JAKOBS BREV

1 Fra Jakob,+ en træl for Gud og Herren Jesus Kristus, til de 12 stammer der er spredt rundt omkring:

Vær hilset!

2 Mine brødre, I skal udelukkende se det som en glæde når I kommer ud for forskellige prøvelser,+ 3 for I ved jo at når jeres tro er blevet prøvet og har vist sig at være ægte, fører det til udholdenhed.+ 4 Men I skal lade udholdenheden gøre sit arbejde færdigt så I kan blive helstøbte og sunde på alle områder, uden nogen mangler.+

5 Hvis nogen af jer mangler visdom, skal han derfor blive ved med at bede Gud om at få den,+ for Gud giver gavmildt til alle og uden at kritisere,*+ og han vil få hvad han beder om.+ 6 Men han skal blive ved med at bede i tro,+ uden overhovedet at tvivle,+ for den der tvivler, er som en bølge på havet der kastes frem og tilbage af vinden. 7 Sådan et menneske skal ikke forvente at få noget fra Jehova.* 8 Han er en ubeslutsom mand,+ ustabil i alt hvad han gør.

9 Den bror der har en lav position i samfundet, skal glæde sig over* at han er blevet ophøjet,+ 10 og den rige skal glæde sig over at han har lært ydmyghed,+ for som en blomst på marken vil han forsvinde. 11 Når solen står op, får dens brændende hede planterne til at visne så blomsterne falder af og deres skønhed forsvinder. På samme måde vil den rige mand visne og dø midt i sit travle liv.+

12 Lykkelig er den mand der ikke giver op når han udsættes for prøvelser,+ for når han er blevet godkendt, vil han få livets krone,+ som Jehova* har lovet dem der bliver ved med at elske ham.+ 13 Når man kommer ud for prøvelser, skal man ikke sige: “Det er Gud der prøver mig.” Gud kan nemlig ikke prøves med noget ondt, og selv prøver han heller ikke nogen med ondt. 14 Men hver enkelt prøves ved at han bliver draget og lokket* af sit eget begær.+ 15 Når begæret så har undfanget, føder det synd, og når synden er begået, fører den til død.+

16 Bliv ikke vildledt, mine elskede brødre. 17 Enhver god og fuldkommen gave kommer ovenfra.+ Den kommer ned fra himmellysenes Far,+ der i modsætning til de flygtige skygger aldrig forandrer sig.*+ 18 Det var hans vilje at give os liv gennem sandhedens ord+ så vi kunne blive de første han valgte ud* blandt dem han har skabt.+

19 Dette skal I huske, mine elskede brødre: Enhver skal være hurtig til at lytte, men langsom til at tale+ og langsom til at blive vred,+ 20 for vrede fører ikke til at man gør det der er rigtigt i Guds øjne.+ 21 I skal derfor aflægge al urenhed, fjerne alle spor af ondskab*+ og med mildhed tage imod Guds ord der plantes i jer, og som er i stand til at frelse jer.

22 Men I skal gøre det Guds ord siger,+ og ikke bare høre det, ellers bedrager I jer selv med forkerte ræsonnementer. 23 Hvis nogen hører ordet men ingenting gør,+ er han som en mand der ser på sit ansigt i et spejl. 24 Han ser på sig selv og går så videre og glemmer straks hvordan han så ud. 25 Men den der omhyggeligt undersøger den fuldkomne lov+ som fører til frihed, og bliver ved med at gøre det den siger, er ikke en der hører og så glemmer. Nej, han gør det han bør gøre, og det gør ham lykkelig.+

26 Hvis nogen mener at han tilbeder Gud,* men ikke styrer* sin tunge,+ bedrager han sit eget hjerte, og hans tilbedelse er ikke noget værd. 27 Dette er den form for tilbedelse* der er ren og ubesmittet for vores Gud og Far: at tage sig af forældreløse+ og enker+ i deres vanskelige situation+ og at holde sig uplettet af verden.+

