DET ANDET BREV TIL KORINTHERNE

1 Fra Paulus, som er en apostel for Kristus Jesus fordi det er Guds vilje, og fra vores bror Timotheus+ til Guds menighed i Korinth og til alle de hellige der er i Akaja:+

2 Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred fra Gud, vores Far, og fra Herren Jesus Kristus.

3 Lad Gud blive lovprist, ham som er Gud og Far for vores Herre Jesus Kristus+ og den inderlige barmhjertigheds Far,+ den Gud som giver al trøst.+ 4 Han trøster* os under alle vores prøvelser*+ så vi kan trøste andre+ uanset hvilke prøvelser* de gennemgår, ved at give dem del i den trøst vi selv modtager fra Gud.+ 5 Ligesom lidelserne for Kristus’ skyld kommer til os i overflod,+ sådan kommer der også en overflod af trøst til os gennem Kristus. 6 Når vi bliver udsat for prøvelser,* er det for at I kan blive trøstet og blive frelst. Og når vi bliver trøstet, er det også en trøst for jer, for det hjælper jer til at holde ud under de samme lidelser som dem vi er udsat for. 7 Vi har urokkelig tillid til jer. Vi ved at ligesom I har jeres andel af lidelser, vil I også få jeres andel af trøst.+

8 Vi ønsker at I skal vide hvor store prøvelser vi var ude for i provinsen Asien.+ Vi var under et pres der var så voldsomt at vi ikke kunne klare det ved egen kraft, og vi var slet ikke sikre på at vi ville overleve.+ 9 Vi følte at vi havde fået dødsdommen. Det skete for at vi ikke skulle stole på os selv, men på den Gud+ der oprejser de døde. 10 Ja, han bragte os ud af stor livsfare, og det vil han også gøre igen. Det er vores håb at han vil blive ved med at redde os.+ 11 Også I kan hjælpe os ved at bede for os.+ Så vil mange kunne sige tak på vores vegne for den hjælp vi har fået fordi så mange har bedt for os.*+

12 Det vi er stolte af, er dette: Vi kan med god samvittighed sige at vi i verden, og specielt over for jer, har opført os på en måde der er hellig, med en oprigtighed der stammer fra Gud. Og vi har ikke støttet os til menneskelig visdom+ men til Guds ufortjente godhed. 13 Det vi skriver til jer, er noget I let kan læse og forstå,* og jeg håber at I vil blive ved med at forstå disse ting fuldt ud.* 14 I har jo til en vis grad forstået at I godt kan være stolte af os, ligesom vi vil være stolte af jer på vores Herre Jesus’ dag.

15 Fordi jeg var sikker på dette, havde jeg tænkt mig at jeg ville besøge jer først så I endnu en gang kunne få noget at glæde jer over.* 16 Jeg ville nemlig besøge jer på vejen til Makedonien og så komme tilbage til jer på hjemvejen. Derefter kunne I så følge mig på vej til Judæa.+ 17 Når dette nu var min hensigt, tog jeg ikke let på det, vel? Eller lægger jeg planer på en selvisk måde sådan at jeg først siger “ja, ja” og så siger “nej, nej”? 18 Så sandt som man kan stole på Gud, siger vi ikke “ja” til jer hvis vi mener “nej”. 19 Budskabet om Guds Søn, Jesus Kristus, som vi – det vil sige jeg, Silvanus* og Timotheus+ – forkyndte for jer, var ikke “ja” og samtidig “nej”, men “ja” er blevet “ja” i hans tilfælde, 20 for uanset hvor mange løfter Gud har givet, så er de alle blevet “ja” gennem ham.+ Derfor siger vi også “amen” til Gud gennem ham,+ og på den måde viser vi Gud ære. 21 Men Gud er den som garanterer at både I og vi tilhører Kristus, og Han er den som har salvet os.+ 22 Han har også sat sit segl på os+ og givet os ånden i vores hjerter som et forskud på*+ det der vil komme.

23 Jeg sværger ved mit liv, og Gud er mit vidne: Det er for at skåne jer at jeg endnu ikke er kommet til Korinth. 24 Vi er selvfølgelig ikke herrer over jeres tro.+ Nej, vi er jeres medarbejdere med henblik på jeres glæde, og det er i kraft af jeres tro I står fast.

2 Derfor har jeg besluttet at når jeg kommer igen, skal det ikke være for at gøre jer kede af det, 2 for hvis jeg gør jer kede af det, hvem skal så opmuntre mig? Der er jo ikke andre til det end dem jeg har gjort kede af det! 3 Jeg skrev som jeg gjorde, for at jeg når jeg kommer og besøger jer, ikke skal blive ked af det på grund af dem som jeg ellers skulle glæde mig over. Jeg har nemlig tillid til at det der glæder mig, er noget der også vil glæde jer. 4 Det var meget svært for mig at skrive til jer – jeg gjorde det med uro i hjertet og under mange tårer. Det var ikke for at gøre jer kede af det,+ men for at I skulle vide hvor højt jeg elsker jer.

