Salmerne
En sang af Asaf.+
50 Gudernes Gud, Jehova,*+ har talt;
han sammenkalder alle på jorden
fra der hvor solen står op, til der hvor den går ned.*
2 Guds stråleglans lyser ud fra Zion, der er fuldendt i sin skønhed.+
3 Vores Gud kommer, og han kan ikke være tavs.+
Foran ham er der en fortærende ild,+
og rundt om ham raser en kraftig storm.+
5 “Saml mine loyale hos mig,
dem der indgår en pagt med mig ved at bringe et slagtoffer.”+
6 Himlen forkynder at han er retfærdig;
Gud selv er Dommer.+ (Sela)
8 Jeg irettesætter dig ikke på grund af dine slagtofre
og heller ikke på grund af de brændofre du hele tiden ofrer til mig.+
9 Jeg har ikke brug for at tage en tyr fra dit hus
10 for alle de vilde dyr i skoven tilhører mig,+
og dyrene på de tusind bjerge er mine.
11 Jeg kender hver eneste fugl i bjergene,+
og jeg ejer de mange dyr i det åbne land.
12 Hvis jeg var sulten, ville jeg ikke sige det til dig,
for den frugtbare jord og alt hvad der vokser på den, tilhører mig.+
13 Vil jeg spise tyrekød
og drikke blod fra geder?+
14 Nej, dit offer til Gud skal være at du takker ham;+
du skal holde de løfter du har aflagt til Den Højeste,+
15 og kalde på mig i svære tider.+
Så vil jeg redde dig, og du vil ære mig.”+
16 Men til den onde vil Gud sige:
“Hvilken ret har du til at fortælle om mine love+
eller tale om min pagt?+
19 Du bruger munden til at sprede ondskabsfuld snak,
og løgn klæber til din tunge.+
20 Du sidder og bagtaler din egen bror;+
du afslører de fejl din mors søn har.
21 Mens du gjorde alt dette, sagde jeg ingenting,
så du forestillede dig at jeg var som dig.
Men nu vil jeg irettesætte dig,
jeg vil gøre det klart hvad jeg anklager dig for.+
22 Tænk over dette, I der glemmer Gud,+
så jeg ikke skal flå jer i stykker og ingen kan redde jer.