Tịm Nịm
Mme Ekikere Ẹnọde Kaban̄a Mme Nneme An̄wautom
Nte Ẹkpedade Esịne-Esịt Emi Ẹnam N̄kpọ
Ekese ke otu nneme ẹtienede mi ẹdu ke n̄kani nsiondi Utom Obio Ubọn̄ Nnyịn. Domo ndida ediwak mmọ nte oyomde nnam n̄kpọ ke utom edinọ ikọ ntiense fo, nyụn̄ se mme utịp oro edibọde. Tịm esịne-esịt emi nịm, nyụn̄ fiak dụn̄ọde enye ke ini anamde ndutịm an̄wautom.
Afo emekeme ndidemede owo udọn̄ ke Ikọ Abasi edieke afo ebede nnennen ebịne akpan n̄kpọ. Bụp akpan mbụme kiet, ekem kot ibio ibio ibọrọ ke N̄wed Abasi. Afo emekeme ndidomo mme ekikere emi:
“Nte afo ekerede aban̄a ini iso, nte enye ọyọhọ ye idotenyịn m̀mê ọyọhọ ye eyịghe? [Bet iboro.] Bible ama ebem iso etịn̄ aban̄a mme ntịme ntịme n̄kpọntịbe oro nnyịn ikụtde mfịn ye utịp mmọ.”—2 Tim. 3:1, 2, 5; N̄ke 2:21, 22.
“Ẹnyene ekese udọn̄ mfịn ẹban̄a nsọn̄idem. Nte afo ama ọdiọn̄ọ ke Abasi ọn̄wọn̄ọ ete ke imọ iyọkọk kpukpru mfịna unana nsọn̄idem ke nsinsi?”—Isa. 33:24; Edi. 21:3, 4.
“Nte afo ama ọdiọn̄ọ ke Bible ama ebem iso etịn̄ ete ke akpatre, ukara kiet kpọt edidu ke ofụri ererimbot?”—Dan. 2:44; Matt. 6:9, 10.
“Afo ekere ke mme idaha ẹditie didie edieke Jesus Christ akarade isọn̄?”—Ps. 72:7, 8.
“Ẹsari ediwak owo ke ntak mmọ ẹdide erenowo m̀mê n̄wan, ke ntak ido ukpono, m̀mê uduot ikpọkidem. Afo ekere ke Abasi ese utọ asari oro didie?”—Utom 10:34, 35.
“Nnyịn imọdiọn̄ọ ite ke Jesus Christ ama anam ediwak utịben̄kpọ ke eyo esie. Edieke afo ekpekemede ndidọhọ enye anam utịben̄kpọ kiet, ewe ke ọkpọdọhọ?”—Ps. 72:12-14, 16.
“Ata ediwak owo ẹkpa mba ndikop mban̄a mme mfịna. Mmọ ẹyom ndikop mban̄a mme usọbọ. Edi m̀mọ̀n̄ ke nnyịn ikeme ndikụt ata usọbọ nnọ mme mfịna nnyịn?”—2 Tim. 3:16, 17.
“Nte afo ọmọdiọn̄ọ Obio Ubọn̄ oro afo esibọn̄de akam aban̄a ke Akam Ọbọn̄ (m̀mê, Ete Nnyịn)?”—Edi. 11:15.
