Ibuot 1
M̀mọ̀n̄ ke Ẹkeme Ndikụt Eti Mbụk Mfịn?
1. Nso ke afo akpada nte eti mbụk?
KPUKPRU nnyịn isidadara eti mbụk, nte nnyịn isidarake? Ọfọn, uduak n̄wed emi edi nditịn̄ mban̄a eti mbụk oro otụkde kpukpru irenowo, iban ye nditọn̄wọn̄ ke isọn̄ emi mfịn. Enye anyan ubọk owụt nnyayama ye ifụre ifụre ini iso oro odude ọnọ ekpụk ubonowo. Ke akpanikọ, ke ini afo ọfiọkde se eti mbụk emi aban̄ade, nnyịn inịm ite ke afo eyenyịme ete ke enye edi akakan eti mbụk.
2. Nso utịp ke eti mbụk ekpenyene ke idem nnyịn? (Mme N̄ke 12:25; 25:25)
2 Man edi eti mbụk ọnọ nnyịn, mbụk emi ekpenyene nditụk uwem nnyịn. Enye ekpenyene ndinam nnyịn idara, onyụn̄ esịn udọn̄ ọnọ nnyịn ndinyene idotenyịn mban̄a ini iso. Enye ekpenyene ndin̄wam nnyịn nte nnyịn isobode mme ata idem n̄kpọ ke uwem. Utịp esie ekpedi ndinam mbiomo ẹmi ẹfịghede ekese owo ke eyo unana iwụk emi ẹfere. Enye ekpenyene ndin̄wam ke ndimen ndịk nnyịn mfep, nnyụn̄ nnam uwem enyene uduak onyụn̄ enyene inem.
3. Nso orụk mbụk n̄kpọntịbe ikpanam fi okop inemesịt?
3 Kere nte ekpedide ke usenubọk kiet kiet nte nnyịn imende n̄wedmbụk n̄kpọntịbe, nnyịn ikot mme ibuotikọ ẹbietde mmọemi:
“Unana Ufọkidụn̄ Idụhe Aba—Kpukpru Owo Ẹnyene Utom”
“Eduek Eduek Mbun̄wụm—Uwak Nti Udia Ẹdu”
“Ubahade eke Orụk ye Orụk Idụhe Aba”
“Ẹmen Ubiatibet Ẹfep”
“Ọyọhọ Ọyọhọ Emem Odu ke Ofụri Ekondo”
“Ẹsio Udọn̄ọ ye Usọn̄ Ẹfep—Ẹberi Mme Ufọkibọk ye Mme Ufọkikpo”
“Mme Andikara Isọn̄ Ẹdu ke Ọyọhọ N̄kemuyo—Ndutịm Kaban̄a Edikop Ọyọhọ Inem Uwem ke Akaiso”
4. (a) Nte afo akpada nte utịben̄kpọ utọ eti mbụk oro ndisu? (b) Nte afo emekeme ndikere mban̄a ndusụk n̄kpọntịbe ofụri usen oro ẹnen̄erede ẹdi utịben̄kpọ? (Luke 12:27) (c) Nte owụtde ifiọk, anie edi andinam utịben̄kpọ ẹmi? (Utom 14:15, 17) (d) Nso efen ke eti mbụk emi etịn̄ aban̄a?
4 Ke akpanikọ mme utọ mbụk ntre ẹkpenam nnyịn ikop inemesịt! Nte ededi, eyedi afo ọdọhọ ete, ‘Oro ikemeke-keme ndida itie! Enye ikemeke nditịbe tutu amama! Oro ekpedi utịben̄kpọ!’ Edi nso idi utịben̄kpọ? Ẹkabade enye nte “ndyọ ndyọ n̄kpọntịbe oro otode odudu emi akande eke owo.” Ndien ke akpanikọ mme ndyọ ndyọ n̄kpọ ẹmi ubọk owo mîkemeke ndida ndi m̀mê ndibot ẹkakanade nnyịn ẹkụk kpukpru ini. Kamse, uwem ke idemesie edi utịben̄kpọ! Ndien ke otu mme odu-uwem n̄kpọ ke isọn̄, ata ediwak tọsịn utịben̄kpọ ke ẹtịbe kpukpru usen. Odu-uwem edibotn̄kpọ kiet kiet ndimana edi utịben̄kpọ, ntre ke onyụn̄ edi ye frawa kiet kiet oro osion̄ode mfri. Uyai oro abanade isọn̄ emi, ye akpakịp enọ oro omụmde uwem ke enye akama, ẹfiori ẹte ke Andibot oro enyenede akakan-ifiọk, akakan-ima akanam utịben̄kpọ oro ke ndision̄o kpukpru n̄kpọ ẹmi ndi. Eti mbụk oro ẹbụkde mi etịn̄ aban̄a mme utịben̄kpọ efen efen oro enye oyomde ndinam ke ndifiak nnam edidianakiet, emem, ye inemesịt ẹdu ke otu kpukpru edibotn̄kpọ esie.
