Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk tegnsprog
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
Publikationer på dansk tegnsprog (2008-2025)
Log af
Log på
Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
Meddelelse
Nyt sprog tilgængeligt: Romany (Meçkar)
  • I dag

Fredag den 5. september

“Jehova støtter alle der er ved at falde, og alle der er nedbøjede, rejser han op.” – Sl. 145:14.

Uanset hvor motiverede eller disciplinerede vi er, kan der være nogle ting der gør det svært for os at nå vores mål. For eksempel kan noget vi slet ikke havde forudset, stjæle den tid vi gerne ville have brugt på at arbejde på vores mål. (Præd. 9:11) Det kan også være at vi kæmper med et eller andet svært der gør at vi mister modet og ikke har så mange kræfter. (Ordsp. 24:10) Fordi vi er ufuldkomne, kan vi også komme til at gøre noget der gør det svært for os at nå vores mål. (Rom. 7:23) Og nogle gange er vi bare meget trætte. (Matt. 26:43) Hvad kan hjælpe os til at komme videre? Hvis du kommer ud for noget der gør det svært for dig at nå dit mål, må du endelig ikke give op. Bibelen siger at vi ikke kan undgå at komme ud for nogle svære ting. Men den forsikrer os også om at vi kan komme på benene igen. Når vi bliver ved med at arbejde på vores mål selvom vi møder forhindringer, viser vi Jehova at vi ønsker at glæde ham. Og hvor må Jehova blive glad når han ser at du bliver ved med at kæmpe for at nå dit mål! w23.05 30 § 14-15

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Lørdag den 6. september

Vær eksempler for hjorden. – 1. Pet. 5:3.

Pionertjenesten lærer en ung at samarbejde med mange forskellige typer. Og han lærer også at bruge sine penge på en fornuftig måde og holde et budget. (Flp. 4:11-13) Et godt springbræt til heltidstjenesten er at være hjælpepioner, som kan forberede en på pionertjenesten. Pionertjenesten kan også åbne døren til andre former for heltidstjeneste. For eksempel kan man blive byggetjener eller komme på Betel. Alle brødre bør have som mål at kvalificere sig til at blive ældste og på den måde gøre noget godt for deres brødre og søstre. Bibelen siger at når en mand arbejder på at blive ældste, er det “en smuk gerning” han ønsker. (1. Tim. 3:1) Først skal han arbejde på at blive menighedstjener. Menighedstjenere hjælper de ældste med mange praktiske opgaver. Både ældste og menighedstjenere giver ydmygt af sig selv for at hjælpe andre og er flittige i forkyndelsen. w23.12 28 § 14-16

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Søndag den 7. september

“Mens han endnu var en dreng, begyndte han at søge sin forfar Davids Gud.” – 2. Krøn. 34:3.

Da kong Josija var 16 år, begyndte han at søge Jehova. Han ville gerne lære ham godt at kende og forstå hvad han ønskede af ham. Men forholdene på hans tid var langt fra optimale, for landet var fyldt med falske guder. Josija besluttede sig for at gøre noget ved det, og han begyndte at fjerne falsk tilbedelse allerede inden han var fyldt 20 år. Det har krævet stort mod at stille sig på Jehovas side og forsvare den sande tilbedelse på den måde. (2. Krøn. 34:1, 2) Selv som helt ung kan du ligesom Josija lære Jehova godt at kende og få et så nært venskab med ham at du får lyst til at indvi dig til ham. Hvordan vil det påvirke dit liv? Luke, der blev døbt som 14-årig, sagde da han indviede sig: “Fra nu af vil jeg sætte Jehova på førstepladsen og gøre alt hvad jeg kan, for at gøre ham glad.” (Mark. 12:30) Det er den bedste beslutning man overhovedet kan træffe! w23.09 11 § 12-13

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • Dansk tegnsprog
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del