5 Hvis en har bedrøvet nogen,+ er det ikke mig han har bedrøvet, men – for ikke at udtrykke mig for stærkt – til en vis grad jer alle. 6 Den irettesættelse de fleste af jer har givet denne mand, er nok. 7 Derfor skal I nu kærligt tilgive ham og trøste ham+ så han ikke bliver helt overvældet af modløshed,+ 8 og jeg tilskynder jer stærkt til at bekræfte jeres kærlighed til ham.+ 9 Jeg skrev også til jer af en anden grund, nemlig for at finde ud af om I virkelig ville være lydige i alt. 10 Hvis I tilgiver en for et eller andet, så gør jeg det også. Ja, hvis jeg har haft noget som helst at tilgive, så har jeg gjort det for jeres skyld – og det er Kristus mit vidne på – 11 for at vi ikke skal blive narret* af Satan.+ Vi er jo ikke uvidende om hans planer.*+

12 Da jeg kom til Troas+ for at forkynde den gode nyhed om Kristus og der blev åbnet en dør for mig i tjenesten for Herren, 13 fik jeg ingen ro i sindet fordi jeg ikke fandt min bror Titus.+ Derfor tog jeg afsked med disciplene dér og rejste videre til Makedonien.+

14 Men jeg takker Gud, der hele tiden fører os afsted i triumftog sammen med Kristus, og som bruger os til at sprede kundskaben om ham ud som en duft overalt! 15 Vi der forkynder om Kristus, er som en dejlig duft for Gud, og den når både ud til dem der bliver frelst, og dem der går til grunde. 16 For de sidstnævnte er det en lugt af død der fører til død,+ men for de førstnævnte er det en duft af liv der fører til liv. Og hvem er kvalificeret til at udføre denne tjeneste? 17 Det er vi, for vi driver ikke forretning med* Guds ord+ som så mange andre gør, men vi taler i al oprigtighed som nogle der er sendt af Gud, ja, med Gud som vidne samarbejder vi med Kristus.

3 Begynder vi nu at anbefale os selv igen? Eller har vi, ligesom visse andre, brug for anbefalingsbreve til jer eller fra jer? 2 I er selv vores brev,+ som er skrevet i vores hjerter, og som er kendt og bliver læst af alle mennesker. 3 Det kan tydeligt ses på jer at I er et brev fra Kristus, skrevet af os som tjenere.+ Det er skrevet, ikke med blæk, men med en levende Guds ånd, ikke på tavler af sten,+ men på tavler af kød, nemlig på hjerter.+

4 Det kan vi tillidsfuldt sige foran Gud ved hjælp af Kristus. 5 Vi mener ikke at vi af os selv er kvalificeret til at udføre dette arbejde. Det at vi er kvalificerede, skyldes udelukkende Gud.+ 6 Han har gjort os fuldt kvalificeret til at være tjenere for en ny pagt,+ ikke for en skriftlig lovsamling,+ men for ånden – for den skriftlige lovsamling dømmer til døden,+ men ånden gør levende.+

7 Men når den lovsamling som fører til død, og som var hugget i sten,+ kom med en sådan stråleglans at Israels sønner ikke kunne se på Moses’ ansigt fordi hans ansigt strålede,+ og det var endda med en glans der skulle fjernes, 8 hvor meget større herlighed+ er der så ikke forbundet med det ånden kan udrette?+ 9 Når den lovsamling der fører til fordømmelse,+ var omgivet af glans,+ hvor meget mere glans vil den tjeneste der fører til retfærdighed, så ikke være omgivet af!+ 10 Ja, det der engang var omgivet af stråleglans, har mistet sin glans fordi der nu er en glans der overgår den.+ 11 Og når det som på et tidspunkt skulle fjernes, blev indført med glans,+ hvor meget mere glans vil det der er kommet for at blive, så ikke være omgivet af!+

12 Fordi vi har dette håb,+ kan vi tale med stor frimodighed, 13 og vi gør ikke som Moses, der lagde et slør over sit ansigt+ for at Israels sønner ikke skulle se afslutningen på det der ville blive fjernet. 14 Men deres sind blev sløvet,+ og helt frem til i dag bliver det samme slør ved med at være der når den gamle pagt bliver læst højt,+ for det kan kun fjernes ved hjælp af Kristus.+ 15 Ja, helt frem til i dag ligger der et slør over deres hjerte+ hver gang der bliver læst højt fra Moses’ skrifter.+ 16 Men når en vender om til Jehova,* bliver sløret fjernet.+ 17 Jehova* er Ånden,+ og der hvor Jehovas* ånd er, er der frihed.+ 18 Og alle vi der uden slør for ansigtet genspejler Jehovas* glans, kommer til at ligne hans strålende billede mere og mere.* Det er Jehova,* Ånden,* der gør dette.+

4 Da vi altså har denne tjeneste i kraft af den barmhjertighed der er blevet vist os, giver vi ikke op. 2 Men vi tager afstand fra uærlighed og ting man ville skamme sig over. Vi bruger ikke udspekulerede metoder og forfalsker heller ikke Guds ord.+ Nej, vi gør sandheden kendt, og for Guds øjne er vi på den måde gode eksempler for alle mennesker og appellerer til deres samvittighed.+ 3 Hvis det er rigtigt at den gode nyhed som vi forkynder, er tilsløret, så er den kun tilsløret for dem der går til grunde. 4 Denne verdens* gud+ har forblindet de ikketroendes forstand+ for at lyset fra den herlige gode nyhed om Kristus, der er Guds billede,+ ikke skal trænge igennem til dem.+ 5 Vi forkynder ikke om os selv. Vi forkynder at Jesus Kristus er Herre, og at vi er jeres trælle for Jesus’ skyld. 6 Det var jo Gud der sagde “Lad lys skinne frem af mørke”.+ Og med Kristus’ ansigt har han ladet lys skinne på vores hjerter så de er blevet oplyst+ med den herlige kundskab om Gud.

