Watchtower LIBRARY EKE INTANET
Watchtower
LIBRARY EKE INTANET
Efịk
Ẹ,Ê,Ị,Ọ,Ụ,Û,N̄
  • Ẹ
  • ẹ
  • Ê
  • ê
  • Ị
  • ị
  • Ọ
  • ọ
  • Ụ
  • ụ
  • Û
  • û
  • N̄
  • n̄
  • BIBLE
  • MME N̄WED
  • MBONO ESOP
  • be ukpepn̄kpọ 2 p. 86-p. 88 ikp. 3
  • Editịn̄ Ikọ An̄wan̄a

Vidio ndomokiet idụhe mi.

Kûyat esịt, n̄kpọ anam vidio emi okûbre.

  • Editịn̄ Ikọ An̄wan̄a
  • Bọ Ufọn to Ukpepn̄kpọ Ufọkn̄wed Utom Ukara Abasi
  • Ukem Ibuot Nneme
  • Yak Ikọ Fo Enyene Inem
    Enyọn̄-Ukpeme Ọnọ Ntọt Obio Ubọn̄ Jehovah—2015
  • Tịn̄ Ikọ Emi Ọfọnde ye Owo
    Du Uwem Emi Edinamde Abasi Ama Fi
  • Ndi Nte Afo Esitịn̄de Ikọ Edi Se Owo Ekpekpebede?
    Enyọn̄-Ukpeme Ọnọ Ntọt Obio Ubọn̄ Jehovah (Eke Ukpepn̄kpọ)—2022
  • Nte Uyo Etiede
    Bọ Ufọn to Ukpepn̄kpọ Ufọkn̄wed Utom Ukara Abasi
Se En̄wen En̄wen
Bọ Ufọn to Ukpepn̄kpọ Ufọkn̄wed Utom Ukara Abasi
be ukpepn̄kpọ 2 p. 86-p. 88 ikp. 3

UKPEPN̄KPỌ 2

Editịn̄ Ikọ An̄wan̄a

Nso ke oyom afo anam?

Tịn̄ ikọ ke usụn̄ oro edisọpde an̄wan̄a otuowo fo. Emi abuana (1) edida mme ndido utịn̄ikọ nnam n̄kpọ ke eti usụn̄ ye (2) edidiọn̄ọ nte ẹbonde mme ikọ.

Ntak Emi Enye Edide Akpan N̄kpọ?

Ke ini etịmde etịn̄ ikọ, se afo etịn̄de ayan̄wan̄a mbon efen. Eyedi ẹyeda mme ikọ oro ẹtịn̄de an̄wan̄a ke akpan n̄kpọ.

MAN ekeme ndinyene nneme uforo uforo, ana afo etịn̄ ikọ an̄wan̄a. Se afo oyomde nditịn̄ ekeme ndinyene inem, idem edide akpan n̄kpọ, edi ẹyetaba ekese edieke mme ikọ fo mîsọpke in̄wan̄a owo.

Ikọ oro mîtịmke in̄wan̄a mme owo isidemekede owo udọn̄. Idem ọkpọkọm owo enyene akamba uyo oro ẹkemede ndisọp n̄kop, edieke enye odụride-dụri mme ikọ esie, mmọ idinụkke mbon efen ndinam n̄kpọ. Editie nte n̄kpọ eke enye esemde esen usem, oro mînyeneke se ọwọrọde ọnọ andikop. (Jer. 5:15) Bible eti nnyịn ete: “Koro edieke obukpon̄ osiorode uyo eke owo mîdiọn̄ọke se ọwọrọde, anie editịm idem eben̄e ekọn̄? Ntre n̄ko, edieke mbufo mîdaha edeme mbufo isem usem eke ememde owo idem ndikop, ẹdisan̄a didie ẹfiọk se mbufo ẹtịn̄de? Koro mbufo ẹn̄wan̄a ikọ mbufo ẹduọk ke ofụm.”—1 Cor. 14:8-10a.

Nso Inam Ikọ Okûn̄wan̄a? Ekeme ndidi editre ndikụbọde inua ọfọn. Mme nsọsọn̄ esịp mban̄ ye n̄kpọkinua oro mîkụbọkede ọfọn ẹkeme nditịp nsịn ke uyoikọ owo ndisụhọde.

Edisọp inua ntịn̄ ikọ n̄ko ekeme ndisụn̄ọ ke ikọ oro mîwan̄ake owo. Oro etie nte ndibre ikọ oro ẹmụmde ẹsịn ke ọkpọ umụmikọ ọsọp akan nte ẹketịmde enye ndibre. Ẹkop mme ikọ oro, edi mmọ inen̄ekede inyene ufọn.