2 Mine brødre, kan det passe at I tror på vores store* Herre Jesus Kristus samtidig med at I gør forskel på folk?+ 2 Hvis en mand der har guldringe på fingrene og er klædt i fornemt tøj, kommer ind til jeres møde og der samtidig kommer en fattig mand i snavset tøj, 3 tager I så godt imod den der har det fornemme tøj på, og siger: “Du kan sidde her på en god plads”, mens I til den fattige siger: “Du kan bare blive stående” eller: “Sæt dig her ved siden af min fodskammel”?+ 4 Hvis I bærer jer sådan ad, har I så ikke klasseskel iblandt jer,+ og er I ikke blevet dommere der træffer onde afgørelser?+

5 Hør nu her, mine elskede brødre, er det ikke dem verden betragter som fattige, Gud har udvalgt til at være rige hvad troen angår,+ og arvinger til Riget, det rige som han har lovet dem der elsker ham?+ 6 Men I har behandlet de fattige respektløst. Er det ikke de rige der undertrykker jer+ og slæber jer for domstolene? 7 Er det ikke dem der taler blasfemisk om det smukke navn I bærer? 8 Hvis I nu følger den kongelige lov der nævnes i skriftstedet: “Du skal elske dit medmenneske som dig selv”,+ gør I godt. 9 Men hvis I bliver ved med at gøre forskel på folk,+ begår I en synd, og I bliver dømt skyldige* af loven.+

10 Hvis en holder hele Loven, men fejler på bare ét punkt, har han overtrådt hele Loven,+ 11 for den der sagde: “Du må ikke begå ægteskabsbrud”,+ sagde også: “Du må ikke myrde.”+ Hvis nu du ikke begår ægteskabsbrud, men myrder, har du overtrådt Loven. 12 Bliv ved med at tale og opføre jer som nogle der skal dømmes efter et frit folks lov,*+ 13 for den der ikke viser barmhjertighed, vil selv få en ubarmhjertig dom.+ Barmhjertigheden sejrer over dommen.

14 Hvad nytter det, mine brødre, hvis en siger at han har tro, men ikke viser den i handling?+ Den tro kan ikke frelse ham, vel?+ 15 Hvis nogen af jeres brødre eller søstre mangler tøj* og ikke har mad nok til hele dagen 16 og en af jer siger til dem: “Gå i fred, sørg for at holde jer varme og at spise godt”, men ikke giver dem det de har brug for, hvad nytter det så?+ 17 Sådan er det også med troen – hvis man ikke viser den i handling, er den død.+

18 Men en vil måske sige: “Du har tro, og jeg har handlinger. Vis mig din tro uden handlinger, så vil jeg vise dig min tro gennem mine handlinger.” 19 Du tror på at der er én Gud, ikke? Det er rigtigt af dig. Men dæmonerne tror også – og gyser.+ 20 Du ufornuftige menneske, har du brug for beviser for at forstå at en tro der ikke vises i handling, er værdiløs? 21 Blev vores forfar Abraham ikke erklæret retfærdig som følge af handlinger fordi han lagde sin søn Isak på altret for at ofre ham?+ 22 Som du kan se, kom hans tro aktivt til udtryk gennem hans handlinger, og hans tro blev gjort fuldkommen gennem hans handlinger.+ 23 På den måde blev dette skriftsted opfyldt: “Abraham troede på Jehova,* og derfor blev han betragtet som retfærdig”,+ og han blev kaldt Jehovas* ven.+

24 I ser altså at et menneske bliver erklæret retfærdigt ved sine handlinger og ikke kun ved sin tro. 25 Blev den prostituerede Rahab ikke også erklæret retfærdig ved handlinger fordi hun tog gæstfrit imod spionerne* og derefter sendte dem afsted ad en anden vej?+ 26 Ja, på samme måde som kroppen er død uden åndedræt,*+ er troen død uden handlinger.+

3 Ikke mange af jer bør blive lærere, mine brødre, for I ved at vi vil få en strengere* dom.+ 2 Vi begår jo alle mange fejl.*+ Den der ikke begår fejl i ord og tale, er fuldkommen og i stand til at styre hele sin krop.* 3 Når vi lægger bidsel i munden på en hest for at få den til at adlyde os, styrer vi også hele dens krop. 4 Og se engang på skibene: Selvom de er store og drives afsted af stærke vinde, styres de af et meget lille ror, præcis derhen hvor styrmanden vil.

