Første Samuelsbog

30 Da David og hans mænd den tredje dag kom til Siklag,+ havde amalekitterne+ plyndret i syd* og i Siklag. De havde angrebet Siklag og sat ild til byen. 2 De havde taget kvinderne+ og alle andre i den til fange, både unge og gamle. De havde ikke dræbt nogen, men de havde taget dem med som fanger. 3 David og hans mænd kom altså til byen og så at den var brændt ned, og at deres hustruer, deres sønner og deres døtre var blevet taget til fange. 4 David og de mænd der var med ham, begyndte at græde højt, og de græd indtil de var helt udmattede. 5 Davids to hustruer, Akinoam fra Jizreel og Abigajil fra Karmel,+ Nabals enke, var også blevet taget til fange. 6 David var dybt fortvivlet, for mændene talte om at stene ham. De var nemlig alle meget bitre over tabet af deres sønner og døtre. Men David hentede styrke hos sin Gud Jehova.+

7 David sagde så til præsten Ebjatar,+ Akimeleks søn: “Kom med efoden.”+ Ebjatar hentede så efoden til David. 8 David spurgte Jehova:+ “Skal jeg sætte efter røverbanden? Kan jeg indhente den?” Han svarede: “Sæt efter den, for du vil indhente den, og du vil befri fangerne og få det der er stjålet, tilbage.”+

9 David tog straks afsted med sine 600 mand,+ og de kom helt til Besors Wadi,* hvor nogle af mændene blev tilbage. 10 David fortsatte forfølgelsen med 400 mand, mens de 200 mænd der var for trætte til at gå over Besors Wadi, blev tilbage.+

11 På en mark fandt mændene en egypter, som de tog med hen til David. De gav ham mad og vand 12 og en skive figenkage og to rosinkager. Efter at han havde spist, fik han sine kræfter tilbage,* for han havde hverken spist eller drukket i tre dage og tre nætter. 13 David spurgte ham: “Hvem tilhører du, og hvor er du fra?” Han svarede: “Jeg er en egyptisk tjener, slave hos en amalekit, men min herre efterlod mig fordi jeg blev syg for tre dage siden. 14 Vi plyndrede i keretitternes+ sydlige område,* i Judas område og i Kalebs+ sydlige område,* og Siklag satte vi ild til.” 15 David sagde til ham: “Vil du føre mig ned til røverbanden?” Han svarede: “Hvis du sværger ved Gud at du ikke dræber mig, og at du ikke udleverer mig til min herre, så vil jeg føre dig ned til røverbanden.”

16 Så førte han ham ned til røverne, og de lå spredt ud over hele området og spiste og drak og festede på grund af det store bytte de havde taget fra filistrenes land og Judas land. 17 David gik til angreb ved daggry og fortsatte med at hugge dem ned indtil om aftenen; ingen undslap,+ undtagen 400 mænd der flygtede på kameler. 18 David tog alt det tilbage som amalekitterne havde taget,+ og han befriede sine to hustruer. 19 Der manglede intet af hvad der tilhørte dem, hverken småt eller stort. De fik deres sønner og døtre og byttet tilbage.+ David fik det hele tilbage. 20 Han tog alle fårene, gederne og okserne, og hans mænd drev dem foran deres eget kvæg. De sagde: “Det er Davids bytte.”

21 David kom så til de 200 mænd der havde været for trætte til at tage med ham, og som var blevet tilbage ved Besors Wadi.+ De gik nu ud for at møde David og de folk der fulgte ham. Da han kom hen til mændene, spurgte han venligt til hvordan de havde det. 22 Men blandt dem der var taget med David, var der nogle onde og uduelige mænd som sagde: “De tog ikke med os, så derfor vil vi heller ikke give dem noget af det bytte vi har tilbageerobret, bortset fra at de hver især kan tage deres hustru og deres børn og gå.” 23 Men David sagde: “Mine brødre, I må ikke gøre sådan med det Jehova har givet os. Han beskyttede os og gav os sejren over røverbanden der udplyndrede os.+ 24 Hvem vil holde med jer i den sag? Den der blev ved oppakningen, skal have samme andel som den der var med i kampen.+ De skal dele med hinanden.”+ 25 Og fra den dag gjorde han det til en regel og en lov i Israel, og sådan er det stadig i dag.

26 David kom så til Siklag, og han sendte noget af byttet til de ældste i Juda der var hans venner. Han sagde: “Her er en gave* til jer af det bytte vi tog fra Jehovas fjender.” 27 Han sendte en gave til dem der boede i Betel,+ i Ramot i Negeb,* i Jattir,+ 28 i Aroer, i Sifmot, i Eshtemoa,+ 29 i Rakal, i jerakmeelitternes+ byer, i kenitternes+ byer, 30 i Horma,+ i Bor-Ashan, i Atak 31 og i Hebron,+ og til alle de steder David og hans mænd havde været.