TIL ROMERNE

1 Fra Paulus, en træl for Kristus Jesus, kaldet til at være apostel og udnævnt til at forkynde Guds gode nyhed.+ 2 Denne gode nyhed har Gud på forhånd givet løfte om gennem sine profeter i De Hellige Skrifter. 3 Det er nyheden om hans Søn. Fysisk set var han en efterkommer af David,+ 4 men da han blev oprejst fra de døde,+ blev det gennem hellighedens ånd magtfuldt slået fast at han var Guds Søn+ – ja, Jesus Kristus, vores Herre. 5 Gennem ham har vi* modtaget ufortjent godhed og fået opgaven som apostel+ for at hjælpe mennesker fra alle nationer+ til at få tro og blive lydige, til ære for hans navn. 6 Blandt disse nationer er også I blevet kaldet til at tilhøre Jesus Kristus. 7 Til alle Guds elskede der er i Rom, og som er kaldet til at være hellige:

Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred fra Gud, vores Far, og fra Herren Jesus Kristus.

8 Det første jeg vil sige, er at jeg takker min Gud gennem Jesus Kristus for jer alle sammen, for der bliver talt om jeres tro i hele verden. 9 Ja, Gud, som jeg helhjertet* yder hellig tjeneste ved at gøre den gode nyhed om hans Søn kendt, er mit vidne på at jeg konstant nævner jer i mine bønner.+ 10 Jeg beder om at det nu endelig må lykkes mig at komme til jer, hvis det overhovedet er muligt, og hvis det er Guds vilje. 11 Jeg længes nemlig efter at se jer, så jeg kan give jer en åndelig gave og I kan blive styrket, 12 eller rettere sagt: for at vi kan opmuntre hinanden+ ved vores tro, både jeres og min.

13 Brødre, I skal vide at jeg mange gange har haft planer om at komme til jer, men indtil nu er jeg blevet forhindret i det. Jeg ville nemlig gerne have at mit arbejde også skulle bære frugt hos jer, ligesom det har gjort blandt de andre nationer. 14 Jeg er forpligtet over for både grækere og udlændinge,* over for både kloge og uvidende. 15 Derfor er jeg ivrig efter også at forkynde den gode nyhed for jer der bor i Rom.+ 16 Jeg skammer mig ikke over den gode nyhed,+ for den er det stærke redskab Gud bruger til at frelse alle der har tro,+ først jøderne+ og derefter også grækerne.+ 17 Gennem den bliver Guds retfærdighed åbenbaret når man har tro, og det styrker troen.+ Der står jo skrevet: “Men den retfærdige vil leve som følge af sin tro.”+

18 Guds vrede+ bliver jo åbenbaret fra himlen over al den ugudelighed og uretfærdighed der findes hos mennesker som undertrykker sandheden+ ved hjælp af uretfærdige metoder. 19 Det man kan vide om Gud, er nemlig åbenlyst for dem, for Gud har gjort det kendt for dem.+ 20 Lige fra verdens skabelse har man tydeligt kunnet se hans usynlige egenskaber, ja, hans evige kraft+ og hans guddommelighed,+ for de kan opfattes gennem de ting der er skabt.+ Derfor har man ikke nogen undskyldning. 21 Selvom folk altså kendte Gud, ærede de ham ikke som Gud, og de takkede ham heller ikke, men de blev tomhjernede i deres ræsonnementer, og deres ufølsomme hjerter blev formørket.+ 22 De gav sig ud for at være kloge, men blev tåbelige 23 og udskiftede den uforgængelige Gud og hans herlighed med billeder der forestillede forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.+

24 Derfor overlod Gud dem til de urene handlinger de længtes efter i deres hjerte, sådan at det de foretog sig, nedværdigede deres kroppe. 25 De udskiftede sandheden fra Gud med løgnen og ærede* og tjente* det skabte i stedet for Skaberen, der skal lovprises for evigt. Amen. 26 Det var grunden til at Gud overgav dem til deres ubeherskede seksuelle lidenskaber+ – ja, kvinderne iblandt dem byttede det naturlige seksuelle samvær ud med noget som er i strid med naturen,+ 27 og mændene holdt op med at have naturligt seksuelt samvær med kvinder. De blev optændt af et voldsomt begær efter hinanden. Ja, mænd foretog sig frastødende ting sammen med andre mænd+ og kom til at mærke den fulde straf som de fortjente* for deres synd.+

28 Fordi de ikke brød sig om at lære Gud rigtigt at kende,* lod han dem blive i en mental tilstand han ikke bryder sig om, så de gjorde ting der er forkastelige.+ 29 Og de er helt igennem uretfærdige,+ onde, grådige,+ fordærvede, misundelige,+ blodtørstige+ og krigeriske. De er fulde af bedrag+ og ondskabsfulde tanker.+ De løber med sladder, 30 bagtaler andre,+ hader Gud, er uforskammede, overlegne og pralende. De finder på alt muligt ondt og er ulydige mod deres forældre.+ 31 De har ingen forståelse,+ bryder deres løfter, har ingen naturlig hengivenhed og er ubarmhjertige. 32 Disse mennesker kender udmærket Guds retfærdige lov som siger at de der begår den slags ting, fortjener at dø.+ Og alligevel bliver de ved med at leve på den måde og godkender også andre som gør det.

2 Hvem du end er, menneske,+ er du derfor uden undskyldning hvis du dømmer andre. Når du dømmer en anden, fordømmer du dig selv, for du som dømmer, gør selv de samme ting.+ 2 Nu ved vi at Guds dom er i overensstemmelse med sandheden, og den vil ramme dem der gør sådanne ting.

3 Men du som dømmer dem der gør sådanne ting og selv gør det samme, forestiller du dig at du vil slippe for at blive dømt af Gud? 4 Eller er du ligeglad med Guds store godhed,+ overbærenhed*+ og tålmodighed?+ Forstår du ikke at Gud i sin godhed prøver at få dig til at angre og vende om?+ 5 Fordi du er så stædig og i dit hjerte ikke er villig til at angre, samler du vrede til dig selv på den dag Gud viser sin vrede og bekendtgør sin retfærdige dom.+ 6 Og han vil give løn til enhver efter hvad han har gjort:+ 7 De der søger herlighed, ære og uforgængelighed+ ved at gøre det gode med udholdenhed, vil få evigt liv. 8 Men til dem der er stridbare og ikke adlyder sandheden og i stedet gør det der er uretfærdigt, vil der være vrede og harme.+ 9 Der vil komme trængsler og nød over ethvert menneske som gør det der er ondt, først over jøder og derefter også over grækere. 10 Men der vil komme herlighed, ære og fred til enhver som gør det der er godt, først til jøder+ og derefter også til grækere,+ 11 for Gud viser ikke partiskhed.+

12 Alle der har syndet uden at være underlagt Loven, vil også gå til grunde uden Loven,+ men de der har syndet under Loven, vil blive dømt ud fra Loven.+ 13 Det er ikke dem der bare hører Loven, der er retfærdige hos Gud, men det er dem der overholder Loven, der vil blive erklæret retfærdige.+ 14 Når folk fra nationerne, som jo ikke har Loven,+ helt naturligt gør det Loven siger, viser de at de har en indre lov, selvom de ikke har Loven. 15 De viser selv at Lovens indhold står skrevet i deres hjerter. Deres samvittighed optræder som vidne, sådan at de bliver enten anklaget eller frikendt af deres egne tanker. 16 Ifølge den gode nyhed jeg forkynder, vil det jeg taler om her, ske den dag hvor Gud gennem Kristus Jesus vil dømme menneskene for det der er skjult hos dem.+

17 Men hvis du kalder dig jøde+ og støtter dig til en lov og er stolt af dit forhold til Gud 18 og kender hans vilje og forstår hvad der er godt og rigtigt, fordi du er blevet undervist* ud fra Loven,+ 19 og hvis du er overbevist om at du er en vejleder for blinde, et lys for dem der er i mørke, 20 en opdrager for de uvidende og en lærer for små børn, og du mener at du har fat i hovedtrækkene i den kundskab og sandhed Loven indeholder 21 – glemmer du der underviser andre, så at undervise dig selv?+ Du som forkynder “Du må ikke stjæle”+, stjæler du? 22 Du som siger “Du må ikke begå ægteskabsbrud”,+ begår du ægteskabsbrud? Du som udtrykker afsky for afguderne, stjæler du fra templer? 23 Du som er stolt af Loven, vanærer du Gud ved at overtræde den? 24 Det er jo som der står skrevet: “På grund af jer taler nationerne nedsættende om Guds navn.”+