Mme Ikọ Utọn̄ọ Nneme
Udịm udịm mbụme oro ẹdude ke idak, ẹsion̄ode ẹto mme ibuotikọ ke ekpri n̄wed Nte Ẹkpetọn̄ọde Ẹnyụn̄ Ẹkade Iso ke Nneme Bible, ẹwụt nọmba page emi ẹkụtde ibọrọ kiet kiet ke n̄wed oro:
Nte Bible enen̄ede edi Ikọ Abasi? (hw 2)
Nte nti ntak ẹdu ndinịm Abasi ke akpanikọ? (hw 3)
Nte isọn̄ odu ndinyene mbuọtidem ke Abasi? (hw 3)
Nte afo emekere ke tutu amama nnyịn iyokụt ata emem ke isọn̄? (hw 3)
Nte ererimbot emi ubiatibet mîdụhe oyodu tutu amama? (hw 4)
Nso ke Obio Ubọn̄ Abasi edinam? (hw 4)
Nte nnyịn ima ukara Abasi utu ke eke owo? (hw 4)
Ntak emi Abasi ayakde ndutụhọ odu? (hw 5)
Ntak emi idiọkido okponde ntem? (hw 5)
Didie ke nnyịn ikeme nditịm nyọ ye mme mfịna uwem ubon? (hw 5)
Didie ke nnyịn ikeme ndikụt unen ke uwem ubon? (hw 5)
Nso orụk ererimbot ke afo ekere ke nditọ nnyịn ẹdisak iso ẹse ke ini mmọ ẹkponde ẹwọrọ owo? (hw 5)
Nte afo emenịm ete ke nnyịn idu ke ukperedem ini? (hw 5)
Ntak emi nnyịn isikọride isọn̄ inyụn̄ ikpade? (hw 6)
Nte n̄kpa edi utịt kpukpru n̄kpọ? Mîdịghe nte n̄kpọ efen odu ke n̄kpa ebede? (hw 6)
Nso idi idaha mme akpan̄kpa? (hw 6)
Nso idi uduak uwem owo? (hw 6)
Nte ata uwem inemesịt ekeme ndidu? (hw 6)
Ntak emi Mme Ntiense Jehovah ẹsidide ndien ndien? (hw 7)
Mme Ekikere Kaban̄a Edinọ Ediye Uduot Ekpri N̄wed Oyom
“Nte eyịghe mîdụhe afo eyenyịme nte ke ediwak owo ẹnịm Abasi ke akpanikọ. Kpukpru owo oro ẹnịmde enye ke akpanikọ ẹnyịme nte ke Abasi oyom n̄kpọ oto nnyịn. Se mme owo ẹnyenede nsio nsio ekikere ẹban̄a edi, Nso ke Abasi oyom oto nnyịn?” Ekem nọ ediye uduot ekpri n̄wed Oyom, kụbọde ka ukpepn̄kpọ 1, nyụn̄ neme enye.
“Ye ediwak mfịna ẹdude ke uwem ubon mfịn, nte akanam afo emekere se idide ukpọhọde inemesịt ubon?” Ke ẹma ẹkenọ ibọrọ, nam an̄wan̄a nte ke Abasi ayarade se idide ata ukpọhọde inemesịt ubon ke Bible. Kot Isaiah 48:17. Ekem kụbọde ka ukpepn̄kpọ 8 ke ediye uduot ekpri n̄wed Oyom, nyụn̄ wụt ndusụk ufan̄ikọ Bible oro ẹsiakde ẹsịn oro ẹnọde andibuana kiet kiet ke ubon ndausụn̄ oro ẹkemede ndiberi edem. Kot mme udịm mbụme oro ẹwetde ke ntọn̄ọ ukpepn̄kpọ oro. Bụp m̀mê owo oro akpama ndikot mme ibọrọ.
“Ediye uduot ekpri n̄wed emi ọdọn̄ọ ọyọhọ ukpepn̄kpọ enemede mme akpan ukpepn̄kpọ Bible. Ke page kiet kiet, afo oyokụt ibọrọ ọnọ mme mbụme oro ẹfịnade mme owo ke ediwak isua ikie. Ke uwụtn̄kpọ, Nso idi uduak Abasi kaban̄a isọn̄?” Kụbọde ka ukpepn̄kpọ 5, nyụn̄ kot mme mbụme ẹdude ke ntọn̄ọ ukpepn̄kpọ oro. Bụp enyeneufọk m̀mê ewe enen̄ede edemede enye udọn̄, ndien ekem kot (mme) ikpehe ekikere oro ẹsan̄ade ẹkekem, okotde mme itie N̄wed Abasi oro ẹdotde. Nam an̄wan̄a nte ke ẹkeme ndikụt mme ibọrọ oro ẹnọde uyụhọ ke mme mbụme eken ata mmemmem mmemmem ukem nte enye emi. Nọ ekikere ke imọ iyafiak idi idineme mbụme efen.
