Ndida ke Enyịnusụn̄ N̄kponn̄kan Utom
“E DU ndomoidem ikodụhe. Kpukpru owo ẹkeyom kpukpru owo eken ẹkụt unen,” ntre ke Richard ye Lusia ẹketịn̄, ke nditịn̄ mban̄a mme ekemmọ nditọ ufọkn̄wed eke ọyọhọ otu 105 ke Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead. “Kpukpru nnyịn idi ata nsio nsio, edi ye nnyịn, eyen ufọkn̄wed kiet kiet edi n̄kpọuto.” Nsan̄a ubet ukpepn̄kpọ kiet, Lowell, ama enyịme, adiande ete: “Mme ukpụhọde nnyịn ẹmedụri nnyịn ẹkpere kiet eken.”
Otu nditọ ufọkn̄wed oro, emi ẹkekụrede ukpep ke September 12, 1998, ẹkenen̄ede ẹdi ata isio isio. Ndusụk ke otu nditọ ufọkn̄wed oro ẹma ẹsiak usụn̄ ke mme ikpehe ẹmi udọn̄ kaban̄a mme asuanetop Obio Ubọn̄ okponde; mbon eken ẹkenam utom ke edinam akpanikọ ẹkpere ufọk. Ibat ibat owo, nte Mats ye Rose-Marie, ẹkenyene ndinam utom ọkpọsọn̄ ke anyan ini man ẹfori Ikọmbakara mmọ mbemiso ẹkedide ufọkn̄wed. Ediwak ke otu nditọ ufọkn̄wed oro ẹma ẹsikere ẹban̄a utom isụn̄utom toto ke uyen. Ebe ye n̄wan kiet ẹma ẹsịn eben̄e utịm ike 12; mmọ ẹkekop inemesịt didie ntem ndibọ ikot ndidụk ọyọhọ otu 105!
Urua 20 oro ẹkekpepde n̄kpọ ọkpọsọn̄ ọkpọsọn̄ ẹma ẹbe ata iwiwa. Nditọ ufọkn̄wed ẹtifiọk, mmọ ẹma ẹkekụre akpatre n̄kpọ oro mmọ ẹkewetde-wet, ẹnọ akpatre mbụkutom oro ẹketịn̄de-tịn̄, ndien usen ukụre ukpep ama edisịm.
Etieibuot okpokoro edinam oro, Albert Schroeder, owo Otu Ukara eke Mme Ntiense Jehovah, ama eti otu oro ete ke mmọ ‘ẹkeda ke enyịnusụn̄ n̄kponn̄kan utom ke an̄wautom unọ ukpep Bible,’ ẹtienede se iwakde ikan owo 7,000 eken ẹmi ẹkebemde mmọ iso ẹka Gilead. Enye ama ọsọn̄ọ etịn̄ ete ke ini ndaeyo oro ke nditọ ufọkn̄wed ẹma ẹdara n̄wọrọnda ifet eke edibuana ye mme isụn̄utom oro ẹma ẹkenam utom ke anyan ini ke ini mmọ ẹkedide ibuot itieutom ofụri ererimbot ke ebuana ye ikpọ mbono mme idụt.
Ekem Brọda Schroeder ama okot Max Larson edide owo Kọmiti Utịmutom Bethel. Enye ama atat ibuotikọ oro “Unọ Ukpep Oro Adade Esịm Nsinsi Uwem.” Brọda Larson ama okot oto Mme N̄ke 1:5, emi ọdọhọde ete: “Enyene-ibuot owo oyokop, onyụn̄ ọkọrọ ke se ẹkpepde; asian owo oyonyụn̄ enyene ikike.” Oyom usọ man owo edi isụn̄utom oro enyenede uforo. Mbon oro ẹnyenede usọ ẹsida ke iso mbọn̄. (Mme N̄ke 22:29) Ke ẹma ẹkenọ ukpep ke ọfiọn̄ ition, ẹma ẹnen̄ede ẹtịm nditọ ufọkn̄wed oro idem ndikada ke ibuot akakan Ndidem, Jehovah Abasi ye Christ Jesus.