7 Men denne kostbare skat+ har vi i skrøbelige lerkar+ for at det kan være tydeligt at den kraft som er ud over det normale, er fra Gud og ikke fra os selv.+ 8 Vi er presset fra alle sider, men har ikke så lidt plads at vi slet ikke kan røre os. Vi er usikre,* men ikke helt uden udvej.*+ 9 Vi er forfulgt, men ikke forladt.+ Vi er slået omkuld, men ikke slået ihjel.+ 10 På vores krop mærker vi hele tiden den dødbringende behandling Jesus fik,+ for at vi i vores liv må kunne mærke det som Jesus gennemgik. 11 Ja, vi der lever, bliver hele tiden stillet ansigt til ansigt med døden+ på grund af Jesus, for at det liv Jesus levede, også må kunne ses i vores dødelige kød. 12 Døden arbejder altså i os, men det fører til liv for jer.

13 Vi har den samme troens ånd som den der er beskrevet med ordene: “Min tro fik mig til at tale.”+ Vi tror også, og derfor taler vi, 14 og vi ved at han der oprejste Jesus, vil oprejse os ligesom Jesus og lade os træde frem sammen med jer.+ 15 Alt dette sker jo for jeres skyld, for at den ufortjente godhed skal blive større og større efterhånden som mange flere takker Gud til hans ære.+

16 Derfor giver vi ikke op. Nej, selvom det menneske vi er udvendigt, bliver slidt ned, så bliver det menneske vi er indvendigt, fornyet dag for dag. 17 Prøvelserne er kortvarige og lette, men de fører til at vi får velsignelser der bliver stadigt større og mere overvældende,* og som vil vare evigt.+ 18 Vi holder ikke vores blik rettet mod de synlige ting men mod de usynlige,+ for de synlige er midlertidige, men de usynlige er evige.

5 Vi ved jo at hvis vores jordiske hus, dette telt, bliver revet ned,*+ så vil vi få en bygning fra Gud, et hus der ikke er bygget med hænder,+ men som er evigt og er i himlen. 2 Mens vi er i denne jordiske bolig, sukker vi fordi vi længes efter at iføre os den fra himlen+ 3 så vi, når vi endelig ifører os den, ikke længere skal være nøgne. 4 Ja, vi der er i dette telt, sukker og føler os tyngede, for vi har ikke lyst til at afføre os dette telt, men samtidig ønsker vi at iføre os det andet+ – for at det der er dødeligt, kan blive opslugt af livet.+ 5 Den der har formet os til dette, er Gud,+ der gav os ånden som et forskud på* det der skal komme.+

6 Vi er altid ved godt mod. Vi ved at så længe vi har vores bolig i kroppen, er vi væk fra Herren,+ 7 for vi lever efter det vi tror, ikke efter det vi ser. 8 Men vi er ved godt mod og ville foretrække at være væk fra kroppen og få vores hjem hos Herren.+ 9 Uanset om vi er hos ham eller er væk fra ham, er det derfor vores mål at være nogle han kan godkende. 10 Vi skal nemlig alle sammen stilles frem for Kristus’ dommersæde, og vi vil hver især få løn efter det vi har gjort mens vi var i vores krop som menneske, uanset om det er noget godt eller noget dårligt.+

11 Da vi altså selv ved hvad det indebærer at have respekt for Herren, bliver vi ved med at forsøge at overbevise mennesker om hvad vi indeholder. Gud ved det, men jeg håber at I* også kan se hvad vi indeholder. 12 Nu er vi ikke igen ved at anbefale os over for jer. Nej, vi giver jer bare en grund til at være stolte af os, og så vil I kunne svare dem der er stolte af det ydre+ og ikke af det der er i hjertet. 13 Hvis vi talte ufornuftigt,+ var det for Gud. Hvis vi taler fornuftigt, er det for jeres skyld. 14 Den kærlighed Kristus har til os, forpligter* os, for vi har forstået dette: Ét menneske døde for alle,+ og derfor kan man sige at alle er døde. 15 Ja, han døde for alle, for at de der lever, ikke længere skal leve for deres egen skyld,+ men for ham der døde for dem og blev oprejst.

16 Fra nu af betragter vi ikke længere nogen ud fra et rent menneskeligt synspunkt.+ Og selv hvis vi engang har betragtet Kristus på en rent menneskelig måde, betragter vi ham slet ikke på den måde længere.+ 17 Hvis nogen er forenet med Kristus, er han derfor en ny skabning.+ Det gamle er forsvundet, og se, noget nyt er blevet til! 18 Men alt kommer fra Gud, der gennem Kristus+ har sørget for at vi er blevet forsonet med ham,* og han har betroet os den tjeneste at hjælpe andre til at blive forsonet med ham.+ 19 Ja, gennem Kristus sørgede Gud for at en hel verden blev forsonet med ham+ ved at han ikke tilregnede dem deres synder.+ Og han betroede os det budskab at mennesker kunne blive forsonet med ham.+

20 Vi er altså ambassadører+ på Kristus’ vegne,+ som om Gud appellerer til mennesker gennem os. Ja, på Kristus’ vegne beder vi: “Bliv forsonet med Gud.” 21 Den der ikke selv havde syndet,+ gjorde Gud til et syndoffer for vores skyld så vi ved hjælp af ham kunne blive retfærdige i Guds øjne.+

6 Som Guds medarbejdere+ tilskynder vi jer også til at passe på at I ikke misforstår hensigten med at Gud har vist jer ufortjent godhed.+ 2 Han siger jo: “På en tid hvor jeg var parat til at velsigne dig, hørte jeg dig, og på en dag med frelse hjalp jeg dig.”+ Se! Nu er det den særlige tid hvor det er muligt at blive godkendt. Se! Nu er det dagen hvor Gud vil frelse os.