“Afo ekere ke nso idi ntak kpukpru afai oro ẹnamde ke mme ufọkn̄wed? Nte enye oto unana ete ye eka ndinọ ukpep? Mîdịghe nte ekeme ndidi n̄kpọ efen, utọ nte odudu Devil?” Bet ibọrọ. Edieke owo oro ọdọhọde ete ke odudu Devil edi ntak, kot Ediyarade 12:9, 12. Wụt udeme oro Devil enyenede ke ndisịn udọn̄ nnọ ndutịme ke ererimbot. Ekem kụbọde ediye uduot ekpri n̄wed Oyom ka ukpepn̄kpọ 4, nyụn̄ bụp m̀mê akanam owo oro eyịk ebiet emi Devil otode. Ka iso kot nyụn̄ neme akpa ikpehe ekikere iba. Edieke owo oro ọdọhọde ke “unana ete ye eka ndinọ ukpep” edi ntak afai ke ufọkn̄wed, kot 2 Timothy 3:1-3 nyụn̄ wụt mme edu oro ẹtịpde n̄kpọ in̄wan̄-in̄wan̄ ẹsịn ke mfịna emi. Ekem kụbọde ediye uduot ekpri n̄wed Oyom ka ukpepn̄kpọ 8, kot ikpehe ekikere 5, nyụn̄ ka iso ke nneme oro.
“Ndi afo emekere ke owụt ifiọk ndidori enyịn nte ke Andibot ọyọnọ nnyịn ifiọk oro iyomde man ibọp uwem ubon oro okụtde unen?” Ke ẹma ẹkenọ ibọrọ, wụt ediye uduot ekpri n̄wed Oyom. Kụbọde ka ukpepn̄kpọ 8, nyụn̄ nam an̄wan̄a nte ke enye ọdọn̄ọ mme edumbet ẹtode Bible ẹnọ andibuana kiet kiet ke ubon. Dọhọ ke imọn̄ inam iwụt nte ẹdade ediye uduot ekpri n̄wed oro ye Bible ẹbọ n̄kponn̄kan ufọn.
“Ye kpukpru n̄kpọ-ata emi nnyịn isobode ke uwem eyomfịn, ndi afo emekere ke akam ekeme ndinọ nnyịn ata un̄wam? [Bet ibọrọ.] Ediwak owo ẹdọhọ ke akam anam mmimọ ikop odudu. [Kot Philippi 4:6, 7.] Kpa ye oro, owo ekeme ndikere ndusụk ini nte ke owo iyereke akam imọ. [Kụbọde ediye uduot ekpri n̄wed Oyom ka ukpepn̄kpọ 7.] Ediye uduot ekpri n̄wed emi anam an̄wan̄a nte akam ekemede ndinọ nnyịn n̄kponn̄kan ufọn.”
“Nnyịn inyene nneme ye mbọhọidụn̄ nnyịn iban̄a ntak emi ata ediwak nsio nsio ido ukpono ẹdude ke ererimbot. Kpa ye oro, Bible kiet kpọt odu. Ke ekikere fo, ntak emi ndutịme emi odude ke ido ukpono? [Bet ibọrọ. Kụbọde ka ukpepn̄kpọ 13 ke ediye uduot ekpri n̄wed Oyom, nyụn̄ kot mme mbụme oro ẹdude ke ntọn̄ọ.] Afo oyokụt mme ibọrọ oro ẹnọde uyụhọ ke mme mbụme oro ebe ke ndikot ukpepn̄kpọ emi.”
Ke ama ọkọnọ owo magazine Enyọn̄-Ukpeme ye Awake!, bụp m̀mê emekeme ndikot ibio ibio ikpehe ekikere kiet nnọ enye. Edieke ayakde fi anam ntre, kụbọde ediye uduot ekpri n̄wed Oyom ka ukpepn̄kpọ 5. Wụt enye mme mbụme oro ẹdude ke ntọn̄ọ ukpepn̄kpọ oro, nyụn̄ dọhọ enye akpan̄ utọn̄ ọnọ ibọrọ akpa mbụme oro nte afo okotde ntọn̄ọ ikpehe ekikere oro. Ke ama okokot ikpehe ekikere emi, bụp mbụme nyụn̄ kop ibọrọ esie. Nọ enye ediye uduot ekpri n̄wed emi, ndien edieke enyịmede ndibọ, nam ndutịm ndifiak n̄ka man okokop ibọrọ esie ke mbụme iba oro ẹsụhọde.