5 Sådan er det også med tungen. Den er kun en lille del af kroppen, og alligevel praler den stort. Tænk på hvor lille en ild der skal til for at sætte en stor skov i brand! 6 Tungen er også en ild.+ Blandt alle vores lemmer er den som en hel verden af uretfærdighed, for den gør hele kroppen uren+ og sætter et helt liv* i brand, og selv bliver den sat i brand af Gehenna.* 7 Alle slags vilde dyr, fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesker, 8 men tungen kan intet menneske tæmme. Den er ustyrlig og skadelig, fuld af dødbringende gift.+ 9 Med den lovpriser vi Jehova,* Faren, og med den forbander vi mennesker der er blevet skabt “så de ligner Gud”.+ 10 Ud af den samme mund kommer der både velsignelse og forbandelse.

Sådan skal det selvfølgelig ikke være, mine brødre.+ 11 En kilde lader ikke frisk* vand og bittert vand komme op af samme hul, vel? 12 Mine brødre, et figentræ kan ikke bære oliven, og en vinstok kan ikke bære figner, vel?+ En kilde med saltvand kan heller ikke give ferskvand.

13 Hvem af jer er vis og klog? Lad ham gennem sin gode opførsel vise at han har handlinger der udspringer af en mildhed der kommer af visdom. 14 Men hvis jeres hjerte er fuldt af bitter misundelse+ og en fjendtlig indstilling,*+ så lad være med at prale+ og at lyve mod sandheden. 15 Dette er ikke den visdom der kommer ovenfra. Den er jordisk,+ dyrisk, dæmonisk, 16 for der hvor der er misundelse og fjendtlighed,* vil der også være uorden og alt muligt ondt.+

17 Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren,+ derefter fredsstiftende,+ rimelig,+ villig til at adlyde, fuld af barmhjertighed og gode frugter,+ upartisk+ og ikke hyklerisk.+ 18 Desuden er retfærdigheden en frugt af det der bliver sået under fredelige forhold,+ og den bliver til gavn for* dem der stifter fred.+

4 Hvorfra udspringer de krige og kampe der er iblandt jer? Udspringer de ikke af jeres selviske ønsker som fører krig inden i jer?*+ 2 I ønsker, men får ingenting. I myrder og begærer, men opnår ikke noget. I kæmper og fører krig.+ I får ikke noget fordi I ikke beder. 3 Og når I beder, får I ikke noget fordi I beder med et forkert motiv, nemlig for at tilfredsstille jeres selviske ønsker.

4 I som er utro,* ved I ikke at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.+ 5 Eller mener I at det er uden grund Skrifterne siger: “Der bor en tilbøjelighed* i os som får os til at længes misundeligt efter forskellige ting”?+ 6 Men den ufortjente godhed Han viser, er stærkere. Der siges jo: “Gud er imod de stolte,+ men de ydmyge viser han ufortjent godhed.”+

7 I skal derfor underordne jer Gud.+ Men afvis Djævelen,+ så vil han flygte fra jer.+ 8 Kom nær til Gud, så vil han komme nær til jer.+ Gør jeres hænder rene, I syndere,+ og rens jeres hjerter,+ I ubeslutsomme. 9 Vær bedrøvede, sørg og græd.+ Lad jeres latter blive afløst af sorg, og lad jeres glæde blive vendt til fortvivlelse. 10 Ydmyg jer for Jehovas* øjne,+ så vil han ophøje jer.+