25 Det nytter kun at være omskåret+ hvis man overholder Loven.+ Hvis du overtræder Loven, er du blevet som en uomskåret selvom du er omskåret. 26 Og hvis en uomskåret+ overholder Lovens retfærdige bud, vil han så ikke blive regnet for at være omskåret selvom han er uomskåret?+ 27 Og den der fysisk set er uomskåret, og som overholder Loven, vil dømme dig der overtræder Loven selvom du både har den skriftlige lovsamling og er omskåret. 28 Man er ikke jøde fordi man er det i det ydre,+ og omskærelse er heller ikke noget ydre, noget rent fysisk.+ 29 Nej, en sand jøde er en som er det i sit indre,+ og hans omskærelse er en omskærelse af hjertet,+ som er foretaget ved hjælp af ånd og ikke på grund af en nedskrevet lov.+ Han får sin ros af Gud, ikke af mennesker.+

3 Hvilke fordele er der så ved at være jøde, og hvad gavner det at være omskåret? 2 Der er mange fordele. Først og fremmest fik jøderne jo Guds hellige ord betroet.+ 3 Men hvordan forholdt det sig så hvis nogle af dem manglede tro? Ville deres troløshed betyde at Gud ikke ville være trofast? 4 Bestemt ikke! Det vil vise sig at Gud taler sandt,+ selv hvis hvert eneste menneske var en løgner,+ for der står: “Så det må blive bevist at du er retfærdig når du udtaler dig, og du kan vinde din sag når du bliver anklaget.”+ 5 Men hvad så hvis vores uretfærdighed får Guds retfærdighed til at træde endnu tydeligere frem? Er det så uretfærdigt når Gud rammer os med sin vrede? (Her taler jeg som nogle mennesker gør). 6 Selvfølgelig ikke! Hvordan skulle Gud ellers kunne dømme verden?+

7 Men hvis jeg lyver og det derfor bliver endnu mere tydeligt at Gud taler sandt, og det fører til at han bliver æret, hvorfor bliver jeg så dømt som en synder? 8 Og hvorfor siger vi ikke det som nogle mennesker påstår at vi siger: “Lad os gøre det onde så det gode træder tydeligt frem”? Den dom de mennesker får, er retfærdig.+

9 Er vi jøder så bedre stillet? Slet ikke! Jeg har jo lige slået fast at både jøder og grækere er underlagt synd+ 10 – som der står skrevet: “Ikke én er retfærdig, ikke en eneste.+ 11 Der er ingen som har indsigt, ingen som søger Gud. 12 Alle mennesker har vendt sig bort, de er alle blevet fordærvede. Ingen viser godhed, ikke en eneste.”+ 13 “Deres strube er en åben grav, de bedrager med deres tunger.”+ “Der er slangegift bag deres læber.”+ 14 “Deres mund er fuld af bandeord* og bitterhed.”+ 15 “De er hurtige på fødderne til at udgyde blod.”+ 16 “Der er ødelæggelse og elendighed på deres veje, 17 og de har ikke kendt fredens vej.”+ 18 “Frygten for Gud er ukendt for dem.”+

19 Nu er vi jo klar over at alt det Loven siger, er henvendt til dem der er underlagt Loven, for at munden kan blive lukket på alle* og hele verden kan blive stillet under strafansvar over for Gud.+ 20 Der er derfor ingen der vil blive erklæret retfærdig ved at gøre de gerninger Loven kræver,+ for Loven gør det bare tydeligt for os at vi er syndere.+

21 Men helt uafhængigt af Loven er Guds retfærdighed nu blevet åbenbaret+ – som Loven og Profeterne også har vidnet om+ – 22 ja, Guds retfærdighed, som alle troende opnår gennem deres tro på Jesus Kristus. Der er ingen forskel,+ 23 for alle har syndet, og ingen er i stand til at genspejle Guds herlighed.+ 24 Og det er som en fri gave+ at de bliver erklæret retfærdige. Det sker i kraft af den ufortjente godhed+ Gud har vist ved at udfri os med den løsesum der er betalt af Kristus Jesus.+ 25 Gud lod ham blive et forsoningsoffer*+ til gavn for mennesker der tror på hans blod.+ Dette gjorde Gud for at vise at han var retfærdig da han i sin overbærenhed* tilgav synder der var blevet begået i fortiden, 26 og for at vise at han også er retfærdig+ i nutiden når han erklærer den som tror på Jesus, retfærdig.+

27 Har vi så noget at prale af? Nej, det er udelukket. På grund af hvilken lov? En lov der kræver gerninger?+ Nej, på grund af troens lov, 28 for vi mener at et menneske bliver erklæret retfærdigt på grund af sin tro og ikke ved at udføre lovgerninger.+ 29 Eller er Gud kun Gud for jøderne?+ Er han ikke også Gud for folk fra nationerne?+ Jo, også for folk fra nationerne.+ 30 Eftersom Gud er én,+ vil han erklære de omskårne retfærdige+ på grund af deres tro og ligeledes erklære de uomskårne retfærdige+ på grund af deres tro. 31 Sætter vi så al lov ud af kraft ved hjælp af vores tro? Slet ikke! Tværtimod fremhæver vi lovens betydning.+

4 Når det forholder sig sådan, hvad kan vi så sige at Abraham, som vi nedstammer fra, opnåede? 2 Hvis Abraham var blevet erklæret retfærdig på grund af gerninger, ville han have haft grund til at rose sig, men selvfølgelig ikke over for Gud. 3 Men hvad siger skriftstedet? “Abraham troede på Jehova,* og derfor blev han betragtet som retfærdig.”+ 4 Når en mand udfører nogle gerninger, får han ikke sin løn på grund af ufortjent godhed, men som en betaling man skylder ham. 5 Det er anderledes med den der ikke udfører gerninger men har tro på Ham som erklærer den ugudelige retfærdig. Han bliver erklæret retfærdig på grund af sin tro.+ 6 David siger også at den mand som Gud regner for at være retfærdig uden hensyn til hans gerninger, er lykkelig: 7 “Lykkelige er de mennesker hvis lovløse gerninger er blevet tilgivet, og hvis synder er blevet dækket.* 8 Lykkeligt er det menneske som Jehova* ikke kræver til regnskab for det forkerte han har gjort.”+

9 Er det så kun de omskårne der opnår denne lykke, eller er det også de uomskårne?+ Vi siger jo: “Abraham blev betragtet som retfærdig på grund af sin tro.”+ 10 På hvilket tidspunkt blev han erklæret retfærdig? Da han var omskåret eller uomskåret? Det var før han blev omskåret, mens han stadig var uomskåret. 11 Og han fik omskærelsen som et tegn,+ et segl,* der bekræftede at han var retfærdig på grund af den tro han havde allerede da han var uomskåret. På den måde kunne han blive far til alle de uomskårne der har tro,+ så de kunne blive erklæret retfærdige. 12 Han kunne også blive far til de omskårne, til dem der ikke bare holder sig til omskærelsen, men som også går lige i vores far Abrahams+ fodspor ved at vise en tro som den han allerede viste da han var uomskåret.

13 Det var ikke i kraft af en lov at Abraham og hans efterkommere fik løftet om at han skulle blive arving til en verden,+ men det var i kraft af en retfærdighed der kom af tro.+ 14 Hvis det er dem der holder sig til Loven, der er arvinger, er troen uden betydning, og løftet er blevet ophævet. 15 Loven udsætter en for Guds vrede,+ men når der ikke er nogen lov, er der heller ikke nogen lovovertrædelse.+

16 Løftet blev altså givet som følge af tro, for at det kunne være et udtryk for Guds ufortjente godhed,+ og for at det kunne komme til at gælde alle Abrahams efterkommere,+ ikke bare dem der holder sig til Loven, men også dem der holder sig til en tro som Abrahams, ham der er far til os alle.+ 17 (Det er som der står skrevet: “Jeg vil lade dig blive far til mange folkeslag”).+ Det skete for øjnene af Gud, som han havde tro på, ham der gør de døde levende og taler om det der ikke er her, som om det allerede var her.* 18 Selvom det så håbløst ud, troede Abraham alligevel, på grundlag af håb, på at han ville blive far til mange folkeslag, for der var blevet sagt: “Så talrigt vil dit afkom blive.”+ 19 Og han blev ikke svag i troen selvom han vidste at hans egen krop var så godt som død (eftersom han var omkring 100 år gammel),+ og at Sara ikke kunne blive gravid.*+ 20 Fordi Gud havde givet ham løftet, vaklede han ikke af mangel på tro, men troen gav ham kraft, og han gav Gud ære. 21 Han var helt overbevist om at Gud var i stand til at gøre det han havde lovet.+ 22 På grund af det “blev han betragtet som retfærdig”.+