5. Nso etop ke afo okụt ke edibotn̄kpọ?
5 Idem idahaemi, ke ebiet oro mbon idiọkitọn̄ mîsabakede isọn̄ emi, kpukpru edibotn̄kpọ ẹwụt nnyịn ẹte ke Enyeemi okotịmde onyụn̄ anamde enye enyene mme utịbe utịbe edu ima, mfọnido, ọniọn̄ ye eti ndutịm. Ubọn̄ oro edibotn̄kpọ esie ẹnyenede edi ubak etop oro enye ọnọde ẹsọk nnyịn. Uyai awawa awawa unaisọn̄ esinọ enyịn nnyịn nduọkodudu ye inem didie ntem! Edi kpasụk awawa ikọn̄ oro edi n̄kpọ oro esiwọn̄ọrede odudu otode utịn esịn ke udia oro onịmde nnyịn uwem. Iso owo enyene ibuo ndida n̄kop utebe, utọn̄ ndida n̄kop ikọ, enyịn ndida n̄kụt usụn̄, ye inua, edet ye edeme ndida ndia n̄kpọ nnyụn̄ ntịn̄ ikọ. Edi ke ini ẹtan̄de kpukpru ndido ẹmi ẹdian ọtọkiet, iso oro ekeme ndiye didie ntem ke ndiwụt edu oro osion̄ode mme edu ẹbietde eke Abasi!
6. (a) Ke ewe N̄wed iba ke Akwa Andibot ewet etop oro enye enyenede ọnọ ubonowo? (b) Nso idotenyịn ke prọfesi Bible ọnọ ke: (1) Ufọkidụn̄ ye nti utom ndidu nnọ kpukpru owo? (2) Akpakịp udia ndidu? (3) Edisio ubahade eke orụk ye orụk mfep? (4) Edimen ubiatibet mfep? (5) Editre ekọn̄? (6) Edisio udọn̄ọ, usọn̄ ye n̄kpa mfep? (7) Ndikara isọn̄ ke edinen ido?
6 Ih, mme ndyọ ndyọ n̄kpọ oro nnyịn ikụtde ke edibotn̄kpọ, esịnede usụn̄ nte ẹbotde owo ke idemesie, ẹtịn̄ ẹnọ nnyịn ẹte ke Akwa Andibot odu onyụn̄ enyene uduak ọnọ nnyịn mme owo. Nte ededi, enye iwetke etop emi ke N̄wed edibotn̄kpọ esie ikpọn̄îkpọn̄, edi ẹwet n̄ko ke N̄wed kiet oro nnyịn ikemede ndikot mfịn. Ke N̄wed emi enye anam an̄wan̄a se enye ekemede ndinam ke ndise mban̄a mme mfịna nnyụn̄ n̄kọk udọn̄ọ ẹmi ẹsịmde nnyịn mme owo mfịn. Mbọk, kere ban̄a ndusụk uwụtn̄kpọ ke se Andibot isọn̄ nnyịn etịn̄de aban̄a nte imọ idinamde inọ ikọt imọ.
Ufọkidụn̄ ye Nti Utom Ẹdu Ẹnọ Kpukpru Owo:
“Mmọ ẹyebọp . . . ; ẹyenyụn̄ ẹto in̄wan̄ vine, ẹnyụn̄ ẹn̄wọn̄ wine mmọ: ẹnyụn̄ ẹnam in̄wan̄, ndien ẹdia mfri mmọ.” “Edi owo eke okopde uyo mi eyedụn̄ ke ifụre, eyenyụn̄ etie sụn̄ anana ndịk idiọkn̄kpọ.”—Amos 9:14; Mme N̄ke 1:33.
