Salmerne
Til den der leder musikken. En sang af David.
139 Jehova, du har undersøgt mig nøje, og du kender mig.+
2 Du ved hvornår jeg sætter mig, og hvornår jeg rejser mig.+
Selv på afstand ved du hvad jeg tænker.+
4 Selvom der ikke er et eneste ord på min tunge,
er du klar over alt hvad jeg vil sige, Jehova.+
5 Du er bag mig og foran mig, du omslutter mig,
og du lader din hånd hvile på mig.
7 Hvor kan jeg skjule mig for din ånd,
og hvor kan jeg gemme mig for dit ansigt?+
8 Hvis jeg steg op til himlen, ville du være dér,
9 Hvis jeg fløj væk på daggryets vinger
for at slå mig ned ved det fjerneste hav,
10 ville din hånd også lede mig dér,
og du ville gribe mig med din højre hånd.+
11 Hvis jeg siger: “Nu vil mørket skjule mig!”,
så vil natten omkring mig blive lys.
12 Mørket ville ikke være for mørkt for dig,
men natten ville være lys som dagen.+
For dig er mørke det samme som lys.+
14 Jeg priser dig fordi jeg er skabt så forunderligt at det vækker ærefrygt.+
Ja, dine værker er underfulde+
– det ved jeg.
15 Mine knogler var ikke skjult for dig
da jeg blev til i det skjulte,
da jeg blev vævet i jordens dybder.+
16 Dine øjne så mig som foster;*
i din bog var alle dets dele
og dagene hvor de skulle formes, skrevet op,
endnu før nogen af dem var der.
18 Hvis jeg prøvede at tælle dem, ville jeg se at de er mere talrige end sandkornene.+
19 Gud, hvis du bare ville dræbe de onde,+
så ville de voldelige mænd* forsvinde fra mig,
20 de som taler ondskabsfuldt imod dig.*
De er dine modstandere, og de bruger dit navn på en uværdig måde.+
22 Jeg har kun had tilovers for dem.+
De er blevet mine fjender.