Ke ndusụk idaha, ikọ oro mîn̄wan̄ake owo esito edibiomo ndo ke mme ndido utịn̄ikọ. Edi idem mbon oro ẹnyenede utọ mfịna oro ẹkeme ndinam n̄kọri ebe ke ndida mme ekikere oro ẹnọde ke ukpepn̄kpọ emi nsịn ke edinam.

Nte ededi, ikọ oro mîn̄wan̄ake owo esiwak ndito edidodụri mme ikọ—ediduọk mmọ ndọn̄ ọtọkiet, ẹnamde edi ọkpọsọn̄ n̄kpọ mmọ ndin̄wan̄a owo. Mfịna emi ekeme ndibuana edibe n̄kpọn̄ ndusụk ikpehe ikọ m̀mê mme akpan abisi m̀mê nditre ndikot mme akpatre abisi. Ke ini owo ọduọkde ikọ ọdọn̄ ọtọkiet ntịme ntịme, mme andikop ikọ esie ẹkeme ndimụm ndusụk ekikere ye mme ubak udịmikọ edi mmọ ẹnyene ndikekere se mbon eken ẹwọrọde. Editre nditịn̄ ikọ an̄wan̄a ekeme ndisụhọde ufọn oro ukpepn̄kpọ owo enyenede.

Nte Ekpetịn̄de Ikọ An̄wan̄a. Kiet ke otu ukpọhọde editịn̄ ikọ an̄wan̄a edi ndifiọk nte usem mbufo etiede. Ke ata ediwak usem, ẹda mme ikpehe ikọ ẹnam mme ikọ. Mme ikpehe ikọ ẹdi otu abisi kiet m̀mê akande oro emi ẹkotde nte uyo kiet. Ke mme utọ usem oro, ẹyekot ikpehe ikọ kiet kiet uyo ọwọrọ ke ini afo etịn̄de ikọ, okposụkedi mîdịghe kpukpru ẹdinyene ukem nsọn̄uyo. Edieke afo oyomde ndinam n̄kọri ke editịn̄ ikọ an̄wan̄a, tịn̄ ikọ sụn̄sụn̄ nyụn̄ sịn ofụri ukeme fo ndikot ikpehe ikọ kiet kiet. Ke akpa, emi ekeme nditie nte ata ata ikọ, edi nte afo akade iso ekpep, afo ọyọtọn̄ọ nditịn̄ ikọ ọdọnọ. Man etịn̄ ikọ ọdọnọ, afo nte eyịghe mîdụhe ayadian ndusụk ikọ okot ọtọkiet, edi ududianke edieke etiede nte ke owo idifiọkke se mme ikọ oro ẹwọrọde.

Ikọ item: Man ekeme nditịn̄ ikọ an̄wan̄a, afo emekeme ndikpep nditịn̄ nnyụn̄ n̄kot ikọ kiet kiet ke n̄wed. Edi kûyak oro akabade edi ido utịn̄ikọ ofụri ini fo. Enye editie nte n̄kpọ eke ekpebede owo, ididịghe ndammana.

Edieke etiede nte uyoikọ fo ososụhọde, kpep ndinịm ibuot fo nnennen, kûnyụn̄ uyak ebek fo adiana fi ke ikpanesịt. Ke ini okotde Bible, menede enye ọdọk ekem man otodo afo osụk enyịn fo esisịt kpọt ke ini otopde enyịn ese otuowo ndien afiakde aka ndise Bible. Emi ayanam ẹkop mme ikọ fo in̄wan̄-in̄wan̄.

Ndikpep ndinam esịp enyene ifụre ekeme n̄ko ndifori ikọ oro afo etịn̄de. Ẹtịm ẹdiọn̄ọ nte ke edieke mme esịp oro ẹdude ke iso m̀mê mbon oro ẹkarade ibifịk fo mîdụhe ke ifụre, oro ẹkeme nditụk ndido utịn̄ikọ fo idiọk idiọk. Utọ unana ifụre oro ekeme nditịmede ebuana oro okpodude ke ufọt ekikere fo, ido utịn̄ikọ, ye edikot ibifịk—kpa edinam oro ekpedide ifụre ifụre ye ke ndammana usụn̄.

Esịp mban̄ enyene ndinyene ifụre man anam n̄kpọ usọp usọp etiene ndausụn̄ mfre. Ana n̄kpọkinua ẹnyene ifụre n̄ko. Mmọ ẹnyene ndidu ke mben̄eidem ndisọsọp ntara nnyụn̄ mbọbọ man ẹnam mme uyo oro ẹtode ke inua ye usụn̄itọn̄ ẹwọn̄ọ inem inem. Edieke mban̄ ye n̄kpọkinua ẹbọbọde-bọbọ, inua idikụbọkede ọfọn, ndien uyo edibe ke ufan̄ edet iwọrọ. Emi edisụn̄ọ ke uyo oro etiede nsọsọn̄ nsọsọn̄, osụhọrede, mînyụn̄ in̄wan̄ake. Nte ededi, ndiyak mban̄ ye n̄kpọkinua ẹnyene ifụre iwọrọke ndikot ikọ mba mba. Emi enyene ndida ukem ukem ye nte ẹnamde uyo ọwọrọ man ikọ oro ẹtịn̄de an̄wan̄a.

