Salmerne
En sang af David, som en påmindelse.
38 Jehova, retled mig ikke i vrede,
og straf mig ikke i harme,+
2 for dine pile har boret sig dybt ind i mig,
og din hånd hviler tungt på mig.+
3 Jeg er syg i hele min krop* fordi du er vred på mig.
4 Mine synder hænger truende over mit hoved;+
de er som en tung byrde jeg umuligt kan bære.
5 Mine sår stinker og væsker
på grund af min egen dumhed.
6 Jeg er ulykkelig og deprimeret;
hele dagen går jeg omkring og er ked af det.
8 Jeg er lammet og fuldstændigt knust;
mit forpinte hjerte får mig til at jamre højt.
9 Jehova, du kender alle mine ønsker,
og mine suk er ikke skjult for dig.
10 Mit hjerte hamrer, mine kræfter er forsvundet,
og lyset i mine øjne er slukket.+
11 Mine venner og bekendte undgår mig på grund af min tilstand,
og mine nærmeste holder sig på afstand.
12 De der ønsker mig død, sætter fælder op;
de der vil gøre mig ondt, taler om hvordan de kan skade mig;+
dagen lang mumler de om intriger.
13 Men jeg er blevet som en døv og har ikke villet høre på det;+
som en stum har jeg ikke villet åbne min mund.+
14 Jeg er som en mand der ikke kan høre,
en der ikke siger noget til sit forsvar,
15 for jeg ventede på dig, Jehova,+
og du svarede mig, Jehova min Gud.+
16 Jeg sagde: “Lad dem ikke triumfere over mig
eller hovere over mig hvis jeg falder.”*
17 Jeg var nemlig tæt på at bryde sammen,
og min smerte slap mig aldrig.+
20 De gengældte mig med ondt for godt;
de modarbejdede mig fordi jeg prøvede at gøre det gode.
21 Svigt mig ikke, Jehova.
Min Gud, hold dig ikke langt borte fra mig.+
22 Skynd dig at hjælpe mig,
Jehova, du som er min redning.+