Job
38 Så svarede Jehova Job ud fra stormvejret:+
2 “Hvem tilslører det der er min vilje,
og taler uden viden?+
3 Tag mod til dig, vis dig som en mand.
Jeg vil stille dig spørgsmål, og så kan du give mig besked.
4 Hvor var du da jeg grundlagde jorden?+
Fortæl mig det hvis du mener at du har indsigt.
5 Hvem bestemte dens mål – ved du det?
Eller hvem spændte en målesnor ud over den?
6 Hvad blev dens sokler sat ned i,
og hvem lagde dens hjørnesten+
7 mens morgenstjernerne+ sammen råbte af glæde
8 Og hvem spærrede for havet med porte+
dengang det kom ud af moderlivet,
9 da jeg klædte det i skyer
og svøbte det i tæt mørke,
10 da jeg bestemte hvor dets grænse skulle gå,
satte dets porte og slåer på plads+
11 og sagde: ‘Hertil må du komme, og ikke længere,
her skal dine stolte bølger standse’?+
12 Har du nogensinde* givet morgenen ordre til at komme
eller fortalt daggryet hvor det skulle bryde frem,+
13 så det kunne tage fat i jordens yderste ender
og ryste de onde af?+
14 Jorden forandrer sig som ler under et segl,
og dens former træder frem som strukturen i en klædning.
15 Men de ondes lys tages fra dem,
og deres løftede arm bliver brækket.
16 Har du været nede ved havets kilder
eller udforsket de dybe vande?+
18 Har du overblik over den udstrakte jord?+
Fortæl mig det hvis du ved alt dette.
19 Hvor skal man gå hen for at finde lysets bolig?+
Og ved du hvor mørket bor?
20 Kan du finde stierne til dets hus
og følge det hjem?
21 Ved du det fordi du var født dengang,
og fordi du har levet i mange år?*
22 Har du været inde i de huse hvor sneen ligger på lager,+
eller har du set de lagerrum hvor jeg opbevarer haglen,+
23 som jeg holder parat til trængslens tid,
til kampens og krigens dag?+
25 Hvem har dannet en kanal til styrtregnen
og banet en sti til tordenskyen+
26 for at lade regnen falde der hvor ingen bor,
i en ødemark uden mennesker,+
27 for at mætte de golde ørkner
og få græsset til at spire?+
29 Fra hvis moderliv dukkede isen frem,
og hvem har født himlens frost,+
30 som gør vandenes overflade hård som sten
og får det dybe vands overflade til at stivne?+
32 Kan du føre et stjernebillede* frem til tiden,
eller kan du lede stjernebilledet Ash* og dets sønner?
34 Kan du råbe helt op til skyerne
og få regnen til at vælte ned over dig?+
35 Kan du sende lynene afsted?
Vil de møde op og sige til dig: ‘Her er vi!’?
37 Hvem er klog nok til at tælle skyerne,
og hvem kan vælte himlens vandkrukker+
38 så støvet bliver til flydende mudder
og jorden hænger sammen i klumper?
39 Kan du jage bytte til en løve
eller mætte løveunger+
40 når de kryber sammen i deres huler
eller ligger på lur i deres skjul?
41 Hvem sørger for mad til ravnen+
når dens unger skriger til Gud om hjælp
og flakser omkring fordi der ikke er noget at spise?