11 Hold op med at tale nedsættende om hinanden, brødre.+ Den der taler nedsættende om en bror eller dømmer sin bror, taler nedsættende om loven og dømmer loven. Og hvis du dømmer loven, følger du ikke loven men har gjort dig til dommer over den. 12 Der findes kun én Lovgiver og Dommer,+ og det er ham der har magt til at frelse og til at ødelægge.+ Men du, hvem er du at du skulle dømme dit medmenneske?+

13 Hør nu her, I der siger: “I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år, og vi vil gøre forretninger og tjene penge”+ 14 – I ved jo ikke hvordan jeres liv vil være i morgen,+ for I er som en tåge der viser sig et kort stykke tid og så forsvinder.+ 15 I stedet burde I sige: “Hvis det er Jehovas* vilje,+ vil vi leve og gøre det eller det.” 16 Men I er stolte og praler arrogant af jer selv. Al den slags pral er af det onde. 17 Derfor: Hvis nogen ved hvad der er det rigtige at gøre, og alligevel ikke gør det, begår han en synd.+

5 Hør nu, I som er rige, I skal græde og sørge over de ulykker der vil ramme jer.+ 2 Jeres rigdomme er rådnet, og jeres tøj er blevet mølædt.+ 3 Jeres guld og sølv er rustet op, og dets rust skal vidne mod jer og æde jeres kød. Det I har samlet sammen, vil blive som en ild i de sidste dage.+ 4 Hør! De lønninger I har holdt tilbage fra arbejderne der har høstet jeres marker, bliver ved med at skrige, og høstfolkenes råb om hjælp har nået Hærstyrkers Guds, Jehovas,* ører.+ 5 I har levet et liv i luksus på jorden og tilfredsstillet jeres egne ønsker. I har fedet jer selv* op til slagtedagen.+ 6 I har fordømt og myrdet den retfærdige. Er han ikke imod jer?

7 Vær derfor tålmodige, brødre, indtil Herrens nærværelse.+ Se! Landmanden bliver ved med at vente på jordens dyrebare afgrøde. Han venter tålmodigt på den indtil den tidlige regn og den sene regn kommer.+ 8 I må også være tålmodige.+ Styrk jeres hjerter, for Herrens nærværelse er nær.+

9 I skal ikke beklage jer* over hinanden, brødre, for at I ikke skal blive dømt.+ Se! Dommeren står foran døren. 10 Brødre, betragt profeterne der talte i Jehovas* navn,+ og følg deres eksempel, for de holdt tålmodigt ud+ når de blev udsat for lidelser.+ 11 Vi regner dem der har holdt ud,+ for at være lykkelige.* I har hørt hvor udholdende Job var,+ og I har set hvordan Jehova* lod det ende for ham,+ så I ved hvor kærlig* og barmhjertig Jehova* er.+

12 Frem for alt, mine brødre, skal I holde op med at sværge. I skal hverken sværge ved himlen eller ved jorden eller med nogen anden ed. Men lad jeres “ja” betyde ja og jeres “nej” betyde nej+ for at I ikke skal blive ramt af dom.

13 Hvis en iblandt jer er udsat for vanskeligheder, skal han blive ved med at bede.+ Hvis en er glad, skal han synge salmer.+ 14 Hvis en iblandt jer er syg, skal han tilkalde menighedens ældste.+ De skal bede for ham og indgnide ham med olie+ i Jehovas* navn. 15 Troens bøn vil gøre den syge rask,* og Jehova* vil rejse ham op. Og hvis han har begået synder, vil han blive tilgivet.

16 Bekend derfor åbent jeres synder+ for hinanden, og bed for hinanden, så I kan blive helbredt. Et retfærdigt menneskes bøn har stor kraft.*+ 17 Elias var et menneske med de samme følelser som os, men da han bad inderligt om at det ikke måtte regne, regnede det ikke i landet i tre år og seks måneder.+ 18 Så bad han igen, og himlen gav regn, og jorden lod afgrøder vokse frem.+

19 Mine brødre, hvis en iblandt jer bliver ført væk fra sandheden og en anden får ham til at vende om, 20 skal I vide at den der får en synder til at forlade den forkerte vej,+ redder ham fra døden, og mange synder bliver dækket.+