3 For at vores tjeneste ikke skal kunne blive kritiseret, giver vi ikke andre nogen som helst grund til at snuble,+ 4 men vi anbefaler os selv på enhver måde som Guds tjenere:+ ved at udholde meget og ved at klare prøvelser, tider med nød, vanskeligheder,+ 5 slag, fængslinger,+ uroligheder, hårdt arbejde, søvnløse nætter, perioder uden mad.+ 6 Vi anbefaler os også ved at leve et rent liv, ved at have kundskab, ved at vise tålmodighed+ og venlighed,+ ved at have hellig ånd og vise en kærlighed der er fri for hykleri,+ 7 ved at tale sandt, ved at stole på Guds kraft,+ ved at bruge retfærdighedens våben+ med højre hånd* og med venstre hånd,* 8 både når vi bliver æret, og når vi bliver vanæret, både når vi bliver kritiseret, og når vi bliver rost. Vi bliver betragtet som bedragere selvom vi taler sandt, 9 som ukendte selvom vi er velkendte, som døende,* og alligevel lever vi,+ som nogle der bliver straffet,* men alligevel er vi ikke overgivet til døden,+ 10 som sørgende, men vi er altid glade, som fattige, men vi gør mange rige, som nogle der intet har, og dog ejer vi alt.+

11 Vi har talt helt frit til jer,* korinthere, og vi har lukket vores hjerte helt op. 12 Vi er ikke nærige med at vise jer kærlighed,*+ men I er nærige med at vise varme følelser over for os. 13 Nu må I gøre gengæld – jeg taler som til mine børn. I må også lukke jeres hjerter helt op.*+

14 I skal ikke lade jer spænde i åg med ikketroende,+ for I passer ikke sammen under åget. Hvad har retfærdighed at gøre med lovløshed?+ Eller hvad har lys tilfælles med mørke?+ 15 Og hvilken harmoni er der mellem Kristus og Beliar?*+ Eller hvad har en troende* tilfælles med en ikketroende?+ 16 Og hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguder?+ Vi er jo en levende Guds tempel,+ som Gud sagde: “Jeg vil bo iblandt dem og vandre iblandt dem,+ og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.”+ 17 “‘Gå derfor ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova,* ‘og hold op med at røre ved det der er urent’”,+ “‘så vil jeg tage imod jer.’”+ 18 “‘Og jeg vil blive en far for jer,+ og I vil blive sønner og døtre for mig,’+ siger Jehova,* Den Almægtige.”

7 Da vi altså har fået disse løfter,+ I elskede, skal vi rense os for alt hvad der besmitter kroppen og sindet,*+ så vores gudsfrygt kan gøre os mere og mere hellige.

2 Gør plads til os i jeres hjerter.+ Vi har ikke behandlet nogen af jer uretfærdigt, vi har ikke skadet nogen af jer, vi har ikke udnyttet nogen af jer.+ 3 Det siger jeg ikke for at fordømme jer. Jeg har jo allerede sagt at I er i vores hjerter, så I er hos os uanset om vi dør eller lever. 4 Men jeg taler meget frimodigt til jer. Jeg er meget stolt af jer. Jeg føler mig trøstet og styrket, ja, min glæde strømmer over midt i alle vores prøvelser.+

5 Da vi ankom til Makedonien,+ fandt vi slet ikke nogen ro, for vi blev konstant og på alle måder udsat for pres – udefra havde vi modstand, og indefra mærkede vi bekymringer. 6 Men Gud, som trøster dem der er nedtrykte,+ gav os trøst ved at Titus var der, 7 og ikke bare ved at han var der, men også ved den trøst han havde fået på grund af jer, for han bragte os melding tilbage om hvor meget I længes efter mig, om jeres store sorg og jeres oprigtige omsorg* for mig. Det gjorde mig endnu mere glad.

8 Selvom jeg gjorde jer kede af det med mit brev,+ fortryder jeg det ikke. Ja, hvis jeg i begyndelsen fortrød det (fordi brevet gjorde jer kede af det, også selvom det kun var kortvarigt), 9 så glæder jeg mig nu – ikke over at I blev kede af det, men over at jeres sorg fik jer til at angre. I blev jo kede af det på en måde som Gud vil det, så det vi skrev til jer, var altså ikke til skade for jer. 10 At blive ked af det på en måde som Gud vil det, fremkalder nemlig en anger der fører til frelse, og det er der ingen grund til at fortryde.+ Men hvis man kun bliver ked af det på samme måde som mennesker i verden, fører det til død. 11 Se selv hvor meget godt det fremkaldte hos jer da I blev kede af det på en måde som Gud vil det! I rensede jer, ja, I blev oprørt over det der var sket, ja, I blev fyldt med frygt for Gud, med ønsket om at vise anger, ja, med iver, og I rettede det der var forkert!+ I viste på enhver måde at I var rene* i denne sag. 12 Da jeg skrev til jer, var det altså ikke på grund af ham der havde handlet forkert,+ og heller ikke på grund af den det var gået ud over, men jeg skrev for at det kunne blive helt klart, også over for Gud, at I var ivrige efter at følge vores anvisninger. 13 Det er derfor vi har følt os trøstede.