23 At “han blev betragtet som retfærdig” på grund af sin tro, blev imidlertid ikke kun skrevet for hans skyld,+ 24 men også med henblik på os, der vil blive betragtet som retfærdige fordi vi tror på Ham der oprejste Jesus, vores Herre, fra de døde.+ 25 Jesus blev overgivet til døden for vores overtrædelsers skyld+ og blev oprejst for at vi kunne blive erklæret retfærdige.+

5 Da vi altså nu er blevet erklæret retfærdige på grund af tro,+ så lad os blive ved med at have fred* med Gud gennem vores Herre Jesus Kristus.+ 2 Ved at tro på Jesus har vi også fået adgang til den ufortjente godhed vi nu nyder godt af,+ så lad os juble* over håbet om den herlighed Gud vil give os. 3 Og ikke bare det, men lad os også juble* mens vi er udsat for prøvelser,+ for vi ved at prøvelser fører til udholdenhed.+ 4 Udholdenheden fører til Guds godkendelse,+ den godkendte tilstand giver os håb,+ 5 og det håb fører ikke til skuffelse,+ for Guds kærlighed er strømmet ind i vores hjerter gennem den hellige ånd, som vi har modtaget.+

6 Ja, mens vi var svage og syndige,+ ofrede Kristus sit liv for ugudelige mennesker da tiden var inde til det. 7 Selv for et retfærdigt menneske er der nok ikke nogen der ville ofre deres liv. Jo, måske ville nogle ofre livet for et godt menneske. 8 Men Gud har bevist sin kærlighed til os ved at lade Kristus ofre livet for os mens vi stadig var syndere.+ 9 Og nu hvor vi er blevet erklæret retfærdige på grund af hans blod,+ kan vi føle os endnu mere sikre på at vi vil blive frelst fra Guds vrede takket være ham.+ 10 Ja, hvis vi blev forsonet med Gud fordi hans Søn døde for os+ mens vi var Guds fjender, kan vi, fordi hans Søn lever, være endnu mere sikre på at vi vil blive frelst, nu hvor vi er blevet forsonet med Gud. 11 Og ikke alene det, men vi kan også juble over det forhold vi har fået til Gud gennem vores Herre Jesus Kristus, som har bragt forsoningen i stand.+

12 Derfor: Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og gennem synden kom døden.+ Døden blev givet videre til alle mennesker fordi de alle syndede+ ... 13 Der var jo synd i verden før Loven kom, men når der ikke er nogen lov, er der heller ikke nogen der bliver anklaget for synd.+ 14 Alligevel herskede døden som konge fra Adam frem til Moses, også over dem der ikke havde syndet på samme måde som Adam – ham der lignede den der skulle komme.+

15 Man kan dog ikke sige at gaven svarer til overtrædelsen. Der var jo mange der døde på grund af én mands overtrædelse, men Guds ufortjente godhed og den frie gave han i sin ufortjente godhed har givet i form af ét menneske,+ Jesus Kristus, er meget større fordi der er så mange der får del i den!+ 16 Med den frie gave er det heller ikke gået på samme måde som det gik efter at ét menneske havde syndet.+ Efter én overtrædelse fulgte der jo en dom der førte til fordømmelse,+ men den gave der blev givet efter mange overtrædelser, var at mange blev erklæret retfærdige.+ 17 Og når døden, efter ét menneskes overtrædelse, kom til at herske som konge på grund af denne ene,+ så er det endnu mere sikkert at de der får den ufortjente godhed og retfærdighedens frie gave+ i så overvældende grad, vil leve og herske som konger+ på grund af det ene menneske, Jesus Kristus!+

18 Altså: Ligesom mennesker af alle slags er blevet fordømt som følge af én overtrædelse,+ sådan vil mennesker af alle slags+ også blive erklæret retfærdige og få liv+ som følge af én handling der retfærdiggør dem. 19 Og ligesom mange blev syndere på grund af ét menneskes ulydighed,+ sådan vil mange blive gjort retfærdige på grund af ét menneskes lydighed.+ 20 Loven blev føjet til for at overtrædelsen kunne blive større.*+ Men der hvor synden blev større, blev den ufortjente godhed endnu større. 21 Og hvad er formålet med dette? Jo, ligesom synden herskede som konge sammen med døden,+ sådan skulle den ufortjente godhed også komme til at herske som konge i kraft af retfærdighed og føre til evigt liv gennem Jesus Kristus, vores Herre.+

6 Vil det sige at vi skal blive ved med at synde for at den ufortjente godhed kan blive endnu større? 2 Bestemt ikke! Eftersom vi er døde i forhold til synden,+ hvordan skulle vi så kunne leve videre i synden?+ 3 Er I ikke klar over at alle vi der blev døbt til Kristus Jesus,+ også blev døbt til en død som hans?+ 4 Gennem vores dåb blev vi begravet sammen med ham til hans død.+ Og ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved hjælp af Farens store kraft,* skal også vi leve et helt nyt liv.+ 5 Hvis vi er blevet forenet med ham gennem en død der ligner hans,+ vil vi helt sikkert også blive forenet med ham i en opstandelse der ligner hans.+ 6 Vi ved jo at vores gamle personlighed blev naglet til pælen sammen med ham+ for at vores syndige krop skulle miste sin magt over os+ og vi ikke fortsat skulle være slaver af synden.+ 7 Den der dør, bliver nemlig frikendt* for sin synd.

8 Dertil kommer at hvis vi er døde med Kristus, tror vi på at vi også skal leve sammen med ham. 9 Vi ved jo at Kristus, nu hvor han er blevet oprejst fra de døde,+ aldrig mere vil dø.+ Døden er ikke længere herre over ham. 10 Da han døde, døde han én gang for alle for at fjerne synd,+ og nu hvor han lever, lever han for at gøre Guds vilje. 11 I skal også betragte jer selv som døde i forhold til synden men levende for at I kan gøre Guds vilje som disciple af Jesus Kristus.+

12 Giv derfor ikke synden lov til at blive ved med at herske som konge i jeres dødelige krop+ så I adlyder kroppens ønsker. 13 Bliv heller ikke ved med at stille jeres krop* til rådighed for synden som redskab* til at gøre det der er forkert. Stil jer i stedet til rådighed for Gud som levende der tidligere har været døde, og lad Gud bruge jeres krop som redskab for det der er rigtigt.+ 14 Synden skal ikke være herre over jer, for I er jo ikke underlagt lov+ men er under ufortjent godhed.+

15 Betyder det så at vi godt kan begå en synd fordi vi ikke er underlagt lov men er under ufortjent godhed?+ Bestemt ikke! 16 Er I ikke klar over at hvis I stiller jer til rådighed for en som lydige slaver, er I slaver af den I adlyder?+ Enten er I slaver af synden,+ og det fører til død,+ eller af lydigheden, og det fører til retfærdighed. 17 Men jeg takker Gud for at I, selvom I tidligere var slaver af synden, nu af hjertet er blevet lydige mod den lære der blev betroet til jer. 18 Ja, I blev løst fra synden+ og blev i stedet slaver for retfærdigheden.+ 19 Jeg taler i disse almindelige vendinger fordi I stadig er svage og syndige mennesker. Før lod I jeres krop* være slave for urenhed og lovløshed, med lovløshed som resultat, men nu skal I lade den være slave for retfærdigheden så I bliver hellige,+ 20 for dengang I var slaver af synden, lod I jer ikke styre af retfærdigheden.

