Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk tegnsprog
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
Publikationer på dansk tegnsprog (2008-2025)
Log af
Log på
Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • I dag

Søndag den 10. august

“En sand ven viser kærlighed til hver en tid; han er en bror som er født til at hjælpe i svære tider.” – Ordsp. 17:17.

Hvad skete der da der opstod en stor hungersnød i Judæa? Menigheden i Antiokia besluttede at de “alt efter hvad den enkelte havde råd til, ville sende nødhjælp til brødrene i Judæa”. (Ap.G. 11:27-30) Selvom de brødre der var ramt af hungersnøden, boede langt væk, var de kristne i Antiokia besluttet på at hjælpe dem. (1. Joh. 3:17, 18) Vi kan også vise medfølelse når vi hører at nogle af vores trosfæller er berørt af en katastrofe. Det kan vi ved at reagere hurtigt, måske ved at spørge de ældste om vi kan være med på et nødhjælpsprojekt, ved at give bidrag til det globale arbejde eller ved at bede for dem der er berørt af katastrofen. Vores brødre og søstre får måske brug for hjælp til at få dækket deres helt basale behov. Når vores konge, Jesus, kommer for at eksekvere dom, vil han lægge mærke til al den medfølelse vi har vist, og belønne os ved at lade os arve Riget. – Matt. 25:34-40. w23.07 4 § 9-10; 6 § 12

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Mandag den 11. august

“Lad jeres rimelighed blive kendt af alle mennesker.” – Flp. 4:5.

Jesus viste ligesom sin Far rimelighed. Hans opgave var at hjælpe “de bortkomne får blandt Israels folk”. Men han var fleksibel når situationen gav rum for det. På et tidspunkt bønfaldt en ikkeisraelitisk kvinde ham om at helbrede hendes datter, der var besat af en dæmon og havde det forfærdeligt. Hvad gjorde han? Han fik medfølelse med hende og opfyldte hendes ønske. (Matt. 15:21-28) Her er et andet eksempel på Jesus’ rimelighed: På et tidspunkt havde han klart sagt: “Enhver der nægter at kendes ved mig ... ham vil jeg også nægte at kendes ved.” (Matt. 10:33) Men hvordan reagerede han da Peter tre gange nægtede at kendes ved ham? Jesus tog Peters anger og tro med i betragtning. Kort efter at Jesus var blevet oprejst, viste han sig for Peter højst sandsynligt for at forsikre ham om at han havde tilgivet ham og stadig elskede ham. (Luk. 24:33, 34) Jehova og Jesus er altså rimelige. Men hvad med os? Jehova forventer at vi efterligner ham og hans Søn. w23.07 21 § 6-7

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Tirsdag den 12. august

“Døden vil ikke findes mere.” – Åb. 21:4.

Hvad kan vi sige for at hjælpe andre til at få tro på at jorden vil blive et paradis? For det første: Det er Jehova selv der har givet løftet. I Åbenbaringen står der: “Han der sad på tronen, sagde: ‘Se! Jeg gør alting nyt.’” Han har det der skal til for at gøre det: visdommen, magten og ønsket om det. For det andet: Opfyldelsen af hans løfte er så sikker at det for ham er som om det allerede er sket. Det er derfor han siger: “Disse ord er pålidelige og sande. ... Ordene er blevet til virkelighed!” Og for det tredje: Når Jehova begynder på noget, er der intet der kan hindre ham i at gennemføre det. Det er derfor han siger: “Jeg er Alfa og Omega.” (Åb. 21:6) Jehova vil bevise at Satan er en løgner, der ikke kan hindre ham i at gennemføre sin hensigt. Så når nogen siger: “Det lyder alt for godt til at være sandt”, kan du læse og forklare Åbenbaringen 21:5, 6 for dem. Vis dem hvordan Jehova i virkeligheden har skrevet under på sit løfte med sit eget navn og på den måde har givet os en garanti for at det vil blive opfyldt. – Esa. 65:16. w23.11 7 § 18-19

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • Dansk tegnsprog
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del