Men foruden at vi følte os trøstede, blev vi meget opmuntrede fordi Titus var så glad. I havde jo alle sammen opmuntret ham. 14 Jeg havde fortalt ham hvor stolt jeg er af jer, og det har vist sig at være helt berettiget. Ligesom alt det vi har sagt til jer, er sandt, sådan har vores rosende ord om jer til Titus også vist sig at være sande. 15 Og han holder endnu mere af jer når han tænker på hvor lydige I alle sammen var, og hvor respektfulde og dybt berørte I var+ da I tog imod ham. 16 Jeg glæder mig over at jeg i et og alt kan have tillid til jer.*

8 Brødre, nu vil vi gerne fortælle jer om hvordan Gud har vist menighederne i Makedonien ufortjent godhed.+ 2 Under en stor prøve og i en meget vanskelig tid har deres overvældende glæde trods dyb fattigdom fået deres gavmildhed til at strømme over. 3 De gav hvad de kunne,+ ja, jeg kan forsikre jer om at de faktisk gav mere end de kunne.+ 4 På eget initiativ bad de os inderligt og vedholdende om at få lov til at give en kærlig gave, at være med til at yde nødhjælp til de hellige.+ 5 De gjorde ikke kun det vi havde håbet på, nej, først og fremmest gav de sig selv til Herren og til os i overensstemmelse med Guds vilje. 6 Derfor har vi opmuntret Titus+ til at færdiggøre indsamlingen af jeres kærlige gave, for det var jo ham der i sin tid satte den i gang hos jer. 7 I har jo rigeligt af alt – af tro, talegaver, kundskab, oprigtighed og af vores kærlighed – og derfor er mit ønske at I også vil give rigeligt i forbindelse med denne kærlige indsamling.+

8 Jeg siger ikke dette til jer for at give jer en ordre, kun for at gøre jer opmærksomme på den iver andre har vist, og for at afprøve hvor ægte jeres kærlighed er. 9 I ved jo hvor stor ufortjent godhed vores Herre Jesus Kristus har vist – selvom han var rig, blev han fattig for jeres skyld+ for at I kunne blive rige gennem hans fattigdom.

10 Her er min mening om sagen:+ Det vil være til jeres eget bedste at gøre indsamlingen færdig, for jeg så jo hvordan I allerede for et år siden satte den i gang og viste at det var noget I virkelig gerne ville. 11 Gør derfor indsamlingen færdig med samme iver som I havde da I begyndte på den, alt efter hvad I har mulighed for at give. 12 Når villigheden til at give er til stede, glæder det Gud, for han forventer at man giver hvad man kan,+ ikke hvad man ikke kan. 13 Jeg ønsker ikke at gøre det let for andre og svært for jer. 14 Det jeg ønsker, er at der skal ske en udligning ved at den overflod I har lige nu, kan dække deres behov, og at deres overflod en anden gang kan dække jeres behov. På den måde sker der en udligning. 15 Det vil være som der står skrevet: “Den der havde meget, havde ikke for meget, og den der havde lidt, havde ikke for lidt.”+

16 Vi takker Gud for at han har givet Titus de samme varme følelser for jer som vi selv har,+ 17 for han reagerede på den tilskyndelse vi gav ham, men ivrig som han er, tager han afsted til jer på eget initiativ. 18 Sammen med ham sender vi den bror der nu bliver rost i alle menighederne på grund af det han har gjort for den gode nyhed. 19 Og ikke nok med det: Han er også blevet udnævnt af menighederne til at være vores ledsager på rejsen når vi skal overbringe jeres kærlige gave, som er til ære for Herren og et bevis på at vi er villige til at hjælpe. 20 På den måde undgår vi at nogen kan kritisere os i forbindelse med det rundhåndede bidrag vi skal overbringe.+ 21 Ja, ‘i alle ting gør vi det der er ærligt – ikke kun i Jehovas* øjne, men også i menneskers øjne’.+

22 Sammen med dem sender vi vores bror som vi ofte har prøvet med forskellige opgaver, og som har vist sig at gøre en god indsats i mange sammenhænge. På grund af den store tillid han har til jer, er han villig til at gøre en endnu større indsats for jer. 23 Men hvis der skulle være nogen spørgsmål angående Titus, så er han min medhjælper,* en medarbejder der har jeres bedste på sinde. Og hvis der er spørgsmål angående de andre brødre, så er de udsendt af menighederne,* til ære for Kristus. 24 Lad dem derfor mærke at I elsker dem,+ og vis menighederne hvorfor vi er så stolte af jer.

9 Med hensyn til hjælpen til de hellige+ behøver jeg næsten ikke at skrive til jer, 2 for jeg ved at I er villige, og jeg er stolt af at kunne fortælle makedonierne at Akaja har været parat i et helt år, og jeres iver har tilskyndet de fleste af dem. 3 Men jeg sender brødrene for at vores stolte omtale af jer ikke skal vise sig at være tomme ord, og for at I virkelig kan være parate, som jeg har sagt at I ville være. 4 Hvis makedonierne skulle komme med mig og se at I ikke er parate, ville vi – for ikke at sige I – blive flove når det viste sig at vores tillid til jer var uberettiget. 5 Derfor mente jeg at det var nødvendigt at bede brødrene om at rejse i forvejen så de kunne sørge for at den gavmilde gave I havde lovet at give, var klar, og for at det kunne være noget I gav af gavmildhed og ikke fordi I var blevet tvunget til det.

