Højsangen
2 “Som en lilje blandt tornede planter
er min elskede veninde blandt de unge kvinder.”
3 “Som et æbletræ blandt skovens træer,
sådan er min ven blandt de unge mænd.
Jeg længes inderligt efter at sidde i hans skygge,
og hans frugt smager så sødt.
4 Han førte mig ind i festhuset,*
og hans kærlighed var spændt ud som et banner over mig.
6 Hans venstre hånd er under mit hoved,
og med sin højre hånd holder han om mig.+
7 Jerusalems døtre, sværg over for mig,
ved gazellerne+ og hjortene på marken,
at I ikke vil prøve at vække eller tænde kærligheden i mig før den selv har lyst.+
8 Jeg kan høre at min elskede er på vej!
Se! Dér kommer han,
han springer hen over bjergene, løber hen over bakkerne.
9 Min elskede er som en gazelle, som en ung hjort.+
Dér er han, han står bag vores mur,
han ser ind ad vinduerne,
kigger ind gennem gitrene.
10 Min ven taler til mig, han siger:
‘Rejs dig, min elskede,
min smukke pige, løb afsted sammen med mig.
11 Se! Vinteren* er forbi.
Det regner ikke mere, skylregnen er holdt op.
12 Blomsterne er kommet op af jorden,+
tiden er inde til at beskære,+
og man kan høre turtelduerne kurre i vores land.+
13 De første figner er ved at blive modne;+
vinplanterne er i blomst, og de spreder deres duft.
Rejs dig, min elskede, og kom.
Min smukke pige, løb afsted sammen med mig.
14 Min due, kom ud fra dit gemmested i klippen,+
fra dit skjulested i klippevæggen;
lad mig se dig, og lad mig høre din stemme,+
for din stemme er dejlig, og du er så smuk at se på.’”+
15 “Fang rævene for os,
de små ræve der ødelægger vingårdene,
for vores vinplanter står i blomst.”
16 “Min elskede er min, og jeg er hans.+