TIL GALATERNE

1 Fra Paulus – en apostel som ikke er udsendt af mennesker og heller ikke er udnævnt af et menneske, men af Jesus Kristus+ og af Gud, Faren,+ der oprejste Kristus fra de døde – 2 og fra alle de brødre der er sammen med mig, til menighederne i Galatien:

3 Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred fra Gud, vores Far, og fra Herren Jesus Kristus. 4 Han gav sit liv for vores synder+ for at han kunne redde os ud af den nuværende onde verdensordning,*+ sådan som vores Gud og Far vil.+ 5 Al ære tilhører Gud til evig tid. Amen.

6 Det overrasker mig at I så hurtigt vender jer væk* fra ham der kaldte jer med Kristus’ ufortjente godhed, og tager imod et andet budskab som en god nyhed.+ 7 Der findes jo ikke nogen anden god nyhed. Der er bare nogle som forvirrer jer+ og prøver at forvrænge den gode nyhed om Kristus. 8 Men selv hvis en af os eller endda en engel fra himlen forkyndte noget der var anderledes end det vi har forkyndt for jer som en god nyhed, så lad ham være forbandet. 9 Hvad vi har sagt før, siger jeg nu igen: Hvis nogen, uanset hvem, forkynder noget for jer som er anderledes end den gode nyhed I har modtaget, så lad ham være forbandet.

10 Er det mennesker jeg prøver at blive godkendt af, eller er det Gud? Prøver jeg at behage mennesker? Hvis det stadig var mennesker jeg ville gøre tilfredse, ville det ikke være Kristus jeg var tjener for. 11 I skal vide, brødre, at den gode nyhed jeg har forkyndt for jer, ikke stammer fra mennesker.+ 12 Jeg har jo ikke modtaget den fra noget menneske og er heller ikke blevet undervist i den af nogen, men jeg har fået den gennem en åbenbaring fra Jesus Kristus.

13 I har selvfølgelig hørt hvordan jeg opførte mig dengang jeg hørte til jødedommen.+ Jeg forfulgte Guds menighed fanatisk* og prøvede at udrydde den,+ 14 og inden for jødedommen gjorde jeg større fremskridt end mange andre jøder på min alder, for jeg var meget mere nidkær for mine forfædres traditioner end de var.+ 15 Men da Gud – som lod mig blive født,* og som kaldte mig på grund af sin ufortjente godhed+ – besluttede 16 at gøre sin Søn kendt gennem mig så jeg kunne forkynde den gode nyhed om ham for nationerne,+ gik jeg ikke straks til noget menneske* for at søge råd. 17 Jeg tog heller ikke op til Jerusalem til dem der var blevet apostle før mig, men jeg rejste til Arabien, og senere vendte jeg tilbage til Damaskus.+

18 Tre år senere rejste jeg så til Jerusalem+ for at besøge Kefas,*+ og jeg blev hos ham i 15 dage. 19 Men jeg så ingen af de andre apostle, jeg mødte kun Herrens bror Jakob.+ 20 Og hvad angår de ting jeg skriver til jer om, kan jeg for Guds øjne forsikre jer om at jeg ikke lyver.

21 Derefter rejste jeg til Syrien og Kilikien.+ 22 Men de kristne menigheder i Judæa kendte mig ikke personligt. 23 De hørte bare andre sige: “Den mand der før forfulgte os,+ forkynder nu den gode nyhed, den tro som han tidligere prøvede at udrydde.”+ 24 Og de begyndte at lovprise Gud på grund af mig.

