Fjerde Mosebog
9 I den første måned i det andet år efter at de var gået ud af Egypten, sagde Jehova til Moses i Sinajs ørken:+ 2 “Israelitterne skal gøre påskeofret+ klar til den fastsatte tid.+ 3 Den 14. dag i denne måned, i skumringen,* skal I tilberede det til den fastsatte tid. I skal tilberede det efter alle de forskrifter og den fremgangsmåde der gælder.”+
4 Moses sagde så til israelitterne at de skulle tilberede påskeofret. 5 I skumringen* den 14. dag i den første måned tilberedte de så påskeofret i Sinajs ørken. Israelitterne gjorde nøjagtigt som Jehova havde befalet Moses.
6 Nu var der nogle mænd som var blevet urene fordi de havde rørt ved et lig,+ så de kunne ikke tilberede påskeofret den dag. De mænd gik derfor til Moses og Aron samme dag+ 7 og sagde til Moses: “Vi er urene fordi vi har rørt ved et lig. Hvorfor skal det forhindre os i at frembære offergaven til Jehova til den fastsatte tid sammen med de andre israelitter?”+ 8 Moses sagde til dem: “Vent her, så vil jeg høre hvad Jehova befaler angående jer.”+
9 Jehova sagde så til Moses: 10 “Sig til israelitterne: ‘Selvom en af jer eller jeres efterkommere bliver uren fordi han rører ved et lig,+ eller er ude på en lang rejse, skal han alligevel tilberede påskeofret til Jehova. 11 I skumringen* den 14. dag i den anden måned+ skal de tilberede det. De skal spise det sammen med usyrnet brød og bitre urter.+ 12 De må ikke levne noget af det til om morgenen,+ og de må ikke brække nogen knogler på det.+ De skal tilberede det efter alle forskrifterne for påsken. 13 Men hvis en mand er ren eller ikke er på rejse og han forsømmer at tilberede påskeofret, skal han udryddes fra sit folk,+ for han har ikke givet offergaven til Jehova til den fastsatte tid. Den mand skal stå til ansvar for sin synd.
14 Og hvis en udlænding bor hos jer, skal han også tilberede påskeofret til Jehova.+ Han skal følge alle de forskrifter og den fremgangsmåde der gælder for påsken.+ De samme forskrifter gælder for både udlændingen og den indfødte i landet.’”+
15 Den dag telthelligdommen blev rejst,+ dækkede skyen telthelligdommen, Vidnesbyrdets telt, og om aftenen var der noget over telthelligdommen der lignede ild, og det var der indtil om morgenen.+ 16 Sådan fortsatte det: Skyen dækkede den om dagen, og det der lignede ild, dækkede den om natten.+ 17 Hver gang skyen løftede sig fra teltet, brød israelitterne straks op,+ og der hvor skyen stod stille, slog israelitterne lejr.+ 18 På Jehovas befaling brød israelitterne op, og på Jehovas befaling slog de lejr.+ Så længe skyen var over telthelligdommen, lå de i lejr. 19 Når skyen blev over telthelligdommen i mange dage, adlød israelitterne Jehova og brød ikke op.+ 20 Nogle gange blev skyen kun over telthelligdommen i få dage. På Jehovas befaling lå de i lejr, og på Jehovas befaling brød de op. 21 Nogle gange blev skyen der kun fra aften til morgen, og når skyen løftede sig om morgenen, brød de op. Uanset om det var dag eller nat, brød de op når skyen løftede sig.+ 22 Så længe skyen blev over telthelligdommen, lå israelitterne i lejr og brød ikke op – uanset om det var to dage, en måned eller længere. Men når den løftede sig, brød de op. 23 På Jehovas befaling slog de lejr, og på Jehovas befaling brød de op. De overholdt deres forpligtelse over for Jehova og gjorde som Jehova havde befalet gennem Moses.