David Olson owo Itieutom Utịmutom ekedi udiana etịn̄ikọ ke ibuot nneme oro “N̄wam Ndinam Esịt Jehovah Adat.” Enye ama obụp ete: “Nso ke mme anana-mfọnmma owo ẹkeme ndinam man ẹnam esịt Abasi adat?” Nso ikedi ibọrọ? Mmọ ẹkeme ndinam n̄kpọ esie ke edinam akpanikọ, ke nsọn̄ọnda, ye ke idatesịt. Jehovah oyom ikọt esie ẹdara utom oro mmọ ẹnamde ẹnọ enye. Ke ini nnyịn inamde utom Abasi ye idatesịt, nnyịn imanam esịt adat enye. (Mme N̄ke 27:11) Brọda Olson ama okot leta otode ebe ye n̄wan ẹdide isụn̄utom ẹmi ẹkekụrede ukpep ke Gilead ke ọyọhọ otu 104. Ndi mmọ ke ẹdara obufa itieutom mmọ? “Nnyịn imenyene n̄kpọ nte asuanetop 140,” ntre ke mmọ ẹkewet ẹban̄a esop mmọ, “ye mme andidụk mbono esop 250 esịm 300 ke ẹbaharede ukem ukem. Utom an̄wautom edi mfọnn̄kan ikpehe. Nnyịn owo kiet kiet imenyene ukpepn̄kpọ inan̄, ndien ndusụk ẹtọtọn̄ọ ndidi mme mbono esop.”
Lyman Swingle, owo Otu Ukara, ama etịn̄ ikọ ke ibuotikọ oro “Ini Ndituak Nda Nnyụn̄ Mbat Mme Edidiọn̄ Mbufo.” Ukpepn̄kpọ Gilead ama ada ediwak edidiọn̄ edi. Enye an̄wam nditọ ufọkn̄wed ẹkọri ke ifiọk, ẹkọri esịtekọm oro ẹnyenede ẹnọ esop Jehovah, ẹnyụn̄ ẹkọri mme akpan edu, utọ nte nsụhọdeidem. “Edi edu nsụhọdeidem ndidi mi ndida ini n̄kpan̄ utọn̄ mbọ ukpep,” ntre ke Brọda Swingle ọkọdọhọ, adiande ete: “Mbufo ẹnyọn̄ọ ke ebiet emi ye ata eti ntịmidem man ẹnọ Jehovah ubọn̄.”
“Mbufo Ẹmenyene Ata Akwa Idatesịt—Ntre Ntak Emi Ẹtịmerede Esịt?” ekedi ibuotikọ utịn̄ikọ Daniel Sydlik, edide n̄ko owo Otu Ukara. Enye ama akpak ete, ke ini mme mfịna ẹdemerede, ẹyom ndausụn̄ ẹto N̄wed Abasi. Ke adade mme ufan̄ikọ oro asatde-sat oto Matthew ọyọhọ ibuot 6, Brọda Sydlik ama owụt nte ẹkemede ndinam emi. Unana mbuọtidem ekeme ndinam nnyịn itịmede esịt iban̄a mme n̄kpọ ererimbot, utọ nte udia ye ọfọn̄. Nte ededi, Jehovah ọdiọn̄ọ se nnyịn iyomde. (Matthew 6:25, 30) Editịmede esịt n̄kukụre edidadian n̄kpọ ke mme mfịna oro usen kiet kiet adade edi. (Matthew 6:34) Ke n̄kan̄ eken, oyom ndusụk n̄kọkibuot. (Men Luke 14:28 domo.) “Se Jesus akpande, idịghe ndikere ke ọniọn̄ mban̄a ini iso, edi editịmede esịt mban̄a enye nte mîwụtke eti ibuot,” ntre ke Brọda Sydlik akanam an̄wan̄a. “Ndinam n̄kpọ edi mfọnn̄kan usọbọ ọnọ editịmede esịt. Ke ini esịt etịmerede nnyịn, ọfọn nnyịn itọn̄ọ ndineme mban̄a akpanikọ.”
Item Ini Unyọn̄ Otode Mme Andikpep
Mme utịn̄ikọ ẹtode owo ita ẹbuanade ke ikpehe ukpepn̄kpọ eke Gilead ẹma ẹtiene. Karl Adams ekebem iso etịn̄ ikọ, ke ibuot nneme oro “Ẹdinam Didie Ẹnọ Jehovah Usiene?” Utịn̄ikọ esie ọkọkọn̄ọ ke Psalm ọyọhọ 116, emi ekemede ndidi enye ke Jesus ọkọkwọ ke okoneyo oro ekebemde n̄kpa esie iso. (Matthew 26:30, ikọ idakisọn̄ NW) Nso ikodụk Jesus ekikere nte enye ọkọkwọde mme ikọ ẹmi: “Ndinam didie nnọ Jehovah usiene kpukpru mfọnido ẹmi enye ọfọnde ye ami”? (Psalm 116:12) Ekeme ndidi enye ekekere aban̄a mfọnmma ikpọkidem oro Jehovah ekeben̄ede ọnọ enye. (Mme Hebrew 10:5) Ke ndan̄nsiere, enye ọyọnọ ikpọkidem oro ke uwa, owụtde nte ima esie otụn̄ọde. Nditọ ufọkn̄wed eke ọyọhọ otu 105 ẹma ẹtabi mfọnido Jehovah ẹse ke ọfiọn̄ ition oro ẹkebede. Idahaemi mmọ ẹyewụt ima oro mmọ ẹnyenede ẹnọ Abasi ebe ke ndinam utom ọkpọsọn̄ ke mme itieutom isụn̄utom mmọ.