2 Fjorten år senere tog jeg igen op til Jerusalem. Det var sammen med Barnabas,+ og jeg tog også Titus med.+ 2 Jeg tog derop som følge af en åbenbaring, og jeg fremlagde den gode nyhed for dem, den jeg forkynder blandt nationerne. Men jeg gjorde det privat over for de højt respekterede mænd, for at være sikker på at jeg ikke løb eller havde løbet forgæves. 3 Ikke engang Titus,+ som var sammen med mig, blev tvunget til at blive omskåret,+ til trods for at han var græker. 4 Men sagen blev bragt frem på grund af de falske brødre der i stilhed var kommet ind i menigheden,+ dem der havde listet sig ind for at udspionere os så de kunne ødelægge den frihed+ vi har i forbindelse med Kristus Jesus, og helt og holdent gøre os til slaver.+ 5 Vi gav ikke efter så vi blev underlagt dem,+ nej, ikke et øjeblik,* for at I ikke skulle miste sandheden som I har fået gennem den gode nyhed.

6 De der blev anset for at være betydningsfulde+ – hvad de var, gør ingen forskel for mig, for Gud bedømmer ikke mennesker efter det ydre – disse højt respekterede mænd pålagde mig ikke noget nyt. 7 Nej, tværtimod, da de så at jeg havde fået betroet at bringe den gode nyhed ud til de uomskårne,+ ligesom Peter havde fået betroet at forkynde for de omskårne 8 – for den der havde givet Peter kraft til at være apostel for de omskårne, havde jo også givet mig kraft til at være det for dem der hører til nationerne+ – 9 og da de så den ufortjente godhed der var blevet vist mig,+ gav Jakob,+ Kefas* og Johannes, der blev regnet for at være søjler, deres højre hånd til Barnabas og mig+ som tegn på fællesskab. Vi skulle gå til nationerne, og de skulle gå til de omskårne. 10 De bad os kun om at huske de fattige, og det har jeg også oprigtigt bestræbt mig for at gøre.+

11 Men da Kefas*+ kom til Antiokia,+ irettesatte* jeg ham ansigt til ansigt, for det han gjorde, var tydeligvis forkert.* 12 Før der kom nogle fra Jakob,+ plejede han nemlig at spise sammen med folk fra nationerne.+ Men da de kom, holdt han op med at gøre det og trak sig tilbage fordi han var bange for dem der hørte til de omskårne.+ 13 De andre jøder sluttede sig til ham i dette hykleri, sådan at selv Barnabas blev revet med af deres hykleri. 14 Men da jeg så at de ikke opførte sig i overensstemmelse med den sande gode nyhed,+ sagde jeg til Kefas* mens de alle hørte det: “Hvis du, selvom du er jøde, lever som nationerne og ikke som jøderne, hvorfor vil du så tvinge folk fra nationerne til at følge jødisk skik?”+

15 Vi der er født som jøder og ikke er syndere fra nationerne, 16 er klar over at et menneske ikke bliver erklæret retfærdigt ved at gøre de gerninger Loven kræver, men kun på grundlag af tro+ på Jesus Kristus.+ Derfor tror vi på Kristus Jesus så vi kan blive erklæret retfærdige ved tro på Kristus og ikke som følge af lovgerninger, for ingen bliver erklæret retfærdig som følge af lovgerninger.+ 17 Men hvis vi bliver betragtet som syndere mens vi søger at blive erklæret retfærdige gennem Kristus, kan man så sige at Kristus tjener syndens sag? Bestemt ikke! 18 Hvis jeg giver mig til at genopbygge det som jeg engang brød ned, viser jeg at jeg er en lovovertræder. 19 Gennem Loven selv er jeg blevet løst fra* Loven+ for at jeg kan blive levende for Gud. 20 Jeg er naglet til pælen sammen med Kristus.+ Det er ikke længere mig der lever,+ men det er Kristus der lever i forening med mig. Ja, det liv jeg nu lever som menneske, lever jeg ved tro på Guds Søn,+ der elskede mig og ofrede sit liv for mig.+ 21 Jeg vil ikke feje Guds ufortjente godhed til side,+ for hvis man kan opnå retfærdighed ved hjælp af Loven, døde Kristus jo til ingen nytte.+