Mme Ekikere Kaban̄a Edinọ N̄wed Ifiọk
Ye Bible ke ubọk, tọn̄ọ ke ndidọhọ: “Nnyịn ibuana itie N̄wed Abasi kiet ye kpukpru owo ke efak mbufo mfịn. Enye ọdọhọ ete . . . ” Kot John 17:3, ndien ekem bụp: “Nte omokụt se ẹn̄wọn̄ọde ẹnọ nnyịn edieke nnyịn inyenede nnennen ifiọk? [Bet ibọrọ.] M̀mọ̀n̄ ke owo ekeme ndinyene utọ ifiọk oro?” Ke ẹma ẹkebọrọ, wụt n̄wed ifiọk, ndien dọhọ: “N̄wed emi anyan ubọk owụt ifiọk oro adade owo esịm nsinsi uwem. Enye anam emi ebe ke ndibọrọ mme mbụme oro mme owo ẹsiwakde ndibụp mban̄a Bible.” Wụt se isịnede, ndien bụp owo oro m̀mê akanam enye ekere aban̄a mme ibuotikọ emi.
“Nte akanam afo emekere m̀mê Abasi enen̄ede enyene udọn̄ aban̄a ukwan̄ikpe ye ndutụhọ oro akande nnyịn okụk m̀mê oro nnyịn isobode? [Bet ibọrọ.] Bible ọnọ nnyịn nsọn̄ọ nte ke Abasi ama nnyịn ye nte ke enye ayan̄wam nnyịn ke mme ini nnanenyịn.” Kot ndusụk ikpehe ke Psalm 72:12-17. Kụbọde n̄wed Ifiọk ka ibuot 8, nyụn̄ wụt nte ke enye ọnọ ibọrọ oro akamade ndọn̄esịt ke mbụme oro ediwak miliọn owo ẹbụpde ẹte, Ntak emi Abasi ayakde ndutụhọ odu-o? Edieke ekemede, neme ndusụk ekikere N̄wed Abasi oro ẹdude ke ikpehe ekikere 3 esịm 5, mîdịghe nam ntre ke mfiakn̄ka.
“Ekese nnyịn imataba mbonima ke n̄kpa. Nte akanam afo emekere m̀mê nnyịn iyafiak ikụt mmọ? [Bet ibọrọ.] Jesus ama owụt ke ẹkeme ndinyan̄a mbonima nnyịn nsio ke n̄kpa. [Kot John 11:11, 25, 44.] Idem okposụkedi emi akadade itie ediwak isua ikie ko ke edem, enye owụt se Abasi ọn̄wọn̄ọde ndinam nnọ nnyịn.” Kụbọde n̄wed Ifiọk ka ndise odude ke page 85 nyụn̄ kot uwetn̄kpọ ndise oro. Ekem wụt ndise odude ke page 86 nyụn̄ tịn̄ n̄kpọ ban̄a enye. Sịn itiat idakisọn̄ nọ mfiakn̄ka ebe ke ndibụp: “Nte afo akpama ndifiọk ntak emi mme owo ẹkọride ẹsọn̄ ẹnyụn̄ ẹkpade?” Fiak ka man ekeneme ibuot 6.
“Nte akanam afo emekere aban̄a ntak emi mme owo ẹyomde anyan uwem?” Ke ama ọkọnọ ibọrọ, kụbọde n̄wed Ifiọk ka ibuot 6, nyụn̄ kot ikpehe ekikere 3. Da mme itie N̄wed Abasi oro ẹsiakde ẹsịn kọk ibuot. Ke etịn̄de aban̄a mbụme iba ẹdude ke utịt ikpehe ekikere oro, bụp owo oro m̀mê enye akpama ndikụt ibọrọ ke idemesie. Edieke enye amade, neme ikpehe ekikere ifan̄ efen.
“Nnyịn ibụp mme owo m̀mê mmọ ẹnịm emi ke akpanikọ . . . ” Kot Genesis 1:1, ndien ekem bụp: “Nte afo emenyịme ye ikọ oro?” Edieke owo oro enyịmede, dọhọ ete: “Ami n̄ko mmenyịme. Nte ededi, nte afo ekere ete ke edieke edide Abasi okobot kpukpru n̄kpọ, ke enye n̄ko edi ntak idiọkido?” Ke ama okokop ibọrọ owo oro, kot Ecclesiastes 7:29. Kụbọde n̄wed Ifiọk ka ibuot 8, nyụn̄ kot ikpehe ekikere 2. Edieke enye mînyịmeke ye Genesis 1:1, sịn udọn̄ nọ enye ndidụn̄ọde uyarade oro owụtde nte ke Andibot odu.—Se ediye uduot ekpri n̄wed Nte Abasi Enen̄ede Ekere Aban̄a Nnyịn?, page 4-9.
