år.+ 14 Det var for øvrigt Kajfas der havde givet jøderne det råd at det var bedst for dem at ét menneske døde for folket.+

15 Simon Peter og en anden discipel fulgte efter Jesus.+ Den discipel var en bekendt af ypperstepræsten, så han gik med Jesus ind i ypperstepræstens gård, 16 men Peter blev stående udenfor ved døren.* Så gik den anden discipel, som var en bekendt af ypperstepræsten, ud og talte med tjenestepigen som holdt vagt ved døren, og han førte Peter ind. 17 Tjenestepigen sagde til Peter: “Er du ikke også en af den mands disciple?” Han sagde: “Nej, det er jeg ikke.”+ 18 Trællene og betjentene havde tændt et bål af trækul fordi det var koldt, og de stod rundt om det og varmede sig. Peter stod også hos dem og varmede sig.

19 En af de øverste præster udspurgte nu Jesus om hans disciple og om hans lære. 20 Jesus svarede ham: “Jeg har talt til verden i fuld offentlighed. Jeg har altid undervist i en synagoge eller i templet,+ hvor alle jøderne kommer sammen, og jeg har ikke sagt noget i det skjulte. 21 Hvorfor udspørger du mig? Spørg dem som har hørt hvad jeg har fortalt dem. De ved hvad jeg har sagt.” 22 Efter at Jesus havde sagt det, gav en af betjentene ham en lussing+ og sagde: “Er det en måde at svare en af de øverste præster på?” 23 “Hvis jeg har sagt noget forkert, så bevis det,”* svarede Jesus, “men hvis det jeg har sagt, er rigtigt, hvorfor slår du mig så?” 24 Annas fik ham så bundet og sendt til ypperstepræsten Kajfas.+

25 Imens stod Simon Peter og varmede sig. Så sagde de til ham: “Er du ikke også en af hans disciple?” Han benægtede det og sagde: “Nej, det er jeg ikke.”+ 26 En af ypperstepræstens trælle, der var i familie med ham som Peter havde hugget øret af,+ sagde: “Så jeg dig ikke i haven sammen med ham?” 27 Men Peter benægtede det igen, og straks galede en hane.+

28 Så førte de Jesus fra Kajfas til statholderens residens.+ Det var tidligt om morgenen. Men de gik ikke selv ind i statholderens residens. De ville nemlig ikke være urene,+ for så kunne de ikke spise påskemåltidet. 29 Derfor kom Pilatus ud til dem og sagde: “Hvad anklager I dette menneske for?” 30 “Hvis denne mand ikke var en forbryder, ville vi ikke have overgivet ham til dig,” svarede de. 31 Pilatus sagde til dem: “Tag I ham og døm ham efter jeres lov.”+ “Vi har ikke ret til at dræbe nogen,” sagde jøderne til ham.+ 32 På den måde blev dét opfyldt som Jesus havde sagt om hvordan han skulle dø.+

33 Pilatus gik ind i statholderens residens igen, tilkaldte Jesus og spurgte ham: “Er du jødernes konge?”+ 34 Jesus svarede: “Spørger du fordi det er noget du selv har tænkt over, eller har andre fortalt dig om mig?” 35 “Er jeg måske jøde?” svarede Pilatus. “Dit eget folk og de øverste præster har overgivet dig til mig. Hvad har du gjort?” 36 Jesus svarede:+ “Mit rige er ikke en del af denne verden.+ Hvis mit rige var en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne.+ Men nu er mit rige ikke herfra.” 37 Så sagde Pilatus til ham: “Du er altså en konge?” Jesus svarede: “Du siger selv at jeg er en konge.+ Jeg er blevet født og er kommet til verden for at vidne om sandheden.+ Enhver der er på sandhedens side, lytter til det jeg siger.” 38 “Hvad er sandhed?” sagde Pilatus.

Efter at have sagt det gik han ud til jøderne igen og sagde: “Jeg kan ikke se at han er skyldig i noget.+ 39 Desuden plejer jeg at løslade en fange hver påske.+ Vil I have at jeg løslader jødernes konge?” 40 Igen råbte de: “Ikke ham, men Barabbas!” Barabbas var fængslet for røveri.+

19 Pilatus tog så Jesus og fik ham pisket.+ 2 Og soldaterne flettede en krone af tornede grene og satte den på hans hoved og gav ham en purpurfarvet kappe på,+ 3 og gang på gang gik de hen til ham og sagde: “Vær hilset,* jødernes konge!” De gav ham også lussinger.+ 4 Pilatus gik igen udenfor og sagde til jøderne: “Jeg fører ham ud til jer så I kan vide at jeg ikke mener at han er skyldig i noget.”+ 5 Så kom Jesus ud, med tornekronen og den purpurfarvede kappe på. Og Pilatus sagde til dem: “Se! Mennesket!” 6 Men da de øverste præster og betjentene så ham, råbte de: “Pælfæst ham! Pælfæst ham!”*+ Pilatus sagde til dem: “Tag I ham og pælfæst ham, for jeg kan ikke se at han er skyldig i noget.”+ 7 Jøderne svarede: “Vi har en lov, og ifølge den lov skal han dø,+ for han har gjort sig selv til Guds søn.”+