21 Hvilke frugter bar I så på det tidspunkt? Det var frugter som I nu skammer jer over, ting som fører til døden.+ 22 Men nu hvor I er blevet frigjort fra synden og er blevet slaver for Gud, bærer I hellighed som frugt,+ og det fører til evigt liv.+ 23 Ja, den løn synden betaler, er døden,+ men den gave Gud giver, er evigt liv+ gennem Kristus Jesus, vores Herre.+

7 Ved I ikke, brødre, (jeg taler jo til nogle der er godt kendt med lov) at Loven kun er herre over et menneske så længe det lever? 2 For eksempel er en gift kvinde ved lov bundet til sin mand så længe han lever, men hvis han dør, er hun løst fra den lov der bandt hende til ham.+ 3 Hun vil altså blive regnet for at være utro* hvis hun samtidig med at hendes mand lever, bliver en anden mands.+ Men hvis hendes mand dør, er hun fri fra den lov der bandt hende til ham, og så er hun ikke utro* hvis hun bliver gift med en anden mand.+

4 Sådan er også I, mine brødre, blevet gjort døde i forhold til Loven gennem Kristus’ offer. Derfor kan I tilhøre en anden,+ nemlig ham som blev oprejst fra de døde,+ og så kan vi bære frugt for Gud.+ 5 Da vi fulgte vores fysiske ønsker, var de syndige lidenskaber som Loven gjorde synlige, aktive i vores krop,* og vi bar en frugt der førte mod døden.+ 6 Men nu er vi løst fra Loven+ fordi vi er døde i forhold til det der bandt os. Derfor kan vi være slaver på en ny måde, nemlig slaver af ånden,+ og ikke på den gamle måde, hvor vi var slaver af den skriftlige lovsamling.+

7 Er der da noget forkert ved Loven?* Bestemt ikke! Jeg ville ikke have vidst hvad synd er, hvis det ikke havde været for Loven.+ For eksempel ville jeg ikke kende til begær hvis Loven ikke havde sagt: “Du må ikke begære.”+ 8 Men buddet gav synden lejlighed til at fremkalde* al slags begær i mig, for uden lov var synden død.+ 9 Ja, jeg levede engang uden lov. Men da buddet kom, blev det tydeligt at jeg var en synder, og jeg døde.+ 10 Det bud som skulle føre til liv,+ viste sig at føre til død. 11 Synden, som gennem buddet fik en anledning, forførte mig og dræbte mig gennem det. 12 Altså er Loven i sig selv hellig, og buddet er helligt og retfærdigt og godt.+

13 Vil det sige at noget der er godt, førte til min død? Nej, sådan er det ikke! Men det gjorde synden, for at den kunne afsløre sig som synd og bruge noget der er godt,+ til at bringe død over mig. Buddet fik altså synden til at fremstå som endnu mere syndig.+ 14 Vi ved at Loven er åndelig, men jeg er kødelig, solgt til at være underlagt synd.+ 15 Jeg forstår ikke selv hvorfor jeg gør det jeg gør. Jeg gør jo ikke det jeg gerne vil, men det jeg selv hader. 16 Men når det jeg gør, er noget jeg ikke vil, indrømmer jeg altså at Loven er god. 17 Og så er det egentlig ikke mig der gør det, men den synd som bor i mig.+ 18 Jeg er klar over at der ikke bor noget godt i mig, det vil sige i mit kød, for selvom jeg virkelig ønsker at gøre det der er rigtigt, mangler jeg evnen til at gøre det.+ 19 Jeg gør jo ikke det gode som jeg gerne vil. Det jeg gør, er det onde som jeg ikke vil. 20 Men når jeg nu gør det jeg ikke vil, er det egentlig ikke mig der gør det, men den synd som bor i mig.

21 Jeg kan altså se at jeg er styret af denne lov: Selvom jeg gerne vil gøre det rigtige, er jeg mere tilbøjelig til at gøre det forkerte.+ 22 Det menneske jeg er inderst inde,+ elsker jo Guds lov, 23 men i min krop* er der en anden lov. Den fører krig mod den lov jeg har i sindet,+ og den tager mig til fange så jeg ikke kan slippe fri af syndens lov+ i min krop.* 24 Jeg ulykkelige menneske! Hvem kan befri mig fra den krop der bliver ført afsted mod denne død? 25 Jeg takker Gud, som redder mig gennem Jesus Kristus, vores Herre! Med min forstand er jeg altså slave under Guds lov, men med min krop er jeg slave under syndens lov.+

8 De der lever i samhørighed med Kristus, er altså ikke under fordømmelse, 2 for åndens lov, som giver liv til dem der lever i samhørighed med Kristus Jesus, har befriet dig+ fra syndens og dødens lov. 3 Det Loven ikke var i stand til+ fordi den var svag+ på grund af menneskenes ufuldkommenhed, dét gjorde Gud: Han sendte sin egen Søn+ i en skikkelse der lignede et syndigt menneskes,+ for at fjerne synd og derved fordømme synden i kødet. 4 På den måde kan de retfærdige krav der stilles i Loven, blive opfyldt af os+ der ikke lader os styre af kødet, men af ånden.*+ 5 De der lader sig styre af deres fysiske lyster, er helt optaget af det der har med det fysiske at gøre,+ men de der lader sig styre af ånden, er optaget af det der har med ånden at gøre.+ 6 At være optaget af fysiske lyster fører til død,+ men at være optaget af ånden fører til liv og fred.+ 7 Sådan er det fordi dét at være optaget af fysiske lyster betyder fjendskab med Gud.+ Kødet underordner sig jo ikke under Guds lov og kan heller ikke gøre det. 8 Derfor kan de der lader sig styre af kødet, ikke behage Gud.

9 I lader jer dog ikke styre af kødet, men af ånden,+ hvis ellers Guds ånd virkelig bor i jer. Hvis nogen derimod ikke har samme indstilling som Kristus,* så tilhører han ikke Kristus. 10 Men hvis Kristus er i samhørighed med jer,+ er jeres krop rigtignok død på grund af synden, men Guds ånd giver jer liv fordi I er erklæret retfærdige. 11 Hvis nu den der oprejste Jesus fra de døde, lader sin ånd bo i jer, vil den der oprejste Kristus Jesus fra de døde,+ også gøre jeres dødelige krop levende+ gennem sin ånd, der bor i jer.

12 Det er rigtigt at vi er forpligtede, brødre, men det er ikke over for kødet så vi skulle lade os styre af det.+ 13 Hvis I lader jer styre af kødet, er I sikre på at dø. Men hvis I ved hjælp af Guds ånd gør ende på de syndige handlinger,+ vil I leve.+ 14 Alle der ledes af Guds ånd, er virkelig Guds sønner.+ 15 Guds ånd bringer jer jo ikke ind i et slaveforhold der skaber frygt, nej, den ånd I har fået, tilhører dem der bliver adopteret som sønner. Og den ånd får os til at råbe: “Abba,* Far!”+ 16 Guds ånd vidner sammen med vores egen ånd+ om at vi er Guds børn.+ 17 Og når vi er børn, er vi også arvinger – ja, Guds arvinger og Kristus’ medarvinger+ – hvis vi er villige til at lide sammen med Kristus+ for også at kunne blive herliggjort sammen med ham.+

18 De lidelser jeg gennemgår nu, betragter jeg derfor som ingenting i sammenligning med den herlighed der vil blive åbenbaret i forbindelse med os.+ 19 De der er skabt af Gud,* venter jo med spændt forventning på at Guds sønner vil blive åbenbaret.+ 20 Skabningerne* blev nemlig underlagt håbløshed.+ Det var ikke af egen fri vilje, men gennem ham der lod det ske. Samtidig blev der dog givet et håb 21 om at skabningerne* vil blive befriet+ så de ikke længere er underlagt forgængelighed, og at de vil opnå Guds børns herlige frihed. 22 Vi ved jo at alle skabninger* indtil nu har sukket og stønnet sammen under svære lidelser. 23 Og ikke nok med det, men vi der har fået Guds ånd som et forskud på vores arv,* sukker og stønner+ også mens vi ivrigt venter på at blive adopteret som sønner,+ på at blive befriet fra vores krop ved hjælp af løsesummen. 24 Ja, dette håb reddede os. Men et håb der er gået i opfyldelse, er ikke et håb, for når man ser noget man har håbet på, bliver man så ved med at håbe på det? 25 Vi håber+ dog på noget vi endnu ikke ser,+ og derfor bliver vi ved med at vente på det, ivrigt og med udholdenhed.+

26 Desuden træder Guds ånd også til og hjælper os med vores svagheder,+ for problemet er at vi ikke altid ved hvad vi skal bede om når vi har brug for det. Men ånden går i forbøn for os med de hjertesuk vi ikke selv kan sætte ord på.* 27 Den der undersøger hjerterne,+ ved hvad ånden mener, for den beder for de hellige i overensstemmelse med Guds vilje.

