Obadias
1 Obadias’* syn:
Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger om Edom:+
“Vi har hørt en melding fra Jehova,
en udsending er sendt ud til nationerne:
‘Rejs jer, lad os gøre os klar til kamp mod Edom.’”*+
2 “Se! Jeg har gjort dig ubetydelig blandt nationerne,
du er dybt foragtet.+
3 Dit indbildske hjerte har bedraget dig,+
du som bor i gemmestederne på klippen,
som bor højt oppe, som siger i dit hjerte:
‘Hvem kan styrte mig ned til jorden?’
4 Selv hvis du bygger din bolig højt oppe* som ørnen
eller anbringer din rede blandt stjernerne,
vil jeg styrte dig ned derfra,” siger Jehova.
5 “Hvis der kom tyve til dig, røvere om natten,
ville de så ikke kun stjæle det de ville have?
(Men du vil blive fuldstændigt ødelagt!).*
Eller hvis det var drueplukkere der kom til dig,
ville de så ikke levne en efterhøst?+
6 Esau er virkelig blevet gennemsøgt!
Der er blevet ledt overalt efter hans skjulte skatte!
7 De har fordrevet dig helt til grænsen.
Alle dine allierede* har bedraget dig.
De mænd du havde fred med, har fået magten over dig.
De som spiser brød sammen med dig, vil sætte en fælde for dig,*
men du vil ikke opdage det.
9 Og dine krigere vil blive skrækslagne,+ Teman,+
for hver eneste i Esaus bjergland vil blive dræbt i kampen.+
10 På grund af den vold du har begået mod din bror Jakob,+
skal du indhylles i skam,+
og du skal udryddes for altid.+
11 Den dag du holdt dig på afstand,
den dag fremmede tog hans hær til fange,+
da udlændinge gik ind gennem hans port og kastede lod+ om Jerusalem,
opførte du dig som en af dem.
12 Du skulle ikke have triumferet over din bror den dag katastrofen ramte ham,+
du skulle ikke have frydet dig over Judas indbyggere den dag de blev knust,+
og du skulle ikke have talt så arrogant den dag de var i nød.
13 Du skulle ikke være gået ind gennem mit folks port på dets ulykkes dag,+
du skulle ikke have triumferet over hans elendighed på hans ulykkes dag,
og du skulle ikke have taget hans rigdomme på hans ulykkes dag.+
14 Du skulle ikke have stået ved vejkrydsene for at dræbe de undslupne,+
og du skulle ikke have udleveret dem der overlevede trængslernes dag,+
15 for Jehovas dag mod alle nationerne er nær.+
Som du har gjort, sådan vil der blive gjort mod dig.+
Den behandling du har givet andre, vil komme tilbage og ramme dit eget hoved.
16 Sådan som I har drukket på mit hellige bjerg,
sådan skal alle nationerne drikke uafbrudt.+
De skal drikke og sluge det hele,
og de skal blive som om de aldrig har været til.
17 Men de der undslipper, skal være på Zions Bjerg,+
og det skal være helligt;+
og Jakobs hus skal tage sine ejendele tilbage.+
18 Jakobs hus vil blive en ild,
Josefs hus en flamme,
og Esaus hus som halmstrå;
de vil sætte dem i brand og fortære dem.
Og ingen fra Esaus hus vil overleve,+
for Jehova selv har talt.
De vil indtage Efraims mark og Samarias mark,+
og Benjamin vil indtage Gilead.
20 De der var ført i eksil fra denne fæstningsvold,+ Israels folk,
vil overtage kanaanæernes land helt til Sarepta.+
Og de deporterede fra Jerusalem, som var i Sefarad, vil indtage byerne i Negeb.+