Ezekiel

17 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, fortæl en gåde og fremfør en lignelse om Israels hus.+ 3 Du skal sige: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Den store ørn,+ som har store vinger, lange svingfjer og en fyldig, farverig fjerdragt, kom til Libanon+ og tog toppen af cedertræet.+ 4 Den nappede træets øverste skud af, tog det med til købmændenes land* og anbragte det i købmændenes by.+ 5 Så tog den en stikling af landets egne planter+ og satte den i en frugtbar mark, plantede den som et piletræ ved rigeligt vand. 6 Den spirede og blev til et lavt vintræ der bredte sig.+ Træet vendte sit løv indad, og rødderne voksede under det. Det blev til et vintræ der satte skud og udsendte grene.+

7 Så kom der en anden stor ørn+ med store vinger og svingfjer.+ Vintræet strakte ivrigt sine rødder ud imod den, væk fra det bed hvor det var blevet plantet, og det rakte sit løv frem imod den for at den skulle vande det.+ 8 Det var ellers plantet i en god mark ved rigeligt vand så det kunne sætte grene, bære frugt og blive et stort og flot vintræ.”’+

9 Sig nu: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Vil vintræet trives? Mon ikke nogen vil rive dets rødder op+ så dets frugt vil rådne og dets skud vil visne?+ Jo, det vil blive så tørt at det hverken vil kræve en stærk arm eller mange folk at rykke det op med rode. 10 Det er ganske vist blevet plantet om, men vil det trives? Vil det ikke tørre helt ud når østenvinden blæser på det? Det vil tørre ud i det bed hvor det spirede.”’”

11 Og Jehovas ord kom igen til mig: 12 “Jeg vil bede dig sige til det oprørske hus: ‘Forstår I ikke hvad disse ting betyder?’ Du skal sige: ‘Se! Kongen af Babylon kom til Jerusalem, greb dens konge og dens fyrster og tog dem med sig tilbage til Babylon.+ 13 Desuden tog han en fra den kongelige slægt,+ indgik en pagt med ham og lod ham aflægge en ed.+ Så førte han landets ledende mænd væk+ 14 for at riget kunne holdes nede og ikke skulle rejse sig igen, men kun kunne overleve ved at holde pagten med ham.+ 15 Men kongen endte med at gøre oprør mod ham+ ved at lade sine udsendinge rejse til Egypten for at skaffe heste+ og en stor hær.+ Vil det lykkes for ham? Vil den der gør sådan noget, slippe for straf? Kan han bryde pagten og slippe godt fra det?’+

16 ‘“Så sandt jeg lever,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova, “han vil dø i Babylon, der hvor den konge* som gjorde ham* til konge, bor, for han tog ikke sin ed til ham alvorligt men brød sin pagt med ham.+ 17 Og Faraos store hær og hans mange soldater vil ikke være ham til nogen hjælp i krigen+ når fjenden bygger en angrebsrampe og rejser belejringsmure for at slå mange mennesker* ihjel. 18 Han tog ikke sin ed alvorligt, han brød en pagt. Til trods for sit løfte* har han gjort alle disse ting, og han vil ikke slippe godt fra det.”’

19 ‘Derfor siger Den Suveræne Herre Jehova: “Så sandt jeg lever, vil jeg lade ham føle konsekvenserne af at han ikke har taget eden til mig alvorligt+ men har brudt pagten med mig. 20 Jeg vil kaste mit net ud over ham, og han vil blive fanget i mit garn.+ Jeg vil føre ham til Babylon, og der vil jeg føre sag mod ham fordi han har været illoyal mod mig.+ 21 Alle hans flygtende soldater vil falde for sværdet, og de der er tilbage, vil blive spredt i alle retninger.*+ Og så vil I vide at det er mig, Jehova, der har talt.”’+

22 ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil tage et topskud fra det høje cedertræ+ og plante det. Fra dets øverste kviste vil jeg plukke et spinkelt skud,+ og jeg vil selv plante det på et højt og knejsende bjerg.+ 23 På et af Israels høje bjerge vil jeg sætte det. Dets grene vil vokse, og det skal bære frugt og blive et majestætisk cedertræ. Og alle slags fugle skal slå sig ned under det og bo i skyggen af dets løv. 24 Alle markens træer skal vide at jeg, Jehova, har ydmyget det høje træ og ophøjet det ydmyge træ.+ Jeg har ladet det grønne træ tørre ud og fået det tørre træ til at blomstre.+ Jeg, Jehova, har udtalt dette og ladet det ske.”’”