8 Da Pilatus hørte hvad de sagde, blev han endnu mere bange, 9 og han gik igen ind i statholderens residens og spurgte Jesus: “Hvor er du fra?” Men Jesus svarede ham ikke.+ 10 “Nægter du at tale til mig?” sagde Pilatus. “Ved du ikke at jeg har myndighed til at løslade dig, og at jeg har myndighed til at henrette* dig?” 11 Jesus svarede ham: “Du ville slet ikke have nogen myndighed over mig hvis ikke du havde fået den ovenfra. Derfor har den der har overgivet mig til dig, større synd.”

12 Af den grund søgte Pilatus at finde en måde at få ham løsladt på, men jøderne råbte: “Hvis du løslader denne mand, er du ikke kejserens ven. Enhver der gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren.”+ 13 Da Pilatus hørte det, førte han Jesus ud, og han satte sig på et dommersæde på et sted der bliver kaldt Stenbelægningen, men på hebraisk Gábbata. 14 Det var påskens forberedelsesdag,*+ omkring den sjette time.* Og han sagde til jøderne: “Se! Jeres konge!” 15 Men de råbte: “Væk med ham! Væk med ham! Pælfæst ham!” Pilatus sagde til dem: “Skal jeg pælfæste jeres konge?” De øverste præster svarede: “Vi har ingen anden konge end kejseren.” 16 Så udleverede han Jesus til dem for at han kunne blive pælfæstet.+

Og de tog Jesus med. 17 Han bar selv torturpælen* ud til det såkaldte Hovedskalsted,+ som på hebraisk bliver kaldt Golgata.+ 18 Der naglede de ham til pælen+ sammen med to andre, en på hver side, med Jesus i midten.+ 19 Og Pilatus skrev en tekst og anbragte den på pælen.* Der stod: “Jesus fra Nazaret, jødernes konge.”+ 20 Mange af jøderne læste teksten, som var skrevet på hebraisk, latin og græsk, for stedet hvor Jesus var blevet naglet til pælen, lå i nærheden af byen. 21 Men jødernes øverste præster sagde til Pilatus: “Skriv ikke: ‘Jødernes konge’, men at han sagde: ‘Jeg er jødernes konge.’” 22 Pilatus svarede: “Hvad jeg har skrevet, har jeg skrevet.”

23 Da soldaterne havde naglet Jesus til pælen, tog de hans yderklæder og delte dem i fire dele, en til hver soldat, og de tog også underklædningen. Men underklædningen var uden sammensyninger, vævet ud i et fra øverst til nederst. 24 De sagde derfor til hinanden: “Lad os ikke rive den i stykker, men lad os kaste lod om den for at afgøre hvem der skal have den.”+ Det skete for at skriftstedet kunne blive opfyldt: “De delte mit tøj imellem sig, og de kastede lod om min klædning.”+ Og det gjorde soldaterne virkelig.

25 Ved Jesus’ pæl* stod hans mor+ og hans moster og Maria, der var gift med Klopas, og Maria Magdalene.+ 26 Da Jesus så sin mor og den discipel som han elskede,+ stå ved siden af, sagde han til sin mor: “Kvinde, se! Din søn!” 27 Så sagde han til disciplen: “Se! Din mor!” Og fra da af tog disciplen hende hjem til sig.

28 Efter det vidste Jesus at nu var alt fuldført, så for at skriftstedet kunne blive opfyldt, sagde han: “Jeg er tørstig.”+ 29 Der stod en krukke med sur vin. Så de satte en svamp fuld af sur vin på en isopstængel* og holdt den op til hans mund.+ 30 Da Jesus havde fået den sure vin, sagde han: “Det er fuldført!”+ Så bøjede han hovedet og udåndede.*+

31 Det var forberedelsesdag,+ og for at ligene ikke skulle blive på pælene*+ sabbatten over (det var nemlig en stor sabbatsdag),+ bad jøderne Pilatus om at sørge for at de pælfæstedes ben blev brækket og ligene fjernet. 32 Soldaterne kom derfor og brækkede benene på den første og på den anden som var blevet pælfæstet ved siden af ham. 33 Men da de kom til Jesus, kunne de se at han allerede var død, så de brækkede ikke hans ben. 34 En af soldaterne stak ham dog i siden med et spyd,+ og straks kom der blod og vand ud. 35 Og den der har set det, har her vidnet om det, og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved at det han siger, er sandt, og han siger det for at I også kan tro.+ 36 Ja, det skete for at skriftstedet kunne blive opfyldt: “Ingen knogle på ham vil blive brækket.”*+ 37 Et andet skriftsted siger: “De skal se hen til ham som de har gennemboret.”+