Ke ndidụn̄ọde idaha fo, afo ndikot n̄wed uyo ọwọrọ ekeme ndin̄wam. Tịm dụn̄ọde usụn̄ nte afo adade mme utịbe utịbe ndido utịn̄ikọ anam n̄kpọ. Nte afo emesikụbọde inua fo atara ekem se uyo ọwọrọde ifụre ifụre? Ana afo eti ete ke edeme idịghe n̄kukụre ndido utịn̄ikọ, okposụkedi enye edide kiet ke otu oro ẹnamde utom ẹkan. Itọn̄, ebek, n̄kpọkinua, mme esịp iso, ye mme esịp usụn̄itọn̄ kpukpru ẹnyene utom ndinam. Nte afo etịn̄de ikọ, nte afo esinam ntre ye unana ediwọn̄ọde iso? Ke edide ntre, do enyene ndidi nte ke ikọ fo itịmke in̄wan̄a.

Edieke ukwak ubre kaset odude, mụm uyo fo sịn ke ọkpọ umụmikọ ke adan̄aemi etịn̄de ikọ ke ndammana uyo fo nte ekpetịn̄de ọnọ owo ke ini odude ke an̄wautom. Mụm ikọ oro etịn̄de ke ido nneme ke ediwak minit nịm. Ndikpan̄ utọn̄ nnọ ikọ oro omụmde do ekeme ndin̄wam fi okụt mfịna ekededi oro afo enyenede ke ndikot ndusụk ikọ an̄wan̄a. Tịm kpeme mme idaha ẹdụride-dụri ikọ, ikọ oro uyo osụhọrede, m̀mê mme n̄kpoho n̄kpoho ikọ, nyụn̄ domo ndidiọn̄ọ ntak. Nte ido edide, ẹkeme ndikan mme mmeme emi ebe ke ndinam n̄kpọ mban̄a mme akpan n̄kpọ oro ẹnemede ke enyọn̄ emi.

Nte afo emenyene mfịna utịn̄ikọ? Kpep nditat inua fo esisịt n̄kan nte ekesinamde ke mbemiso, nyụn̄ domo ndinen̄ede n̄kot ikọ ye ntịn̄enyịn. Kot ofụm yọhọ obufre ke ini okotde ibifịk, nyụn̄ tịn̄ ikọ sụn̄sụn̄. Ndinam emi an̄wam ediwak mbon oro ẹnyenede mfịna utịn̄ikọ ndinam n̄kọri ke nditịn̄ ikọ an̄wan̄a. Okposụkedi mfịna fo mîdikụreke ofụri ofụri, kûduọk idotenyịn. Ti ete ke Jehovah ekemek Moses, oro ekemede ndidi ama enyene mfịna utịn̄ikọ, ndinọ nditọ Israel ye Pharaoh Egypt mme akpan etop. (Ex. 4:10- 12) Edieke afo enyịmede, enye ayada fi n̄ko anam n̄kpọ, ndien enye ayanam utom ukwọrọikọ fo okụt unen.

NTE AKPANAMDE ENYE

  • Tịn̄ nyụn̄ kot ikọ kiet kiet an̄wan̄a—tịm kot enye ọfọn, kot ke uyo oro okponde ekem, ye usọp oro odotde.

  • Kûdụri mme ikọ m̀mê ndiduọk mme ikọ ndọn̄ ọtọkiet ke usụn̄ oro anamde enye okûn̄wan̄a mme andikop.

  • Nịm ibuot fo nnennen, nyụn̄ tat inua ekem ke ini etịn̄de ikọ.

  • Kpep ndinam esịp itọn̄, eke mban̄, eke n̄kpọkinua, ye iso, ye esịp usụn̄itọn̄ fo ẹnyene ifụre.

UTOM: Tịn̄ ikọ nte esitịn̄de. Adan̄a didie ke afo atat inua fo? Nte oyoyom afo okụbọde enye esisịt akan oro onyụn̄ ada mme esịp iso fo anam n̄kpọ ọyọhọ ọyọhọ? Kpep ndinam oro nte afo okotde Matthew 8:23-27 uyo ọwọrọ. Kụt ete ke emenịm ibuot nnennen, onyụn̄ odomo ndinam mme esịp mban̄ fo ẹnyene ifụre.

    Mme N̄wed Ikọ Efịk (1982-2025)
    Wọrọ
    Dụk
    • Efịk
    • Share
    • Mek nte amade
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Nte Ẹkpedade Ikpehe Intanet Emi Ẹnam N̄kpọ
    • Ediomi
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Dụk
    Share