Jeremias
48 Til Moab+ siger Hærstyrkers Jehova, Israels Gud:
“Ulykken har ramt Nebo,+ hun er blevet tilintetgjort!
Kirjatajim+ er blevet gjort til skamme og indtaget.
Den sikre tilflugt* er blevet gjort til skamme og knust.+
2 Man lovpriser ikke længere Moab.
I Heshbon+ har man udtænkt hendes undergang:
‘Kom, lad os udrydde hende som nation.’
Også du, Madmen, skal tie stille,
for sværdet forfølger dig.
3 Der høres et skrig fra Horonajim,+
ødelæggelse og stort sammenbrud.
4 Moab er blevet brudt ned.
Hendes børn skriger.
5 De går grædende op gennem Luhitpasset.
Og på vejen ned fra Horonajim høres klageråb på grund af katastrofen.+
6 Flygt, løb for livet!
Bliv som et enebærtræ i ørkenen.
7 Du stoler på det du har udrettet, og på dine skatte,
og derfor vil du også blive indtaget.
Og Kemosh+ vil blive ført i eksil,
sammen med sine præster og sine fyrster.
8 Ødelæggeren vil komme til hver by,
og ingen by vil undslippe.+
9 Opstil en vejviser for Moab,
for når hun bliver lagt i ruiner, vil hendes indbyggere flygte,
og hendes byer vil blive noget man chokeres over,
helt uden indbyggere.+
10 Forbandet er den der udfører opgaven fra Jehova på en halvhjertet måde!
Forbandet er den der holder sit sværd tilbage fra at udgyde blod!
11 Moabitterne har været uforstyrrede siden deres ungdom,
som vin der har dannet bundfald.
De er ikke blevet hældt om fra ét kar til et andet,
og de er aldrig blevet ført i eksil.
Derfor er smagen den samme,
og aromaen uforandret.
12 ‘Derfor vil der komme dage,’ erklærer Jehova, ‘hvor jeg sender mænd afsted for at vælte dem. De skal vælte dem omkuld og tømme deres kar, og de skal smadre deres store krukker. 13 Og moabitterne skal skamme sig over Kemosh, ligesom Israels hus skammer sig over Betel, som de stolede på.+
14 Hvordan tør I sige: “Vi er dygtige krigere og klar til kamp”?’+
15 ‘Moab er blevet ødelagt,
hendes byer er blevet invaderet,+
og deres bedste unge mænd er blevet nedslagtet,’+
erklærer Kongen, hvis navn er Jehova, Hærstyrkers Gud.+
16 Den ulykke der vil ramme moabitterne, kommer snart,
og deres undergang nærmer sig hurtigt.+
17 Alle rundt om dem vil have ondt af dem,
alle der kender deres navn.
Sig til dem: ‘Åh, den stærke stok er knækket, skønhedens stav!’
18 Stig ned fra din herlighed,
og sæt dig ned i tørst,* du datter som bor i Dibon,+
for Moabs ødelægger er kommet imod dig,
og han vil lægge befæstede byer i ruiner.+
19 Stil dig ved vejen og hold udkig, du som bor i Aroer.+
Spørg ham der flygter, og hende der slipper væk: ‘Hvad er der sket?’
20 Moab er blevet gjort til skamme og slået af rædsel.
Hyl og skrig.
Fortæl i Arnon+ at Moab er blevet ødelagt.
21 Dommen er kommet til det flade land,*+ over Holon, Jahas+ og Mefaat,+ 22 over Dibon,+ Nebo+ og Bet-Diblatajim, 23 over Kirjatajim,+ Bet-Gamul og Bet-Meon,+ 24 over Kerijjot+ og Bosra og over alle Moabs byer, både nær og fjern.
25 ‘Moabs styrke* er blevet brudt;
hans arm er brækket,’ erklærer Jehova.
26 ‘Drik ham fuld,+ for han har sat sig op imod Jehova.+
Moab vælter rundt i sit eget bræk,
og man gør nar af ham.
27 Gjorde du ikke nar af Israel?+
Blev han pågrebet blandt tyve,
siden du ryster på hovedet og taler dårligt om ham?
28 Forlad byerne og bo på klippen, I indbyggere i Moab,
og bliv som en due der bygger rede på siderne af bjergets kløft.’”
29 “Vi har hørt om Moabs stolthed – han er meget hovmodig –
om hans arrogance, stolthed, hovmod og opblæste hjerte.”+
30 “‘Jeg kender hans raseri,’ erklærer Jehova,
‘men det bliver ved hans tomme snak.
Hans folk vil ikke gøre noget.
31 Derfor vil jeg græde over Moab.
Over alle i Moab vil jeg skrige,
jeg vil jamre over mændene fra Kir-Heres.+
Dine frodige ranker har strakt sig over havet.
Til havet, til Jazer, er de nået.
Din sommerfrugt og din vinhøst
har ødelæggeren kastet sig over.+
33 Glæde og fryd er forsvundet
fra frugthaven og fra Moab.+
Jeg har fået vinen til at holde op med at flyde fra vinpersen.
Ingen vil træde druer mens de råber af glæde.
Man vil råbe af en helt anden grund.’”+
34 “‘Skriget fra Heshbon+ når helt til Elale,+
Selv Nimrims vand vil blive til ørken.+
35 I Moab vil jeg fjerne
den der bringer et offer på offerhøjen,
og den der ofrer til sin gud,’ erklærer Jehova.
36 ‘Derfor vil mit hjerte klage* som en fløjte* over Moab,+
og mit hjerte vil klage* som en fløjte* over mændene fra Kir-Heres.
For de rigdomme han har samlet, vil gå tabt.
37 For hvert hoved er skaldet,+
og hvert skæg er klippet af.
38 “‘På alle Moabs tage
og på alle hendes torve
er der ikke andet end sorg.
For jeg har knust Moab
som en kasseret krukke,’ erklærer Jehova.
39 ‘Moab er skrækslagen! Hyl!
Moab har vendt ryggen til i skam!
Moab er blevet noget man gør nar af,
noget alle rundt om chokeres over.’”
40 “For Jehova siger:
41 Byerne vil blive indtaget,
og fæstningerne vil blive erobret.
På den dag vil Moabs krigeres hjerte
blive som hjertet hos en fødende kvinde.’”
43 Rædsel og faldgrube og fælde venter dig,
du som bor i Moab,’ erklærer Jehova.
44 ‘Enhver der flygter fra rædslen, vil falde i faldgruben,
og enhver der kommer op af faldgruben, vil blive fanget i fælden.’
‘For jeg vil bringe straffens år over Moab,’ erklærer Jehova.
45 ‘I skyggen af Heshbon skal de flygtende stå magtesløse.
En ild vil nemlig udgå fra Heshbon,
og en flamme fra Sihon.+
Den vil fortære Moabs pande
og kraniet på ødelæggelsens sønner.’+
46 ‘Ulykken har ramt dig, Moab!
Kemoshs+ folk er gået til grunde.
Dine sønner er nemlig taget til fange,
og dine døtre er blevet ført i eksil.+
47 Men i de sidste dage vil jeg føre Moab tilbage fra fangenskabet,’ erklærer Jehova.
‘Det var dommen over Moab.’”+