6 I den forbindelse gælder det at den der sår sparsomt, også vil høste sparsomt, og at den der sår rigeligt, også vil høste rigeligt.+ 7 Enhver skal give som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt* eller tvungent,+ for Gud elsker en glad giver.+

8 Desuden er Gud i stand til at vise sin ufortjente godhed så gavmildt at I altid vil have nok til at kunne klare jer selv, og samtidig vil have rigeligt til alle slags gode gerninger.+ 9 (Som der står skrevet: “Han har delt ud vidt og bredt;* han har givet til de fattige. Hans retfærdighed varer evigt.”+ 10 Gud, der så rigeligt forsyner den der sår, med såsæd, og som giver brød at spise, vil også forsyne jer med såsæd og mangedoble den, og han vil give jer en stor høst som følge af jeres retfærdighed). 11 I bliver beriget i et og alt for at I kan være gavmilde på alle måder, og vores indsats vil få andre til at takke Gud for jeres gavmildhed, 12 for den offentlige tjeneste vi yder med vores nødhjælp, skal ikke bare give de hellige+ en rigelig forsyning til at dække deres behov, men den vil også få mange til at takke Gud. 13 Det som denne hjælpetjeneste er et udtryk for, får dem til at herliggøre Gud fordi de kan se at I er lydige mod den gode nyhed om Kristus, som I selv forkynder, og fordi I er gavmilde med jeres bidrag til dem og til alle.+ 14 Og når de nævner jer i bøn, vil de give udtryk for deres kærlighed til jer på grund af den overvældende og ufortjente godhed Gud viser jer.

15 Vi takker Gud for den ufatteligt store gave han frit har givet os.

10 Jeg selv, Paulus, appellerer nu til jer med den mildhed og kærlighed Kristus har,+ selvom jeg forekommer svag når jeg står over for jer ansigt til ansigt,+ men frimodig over for jer når jeg er fraværende.+ 2 Jeg beder om at jeg når jeg kommer, ikke skal blive nødt til at være frimodig og anvende de stærke midler jeg tænker på, over for dem der mener at vi følger verdslige menneskers* tankegang. 3 Selvom vi er mennesker,* fører vi ikke krig som mennesker gør.* 4 De våben vi fører krig med, er nemlig ikke menneskeskabte.*+ Nej, det er magtfulde våben som Gud har givet os+ så vi kan nedbryde stærke fæstningsværker. 5 Vi nedbryder nemlig ræsonnementer og alt hvad der i stolthed rejser sig imod kundskaben om Gud,+ og vi indfanger enhver tanke for at gøre den lydig mod Kristus. 6 Og vi er parate til at straffe enhver der er ulydig,+ så snart I selv har vist at I er lydige.

7 I bedømmer tingene efter det ydre. Hvis en er overbevist om at han tilhører Kristus, så lad ham igen tænke over dette: Ligesom han tilhører Kristus, gør vi det også. 8 Selv hvis jeg skulle rose mig en lille smule for meget af den myndighed Herren har givet os til at opbygge jer, ikke nedbryde jer,+ så ville det ikke være helt uberettiget. 9 Det skal ikke lyde som om jeg prøver at skræmme jer med mine breve. 10 Man siger jo: “Han bruger stærke og magtfulde ord i sine breve, men når han er personligt til stede, er han svag, og det han siger, er ikke værd at regne med.” 11 De der siger sådan, skal bare vide at det vi siger* i vores breve når vi ikke er til stede, det vil vi også gennemføre* når vi er til stede.+ 12 Vi vover ikke at stille os på linje med dem der ophøjer sig selv, eller at sammenligne os med dem.+ Men når de måler sig selv efter deres egne normer og sammenligner sig med sig selv, viser de at de ingenting forstår.+

13 Hvad os angår, så vil vi ikke rose os af noget der ligger uden for de grænser vi har fået anvist. Vi vil holde os inden for det område Gud har tildelt os, et område der når helt ud til jer.+ 14 Vi gik ikke ud over vores tildelte område da vi kom til jer, som om vores område ikke også omfattede jer, men vi var de første der kom helt ud til jer med den gode nyhed om Kristus.+ 15 Vi roser os ikke af noget der ligger uden for vores anviste grænser, noget andre har arbejdet med, men vi håber at det arbejde vi har gjort, efterhånden som jeres tro vokser, vil blive ved med at vokse inden for vores område. Derefter vil vi udvide vores område 16 så vi kan forkynde den gode nyhed i lande der ligger længere væk i forhold til hvor I bor. På den måde kommer vi ikke til at prale af noget som andre allerede har udrettet i deres distrikt. 17 “Men hvis vi praler, skal det være af Jehova.”*+ 18 Det er jo ikke den der roser sig selv, der bliver godkendt,+ men den der bliver rost af Jehova.*+

11 Jeg ville ønske at I ville finde jer i en lille smule ufornuft fra min side. Men det gør I jo allerede! 2 Jeg værner om jer med en nidkærhed som Guds, for jeg har personligt lovet jer væk til ægteskab med én mand og ønsker at kunne overgive jer til Kristus som en ren jomfru.+ 3 Men jeg er bange for at ligesom slangen forførte Eva med sin snedighed,+ sådan vil jeres sind også kunne blive fordærvet så I ikke længere tjener Kristus med den oprigtighed og renhed han har krav på.+ 4 I accepterer det jo uden videre hvis en kommer og forkynder en anden Jesus end ham vi har forkyndt, hvis en påvirker jer til at have en anden indstilling* end den I lærte af os, eller hvis I hører en anden god nyhed end den I først tog imod.+ 5 Jeg mener nemlig ikke at jeg på ét eneste punkt står tilbage for jeres “superapostle”.+ 6 Det kan godt være at jeg ikke er nogen blændende taler,+ men jeg mangler bestemt ikke kundskab – og det har vi på alle måder og i alle ting gjort klart for jer.