28 Vi ved at Gud lader alle sine gerninger tjene det fælles formål at være til gavn for dem der elsker ham, dem han har besluttet at kalde,+ 29 for lige fra begyndelsen anerkendte han dem og forudbestemte at de skulle formes med hans Søn som forbillede+ så Sønnen kunne få mange brødre,+ som han var den førstefødte+ iblandt. 30 Dem han forudbestemte,+ er dem han også havde kaldet.+ Og dem han kaldte, er dem han også havde erklæret retfærdige.+ Og endelig: Dem han erklærede retfærdige, er dem han også havde herliggjort.+

31 Hvad skal vi så sige til alt det? Hvis Gud er for os, hvem kan så være imod os?+ 32 Eftersom han ikke engang skånede sin egen Søn men ofrede ham for os alle,+ vil han så ikke, sammen med ham, i sin godhed også give os alle andre ting? 33 Hvem kan anklage dem som Gud har udvalgt?+ Det er Gud der erklærer dem retfærdige.+ 34 Hvem kan fordømme dem? Kristus Jesus har jo ofret livet, ja, han ikke bare døde men blev også oprejst. Han sidder nu ved Guds højre hånd+ og er den der går i forbøn for os.+

35 Hvad kan skille os fra Kristus’ kærlighed?+ Modgang, nød, forfølgelse, sult, nøgenhed, farer eller sværd?+ 36 Det er jo som der står skrevet: “For din skyld bliver vi hele tiden slået ihjel; vi er blevet betragtet som får der skal slagtes.”+ 37 Men vi kan besejre alt dette+ takket være ham der elskede os. 38 Jeg er nemlig overbevist om at hverken døden eller livet, hverken engle eller regeringer, hverken noget nuværende eller noget kommende, hverken magter+ 39 eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed som kommer til udtryk gennem Kristus Jesus, vores Herre.

9 Det jeg her siger som discipel af Kristus, er sandt. Jeg lyver ikke, og min samvittighed bekræfter under den hellige ånds ledelse 2 at jeg i mit hjerte føler en stor sorg og en konstant smerte. 3 Jeg kunne ønske at jeg selv var skilt fra Kristus som en der var forbandet, i stedet for mine brødre, mine kødelige slægtninge, 4 nemlig israelitterne. Det er jo dem Gud adopterede som sønner+ og viste ære. Han gav dem pagterne,+ Loven,+ den hellige tjeneste+ og løfterne.+ 5 De har også forfædrene,+ som Kristus i fysisk forstand nedstammede fra.+ Lad Gud, som er over alle, blive æret for evigt. Amen.

6 Men man kan ikke sige at Guds ord er slået fejl. Det er nemlig ikke alle som stammer fra Israel, der i virkeligheden er “Israel”.+ 7 De er heller ikke alle sammen børn af Abraham fordi de er hans efterkommere.+ Nej, “det der skal kaldes dit afkom, vil komme gennem Isak”.+ 8 Det vil sige at de der er børn i bogstavelig forstand, i virkeligheden ikke er Guds børn.+ Men de der er børn i kraft af løftet,+ bliver regnet for at være afkommet. 9 Løftet lød jo sådan: “Jeg kommer tilbage til dig ved denne tid, og så har Sara en søn.”+ 10 Og løftet blev ikke kun givet dér, men også da Rebekka skulle have tvillinger med sin mand, Isak, vores forfar.+ 11 Det var Guds hensigt at hans udvælgelse ikke skulle afhænge af gerninger men af Ham der kalder. Derfor blev der, allerede inden tvillingerne var blevet født, og altså før de havde gjort noget som helst godt eller ondt, 12 sagt til hende: “Den ældste skal være træl for den yngste.”+ 13 Det var jo som der står skrevet: “Jeg elskede Jakob, men Esau hadede jeg.”+

14 Betyder det så at Gud gør noget der er uretfærdigt? Bestemt ikke!+ 15 Han siger jo til Moses: “Jeg vil vise barmhjertighed mod den jeg vælger at vise barmhjertighed, og jeg vil vise medfølelse mod den jeg vælger at vise medfølelse.”+ 16 Udvælgelsen afhænger altså ikke af et menneskes egne ønsker eller anstrengelser,* men af Gud, der viser barmhjertighed.+ 17 I et skriftsted siges der jo til Farao: “Netop af denne grund har jeg ladet dig blive i live: for at vise min magt i forbindelse med dig og for at få mit navn forkyndt på hele jorden.”+ 18 Han viser altså barmhjertighed mod dem han vil, og han lader dem han vil, blive hårdhjertede.+

19 Nu vil du sige til mig: “Hvordan kan han så bebrejde nogen? Ingen kan jo sætte sig op imod hans vilje.” 20 Men du menneske, hvordan kan du protestere over for Gud?+ Kan det der er blevet formet, sige til ham der har formet det: “Hvorfor har du lavet mig på denne måde?”+ 21 Har pottemageren ikke fuld myndighed over leret+ så han af den samme klump kan lave ét kar til et ærefuldt formål og et andet til et formål der ikke er ærefuldt? 22 Hvad nu hvis Gud ønskede at vise sin vrede og gøre sin magt kendt og han derfor med stor tålmodighed fandt sig i vredens kar, der fortjente at blive ødelagt? 23 Og hvis han gjorde det for at han kunne vise sin store herlighed over for barmhjertighedens kar,+ over for dem han på forhånd havde gjort klar til at modtage herlighed, 24 det vil sige os, som han kaldte, ikke kun fra jøderne men også fra nationerne,+ hvem kan så indvende noget imod det? 25 Det er som han også siger hos Hoseas: “Dem der ikke er mit folk,+ vil jeg kalde ‘mit folk’, og hende der ikke var elsket, vil jeg kalde ‘min elskede’.+ 26 Og der hvor man før sagde til dem: ‘I er ikke mit folk’, vil de blive kaldt ‘sønner af den levende Gud’.”+

27 Og angående Israel udbryder Esajas: “Selvom antallet af Israels sønner skulle være som sandet ved havet, vil kun en rest blive reddet,+ 28 for Jehova* vil holde regnskab på jorden, grundigt og hurtigt.”*+ 29 Det er også præcis som Esajas har forudsagt: “Hvis ikke Hærstyrkers Gud, Jehova,* havde ladet nogle af vores efterkommere overleve, var vi blevet som Sodoma, og vi ville have lignet Gomorra.”+

30 Hvad betyder så alt dette? At mennesker fra nationerne, selvom de ikke har jaget efter retfærdighed, alligevel har opnået retfærdighed,+ nemlig den retfærdighed der kommer af tro.+ 31 Men Israel, der anstrengte sig for at holde en lov der kunne føre dem til retfærdighed, kunne ikke opfylde denne lov. 32 Og hvorfor ikke? Fordi de ikke anstrengte sig ved at vise tro, men ved at gøre gerninger. De snublede over “snublestenen”,+ 33 som der står skrevet: “Se! I Zion lægger jeg en sten+ man kan snuble over, og en klippe man kan tage anstød af, men den der bygger sin tro på den, vil ikke blive skuffet.”+

10 Brødre, jeg ønsker af hele mit hjerte og beder til Gud om at de må opnå frelse.+ 2 Jeg kan selv bekræfte at de er nidkære i deres tilbedelse af Gud,+ men uden nøjagtig kundskab. 3 Fordi de ikke kender Guds retfærdighed+ men prøver at blive retfærdige på deres egen måde,+ har de ikke underordnet sig Guds retfærdighed.+ 4 Kristus er enden på Loven,+ og det betyder at enhver som tror, kan opnå retfærdighed.+

5 Moses skriver nemlig om den retfærdighed der kan opnås gennem Loven: “Den der handler efter disse ting, skal leve ved dem.”+ 6 Men den retfærdighed der kommer af tro, siger: “Du skal ikke sige i dit hjerte:+ ‘Hvem vil stige op til himlen?’,+ altså for at hente Kristus ned, 7 eller: ‘Hvem vil stige ned i afgrunden?’,+ altså for at hente Kristus op fra de døde.” 8 Der siges også: “Ordet er tæt på dig, i din egen mund og i dit eget hjerte”,+ det vil sige troens “ord”, som vi forkynder. 9 Hvis du med din mund offentligt forkynder at Jesus er Herre,+ og du i dit hjerte tror at Gud oprejste ham fra de døde, vil du blive frelst, 10 for med hjertet tror man så man opnår retfærdighed, og med munden forkynder man offentligt+ så man opnår frelse.