“Nte afo emenyịme nte ke nnyịn imoyom ndausụn̄ oro ẹkemede ndiberi edem ke uwem ke ntak idaha ido uwem mfịn oro ẹkpụhọrede ata usọp usọp? [Bet ibọrọ.] Okposụkedi enye ebịghide akan kpukpru n̄wed, Bible ọnọ eti item aban̄a udu uwem eyomfịn ye inem inem uwem ubon.” Ekem kụbọde ka ibuot 2 ke n̄wed Ifiọk, nyụn̄ kot ikpehe ekikere 10 ye akpa udịmikọ ke ikpehe ekikere 11, esịnede 2 Timothy 3:16, 17.
“Nte afo akpama ndifiọk se ini iso akamade ọnọ nnyịn ye isọn̄? [Bet ibọrọ.] Bible etịn̄ aban̄a ini iso ke ikọ kiet—Paradise! Oro edi ebiet emi Abasi ekesịnde akpa ebe ye n̄wan ke ini enye okobotde mmọ. Tịm fiọk mbụk aban̄ade nte anade edi enye eketie mi.” Kụbọde n̄wed Ifiọk ka page 8, nyụn̄ kot ikpehe ekikere 9, ke idak ekpri ibuotikọ oro “Uwem ke Paradise.” Ekem neme mme akpan n̄kpọ oro ẹdude ke ikpehe ekikere 10, nyụn̄ kot itie N̄wed Abasi oro ẹsiakde ẹsịn, Isaiah 55:10, 11. Dọhọ ke iyaka iso ke nneme aban̄ade nte uwem ke Paradise oro ẹdifiakde ẹwụk editiede, ke ikpehe ekikere 11-16.
Ke ini anamde mme mfiakn̄ka ọnọ mbon emi afo ọkọnọde magazine Enyọn̄-Ukpeme ye Awake!, afo emekeme ndidọhọ:
“Isan̄ oko n̄kawahade mi, mma n̄kop inemesịt ndikpọn̄ idem magazine Enyọn̄-Ukpeme kiet nnọ fi. Ekeme ndidi ama okụt nte ke ọyọhọ enyịn̄ n̄wed emi edi Enyọn̄-Ukpeme Ọnọ Ntọt Obio Ubọn̄ Jehovah. Mfịn nyama ndinam se Obio Ubọn̄ emi edide an̄wan̄a ye se enye ekemede ndiwọrọ nnọ fi ye ubon fo.” Ekem kụbọde ediye uduot ekpri n̄wed Oyom ka ukpepn̄kpọ 6, kot nyụn̄ neme adan̄a nte owo oro enyenede ini.
“Mma n̄waha ndise fi ke ndondo emi nnyụn̄ nnọ fi magazine Enyọn̄-Ukpeme ye Awake! Mme magazine emi ẹnam owo enyene ukpono ọnọ Bible ye ndausụn̄ ido uwem emi enye ọnọde. Sia n̄kerede ke edi akpan n̄kpọ kpukpru owo ndifiọk Ikọ Abasi, mfiak ndi man ndiwụt fi n̄kpọ emi edin̄wamde fi ndinam oro.” Wụt enye ediye uduot ekpri n̄wed Oyom m̀mê n̄wed Ifiọk, nyụn̄ dọhọ ke imọn̄ itọn̄ọ ukpepn̄kpọ Bible.
Ke ini ọnọde ekededi ke otu akani n̄wed enyenede page 192, afo emekeme ndidomo usụn̄ nneme emi nse:
“Ẹdori ekese nsọn̄uyo ke ufọn edibọ eti ukpep. Ke ekikere fo, nso orụk ukpep ke owo okpoyom man enyene n̄kponn̄kan inemesịt onyụn̄ okụt unen ke uwem? [Bet ibọrọ. Ekem kot Mme N̄ke 9:10, 11.] N̄wed emi [siak enyịn̄ n̄wed emi afo ọnọde] ọkọn̄ọ ke Bible. Enye anyan ubọk owụt n̄kukụre ebiet emi ifiọk oro ekemede ndida nsịm nsinsi uwem otode.” Wụt akpan uwụtn̄kpọ ke n̄wed emi nyụn̄ sịn udọn̄ nọ owo emi ndikot enye.