3 Galatere, I har ikke tænkt jer om! Hvem er det der har haft sådan en dårlig indflydelse på jer?+ I fik jo i detaljer beskrevet at Jesus Kristus blev naglet til pælen.+ 2 Én ting vil jeg spørge jer om:* Fik I den hellige ånd ved at gøre de gerninger Loven kræver, eller som følge af tro på det I havde hørt?+ 3 Har I slet ikke tænkt jer om? Nu hvor I er begyndt at leve efter den hellige ånd,* vil I så ende med at leve efter kødet?*+ 4 Er det forgæves I har udholdt så mange lidelser? Nej, jeg tror bestemt ikke at det har været forgæves. 5 Han som giver jer den hellige ånd og udfører mirakler*+ iblandt jer, gør han det på grund af jeres lovgerninger eller fordi I tror på det I har hørt? 6 Det er som med Abraham – han “troede på Jehova,* og derfor blev han betragtet som retfærdig”.+

7 I ved jo at det er dem der lever efter tro, der er Abrahams sønner.+ 8 I Skrifterne blev det forudset at Gud ville erklære folk fra nationerne retfærdige som følge af tro, og derfor forkyndte Skrifterne på forhånd denne gode nyhed for Abraham: “Gennem dig vil alle nationer blive velsignet.”+ 9 De der lever efter tro, bliver altså velsignet sammen med Abraham, der havde tro.+

10 Alle som stoler på de gerninger de gør fordi Loven kræver det, er faktisk under en forbandelse, for der står skrevet: “Forbandet er enhver der ikke holder fast ved alle de ting der står i Lovens skriftrulle, og overholder dem.”+ 11 I øvrigt står det klart at ingen bliver erklæret retfærdig hos Gud i kraft af Loven,+ for “den retfærdige vil leve som følge af sin tro”.+ 12 Men Loven er ikke baseret på tro. Nej, for der står: “Den der handler efter disse ting, skal leve ved dem.”+ 13 Kristus købte os+ og befriede os+ for Lovens forbandelse ved at han selv blev en forbandelse i stedet for os, for der står skrevet: “Forbandet er enhver der er hængt op på en pæl.”+ 14 Dette skete for at Abrahams velsignelse kunne komme ud til nationerne gennem Kristus Jesus,+ sådan at vi ved vores tro kunne få den ånd der var lovet.+

15 Brødre, her vil jeg bruge en illustration: Når en pagt er gjort gyldig, selvom den kun er sat i kraft af et menneske, kan ingen ophæve den eller føje noget til den. 16 Nu blev løfterne givet til Abraham og til hans afkom.+ Der blev ikke sagt: “Og til dine efterkommere”, som når der er mange. Nej, der blev sagt: “Og til dit afkom”, som når der kun er én, og denne ene er Kristus.+ 17 Jeg vil desuden sige dette: Loven, der kom til 430 år senere,+ betød ikke at den pagt Gud havde indgået tidligere, blev gjort ugyldig sådan at løftet blev ophævet. 18 Hvis arven er baseret på lov, er den ikke længere baseret på et løfte. Men det var gennem et løfte Gud i sin godhed gav arven til Abraham.+

19 Hvorfor blev Loven så givet? Den blev føjet til for at gøre overtrædelserne tydelige+ indtil det afkom som løftet var givet til, ville komme.+ Og den blev formidlet gennem engle+ ved hjælp af en mellemmand.+ 20 Når der kun er én part der afgiver et løfte, er der ingen mellemmand, og Gud er kun én part. 21 Vil det sige at Loven er i strid med Guds løfter? Nej, bestemt ikke, for hvis der var blevet givet en lov der kunne give liv, havde det været muligt for os at blive betragtet som retfærdige ved at holde den lov. 22 Men Skriften har gjort alle til fanger af synd for at den lovede velsignelse, der er betinget af tro på Jesus Kristus, kan blive givet til dem der tror.