38 Josef fra Arimatæa, som var en discipel af Jesus men i det skjulte fordi han var bange for jøderne,+ spurgte derefter Pilatus om han måtte fjerne Jesus’ lig, og det gav Pilatus ham lov til. Han kom så og fjernede liget.+ 39 Også Nikodemus+ kom, den mand der engang var kommet til ham om natten, og han medbragte en blanding af* myrra og aloe* som vejede cirka hundrede pund.*+ 40 De tog Jesus’ lig og viklede det ind i linnedklæder sammen med de aromatiske stoffer,+ som det er skik ved en jødisk begravelse. 41 Nu var der en have ved det sted hvor han blev henrettet,* og i haven var der en ny grav*+ hvor der endnu ikke havde været lagt nogen. 42 Fordi det var jødernes forberedelsesdag+ og graven lå i nærheden, lagde de Jesus dér.

20 Den første dag i ugen kom Maria Magdalene tidligt til graven,*+ mens det var mørkt, og hun så at stenen allerede var rullet væk fra graven.*+ 2 Så hun løb hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus holdt af,+ og sagde til dem: “De har fjernet Herren fra graven,+ og vi ved ikke hvor de har lagt ham.”

3 Så begav Peter og den anden discipel sig mod graven. 4 De begyndte begge at løbe, men den anden discipel løb hurtigere end Peter og kom først til graven. 5 Han bøjede sig frem og så ligklæderne ligge der,+ men han gik ikke ind. 6 Så kom Simon Peter, som fulgte efter ham. Han gik ind i graven og så ligklæderne ligge der. 7 Klædet som Jesus havde haft over hovedet, lå ikke ved de andre ligklæder, men lå rullet sammen for sig selv. 8 Så gik den anden discipel som var kommet først til graven, også ind, og han så og troede. 9 De havde nemlig endnu ikke forstået skriftstedet om at han skulle opstå fra de døde.+ 10 Så gik disciplene hjem igen.

11 Men Maria blev stående udenfor i nærheden af graven og græd. Hun bøjede sig frem for at kigge ind i graven, 12 og hun så to engle+ i hvidt sidde der hvor Jesus havde ligget, en ved hovedet og en ved fødderne. 13 De sagde til hende: “Kvinde, hvorfor græder du?” “De har fjernet min Herre, og jeg ved ikke hvor de har lagt ham,” sagde hun. 14 Efter at have sagt det vendte hun sig om og så Jesus stå der, men hun opfattede ikke at det var Jesus.+ 15 Jesus sagde til hende: “Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?” Hun troede at det var havemanden, og sagde: “Herre, hvis du har flyttet ham, så fortæl mig hvor du har lagt ham, og så vil jeg hente ham.” 16 Jesus sagde: “Maria!” Hun vendte sig om og sagde på hebraisk: “Rabbúni!” (som betyder “lærer”). 17 Jesus sagde til hende: “Hold op med at klynge dig til mig, for jeg er endnu ikke steget op til Faren. Men gå til mine brødre+ og sig til dem: ‘Jeg stiger op til min Far+ og jeres Far og til min Gud+ og jeres Gud.’” 18 Maria Magdalene fortalte så disciplene nyheden: “Jeg har set Herren!” Og hun fortalte dem hvad han havde sagt til hende.+

19 Sent den dag, den første dag i ugen, var disciplene samlet. De havde låst dørene af frygt for jøderne. Pludselig stod Jesus midt iblandt dem og sagde: “Fred være med jer.”+ 20 Efter at have sagt det viste han dem sine hænder og sin side.+ Og disciplene glædede sig over at se Herren.+ 21 Jesus sagde igen til dem: “Fred være med jer.+ Ligesom Faren har sendt mig,+ sender jeg også jer.”+ 22 Efter at have sagt det pustede han på dem og sagde: “Modtag hellig ånd.+ 23 Når I tilgiver nogen deres synder, er de tilgivet. Når I ikke tilgiver nogen deres synder, er de ikke tilgivet.”

24 Men Thomas,+ en af de tolv, som blev kaldt Tvillingen, havde ikke været sammen med dem da Jesus kom. 25 De andre disciple sagde derfor til ham: “Vi har set Herren!” Men han sagde: “Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og min hånd i hans side,+ vil jeg simpelthen ikke tro på det.”