Mark Noumair, udiana andikpep eke Gilead nditịn̄ ikọ, ama ọnọ nditọ ufọkn̄wed oro item ete “Ẹka Iso Ndinam Se Inende.” Ke ẹma ẹkenyam Joseph nte ofụn ke Egypt, enye ama ọyọ isua 13 oro ẹkenamde n̄kpọ ye enye ke ukwan̄ usụn̄. Ndi enye ama ayak ukwan̄ edinam mbon efen akpan enye ndinam n̄kpọ Abasi? Baba, enye ama aka iso ndinam se inende. Ndien, ke edikem ini Abasi, ẹma ẹnyan̄a Joseph ẹsio ke mme idomo esie. Ke mbuari, enye ama ọwọrọ ke ufọk-n̄kpọkọbi okodụn̄ ke akwa ufọk edidem. (Genesis, ibuot 37-50) Andikpep oro ama obụp nditọ ufọkn̄wed esie ete: “Edieke mbufo mîsịmke se mbufo ẹkedoride enyịn ke itieutom isụn̄utom mbufo, ndi mbufo ẹyetre ndinam enye? Ndi mbufo ẹyeyak unana idotenyịn emem mbufo idem? Mîdịghe nte mbufo ẹyeyọ, nte Joseph ọkọyọde?”
Ke akpatre, esịn-owo-enyịn̄ ke Ufọkn̄wed Gilead, Wallace Liverance, ama ada usụn̄ ke inem inem nneme ye otu nditọ ufọkn̄wed oro ke ibuotikọ oro “Ẹtan̄a Edidem ye Obio Ubọn̄.” Ndusụk nditọ ufọkn̄wed ẹma ẹbụk mme ifiọkutom oro mmọ ẹkenyenede ke adan̄aemi ẹkekwọrọde ikọ to ke ufọk sịm ufọk, to ke ufọkurua sịm ufọkurua, ye ke mme efak. Mbon eken ẹma ẹtịn̄ nte mmọ ẹkesan̄ade ẹnọ mme owo oro ẹsemde usem efen ikọ ntiense. Ndien mbon efen ẹma ẹwụt nte ẹkpekwọrọde ikọ ẹnọ mbon oro ẹnyenede isio isio ido ukpono. Kpukpru mme okụre ukpep oro ẹma ẹnyene ọkpọsọn̄ udọn̄ ndibuana ke utom ukwọrọikọ ke an̄wautom isụn̄utom mmọ.
Mme Isụn̄utom Anyan Ini Oro Ẹkopde Inemesịt
Ikpehe oro eketienede, oro ibuotikọ ọkọdọhọde “Mme Idara Idara Utịp Ẹtode Utom Isụn̄utom,” ke Robert Wallen ọkọnọ ndien ama esịne mme ndụn̄ọde ye nditọete inan̄ ẹdude ke otu mme anamutom ke ibuot itieutom oro ẹkenyenede inem inem ebuana ye mme isụn̄utom oro ẹnyenede mbufiọk ke ndondo emi. Mme isụn̄utom oro ẹma ẹsọsọp ẹnyịme nte ke ikedịghe mmemmem inọ mmimọ ndikpep obufa usem, ndikpụhọde nda ekekem ye obufa ido, m̀mê ndikpụhọde n̄kekem ye isio isio idaha eyo. Ekem ediyọ udọn̄ uka ufọk ama adiana do. Ndusụk ini, mme mfịna unana nsọn̄idem ẹma ẹdemede. Edi ke kpukpru ẹmi, mme isụn̄utom oro ẹma ẹnyene in̄wan̄în̄wan̄ edu, ndien ẹma ẹdiọn̄ ifịk mmọ. Ndusụk ẹma ẹnam ediwak owo ẹnyene ifiọk Jehovah. Mbon eken ẹma ẹtịp n̄kpọ ke nsio nsio usụn̄ ẹsịn ke n̄kọri utom Obio Ubọn̄ ke ofụri idụt mmọ.
Akpatre owo nditịn̄ ikọ ekedi Carey Barber, owo Otu Ukara. Enye ama odụn̄ọde mme akpan n̄kpọ ke ndutịm mbono “Usụn̄ Uwem Abasi.” Enye ama obụp otuowo esie ete: “Nso utịp ke ndutịm mbono oro ekenyene ke itie ebuana mbufo ye Jehovah?” Etịn̄ikọ oro ama owụt ukpụhọde ke ufọt mme edidiọn̄ oro ẹsụn̄ọde ẹto editiene usụn̄ Abasi ye akama-nsobo utịt eke mbon oro ẹtienede usụn̄ ererimbot. Ke etịn̄de otụk ndudue Moses ke Meribah, enye ama odụri owo utọn̄ ete: “Idem ke owo ama akanam utom ke edinam akpanikọ ke ediwak isua, Jehovah idaha idem ata ekpri edibiat ndinen ibet Esie mfefere mfefere.” (Numbers 20:2-13) Kpukpru asan̄autom Abasi ke kpukpru ebiet ẹkpekam ẹsọn̄ọ ẹmụm ọsọn̄urua ifetutom mmọ ẹkama!