11 Skriftstedet siger jo: “Ingen der bygger sin tro på ham, vil blive skuffet.”+ 12 Der er nemlig ingen forskel på jøder og grækere.+ Alle har den samme Herre, og han er gavmild over for* alle der kalder på ham. 13 Ja, “enhver som påkalder Jehovas* navn, vil blive frelst”.+ 14 Men hvordan kan man påkalde ham hvis man ikke har fået tro på ham? Og hvordan kan man få tro på ham hvis man ikke har hørt om ham? Og hvordan kan man høre hvis der ikke er nogen der forkynder? 15 Og hvordan kan nogen forkynde hvis de ikke bliver sendt ud?+ Ja, det er som der står skrevet: “Hvor er det skønt at se dem der kommer til fods for at forkynde godt nyt om gode ting!”+

16 Alligevel var det ikke alle der tog imod den gode nyhed. Esajas siger jo: “Jehova,* hvem har troet på det de hørte fra os?”*+ 17 Troen kommer altså af det man hører.+ Og det man hører, kommer gennem forkyndelsen af Kristus. 18 Men jeg spørger: Har de da ikke hørt det? Jo, det har de, “stemmen er nået ud overalt på jorden, og budskabet til hele den beboede jord”.+ 19 Men så spørger jeg: Har Israel da ikke forstået det?+ Jo, for Moses sagde i sin tid: “Jeg vil gøre jer jaloux ved hjælp af det der ikke er en nation; jeg vil ophidse jer ved hjælp af en tåbelig nation.”+ 20 Og Esajas sagde det endnu mere direkte: “Jeg blev fundet af dem der ikke søgte efter mig;+ jeg gjorde mig kendt for dem der ikke spurgte efter mig.”+ 21 Men om Israel sagde han: “Dagen lang har jeg rakt hænderne ud mod et ulydigt og stædigt folk.”+

11 Nu spørger jeg så: Gud har da ikke skubbet sit folk fra sig, har han?+ Nej, slet ikke! Jeg er jo selv israelit, en af Abrahams efterkommere, af Benjamins stamme. 2 Gud har ikke skubbet sit folk, som han oprindeligt anerkendte, fra sig.+ Ved I ikke hvad Skrifterne siger i beretningen om Elias, hvor han anklager Israel i en inderlig bøn til Gud? 3 “Jehova,* de har dræbt dine profeter, de har brudt dine altre ned. Jeg er den eneste der er tilbage, og nu vil de også slå mig* ihjel.”+ 4 Men hvad svarede Gud ham? “Jeg har stadig 7.000 mænd der tilhører mig, og som ikke har bøjet knæ for Baal.”+ 5 Det samme gør sig gældende i dag: Der er en rest tilbage+ som er blevet udvalgt fordi der er blevet vist den ufortjent godhed. 6 Og når udvælgelsen er sket på grund af ufortjent godhed,+ så er det altså ikke på grund af gerninger.+ Ellers ville den ufortjente godhed jo ikke være ufortjent godhed.

7 Hvad betyder det så? At Israels nation ikke har opnået det den så ivrigt stræber efter. Men nogle udvalgte har opnået det.+ De øvrige af dem fik deres sanser bedøvet,+ 8 sådan som der står skrevet: “Gud har ladet dem falde i dyb åndelig søvn+ og givet dem øjne der ikke ser, og ører der ikke hører, helt frem til i dag.”+ 9 Og David siger: “Lad deres bord* blive en snare, en fælde, en snublesten og en straf der rammer dem selv. 10 Lad deres øjne blive formørkede så de ikke kan se, og lad dem altid gå med bøjet ryg.”+

11 Så må jeg spørge: Snublede de sådan at de faldt fuldstændigt? Nej, slet ikke! Men deres fejltrin gjorde det muligt for folk fra nationerne at blive frelst, og det ville vække stærke følelser* hos Israel.+ 12 Hvis nu Israels fejltrin betyder velsignelser for verden, hvis deres tilbagegang betyder velsignelser for folk fra nationerne,+ hvor meget vil det så ikke betyde når deres fulde antal er nået!

13 Nu vil jeg sige noget til jer der er fra nationerne. Jeg er jo apostel for nationerne,+ og det er en tjeneste jeg sætter højt,*+ 14 for jeg vil gerne på en eller anden måde vække jalousi hos mit eget folk og frelse nogle af dem. 15 Ja, hvis det at de blev tilsidesat,+ betyder at verden kan blive forsonet med Gud, vil det at de bliver godkendt, så ikke betyde liv for dem der har været døde? 16 Og hvis den del af en dej der tages som den første afgrøde, er hellig, ja, så er hele dejen hellig. Og hvis en rod er hellig, er grenene det også.

17 Men hvis nogle af grenene blev brækket af og du, selvom du var en gren fra et vildt oliventræ, blev podet på sammen med dem og fik del i næringen fra oliventræets rod, 18 så skal du ikke føle dig bedre end* de andre grene. Hvis du føler dig bedre,*+ må du huske at det ikke er dig der bærer roden, men roden der bærer dig. 19 Du vil måske sige: “Der blev jo brækket grene af for at jeg kunne blive podet på.”+ 20 Det er rigtigt nok! De blev brækket af fordi de manglede tro,+ og du blev sat ind fordi du havde tro.+ Vær ikke stolt, men pas på! 21 Når Gud ikke har skånet de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. 22 Læg mærke til at Gud både viser godhed+ og giver straf. Der er straf til dem der faldt fra,+ men dig viser han godhed, hvis du altså bliver i hans godhed – for ellers vil også du blive hugget af. 23 Og hvad de andre angår, så vil de kunne blive podet på igen hvis de holder op med at mangle tro,+ for Gud kan pode dem på igen. 24 Ja, hvis du blev skåret af fra det vilde oliventræ og mod naturens orden blev podet på det ædle oliventræ, så er det jo også klart at de ægte grene kan blive podet tilbage på deres eget oliventræ!

25 Jeg ønsker ikke at I skal være uvidende om denne hellige hemmelighed,+ brødre, så I bliver kloge i egne tanker: Israel har fået sine sanser delvist bedøvet, og sådan vil det være indtil det fulde antal af folk fra nationerne er kommet ind, 26 og på den måde vil hele Israel blive frelst.+ Det er som der står skrevet: “Befrieren* vil komme fra Zion+ og sætte en stopper for de ugudelige handlinger i Jakob. 27 Og når jeg fjerner deres synder,+ indgår jeg en pagt med dem.”+ 28 Det er rigtigt at de er fjender af Gud fordi de har forkastet den gode nyhed til gavn for jer. Men på grund af det løfte Gud gav deres forfædre, udvalgte han nogle af dem til at være sine venner.+ 29 Gud fortryder det nemlig ikke når han giver nogen en gave eller udvælger dem. 30 I var engang ulydige mod Gud,+ men nu er der blevet vist jer barmhjertighed+ fordi jøderne var ulydige.+ 31 Nu er jøderne altså blevet ulydige, og det har ført til at der er blevet vist barmhjertighed mod jer – så der også igen kan blive vist barmhjertighed mod dem. 32 Gud har nemlig spærret alle mennesker inde i ulydighed+ for at kunne vise dem alle barmhjertighed.+

33 Hvor er Gud dog rig på velsignelser! Hvor er hans visdom og indsigt dyb! Hans beslutninger og hans handlinger er så ophøjede at vi ikke forstår dem til fulde! 34 Ja, “hvem har lært Jehovas* sind at kende? Hvem er blevet hans rådgiver?”+ 35 Eller “hvem har givet Gud noget først, så han måtte betale ham tilbage?”+ 36 Alle ting kommer fra ham, eksisterer i kraft af ham og er til for ham. Ham tilkommer herligheden for evigt. Amen.

12 Brødre, på grundlag af Guds inderlige barmhjertighed vil jeg derfor opfordre jer til at frembære jeres krop+ for Gud som et levende og helligt offer+ han kan godkende, et offer der består i en hellig tjeneste som bygger på sund fornuft.+ 2 Lad jer ikke længere forme af denne verden,* men lad jer forvandle ved at forny jeres tankegang+ så I kan få en klar forståelse+ af hvad der er Guds gode og fuldkomne vilje, og hvad han godkender.

