Dommerne

21 Israels mænd havde aflagt denne ed i Mispa:+ “Ikke én af os vil give sin datter som hustru til en mand fra Benjamin.”+ 2 Derfor kom folket til Betel,+ og de sad foran den sande Gud indtil aften, og de råbte højt og græd bittert. 3 De sagde: “Hvorfor, Jehova, Israels Gud, er dette sket i Israel? Hvorfor skal der i dag mangle en stamme i Israel?” 4 Næste dag stod folket tidligt op og byggede et alter for at ofre brændofre og fællesskabsofre.*+

5 Så sagde Israels folk: “Hvem af alle Israels stammer mødte ikke frem foran Jehova?” De havde nemlig aflagt et højtideligt løfte om at enhver som ikke kom op til Jehova i Mispa, skulle dø. 6 Og Israels folk sørgede over det der var sket med deres bror Benjamin. De sagde: “I dag er en stamme blevet hugget af Israel. 7 Hvordan skal vi skaffe hustruer til dem der er tilbage, nu hvor vi har sværget ved Jehova+ at vi ikke vil give dem nogen af vores døtre?”+

8 De spurgte: “Hvem blandt Israels stammer kom ikke op til Jehova i Mispa?”+ Nu var det sådan at ingen fra Jabesh-Gilead var kommet til lejren hvor menigheden var. 9 Da folket blev talt op, så de at ingen af indbyggerne i Jabesh-Gilead var der. 10 Så sendte forsamlingen 12.000 af de dygtigste krigere dertil og befalede dem: “Drag ud og hug indbyggerne i Jabesh-Gilead ned med sværdet, også kvinder og børn.+ 11 Sådan skal I gøre: Alle mænd, såvel som enhver kvinde der har haft samleje med en mand, skal I udslette.”* 12 Blandt indbyggerne i Jabesh-Gilead fandt de 400 piger der var jomfruer, som aldrig havde haft samleje med en mand. Dem bragte de så til lejren i Shilo,+ som er i Kanaan.

13 Hele forsamlingen sendte bud til benjaminitterne på Rimmons klippe+ og tilbød dem fred. 14 Nu kom Benjamin så tilbage. Man gav dem de kvinder fra Jabesh-Gilead+ som man havde bevaret i live, men der var ikke nok til dem. 15 Og folket sørgede over det der var sket med Benjamin+ fordi Jehova havde skabt splittelse mellem Israels stammer. 16 Forsamlingens ældste sagde: “Hvordan skal vi skaffe hustruer til de mænd der er tilbage, når alle kvinderne i Benjamin er blevet udryddet?” 17 De svarede: “De benjaminitter der overlevede, skal fortsat have et område* så der ikke er en af Israels stammer der bliver udslettet. 18 Men vi kan ikke give dem nogen af vores døtre som hustruer, for Israels folk har sværget: ‘Forbandet er den der giver Benjamin en hustru.’”+

19 Så sagde de: “Hør engang! Der afholdes hvert år en højtid for Jehova i Shilo,+ som ligger nord for Betel og øst for den landevej der fører op fra Betel til Sikem, og syd for Lebona.” 20 Og så befalede de Benjamins mænd: “Gå hen og læg jer på lur i vingårdene. 21 Når I ser Shilos unge kvinder* komme ud for at danse runddanse, skal I komme ud fra vingårdene og bortføre hver jeres hustru blandt Shilos unge kvinder, og I skal vende tilbage til Benjamins land. 22 Hvis deres fædre eller brødre kommer og klager til os, vil vi sige til dem: ‘Vis os forståelse for deres skyld, for vi kunne ikke skaffe hver af dem en hustru ved at føre krig,+ og I kunne ikke give dem en hustru uden at bryde jeres ed.’”+

23 Det var hvad Benjamins mænd gjorde: Hver af dem bortførte en hustru blandt de kvinder der dansede. Bagefter vendte de tilbage til deres slægts jord og genopbyggede deres byer+ og slog sig ned i dem.

24 Israelitterne tog også derfra, hver til sin stamme og sin familie. De tog hver især til sin slægts jord.

25 På den tid var der ingen konge i Israel.+ Enhver gjorde hvad han selv syntes var rigtigt.*