23 Før troen kom, blev vi bevogtet under lov. Vi var overgivet til fangenskab og ventede på den tro som skulle blive åbenbaret.+ 24 På den måde blev Loven vores opdrager* der førte os til Kristus,+ for at vi kunne blive erklæret retfærdige i kraft af tro.+ 25 Men nu hvor troen er kommet,+ er vi ikke længere under en opdrager.*+

26 I er alle Guds sønner+ på grund af jeres tro på Kristus Jesus,+ 27 for I som er blevet døbt til Kristus, har alle iført jer Kristus.+ 28 Det betyder ikke længere noget om man er jøde eller græker,+ træl eller fri,+ mand eller kvinde,+ for I er alle ét i forening med Kristus Jesus.+ 29 Og når I tilhører Kristus, er I samtidig Abrahams afkom,+ arvinger+ i kraft af et løfte.+

4 Lad mig sige det sådan: Så længe en arving er barn, er der ikke forskel på ham og en træl i huset, selvom han skal være herre over alle ting, 2 men han er under formyndere og forvaltere indtil den dag hans far på forhånd har fastsat. 3 På samme måde var vi også, mens vi var børn, slavebundet af de normer der er grundlæggende i denne verden.*+ 4 Men da den fastsatte tid var kommet, sendte Gud sin søn, som blev født af en kvinde+ og var under Loven,+ 5 for at han kunne løskøbe dem der var under Loven,+ og vi kunne blive adopteret som sønner.+

6 Men fordi I er sønner, har Gud ladet den hellige ånd,+ som hans Søn har, komme ind i vores hjerter,+ og den råber: “Abba,* Far!”+ 7 Altså er du ikke længere træl men søn. Og når du er søn, har Gud også gjort dig til arving.+

8 Dengang I ikke kendte Gud, var I trælle for nogle der slet ikke var guder. 9 Men nu hvor I har lært Gud at kende, eller snarere nu hvor I er blevet kendt af Gud, hvordan kan det så være at I vender tilbage til de svage+ og fattige ting, de normer der er grundlæggende i denne verden, og ønsker at være slavebundet af dem igen?+ 10 I overholder pedantisk dage, måneder,+ perioder og år. 11 Jeg er bange for at alle mine anstrengelser for jer har været forgæves.

12 Brødre, jeg beder jer: Bliv som jeg er nu – jeg har selv været som I er.+ I har ikke behandlet mig dårligt. 13 I ved jo at det var på grund af en fysisk sygdom at jeg første gang fik lejlighed til at forkynde den gode nyhed for jer. 14 Og selvom min fysiske tilstand var en prøvelse for jer, behandlede I mig ikke med foragt og afsky,* men I tog imod mig som I ville have modtaget en engel fra Gud eller modtaget Kristus Jesus. 15 Hvad er der blevet af den glæde I havde? Jeg er sikker på at hvis det havde været muligt, så ville I have revet jeres øjne ud og givet dem til mig.+ 16 Er jeg nu blevet jeres fjende fordi jeg fortæller jer sandheden? 17 Der er nogle der er ivrige efter at overtale jer, men ikke i en god hensigt. De ønsker at skille jer fra mig sådan at I kan blive ivrige efter at følge dem. 18 Det er selvfølgelig godt at nogen viser jer opmærksomhed, hvis det altså er i en god hensigt og ikke kun når jeg er hos jer. 19 Mine kære børn+ – nu oplever jeg igen en smerte ligesom fødselsveer på grund af jer, lige indtil I er kommet til at ligne Kristus i jeres personlighed.* 20 Jeg ville ønske at jeg kunne være hos jer nu, og at jeg kunne tale til jer på en anden måde, for jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med jer.

