Habakkuk
1 Et budskab som profeten Habakkuk* fik i et syn:
2 Jehova, hvor længe skal jeg råbe om hjælp uden at du hører?+
Hvor længe skal jeg bede om hjælp på grund af vold uden at du griber ind?*+
3 Hvorfor lader du mig være vidne til ondskab?
Og hvorfor tolererer du undertrykkelse?
Hvorfor er der ødelæggelse og vold foran mig?
Og hvorfor er der stridigheder og konflikter alle vegne?
4 Loven er magtesløs,
og retfærdigheden bliver aldrig håndhævet,
for de onde omringer de retfærdige.
Det er derfor retfærdigheden bliver fordrejet.+
5 “Se blandt nationerne, ja, se godt efter!
I vil stirre forbløffet og blive overrasket,
for der vil ske noget i jeres dage
som I ikke vil tro selv hvis I får det fortalt.+
6 Jeg kalder på kaldæerne,+
den hensynsløse og voldsomme nation.
De tilbagelægger store afstande i en susende fart
for at overtage huse der ikke er deres.+
7 De er skræmmende og grusomme.
De opstiller deres egen retfærdighed og myndighed.*+
8 Deres heste er hurtigere end leoparder
og mere glubske end ulve om natten.+
Deres stridsheste galoperer afsted;
deres heste kommer langvejsfra.
De slår ned som ørnen der jager efter bytte.+
9 De er alle opsat på vold.+
Når de rykker frem i samlet flok, er de som østenvinden,+
og de skovler fanger sammen som sand.
10 De gør nar af konger
og ler ad højtstående embedsmænd.+
De ler ad alle fæstninger;+
de dynger jord sammen til en rampe og indtager dem.
11 Så stryger de fremad som vinden og drager videre,
men de pådrager sig skyld,+
12 Er du ikke fra evigheden, Jehova?+
Min Gud, min Hellige, du* dør ikke.+
13 Dine øjne er for rene til at se på det der er ondt,
og du kan ikke tolerere ondskab.+
Hvorfor tolererer du så forrædere+
og forholder dig tavs når en der er ond, opsluger en der er mere retfærdig end han selv er?+
14 Hvorfor lader du mennesker blive behandlet som havets fisk,
som havets smådyr der ingen hersker har?
15 Alle disse trækker han* op med fiskekrog.
Han fanger dem i sit net,
og han samler dem i sit garn.
Det er derfor han jubler.+
16 Det er derfor han ofrer slagtofre til sit net
og bringer ofre* til sit garn,
for takket være dem lever han godt og fedt,*
og han spiser udsøgt mad.
17 Vil han blive ved med at fylde og tømme sit net?*
Vil han fortsætte med at nedslagte nationer uden medfølelse?+