3 På grundlag af den ufortjente godhed jeg har modtaget, siger jeg til enhver af jer at han ikke må have højere tanker om sig selv end han bør have.+ Han skal tænke fornuftigt og ligevægtigt, alt efter den tro Gud har givet* den enkelte.+ 4 Det er jo sådan at en krop har mange lemmer,+ og lemmerne har ikke alle den samme funktion. 5 Det er det samme med os: Selvom vi er mange, udgør vi én krop i forening med Kristus, men hver især er vi lemmer der har brug for hinanden.+ 6 Vi har gaver der er forskellige alt efter den ufortjente godhed vi har modtaget.+ Hvis vi har fået den gave at kunne profetere, så lad os profetere i forhold til den tro vi har fået. 7 Hvis vi har fået betroet en tjeneste, så lad os gå op i den tjeneste. Og den der underviser, bør gå op i sin undervisning.+ 8 Den der skal give opmuntring,* bør virkelig være opmuntrende.*+ Den der deler ud,* skal gøre det gavmildt.+ Den der går foran,* skal være flittig og engageret.*+ Den der viser barmhjertighed, skal gøre det med glæde.+

9 Jeres kærlighed skal være fri for hykleri.+ Afsky alt hvad der er ondt.+ Hold fast ved det der er godt. 10 Jeres broderkærlighed skal få jer til at vise hinanden inderlig omsorg. Tag initiativ til* at vise hinanden ære.+ 11 Vær flittige, ikke dovne.+ Vær brændende i ånden.+ Tjen som Jehovas* trælle.+ 12 Glæd jer over håbet. Hold ud under prøvelser.+ Bliv ved med at bede.+ 13 Del med de hellige, alt efter hvad de har brug for.+ Følg gæstfrihedens vej.+ 14 Bliv ved med at bede Gud om at velsigne dem der forfølger jer.+ Bed Gud om at velsigne andre, og tal ikke dårligt om andre.+ 15 Vær glade sammen med dem der er glade. Græd sammen med dem der græder. 16 Hav samme syn på andre som I har på jer selv. Stræb ikke efter store ting,* men hold jer til det beskedne.+ Bliv ikke kloge i jeres egne tanker.+

17 Gengæld ikke nogen ondt med ondt.+ Prøv at gøre det som alle mennesker betragter som godt. 18 Hvis det er muligt, og hvis det står til jer, skal I holde fred med alle mennesker.+ 19 I må ikke hævne jer, elskede venner, men overlad det til Gud at vise sin vrede.+ Der står jo skrevet: “‘Hævnen er min, jeg vil gengælde,’ siger Jehova.”*+ 20 Men “hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise; hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke, for på den måde dynger du gloende kul på hans hoved”.*+ 21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind altid det onde med det gode.+

13 Alle* skal underordne sig de højere myndigheder,+ for der er ingen myndighed som ikke er fra Gud.+ De eksisterende myndigheder er anbragt i deres relative stillinger af Gud.+ 2 Enhver der sætter sig op imod myndigheden, sætter sig derfor op imod Guds ordning, og de der gør det, vil få deres dom. 3 De der styrer, bliver ikke frygtet af dem der gør det gode, men af dem der gør det onde.+ Vil du gerne undgå at leve i frygt for myndighederne? Så bliv ved med at gøre det gode,+ for så vil du få ros af dem. 4 Myndighederne er Guds tjenere til gavn for dig. Men hvis du gør det onde, har du grund til at frygte, for det er ikke uden grund de bærer sværdet. De handler som Guds tjener, en hævner der vil lade straffen* ramme enhver der gør det onde.

5 Det er derfor nødvendigt at I underordner jer – ikke kun for at undgå straf, men også af hensyn til jeres egen samvittighed.+ 6 Det er også grunden til at I betaler skat, for myndighederne er Guds offentlige tjenere der udfører den opgave de har fået. 7 Giv alle hvad de har krav på: den der har krav på skat, skat;+ den der har krav på afgift, afgift; den der har krav på respekt,* respekt;+ den der har krav på ære, ære.+

8 I må ikke skylde nogen noget, undtagen det at elske hinanden.+ Den der elsker sit medmenneske, har opfyldt loven,+ 9 for buddene “du må ikke begå ægteskabsbrud,+ du må ikke myrde,+ du må ikke stjæle,+ du må ikke begære”+ og alle de andre bud sammenfattes i denne ene udtalelse: “Du skal elske dit medmenneske som dig selv.”+ 10 Kærligheden gør ikke medmennesket noget ondt+ – derfor opfylder kærligheden loven.+

11 I skal også gøre disse ting fordi I ved hvilket tidspunkt vi lever på, at timen allerede er inde hvor I skal vågne op af jeres søvn,+ for nu er vores frelse nærmere end da vi blev troende. 12 Vi er langt henne på natten – dagen er nær. Lad os derfor befri os fra de handlinger der hører til i mørket,+ og lad os gribe fat i lysets våben.+ 13 Vi må leve værdigt,+ som i dagslys, ikke med vilde fester og drukkenskab, ikke med umoralsk sex og skamløs opførsel,*+ ikke med konflikter og misundelse.+ 14 Efterlign* Herren Jesus Kristus,+ og læg ikke planer om at få tilfredsstillet jeres fysiske lyster.*+

14 Hvis en er svag i troen,*+ skal I acceptere ham, men gør jer ikke til dommere når der er forskellige meninger om et spørgsmål.* 2 Én person har en tro der tillader ham at spise alt, men den der er svag, spiser kun grøntsager. 3 Den der spiser, skal ikke se ned på den der ikke spiser, og den der ikke spiser, skal ikke dømme den der spiser,+ for Gud har accepteret ham. 4 Hvordan kan du tillade dig at dømme en andens tjener?+ Det er hans egen herre der bestemmer om han står eller falder.+ Han vil blive stående, for Jehova* kan holde ham oppe.

5 Én person regner den ene dag for vigtigere end andre dage,+ en anden regner alle dage for lige vigtige.+ Lad enhver gøre det han føler sig overbevist om. 6 Den der betragter en bestemt dag som noget særligt, gør det for Jehova.* Og den der spiser al slags mad, gør det for Jehova,* for han takker Gud.+ Men den der undlader at spise visse ting, gør det også for Jehova,* og han takker også Gud.+ 7 Ingen af os lever jo for sig selv,+ og ingen dør for sig selv, 8 for når vi lever, lever vi for Jehova,*+ og når vi dør, dør vi for Jehova.* Både når vi lever og når vi dør, tilhører vi altså Jehova.*+ 9 Kristus døde og kom til live igen netop for at han kunne blive Herre over både de døde og de levende.+

10 Hvorfor dømmer du så din bror eller ser ned på din bror?+ Vi skal jo alle træde frem foran Guds dommersæde,+ 11 for der står skrevet: “‘Så sandt jeg lever,’+ siger Jehova,* ‘vil hvert knæ bøje sig for mig, og hver tunge vil åbent anerkende Gud.’”+ 12 Hver enkelt af os skal altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud.+

13 Lad os derfor ikke længere dømme hinanden.+ Vær hellere besluttet på at I ikke vil lægge en snublesten eller en hindring i vejen for en bror.+ 14 Som en discipel af Herren Jesus ved jeg, og er jeg overbevist om, at intet er urent i sig selv.+ Men hvis et menneske betragter noget som urent, er det urent for ham. 15 Hvis det du spiser, får din bror til at føle sig krænket, følger du ikke længere kærlighedens vej.+ Du må ikke lade din mad få en som Kristus har givet livet for, til at falde.+ 16 Hvis noget som egentlig er i orden, vil få andre til at tale dårligt om jer, så lad være med at gøre det. 17 Guds rige handler ikke om hvad man spiser og drikker.+ Det er derimod forbundet med den retfærdighed, fred og glæde den hellige ånd giver. 18 Den der tjener Kristus på denne måde, bliver godkendt af Gud og får menneskers anerkendelse.

19 Så lad os jage efter det der skaber fred,+ og det vi kan styrke hinanden med.+ 20 Hold op med at rive Guds værk ned bare på grund af mad.+ Ja, alt er rent, men det er skadeligt for* et menneske at spise noget der får andre til at snuble.+ 21 Det vil være bedst ikke at spise kød eller drikke vin eller gøre noget andet som kan få din bror til at snuble.+ 22 Den overbevisning du har, skal du beholde for dig selv hvis du kan forsvare den over for Gud. Lykkelig er den som ikke må fordømme sig selv for det han går med til. 23 Men hvis han er i tvivl med hensyn til noget han spiser, er han allerede dømt skyldig fordi han ikke handler i god tro. Ja, alt hvad man ikke gør på grundlag af tro, er synd.

15 Men vi der er stærke, har pligt til at hjælpe dem der ikke er stærke,+ til at bære deres svagheder, i stedet for bare at gøre det vi selv foretrækker.+ 2 Vi skal hver især gøre det der glæder vores medmennesker og er godt for dem, så de bliver styrket.+ 3 Selv Kristus gjorde ikke det der behagede ham selv.+ Det er som der står skrevet: “Den hån der rettes mod dig, har også ramt mig.”+ 4 Ja, alt det der tidligere er blevet skrevet, er jo skrevet for at vi kan lære af det.+ Når vi holder ud+ og tager imod den trøst Skrifterne giver os, styrker det vores håb.+ 5 Jeg beder om at den Gud der giver udholdenhed og trøst, må hjælpe jer til at have den samme indstilling over for hinanden som den Kristus Jesus havde, 6 så I enigt+ og med én mund må ære ham som er Gud og Far for vores Herre Jesus Kristus.