21 Sig mig, I som gerne vil være under Loven: Hører I ikke hvad Loven siger? 22 For eksempel står der skrevet at Abraham fik to sønner, én med tjenestepigen+ og én med den frie kvinde.+ 23 Tjenestepigens søn blev til på naturlig måde,*+ mens den frie kvindes søn blev til i kraft af et løfte.+ 24 Dette kan forstås som et symbolsk drama; disse kvinder står nemlig for to pagter. Den ene pagt, den fra Sinajs Bjerg,+ føder børn til slaveri. Den er som Hagar. 25 Hagar skildrer Sinaj,+ et bjerg i Arabien, og hun svarer til det nuværende Jerusalem, for det er i slaveri med sine børn. 26 Men det Jerusalem som er oventil, er frit, og det er vores mor.

27 Der står jo skrevet: “Vær glad, du kvinde der ikke kan blive gravid, du som ikke føder nogen børn. Bryd ud i jubelråb, du kvinde der ikke har fødselsveer, for den forladte kvinde har flere børn end den kvinde som har manden.”+ 28 Og I, brødre, er børn i kraft af løftet, på samme måde som Isak var.+ 29 Men ligesom den søn der var blevet til på naturlig måde,* begyndte at forfølge ham der var blevet til ved hjælp af ånden,+ sådan er det også nu.+ 30 Men hvad siger Skriften? “Jag tjenestepigen og hendes søn væk, for tjenestepigens søn skal i hvert fald ikke arve sammen med den frie kvindes søn.”+ 31 Altså, brødre, er vi ikke børn af en tjenestepige, men børn af den frie kvinde.

5 Det er denne frihed Kristus gav os da han befriede os. Derfor må I stå fast+ og ikke igen tage slaveriets åg på jer.+

2 Jeg, Paulus, siger jer at hvis I bliver omskåret, vil I slet ikke have nogen gavn af Kristus.+ 3 Og jeg siger én gang til at enhver der bliver omskåret, forpligter sig til at holde hele Loven.+ 4 I har afskåret jer fra Kristus, I der prøver at blive erklæret retfærdige ved hjælp af Loven.+ I er kommet væk fra hans ufortjente godhed. 5 Hvad os angår, så lader vi os lede af ånden og venter ivrigt på den retfærdighed vi håber at opnå som følge af tro. 6 For dem der lever i forening med Kristus Jesus, har det ingen betydning om man er omskåret eller ikke er omskåret.+ Det der har betydning, er en tro der er aktiv i kærlighed.

7 I var begyndt at løbe godt.+ Hvem har hindret jer i at blive ved med at adlyde sandheden? 8 De der prøver at påvirke jer, kommer ikke fra Ham der kalder jer. 9 En lille smule surdej gennemsyrer hele dejen.+ 10 Jeg har tillid til at I der er disciple af Herren,+ ikke vil begynde at tænke anderledes. Men den der skaber uro blandt jer,+ hvem han end er, vil få den dom han fortjener. 11 Hvad mig angår, brødre, hvis jeg stadig forkyndte at man skal omskæres, hvorfor bliver jeg så stadig forfulgt? Så ville forkyndelsen om Jesus’ død på pælen*+ jo ikke længere være nogen snublesten. 12 Jeg ville ønske at de mænd der prøver at bringe jer ud af ligevægt, ville kastrere sig selv.*

13 I blev kaldet til frihed, brødre, men I må ikke bruge denne frihed som en anledning til at følge kødelige ønsker.+ I stedet skal I være trælle for hinanden i kærlighed.+ 14 Hele Loven er jo opfyldt* i ét bud: “Du skal elske dit medmenneske som dig selv.”+ 15 Men hvis I bliver ved med at bide og angribe hinanden,+ så pas på at I ikke gør det helt af med hinanden.+

16 Det jeg siger, er: Bliv ved med at følge den hellige ånds ledelse,*+ så vil I ikke opfylde nogen kødelige ønsker.+ 17 Kødet står nemlig i modsætning til ånden på grund af sine ønsker, og ånden i modsætning til kødet. De modarbejder hinanden sådan at I ikke gør de ting I gerne ville gøre.+ 18 Og når I bliver ledet af ånden, er I ikke underlagt Loven.