7 Begik jeg måske en synd ved at ydmyge mig så I kunne blive ophøjet, ved at jeg med glæde forkyndte Guds gode nyhed for jer uden at I skulle dække mine udgifter?+ 8 Andre menigheder udplyndrede jeg nærmest ved at tage imod materiel hjælp for at kunne betjene jer.+ 9 Men da jeg var hos jer, blev jeg ikke en belastning for jer når jeg manglede noget, for de brødre der kom fra Makedonien, gav mig alt hvad jeg manglede.+ Nej, på ingen måde har jeg været eller vil jeg være til besvær for jer.+ 10 Så sikkert som at sandheden om Kristus er i mig, vil jeg ikke holde op med at rose mig+ af dette i hele Akajas område. 11 Og hvorfor ikke? Er det fordi jeg ikke elsker jer? Nej, Gud ved at jeg elsker jer!

12 Men det jeg gør, vil jeg blive ved med at gøre+ så de der prøver at bevise at de er vores ligemænd, ikke skal have noget grundlag for det* de praler af. 13 Den slags mænd er falske apostle, bedragere som giver sig ud for at være apostle for Kristus.+ 14 Og det er ikke så mærkeligt – Satan selv giver sig jo altid ud for at være en lysets engel.+ 15 Det skulle altså ikke overraske nogen at Satans tjenere altid giver sig ud for at være tjenere for retfærdighed, ligesom han gør. Men til sidst vil det gå dem som de har fortjent.+

16 Jeg siger igen: Ingen skal mene at jeg er ufornuftig. Men hvis nogen alligevel mener at jeg er det, så må I acceptere mig som ufornuftig så jeg også kan få lov til at prale lidt. 17 Det jeg nu vil sige, er ikke noget jeg har lært af Herrens eksempel, men jeg udtaler mig som en ufornuftig person ville gøre, med pralende selvsikkerhed. 18 Der er mange andre der praler af noget rent menneskeligt,* så det vil jeg også gøre. 19 I er jo så “fornuftige” at I uden videre accepterer dem der er ufornuftige. 20 Ja, faktisk finder I jer i hvem som helst der gør jer til slaver, fortærer det I ejer, tager alt hvad I har, ophøjer sig over jer eller slår jer i ansigtet.

21 Her må jeg indrømme at det godt kan se ud som om vi har været svage i vores optræden.

Men hvis andre er så frimodige – her taler jeg meget ufornuftigt – så vil jeg også være det. 22 Er de hebræere? Det er jeg også!+ Er de israelitter? Det er jeg også! Er de af Abrahams slægt? Det er jeg også!+ 23 Er de tjenere for Kristus? Jeg svarer som en vanvittig: Jeg overgår dem! Jeg har slidt mere end nogen anden,+ været mere i fængsel,+ er blevet slået utallige gange og har ofte været tæt på at dø.+ 24 Fem gange har jeg af jøderne fået 40 slag på nær ét,+ 25 tre gange er jeg blevet slået med stokke,+ én gang er jeg blevet stenet,+ tre gange har jeg oplevet skibsforlis,+ et helt døgn har jeg tilbragt på åbent hav. 26 Jeg har ofte været på rejse, været i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare blandt mine egne landsmænd,+ i fare blandt folk fra nationerne,+ i fare i byerne,+ i fare i ørkenen, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. 27 Jeg har slidt og slæbt, haft mange søvnløse nætter+ og har sultet og tørstet,+ ja, ofte har jeg ikke haft noget mad,+ jeg har måttet udholde kulde, og jeg har manglet tøj.*

28 Foruden alt dette udefra er der noget som vælter ind over mig hver dag,* nemlig bekymringen for alle menighederne.+ 29 Hvem er svag uden at jeg også føler mig svag? Hvem har fået nogen til at snuble uden at jeg bliver vred?

30 Hvis jeg skal prale, vil jeg prale af noget der viser at jeg er svag. 31 Herren Jesus’ Gud og Far, den der skal lovprises for evigt, ved at jeg ikke lyver. 32 I Damaskus holdt kong Aretas’ statholder hele damaskenernes by under bevogtning for at pågribe mig, 33 men jeg blev firet ned i en kurv gennem et vindue i bymuren,+ og jeg slap ud af hans hænder.

12 Her bliver jeg nødt til at prale, og selvom det ikke gavner, vil jeg tale om nogle overnaturlige syner+ og åbenbaringer fra Herren.+ 2 Jeg kender et menneske som er discipel af Kristus, og som for 14 år siden blev overført til den tredje himmel – om det var i kroppen eller uden for kroppen, ved jeg ikke, det ved kun Gud. 3 Ja, jeg ved om dette menneske – om det var i kroppen eller uden for kroppen, ved jeg ikke, det ved kun Gud – 4 at han blev overført til paradiset og hørte ord som ikke kan siges, ord som et menneske ikke må udtale. 5 Det er det menneske jeg vil prale af, men jeg vil ikke prale af mig selv, undtagen af mine svagheder. 6 Hvis jeg ville prale, ville det ikke være urimeligt, for jeg ville kun sige sandheden. Men jeg lader være for at ingen skal gøre sig højere tanker om mig end dem han får ved at se eller høre mig, 7 og ikke mindst fordi de åbenbaringer jeg har fået, er så usædvanlige.