Mme N̄wed Efen
Se n̄kani nsiondi Utom Obio Ubọn̄ Nnyịn kaban̄a mme nneme ẹnọde ekikere ẹban̄a ke mme n̄wed ye ndiye uduot n̄kpri n̄wed efen efen.
Nnennen Nneme
Ke nditọn̄ọ ukpepn̄kpọ Bible, domo ndineme kiet ke otu nnennen nneme emi:
“Ndi afo ọmọfiọk ete ke ndida n̄kpasịp minit ifan̄, afo emekeme ndinyene ibọrọ nnọ akpan mbụme Bible? Ke uwụtn̄kpọ, . . . ” Ekem, bụp mbụme kiet oro odude ke ntọn̄ọ ke kiet ke otu ukpepn̄kpọ oro ẹdude ke ediye uduot ekpri n̄wed Oyom oro afo ekerede ke eyedemede udọn̄ owo oro.
“Ami n̄kawaha ndiwụt fi ndutịm ukpepn̄kpọ Bible mfọn nnyịn. Edida n̄kpọ nte minit ition ndinam enye n̄wụt. Ndi afo emenyene minit ition?” Edieke ibọrọ edide ih, da Ukpepn̄kpọ 1 ke ediye uduot ekpri n̄wed Oyom nam ukpepn̄kpọ oro wụt, okotde sụk itie N̄wed Abasi kiet m̀mê iba oro ẹsatde-sat. Ke oro ebede, bụp: “Ini ewe ke afo edinyene minit 15 man nnyịn ikeme ndikụre ukpepn̄kpọ oro etienede?”
“Ediwak owo ẹnyene Bible, edi mmọ ifiọkke nte ke enye ọbọrọ mme akpan mbụme oro kpukpru nnyịn inyenede iban̄a ini iso nnyịn. Ke adade un̄wam ukpepn̄kpọ emi [ediye uduot ekpri n̄wed Oyom m̀mê n̄wed Ifiọk] ke hour kiet m̀mê n̄kpọ ntre ke urua, afo emekeme ndinyene akpan ifiọk Bible ke ọfiọn̄ ifan̄ kpọt. Ami nyokop inemesịt ndiwụt fi nte ndutịm emi enyenede ufọn.”
“Ami n̄waha man nnọ fi ukpepn̄kpọ Bible mfọn. Edieke enyịmede, n̄kpama ndida minit ifan̄ ndinam n̄wụt nte mme owo ke n̄kpọ nte idụt 200 ẹsinemede Bible ke ufọk nte otu ubon. Nnyịn imekeme ndikama ekededi ke otu ibuotikọ emi ndida nnyene nneme. [Wụt se isịnede ke n̄wed Ifiọk.] Ewe enen̄ede edemede fi udọn̄?” Bet man owo oro emek. Kûbọde ka ibuot oro enye emekde, nyụn̄ tọn̄ọ ukpepn̄kpọ ke akpa ikpehe ekikere.
“Mmesinịm mme ukpepn̄kpọ Bible ke mfọn ndien ufan̄ odu ke ndutịm mi ọnọ nditọ ukpepn̄kpọ efen efen. Un̄wam ukpepn̄kpọ Bible emi ke nnyịn isikama. [Wụt n̄wed Ifiọk.] Ukpepn̄kpọ emi esibịghi ke ọfiọn̄ ifan̄ kpọt onyụn̄ ọbọrọ mme utọ mbụme nte: Ntak emi Abasi ayakde ndutụhọ odu-o? Ntak emi nnyịn ikọride isọn̄ inyụn̄ ikpade? Nso itịbe inọ mbonima nnyịn oro ẹkpan̄ade? Ye didie ke nnyịn ikeme ndisan̄a n̄kpere Abasi? Nte mmekeme ndinam n̄wụt fi nte ẹsinịmde ukpepn̄kpọ emi?”
Edieke okụtde eti nneme oro enyenede utịp ndida ndemede udọn̄, ke usụn̄ ekededi ka iso kama enye! Kam nam enye ekekem ye mme n̄wed oro ẹnọde ke ọfiọn̄ oro.