19 Kødets gerninger er lette at få øje på. Det er seksuel umoral,*+ urenhed, skamløs opførsel,*+ 20 afgudsdyrkelse, okkultisme,*+ fjendtlighed, konflikter, jalousi, hidsighed, stridigheder, splittelser, klikedannelse, 21 misundelse, drukkenskab,+ vilde fester og den slags ting.+ Jeg advarer jer på forhånd, som jeg også har gjort før, om at de der lever på den måde, ikke kommer til at arve Guds rige.+

22 Åndens frugt er derimod kærlighed, glæde, fred, tålmodighed,* venlighed, godhed,+ tro, 23 mildhed og selvbeherskelse.+ Der er ingen lov mod noget af dette. 24 De der tilhører Kristus Jesus, har desuden naglet deres kød til pælen sammen med dets begær og ønsker.+

25 Når vi lever efter Guds ånd, så lad os også blive ved med at følge åndens ledelse og leve et ordentligt liv.+ 26 Lad os ikke blive selvoptagede+ så vi begynder at konkurrere indbyrdes+ og bliver misundelige på hinanden.

6 Brødre, hvis et menneske slår ind på en forkert kurs* uden at tænke over det, skal I der har åndelige kvalifikationer, på en mild måde+ prøve at hjælpe ham tilbage på den rette vej. Men du skal holde øje med dig selv+ så du ikke selv bliver fristet.+ 2 Bliv ved med at hjælpe hinanden når I har tunge byrder at bære på.+ På den måde følger I Kristus’ lov.+ 3 Hvis en mener at han er noget, selvom han ikke er noget,+ bedrager han sig selv. 4 Men lad hver enkelt vurdere sine egne handlinger+ – så kan han glæde sig over det han selv gør, uden at sammenligne det med hvad andre gør.+ 5 Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.+

6 Den der bliver undervist* i ordet, skal dele alt godt med den som underviser ham.*+

7 Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. Hvad et menneske sår, skal det også høste.+ 8 Den der sår ved at følge kødets ønsker, skal høste ødelæggelse på grund af kødets ønsker, men den der sår ved at lade sig lede af Guds ånd, skal høste evigt liv af Guds ånd.+ 9 Derfor skal vi ikke opgive at gøre det der er godt, for når tiden er inde, vil vi høste hvis vi ikke bliver trætte og giver op.+ 10 Lad os derfor, så længe vi har mulighed for det,* gøre godt mod alle, men især mod dem der er vores brødre og søstre i troen.

11 Se med hvor store bogstaver jeg har skrevet til jer med egen hånd.

12 Det er alle dem der søger andre menneskers godkendelse,* der prøver at tvinge jer til at blive omskåret, bare for at de ikke skal blive forfulgt på grund af Kristus’ torturpæl.* 13 De der bliver omskåret, holder ikke engang selv Loven,+ men de vil have at I skal blive omskåret, for at de kan prale af det der sker med jer.* 14 Jeg vil ikke selv prale af noget, undtagen af pælen som vores Herre Jesus Kristus blev henrettet på.+ På grund af ham er verden død* for mig, og jeg for verden. 15 Det betyder ikke noget om man er omskåret eller ikke er omskåret.+ Det der betyder noget, er at være en ny skabning.+ 16 Jeg beder om at fred og barmhjertighed må være med alle der følger denne rettesnor og lever et ordentligt liv, ja, med Guds Israel.+

17 Lad ingen skabe vanskeligheder for mig fra nu af, for jeg har brændemærker på kroppen som viser at jeg er en træl for Jesus.+

18 Jeg beder om at den ufortjente godhed fra vores Herre Jesus Kristus må være med den ånd I lægger for dagen, brødre. Amen.