7 Tag derfor godt imod* hinanden+ ligesom Kristus også har taget imod jer,+ til ære for Gud. 8 I skal vide at Kristus blev en tjener for dem der er omskåret,+ for at slå fast at Gud taler sandt, og bekræfte de løfter Gud gav deres forfædre,+ 9 og for at også folk fra nationerne kunne ophøje Gud for hans barmhjertighed.+ Der står jo skrevet: “Derfor vil jeg åbent anerkende dig blandt nationerne, og jeg vil synge til ære for dit navn.”+ 10 Han siger også: “Glæd jer sammen med hans folk, I nationer.”+ 11 Og igen: “Lovpris Jehova,* alle I nationer; pris ham, alle I folk.”+ 12 Og Esajas siger: “Isajs rod+ vil være der, den der rejser sig for at herske over nationerne.+ Han vil være den nationerne knytter deres håb til.”+ 13 Jeg beder om at Gud, der giver håb, vil give jer stor glæde og fred fordi I stoler på ham, og at I vil være fulde af håb fordi den hellige ånd giver jer kraft.+

14 Hvad jer angår, mine brødre, er jeg overbevist om at I er fulde af alt hvad der er godt, at I er fyldt med kundskab, og at I er i stand til at vejlede* hinanden. 15 Men på nogle punkter har jeg her udtrykt mig ret direkte over for jer. Jeg giver jer en ekstra påmindelse på grund af den gave Gud i sin ufortjente godhed har givet mig, 16 nemlig at være en tjener for Kristus Jesus over for folk fra nationerne.+ Jeg er optaget af den hellige tjeneste med Guds gode nyhed,+ med det mål at folk fra disse nationer kan blive et offer som Gud kan godkende, et offer som er gjort helligt ved hjælp af den hellige ånd.

17 Som en discipel af Kristus Jesus har jeg derfor grund til at glæde mig over den tjeneste Gud har givet mig. 18 Jeg vil ikke tillade mig at sige andet end at Kristus har brugt mig til at hjælpe folk fra nationerne til at blive lydige mod ham. Det er sket gennem det jeg har sagt og gjort, 19 med stærke tegn og mirakler*+ og med kraft fra Guds ånd. Jeg har kunnet forkynde den gode nyhed om Kristus meget grundigt fra Jerusalem og i et område helt over til Illyrien.+ 20 Men jeg havde sat mig som mål at jeg ikke skulle forkynde den gode nyhed de steder hvor Kristus’ navn allerede var gjort kendt, så jeg ikke skulle bygge videre på et grundlag en anden havde lagt 21 – som der står skrevet: “De der ikke har fået nogen melding om ham, skal få noget at se, og de der ikke har hørt noget, vil komme til at forstå.”+

22 Det er også grunden til at jeg mange gange er blevet forhindret i at komme over til jer. 23 Men nu har jeg ikke mere uberørt distrikt tilbage i dette område, og jeg har jo i flere* år længtes efter at komme over til jer. 24 Derfor håber jeg på at jeg kan få jer at se når jeg rejser over til Spanien. Og når jeg i et stykke tid har haft den glæde at være sammen med jer, håber jeg at I vil følge mig lidt på vej når jeg skal videre. 25 Men lige nu skal jeg rejse til Jerusalem med hjælp til* de hellige.+ 26 De der er i Makedonien og Akaja, har nemlig ønsket at dele ud af det de har, og give et bidrag til de fattige blandt de hellige i Jerusalem.+ 27 Det gør de med glæde, men faktisk står de også i gæld til jøderne, for når folk fra nationerne har fået åndelige goder fra dem, skylder de også at hjælpe dem med noget materielt.+ 28 Når jeg så er færdig med dette og har bragt bidraget* sikkert over til dem, tager jeg afsted til Spanien, og undervejs besøger jeg jer. 29 Og når jeg kommer til jer, vil jeg helt sikkert have store velsignelser fra Kristus med til jer.

30 Brødre, gennem vores Herre Jesus Kristus og gennem den kærlighed Guds ånd giver, beder jeg indtrængende om at I sammen med mig vil kæmpe for mig i jeres bønner til Gud+ 31 så jeg må blive beskyttet+ mod de ikketroende i Judæa og min tjeneste i Jerusalem må blive til glæde for de hellige.+ 32 Hvis det er Guds vilje, vil jeg så få den glæde at komme over til jer og blive opmuntret sammen med jer. 33 Jeg beder om at den Gud der giver fred, vil være med jer alle sammen.+ Amen.

16 Jeg vil gerne nævne* vores søster Føbe for jer. Hun er tjener i den menighed der er i Kenkreæ.+ 2 Tag imod hende som en trosfælle i Herren på en måde der er de hellige værdig, og giv hende al den hjælp hun har brug for.+ Hun har nemlig selv beskyttet og hjulpet mange, deriblandt mig.

3 Overbring mine hilsner til Priska og Akvila,+ mine medarbejdere i tjenesten for Kristus Jesus, 4 der har sat deres eget liv* på spil for mig,+ og som ikke kun jeg men også alle nationernes menigheder siger tak. 5 Hils også menigheden der forsamles i deres hus.+ Hils min kære Epainetos, som er blandt de første i Asien der blev disciple af Kristus. 6 Hils Maria, der har gjort en flittig indsats for jer. 7 Hils Andronikos og Junias, mine slægtninge+ og medfanger, der er godt kendt af apostlene, og som har været kristne i længere tid end jeg har.

8 Hils Ampliatus, min elskede bror i Herren. 9 Hils Urbanus, vores medarbejder i tjenesten for Kristus, og min kære Stakys. 10 Hils Apelles, der er godkendt af Kristus. Hils dem fra Aristobuls husstand. 11 Hils Herodion, min slægtning. Hils dem fra Narkissos’ husstand der er disciple af Herren. 12 Hils Tryfæna og Tryfosa, kvinder som er flittige i tjenesten for Herren. Hils Persis, vores elskede søster, for hun har arbejdet flittigt for Herren. 13 Hils Rufus, som Herren har udvalgt, og hans mor, som jeg også betragter som min mor. 14 Hils Asynkritos, Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og de brødre der er hos dem. 15 Hils Filologos og Julia, Nereus og hans søster og Olympas og alle de hellige der er hos dem. 16 Hils hinanden med et helligt kys. Alle Kristus’ menigheder sender jer deres hilsner.

17 Brødre, til sidst vil jeg opfordre jer til at holde øje med dem der skaber splittelser og får andre til at snuble ved at undervise i noget der er i modstrid med det I har lært. Undgå dem!+ 18 Den slags mennesker er nemlig ikke trælle for vores Herre Kristus, men er trælle af deres eget begær,* og med glatte ord og smiger forfører de hjerterne hos dem der ikke er på vagt. 19 Jeres lydighed mod Gud er blevet bemærket af alle, og det får mig til at glæde mig over jer. Men jeg ønsker at I må have visdom til at gøre det der er godt, og være uskyldige med hensyn til det der er ondt.+ 20 Den Gud der giver fred, vil snart knuse Satan+ under jeres fødder. Jeg beder om at vores Herre Jesus’ ufortjente godhed må være med jer.

21 Min medarbejder Timotheus sender jer sine hilsner, og det samme gør mine slægtninge+ Lukius, Jason og Sosipatros.

22 Jeg, Tertius, der har nedskrevet dette brev, sender jer hilsner i Herrens navn.

23 Gajus,+ der er vært for mig og for hele menigheden, sender jer sine hilsner. Erastos, byens regnskabsfører, sender hilsner, og det samme gør hans bror Kvartus. 24 *——

25 Priset være Gud, der kan gøre jer stærke gennem den gode nyhed og det budskab om Jesus Kristus jeg forkynder, og gennem åbenbaringen af den hellige hemmelighed+ der er blevet holdt skjult i lange tider, 26 men som nu er blevet gjort kendt for alle nationerne gennem de profetiske Skrifter fordi den evige Gud har befalet at de skal lære lydighed gennem tro. 27 Ja, Gud, den eneste der er vis,+ skal æres gennem Jesus Kristus for evigt. Amen.