Første Samuelsbog
21 David kom senere til Nob,+ til præsten Akimelek. Akimelek blev forfærdet da han så David, og spurgte ham: “Hvorfor kommer du alene? Hvorfor er der ikke nogen med dig?”+ 2 David svarede præsten Akimelek: “Kongen har givet mig en opgave, men han sagde: ‘Fortæl ikke nogen om den mission jeg sender dig ud på, og om de instrukser jeg har givet dig.’ Jeg har aftalt med mine unge mænd at mødes et bestemt sted. 3 Hvis du har fem brød tilovers, så giv mig dem, ellers giv mig hvad du har.” 4 Men præsten svarede David: “Jeg har ikke noget almindeligt brød, kun helligt brød+ – det kan du få hvis de unge mænd har holdt sig fra kvinder.”*+ 5 David svarede præsten: “Jo, vi har holdt os fra kvinder, ligesom på mine tidligere felttog.+ Hvis de unge mænd holder sig hellige på en almindelig mission, så er de naturligvis også hellige på en dag som i dag.” 6 Så gav præsten ham det hellige brød,+ for der var ikke andet brød end det skuebrød som var blevet fjernet fra Jehovas telthelligdom* samme dag som man havde erstattet det med frisk brød.
7 Men den dag var en af Sauls tjenere der, en som blev tilbageholdt foran Jehova. Han hed Doeg+ og var edomit+ og anfører for Sauls hyrder.
8 David sagde så til Akimelek: “Har du et spyd eller et sværd? Jeg tog hverken mit sværd eller mine våben med mig, for kongens mission hastede.” 9 Til det sagde præsten: “Filisteren Goliats sværd,+ ham du slog ihjel i Eladalen,*+ ligger bag efoden,+ rullet ind i et klæde. Hvis du vil have det, så tag det, for det er det eneste der er.” David sagde: “Der findes ikke noget bedre sværd end det. Lad mig få det.”
10 Samme dag fortsatte David sin flugt+ fra Saul, og han kom til sidst til kong Akish i Gat.+ 11 Akishs tjenere sagde til ham: “Er det ikke David, landets konge? Var det ikke ham de sang om da de dansede og sagde:
‘Saul har slået sine tusinder,
og David sine titusinder’?”+
12 David hæftede sig ved det de sagde, og han blev meget bange+ for Akish, kongen i Gat. 13 Derfor spillede han sindssyg+ foran dem, og han opførte sig som en vanvittig mens han var hos dem.* Han lavede mærker på dørene i byporten og lod sit spyt løbe ned i skægget. 14 Til sidst sagde Akish til sine tjenere: “I kan da se at manden er tosset i hovedet! Hvorfor har I taget ham med hen til mig? 15 Mangler jeg tosser, siden I kommer med en til? Skal den mand ind i mit hus?”