For at jeg ikke skal føle mig alt for overlegen, har jeg fået en torn i kødet,+ en engel fra Satan der bliver ved med at slå mig så jeg ikke skal føle mig alt for ophøjet. 8 Tre gange har jeg bedt til Herren om at den må blive fjernet fra mig. 9 Men han har sagt til mig: “Min ufortjente godhed er nok for dig, for min kraft bliver gjort fuldkommen i svaghed.”+ Derfor vil jeg med største glæde prale af mine svagheder for at kraften fra Kristus kan være over mig som et telt. 10 Ja, jeg glæder mig over svagheder, fornærmelser, tider med nød, forfølgelse og vanskeligheder for Kristus’ skyld. Når jeg er svag, er jeg nemlig stærk.+

11 Jeg er blevet ufornuftig. I tvang mig til det, for jeg burde have været anbefalet af jer. Selvom jeg ikke er noget, er der jo ikke ét eneste punkt hvor jeg står tilbage for jeres “superapostle”.+ 12 I så jo tegnene på at jeg er en apostel – jeg viste stor udholdenhed+ og udførte tegn, mirakler* og kraftige gerninger.+ 13 Er I gået glip af noget som andre menigheder nyder godt af? Måske kun det at jeg ikke selv har været en byrde for jer.+ Den uretfærdighed må I tilgive mig!

14 Se, det er nu tredje gang jeg er klar til at komme til jer, og heller ikke denne gang vil jeg være en byrde for jer. Jeg er ikke interesseret i det I ejer,+ men i jer selv. Det er jo ikke børnene+ der skal spare sammen til deres forældre, men forældrene der skal spare sammen til deres børn. 15 Jeg selv vil med største glæde bruge hvad jeg har, og bruge mig selv helt og fuldt for jeres skyld.+ Når jeg nu elsker jer så meget, skal jeg så elskes mindre? 16 Men lad det være som det er, jeg har ikke været en byrde for jer.+ Ikke desto mindre siger I at jeg var “udspekuleret”, og at jeg fangede jer “med list”. 17 Jeg har da ikke udnyttet jer gennem nogen af dem jeg har sendt til jer, har jeg? 18 Jeg sendte Titus til jer sammen med en anden bror. Udnyttede Titus jer?+ Vi vandrede jo i den samme ånd, i de samme fodspor, gjorde vi ikke?

19 I har måske hele tiden ment at det er jer vi forsvarer os over for? Sådan er det ikke, men som disciple af Kristus taler vi sandt foran Gud. Og alt hvad vi gør, gør vi for at styrke jer, I elskede. 20 Jeg er nemlig bange for at I når jeg kommer, ikke vil være sådan som jeg ønsker det, og at jeg heller ikke vil være sådan som I ønsker det. Jeg frygter at der vil være konflikter, jalousi, hidsige udbrud, stridigheder, bagtalelse, sladder, stolthed og uorden. 21 Måske vil min Gud når jeg kommer på besøg hos jer igen, ydmyge mig iblandt jer, og jeg vil måske komme til at sørge over mange af dem der har syndet men ikke har angret deres urenhed, deres umoralske seksuelle forhold* og deres skamløse opførsel.*

13 Det er nu tredje gang jeg gør mig klar til at komme til jer. “Ved to eller tre vidners forklaring* skal en sag slås fast.”+ 2 Selvom jeg er fraværende lige nu, er det som om jeg var hos jer for anden gang, og jeg vil på forhånd advare dem der tidligere har syndet, og alle de andre om at jeg ikke vil skåne dem hvis jeg kommer igen. 3 I søger jo et bevis på at det virkelig er Kristus der taler gennem mig, og Kristus er ikke svag men derimod handlekraftig over for jer. 4 Det er rigtigt at han var svag da han blev henrettet på en pæl, men nu lever han takket være Guds kraft.+ Det er også rigtigt at vi er svage ligesom han var, men vi vil komme til at leve sammen med ham+ takket være Guds kraft, den kraft han også giver jer.+

5 Bliv ved med at prøve jer selv for at se om I er i troen.+ Bliv ved med at bedømme hvilken slags mennesker I selv er.* Er I overbevist om at Jesus Kristus er i jer? Hvis ikke, er I forkastet. 6 Men jeg håber virkelig I vil blive klar over at vi for vores vedkommende ikke er forkastet.

7 Nu beder vi til Gud om at I ikke må gøre noget forkert – ikke for at vi kan få andres anerkendelse, men fordi vi ønsker at I må gøre hvad der er godt, selv hvis vi ikke bliver anerkendt af andre. 8 Vi kan jo ikke kæmpe mod sandheden, kun for sandheden. 9 Vi glæder os virkelig når vi er svage og I er stærke. Det vi beder om, er at I må gøre de nødvendige forandringer. 10 Jeg skriver disse ting til jer mens jeg er fraværende, for at jeg ikke skal være nødt til at være streng når jeg kommer, for Herren har givet mig myndighed+ til at bygge op og ikke til at rive ned.

11 Til sidst, brødre: Bliv ved med at være glade, at gøre de nødvendige forandringer, at lade jer trøste,+ at være enige+ og at holde fred.+ Så vil kærlighedens og fredens Gud+ være med jer. 12 Hils hinanden med et helligt kys. 13 Alle de hellige sender jer deres hilsner.

14 Jeg beder om at Herren Jesus Kristus’ ufortjente godhed og Guds kærlighed må være med jer, og at I alle må nyde det fællesskab den hellige ånd giver.