26 Otte dage senere var hans disciple så igen samlet i huset, og Thomas var sammen med dem. Til trods for at dørene var låst, kom Jesus, og han stod midt iblandt dem og sagde: “Fred være med jer.”+ 27 Derefter sagde han til Thomas: “Kom her med din finger, og se mine hænder, og kom med din hånd og stik den i min side, og hold op med at tvivle,* men tro.” 28 “Min Herre og min Gud!” udbrød Thomas. 29 Jesus sagde: “Er det fordi du har set mig, du har fået tro? Lykkelige er de som ikke har set og alligevel tror.”

30 Det er rigtigt at Jesus også udførte mange andre mirakler* for øjnene af disciplene som ikke er skrevet ned i denne skriftrulle.+ 31 Men dette er blevet skrevet for at I kan tro at Jesus er Kristus, Guds Søn, og fordi I tror, kan I have liv ved hans navn.+

21 Derefter viste Jesus sig igen for disciplene, ved Tiberias Sø. Det gik sådan til: 2 Simon Peter, Thomas (som blev kaldt Tvillingen),+ Nathanael+ fra Kana i Galilæa, Zebedæus’ sønner+ og to andre af hans disciple var sammen dér. 3 Simon Peter sagde til dem: “Jeg tager ud at fiske.” De sagde: “Vi tager med dig.” De gik så ud og steg op i båden, men de fangede ikke noget i løbet af den nat.+

4 Lige som det var ved at blive lyst, stod Jesus på bredden, men disciplene opfattede ikke at det var Jesus.+ 5 Så sagde Jesus til dem: “Børn, har I ikke noget* at spise?” De svarede: “Nej!” 6 Han sagde til dem: “Kast nettet ud på højre side af båden, så vil I finde noget.” Så kastede de det ud, og de kunne ikke hale det ind på grund af de mange fisk.+ 7 Den discipel Jesus elskede,+ sagde så til Peter: “Det er Herren!” Da Simon Peter hørte at det var Herren, tog han sin yderklædning på,* for han var nøgen,* og kastede sig i søen. 8 Men de andre disciple kom i den lille båd, og de slæbte nettet fyldt med fisk efter sig, for de var ikke langt fra land, kun omkring 90 meter.*

9 Da de kom i land, så de et bål af trækul, og der lå fisk og brød på gløderne. 10 Jesus sagde til dem: “Kom med nogle af de fisk I lige har fanget.” 11 Simon Peter gik så ombord og halede nettet i land, fyldt med store fisk, 153 i alt. Og selvom der var så mange, revnede nettet ikke. 12 Jesus sagde til dem: “Kom og spis jeres morgenmad.” Ingen af disciplene turde spørge ham: “Hvem er du?”, for de vidste at det var Herren. 13 Jesus tog brødet og gav dem det, og det samme gjorde han med fiskene. 14 Det var nu tredje gang+ Jesus viste sig for disciplene efter at han var blevet oprejst fra de døde.

15 Da de havde spist morgenmad, sagde Jesus til Simon Peter: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end disse?” Han svarede: “Ja, Herre, du ved at jeg holder af dig.” Han sagde til ham: “Giv mine lam føde.”+ 16 Igen, for anden gang, sagde han til ham: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” Han svarede: “Ja, Herre, du ved at jeg holder af dig.” Han sagde til ham: “Vær hyrde for mine små får.”+ 17 Han sagde til ham for tredje gang: “Simon, Johannes’ søn, holder du af mig?” Peter blev ked af det fordi han for tredje gang spurgte ham: “Holder du af mig?” Derfor sagde han til ham: “Herre, du ved alt. Du ved at jeg holder af dig.” Jesus sagde til ham: “Giv mine små får føde.+ 18 Jeg siger dig som sandt er: Da du var yngre, klædte du dig selv på og bestemte selv hvor du ville gå hen. Men når du bliver gammel, vil du række hænderne frem, og en anden vil klæde dig på og bære dig hen hvor du ikke vil.” 19 Det sagde han for at beskrive hvordan han skulle dø og derved ære Gud. Efter at have sagt det sagde han til ham: “Bliv ved med at følge mig.”+

20 Peter vendte sig om og så den discipel Jesus elskede,+ følge efter, altså ham der havde lænet sig tilbage mod hans bryst ved aftensmåltidet og sagt: “Herre, hvem er det der forråder dig?” 21 Da Peter fik øje på ham, sagde han til Jesus: “Herre, hvad med ham?” 22 Jesus svarede: “Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du fortsat mig.” 23 Derfor forlød det blandt brødrene at den discipel ikke skulle dø. Jesus havde imidlertid ikke sagt til ham at han ikke skulle dø, men han havde sagt: “Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer, hvad angår det så dig?”

24 Det er den discipel+ der vidner om dette, og som har skrevet det, og vi ved at hans vidnesbyrd er sandt.

25 Men der er også mange andre ting som Jesus gjorde, og hvis de blev skrevet ned i alle detaljer, tror jeg ikke at hele verden kunne rumme de skriftruller der blev skrevet.+