Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk tegnsprog
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
Publikationer på dansk tegnsprog (2008-2025)
Log af
Log på
Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • I dag

Onsdag den 3. september

Josef gjorde som Jehovas engel havde sagt, og tog sin hustru hjem til sig. – Matt. 1:24.

Josef var hurtig til at følge Jehovas vejledning, og det gjorde ham til en god ægtemand. Ved mindst tre lejligheder fik han direkte anvisninger fra Jehova i forbindelse med sin familie. Hver gang adlød han straks, også selvom det indebar store forandringer. (Matt. 1:20; 2:13-15, 19-21) Ved at følge Guds vejledning kunne Josef beskytte Maria, støtte hende og tage sig godt af hende. Tænk over hvordan det Josef gjorde, har fået Maria til at elske og respektere ham endnu mere. I mænd kan efterligne Josef ved at søge råd der er baseret på Bibelen. Når I følger rådene, selv hvis det betyder at I skal gøre nogle forandringer, viser I at I elsker jeres hustru, og det vil styrke jeres ægteskab. En søster i Vanuatu der har været gift i over 20 år, siger: “Når min mand lader sig lede af Jehova og følger hans råd, giver det mig større respekt for ham. Jeg føler mig tryg, og jeg har tillid til at han tager nogle gode beslutninger.” w23.05 21 § 5

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Torsdag den 4. september

“Der vil være en banet vej, ja, en vej der skal kaldes Hellighedens Vej.” – Esa. 35:8.

Jøderne der vendte tilbage fra Babylon, skulle blive “et helligt folk for Jehova”. (5. Mos. 7:6) Men det betød ikke at de slet ikke skulle gøre nogen forandringer for at glæde Jehova. De fleste af jøderne var født i Babylon, og mange af dem var åbenbart blevet påvirket af babyloniernes tankegang og måde at leve på. Mange år efter at jøderne var vendt tilbage til Israel, blev statholderen Nehemias chokeret da han fandt ud af at nogle af de børn der var blevet født i Israel, ikke engang havde lært at tale jødernes sprog. (5. Mos. 6:6, 7; Neh. 13:23, 24) Hvordan skulle børnene kunne lære at elske og tjene Jehova hvis de ikke forstod hebraisk, det sprog som det meste af Guds ord var skrevet på? (Ezra 10:3, 44) Så de her jøder måtte gøre nogle store forandringer. Men det ville trods alt være lettere for dem at gøre forandringerne i Israel, hvor den rene tilbedelse var ved at blive genindført. – Neh. 8:8, 9. w23.05 15 § 6-7

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Fredag den 5. september

“Jehova støtter alle der er ved at falde, og alle der er nedbøjede, rejser han op.” – Sl. 145:14.

Uanset hvor motiverede eller disciplinerede vi er, kan der være nogle ting der gør det svært for os at nå vores mål. For eksempel kan noget vi slet ikke havde forudset, stjæle den tid vi gerne ville have brugt på at arbejde på vores mål. (Præd. 9:11) Det kan også være at vi kæmper med et eller andet svært der gør at vi mister modet og ikke har så mange kræfter. (Ordsp. 24:10) Fordi vi er ufuldkomne, kan vi også komme til at gøre noget der gør det svært for os at nå vores mål. (Rom. 7:23) Og nogle gange er vi bare meget trætte. (Matt. 26:43) Hvad kan hjælpe os til at komme videre? Hvis du kommer ud for noget der gør det svært for dig at nå dit mål, må du endelig ikke give op. Bibelen siger at vi ikke kan undgå at komme ud for nogle svære ting. Men den forsikrer os også om at vi kan komme på benene igen. Når vi bliver ved med at arbejde på vores mål selvom vi møder forhindringer, viser vi Jehova at vi ønsker at glæde ham. Og hvor må Jehova blive glad når han ser at du bliver ved med at kæmpe for at nå dit mål! w23.05 30 § 14-15

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • Dansk tegnsprog
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del