Ini ama edisịm ọnọ nditọ ufọkn̄wed ndibọ n̄wed itoro mmọ. Ekem, andida ke ibuot nditọ ufọkn̄wed ama okot leta esịtekọm kaban̄a ukpep oro nditọ ufọkn̄wed ẹkebọde. Ke ẹma ẹkekụre ikwọ ediberi ye akam ofụri esịt, edinam ukụre ukpep oro ama esịm utịt. Edi, ye ọyọhọ otu 105, emi ekedi ntọn̄ọ kpọt, koro mbufa isụn̄utom ẹmi ‘ẹkeda ke enyịnusụn̄ n̄kponn̄kan utom.’
[Ekebe ke page 23]
Idaha Otu
Ibat idụt ẹtode: 9
Ibat idụt ẹnọde ẹka: 17
Ibat nditọ ufọkn̄wed: 48
Ibat mme ọdọ ndọ: 24
Isua emana ke ẹbaharede ukem ukem: 33
Isua ẹdude ke akpanikọ ke ẹbaharede ukem ukem: 16
Isua ẹdude ke utom uyọhọ ini ke ẹbaharede ukem ukem: 12
[Ekebe ke page 24]
Mmọ Ẹkemek Utom Uyọhọ Ini
“Ke ini n̄kedide eyenọwọn̄, n̄kaduakke ndisiak usụn̄,” ntre ke Ben, andikụre ukpep ke ọyọhọ otu 105 ọdọhọ. Enye adian ete: “N̄kekere ke sụk mbon oro ẹnyenede san̄asan̄a ukeme ye mfọnn̄kan idaha ẹkeme ndisiak usụn̄. Edi mma n̄kpep ndima utom an̄wautom. Ekem usen kiet ama an̄wan̄a mi nte ke ndidi asiakusụn̄ akam ọwọrọ ndinyene n̄kponn̄kan udeme ke utom ukwọrọikọ. Ini oro ke n̄kọfiọk nte ke mmekeme ndisiak usụn̄.”
“Ẹma ẹsinọ mme asan̄autom uyọhọ ini ntotụn̄ọ ukpono ke ufọk nnyịn,” ntre ke Lusia obụk. Enye eti akwa nduaidem oro ekesidude ke esop mmọ kpukpru ini oro mme isụn̄utom ẹkesidide. Enye ọdọhọ ete: “Ke ini n̄kọkọride n̄wọrọ owo, ama an̄wan̄a nte ke utom uyọhọ ini eyesịne ke ndutịm mi.”
Eka Theodis akakpa ke ini enye ekedide isua 15 ke emana. “Ke ini oro, esop ama enen̄ede an̄wam mi,” ntre ke enye ọdọhọ, “ntre mma mbụp idemmi, ‘Nso ke n̄keme ndinam man n̄wụt esịtekọm mi?’” Emi ama anam enye odụk utom uyọhọ ini ndien idahaemi utom isụn̄utom.
[Ndise ke page 25]
Ọyọhọ Otu 105 Oro Ẹkụrede Ukpep ke Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead
Ke udịm enyịn̄ ẹdude ke idak, ẹtọn̄ọ ke udịm iso ẹnọ nọmba ẹka edem, ẹnyụn̄ ẹtọn̄ọ ke ufien ẹwet enyịn̄ ẹka nnasia ke udịm kiet kiet.
(1) Sampson, M.; Brown, I.; Heggli, G.; Abuyen, E.; Desbois, M.; Pourthié, P. (2) Kassam, G.; Lindberg, R.; Dapuzzo, A.; Taylor, C.; LeFevre, K.; Walker, S. (3) Baker, L.; Pellas, M.; Woggon, E.; Böhne, C.; Asplund, J.; Haile, J. (4) Pourthié, T.; Whittaker, J.; Palmer, L.; Norton, S.; Gering, M.; Haile, W. (5) Walker, J.; Böhne, A.; Groenveld, C.; Washington, M.; Whittaker, D.; Abuyen, J. (6) Gering, W.; Washington, K.; Pellas, M.; Desbois, R.; Heggli, T.; Asplund, Å. (7) Woggon, B.; LeFevre, R.; Taylor, L.; Brown, T.; Groenveld, R.; Palmer, R. (8) Norton, P.; Sampson, T.; Baker, C.; Lindberg, M.; Kassam, M.; Dapuzzo, M.