Akpakịp Mbun̄wụm ye Udia Odu Ọnọ Kpukpru Owo:
“Isọn̄ omon̄wụm mbun̄wụm esie.” “Uwak ibokpot ẹyedu ke isọn̄.” “Nyekpono fi, O Abasi mi . . . Afo atat ubọk fo, onyụn̄ ọnọ kpukpru mme andidu uwem se mmọ ẹmade, ẹyụhọ.”—Psalm 67:6; 72:16; 145:1, 16.
Itie Nditọete Ubonowo Ada Itie Ubahade eke Orụk ye Orụk:
“Sese, akwa otuowo, eke baba owo kiet mîkemeke ndibat, eke ẹtode ke kpukpru obio ye esien ye idụt ye usem . . . Mmọ idikopke aba biọn̄, idinyụn̄ ikopke aba nsatitọn̄.” “Kpukpru mbufo ẹnyụn̄ ẹdi nditọete.”—Ediyarade 7:9, 16; Matthew 23:8.
Ẹmen Ubiatibet, Afai ye Idiọkido Ẹfep:
“Ẹyekpok mme idiọkowo ẹfep: . . . osụk esisịt idiọkowo ididụhe.” “Ke ini mme oburobụt owo ẹfiaride nte mbiet, ndien ke kpukpru mme anamidiọk ẹsiahade, ẹyesobo mmọ ke nsinsi.”—Psalm 37:9, 10; 92:7.
Ẹnyene Emem ke Ofụri Ererimbot—Ekọn̄ Idụhe Aba:
“Emem onyụn̄ odu ke isọn̄ ke otuowo ẹmi Enye enende iso ye mmọ.” “Idụt idimenke ofụt itiene idụt, idinyụn̄ ikpepke aba ekọn̄. Ndien kpukpru mmọ ẹyetie ke idak vine mmọ ye ke idak fig mmọ; ndien baba owo kiet eke edinamde mmọ ndịk ididụhe.”—Luke 2:14; Micah 4:3, 4.
Ẹsio Udọn̄ọ, Usọn̄ ye N̄kpa Ẹfep:
“N̄kpa idinyụn̄ idụhe aba; eseme ye ntuan̄a ye ubiak idinyụn̄ idụhe aba.” “Eto uwem ada . . . ẹnyụn̄ ẹda ikọn̄ eto oro ẹkọk mme idụt [ubonowo] udọn̄ọ. N̄kpọ nsobo idinyụn̄ idụhe aba.”—Ediyarade 21:4; 22:2, 3.
Edinen Ukara Kiet Odu Ọnọ Ofụri Ubonowo:
“Sese, edidem kiet eyekama obio nte enende; amaedi mbọn̄, mmọ n̄ko ẹyeda ubọn̄ ke eti ido.” “Edinen owo eyefiari ke eyo esie; ye ediwak emem n̄ko tutu ọfiọn̄ okụre. Ndien enye eyeda ubọn̄ . . . tutu osịm ke utịt isọn̄.”—Isaiah 32:1; Psalm 72:7, 8.
7. (a) Owo ifan̄ ke ẹkwọrọ eti mbụk ẹnọ ‘nte etop idatesịt’? (b) Ntak ẹkemede ndikot emi “nsinsi” eti mbụk? (Isaiah 40:8)
7 Emi etie nte ndyọ ndyọ eti mbụk, nte itiehe? Edi akpanikọ, ndusụk owo ẹmen eti mbụk emi ẹnịm n̄kpọ nsahi, edi mmọ inyeneke baba n̄kpọ kiet ndinọ ke itie esie. Afo unyeneke ndibiet mmọ. N̄kpọ ndomokiet iditakke fi ye ubon fo—ndien ẹmekeme ndidia ekese udori—ke ndidụn̄ọde mme akwa un̄wọn̄ọ ẹmi. Ẹkot eti mbụk emi nnyịn iyomde ndidụn̄ọde mi “nsinsi gospel [“eti mbụk,” NW]” oro ẹtan̄ade nte ‘etop idatesịt ẹnọ mmọemi ẹdụn̄de ke isọn̄, ye kpukpru idụt ye esien ye usem ye obio.’ (Ediyarade 14:6) Enye etịn̄ aban̄a nsinsi ufọn oro ẹdidide ẹtiene ofụri ubonowo.
[Ndise ke page 4]