“Inemesịt Odu Ọnọ Mbon Oro Ẹtiede Emem Emem”
KE 1901 Enọ Nobel ke ntak Emem, emi ẹkenọde ke akpa ini edi se Jean-Henri Dunant, andikọtọn̄ọ n̄ka Red Cross, ye ekpep efam oro, Frédéric Passy ẹkebuanade. Ọtọn̄ọde ke ini oro kaiso ẹmenọ enọ oro utịm ike-69, utịm ike-55 akade ebịne nsio nsio owo 71, edide owo kiet kiet m̀mê ke otu, ndien utịm ike-14 ẹkeka ẹbịne otu m̀mê n̄ka 16. Ndusụk otu ẹma ẹbọ enọ oro ebe ini kiet, utọ nte International Red Cross Committee (1917, 1944, ye 1963) ye Office of the United Nations High Commissioner for Refugees (1954 ye 1981). Nte an̄wan̄ade, sia owo odotde ndibọ enọ emi mîkodụhe, kọmiti unọ enọ Nobel ama esịn ndinọ enọ oro utịm ike-19.
Nte owo ekpekerede, ata ediwak mme ọbọ enọ oro ẹsidi mbon ukara, mbon oro ẹnamde ebuana idụt mmọ ye eke isenidụt ada ọfọn, m̀mê mbon oro ẹnyenede ebuana ye mbre ukara. Edi mme ọkọmbụk n̄kpọntịbe, mme ebiereikpe, mme ekpep ebuana otuowo, mme ekpep efam, ye mme anam ukpụhọde ke n̄kaowo ẹma ẹbọ enọ emi n̄ko. Idem ntaifiọk, ẹmi ndusụk ke otu mmọ ẹdide Linus Pauling ke 1962 ye Andrey Sakharov ke 1975, ẹdi se ẹkenọde ukpono ntre, nte ẹkenọde mme etubom utom n̄ko, enyeoro ẹtịmde ẹdiọn̄ọ edide Lech Walesa ke 1983. Ndien ke 1970 ẹma ẹyak enọ oro ẹnọ ata ọtọin̄wan̄, kpa Norman
Akpa owo ido ukpono oro ẹkenọde enọ emi ekedi Nathan Sóderblom, archbishop Lutheran mbon Sweden, emi ẹkemekde ke 1930. Ke 1946 owo oro mîkedịghe oku ufọkederi Methodist ye John R. Mott, kpa ọkwọrọikọ ẹma ẹbuana enọ oro, ke 1952, Albert Schweitzer, ekpep ukpepn̄kpọ ido ukpono ye ekpep ukpepn̄kpọ akwaifiọk ama ọbọ enọ oro ndien ke 1958 ọkwọrọ ederi owo Belgium, Dominique Georges Pire ama ọbọ. Ke 1964 owo oro ẹkeyakde enọ oro ẹnọ ekedi Martin Luther King, Jr., etubom n̄ka uyom unen mbio obio ye ọkwọrọikọ ufọkederi Baptist.
Edi ke mme isua ndondo emi, ido ukpono emenyene ubọk akamba akamba ke edibịne oro ererimbot ebịnede emem. Nte ekemde ye edinam emi, ita ke otu akpatre owo usụkkiet oro ẹkenọde Enọ Nobel ke ntak Emem ẹkedi mbon ido ukpono: oku-an̄wan Catholic, Eka Teresa eke Calcutta ke 1979, bishop Anglican, Desmond Tutu eke South Africa ke 1984, ndien isua oko, Dalai Lama, “edidem-abasi” mbon Buddha emi edide owo mbịn-mfep ke obio Tibet ọkọbọ enọ oro.
Edi akpanikọ nte ke Jesus Christ ọkọdọhọ ete: “Ọfọfọn ọnọ mme anam emem.” (Matthew 5:9, King James Version) Edi nte ukeme oro ido ukpono ẹsịnde—edide mbon Catholic, Protestant, Buddha, m̀mê mbon en̄wen—ndinam n̄kpọ nte mme anam emem ke ererimbot emi eyekụt unen?
Bible asian nnyịn ete ke idiọk ererimbot oro odude kemi oro adianarede ọkpọn̄ Abasi idinyeneke emem oro ebịghide tutu amama, kpa akpanikọ oro edinọhọ oro ido ukpono ọnọhọde ke mbubehe uwụt ima, eke otuowo, ye mbubehe ukaraidem ererimbot mîkemeke ndikpụhọ. Ke ndinam Obio Ubọn̄ esie ke ubọk Christ Jesus, kpa “Ọbọn̄ Emem,” ada itie mme ukara oro ẹdude idahaemi, Andibot ke idemesie ibịghike eyeda emem ọdiọn̄ ubonowo oro ẹnịmde ke akpanikọ.—Isaiah 9:6, 7; 57:21; Psalm 46:9; Daniel 2:44.
Mbon oro ẹtiede emem emem, ẹmi ẹdiọn̄ọde akpanikọ emi, ẹmi ẹnyụn̄ ẹnamde uwem mmọ odu ke n̄kemuyo ẹyekop inemesịt ke akpanikọ. Nte New World Translation esịnde ikọ Jesus ete: “Inemesịt odu ọnọ mbon oro ẹtiede emem emem.”