Ngera Omelatk el kirir a Rebetik er a Rengud el Ulekoad?
Ngike el chad el Hiob a uleker er a irechar el kmo: “Okmo ngmad a chad, ngsebechel el lmuut el me ngar?” (Hiob 14:14, King James Version) Alta e kau, me ke dirrek el millebedebek el kirel tiang. Ngkol mo ua ngerang a uldesuem okmo ke mo medenge el kmo ngsebechem el lmuut el mo obengterir a rebetik er a rengum el ngar er tia el chutem er cheungel a kot el ungil el blekeradel?
Me nguaisei, a Biblia a tibir el kmo: “A rulekoad a lmuut el me ngar. . . . Te mo mekiis.” Ma Biblia a dirrek el dmu el kmo: “A remedemedemek a rengrir a mo ouklalou er tia el chutem, me te mo kiei er ngii el mo cherechar.”—Jesaia 26:19; Psalm 37:29.
A bo lulterekokl a rengud er a chouaika el telbiil, e ngkired el onger a bebil er a ker el kmo: Ngera ma chad a mad? Te ngar er ker a rulekoad? E kede mekerang e medenge el kmo te lmuut el me ngar?
A Kodall, ma Aike el Mo Duubech Sel Demad
A Biblia a bleketakl lolecholt el kmo a Dios a dimlak lsoal a rechad a lemad er a kot el luchul. Ngmilebeterir tirke el kot el lobekel el Adam ma Eba, e milsuk er tir er a chelsel a paradis er tia el chutem el okedongall el Eden, e millellach er tir el mo oungalek e menglou er sel Paradis el delengcheklir el mo er a beluulechad el rokir. Ngdi ta el rolel e te mo mad a di sel lsekum te mo diak lolengesenges a llechul a Dios.—Genesis 1:28; 2:15-17.
A Adam ma Eba a dimlak lolengesenges, el ngelsengesel a deurreng er tir el kirel a blekokeuii er a Dios a uchul, me te ulebals. Ma Dios a dilu er a Adam el kmo: “Ke lmuut el mo chebechab el sel omlengai er ngii. E le ke chebechab, me ke lmuut el mo chebechab.” (Genesis 3:19) Ngdimlak a Adam er uchei er a lobeob; ngmle chebechab. Ma Adam a mlukerrekeriil el lmuut el mo chebechab, el lmuut el mo diak, e le ngdimlak lolengesenges, ma lechub ngmlo er a klengit.
Me nguaisei a kodall a sel lak a klengar. Ma Biblia a ochotii a klekakerous el kmo: “E le uduudel er a klengit a kodall, engdi ngat el grazia er a Dios a diak a ullebengelel el klengar.” (Rom 6:23) A Biblia a olecholt el kmo a kodall a blekeradel el diak a ngerang el dodengei, er a ledu el kmo: “E le redi ngar a medenge el kmo te mo mad; engdi a remla mad, a dikea lolechesuar a ngerang.” (Olisechakl 9:5) A Biblia a mesaod el kmo, sel lemad a chad: “A telil a tuobed, e ngii a lmuut el mo er a chutem; me sel sils e a uldesuel a mo nguemed.”—Psalm 146:3, 4.
Engdi, ngera me kid el rokui a mad, a lsekum ngdi mle Adam ma Eba a dimlak lolengesenges er sel llach el ngar er a chelsel a Eden? E le kid el rokui a milechell er uriul er a lebo er a klengit a Adam, me kid el rokui a mludiukes er a klengit ma kodall er ngii. El di uai losaod a Biblia el kmo: “Le ta el chad [el Adam] a uchul ma klengit a siliseb er a beluulechad ma rokui el chad a mlo er a klengit, me ngsiliseb er a rokui el chad a kodall.”—Rom 5:12; Hiob 14:4.
Engdi a chad a sebechel loker el kmo: ‘Ngdiak a soul er a rechad el diak lemad e suobel er a kodall?’ Te betok a olisechakl el uaisei, el dirrek el melekoi el kmo a kodall a siseball el mo er a ta er a klengar. Engdi tia luldasu a diak lengar er a chelsel a Biblia. Ngbai, tekingel a Dios a olisechakl el kmo kau a soul, ma soul er kau a di kau, el uldekial a bedengem ma uldesuem. (Genesis 2:7; Jeremia 2:34; Osisechakl 2:10) Ma Biblia a dirrek el dmu el kmo: “A soul el rullii a klengit a mo mad.” (Esekiel 18:4) Ngdiak a tedebechel a Biblia el lolisechakl el kmo a chad a ngar er ngii a soul er ngii el diak lemad el suobel er a kodellel a bedengel.
Ngmekerang e Mo Sebechir a Rechad el Lmuut el Mo Ngar
Uriul er a lebe lsiseb er a beluulechad a klengit ma kodall, e a Dios a ullecholt el kmo ngmle moktek er ngii el rulekoad a lmuut el me ngar el oeak a okiis. Me nguaisei a Biblia a mesaod el kmo: “A mle uldesuel a rengul a Abraham a kmo, a Dios a ngar er ngii a klisichel lokisii a [ngelekel er a Isak] er a chelsir a remla mad.” (Hebru 11:17-19) Ngdimlak lecheleuid a ulterekokl el rengul a Abraham, e le Biblia a melekoi er ngike el Kot el Mesisiich el kmo: “ Ma Dios a diak leDios er a remla mad, e ngDios er a redi ngar; e le rokui el chad a di ngar er a medal a Dios.”—Lukas 20:37, 38.
Ochoi, ngike el Kot el Mesisiich el Dios a diak ldi loba klisiich e ngdirrek el soal el mo olekiis er tirke el soal. Ma Jesus Kristus me ngdirrek el dilu el kmo: “Lak bo lerrau a rengmiu er aikang; e a sikang a mei el bo lorrenges er a ngerel tirke el rokui el ngar er a debull, me te tuobed.”—Johanes 5:28, 29; Rellir a Rechapostol 24:15.
Ngdiak lsal kemanget el taem er uriul er a lolekoi er tiang, e a Jesus a ulsiueklii a omerolel a kemeldiil el tobeda er a ta er a beluu er a Israel er a Nain. Ngike lulekoad el chad a mle di ta el ngelekel a mellakl dil. Ngkmal mlo chubur a Jesus, er a lesa klungel a kngtil a rengul. Me ngmillekoi er sel cheklechel, e dilu er ngii el kmo: “Bekiis, kau el buik, e ak dmu er kau.” E ngii el buik a mlo dengchokl, ma Jesus a ngiluu el msa delal.—Lukas 7:11-17.
Ngdi osisiu el ua ingike el mellakl dil, ngdirrek el mla er ngii a klou el deurreng er a blil a Jairus, el ngike el tebechelel a blil ongdibel, er a lebo loldingel er tir a Jesus. Ngmlad ngike el 12 a rekil el ngelekel el dil. Engdi sera lebo er a blil a Jairus a Jesus, ngmlo er ngii el lulekoad el ngalek e dilu el kmo: “Chekebil, bekiis!” E ngmilekiis!—Lukas 8:40-56.
Uriul, a sechelil a Jesus er a Lazarus a mlad. Sera lebo er a blil a Jesus, e a Lazarus a mlad el mocha eua el klebesei. Altang mle klou a klengiterreng er ngii, engdi a chochedal er a Martha a ullecholt er a omeltkel, er a ledu el kmo: “Ak medenge el kmo ngmekiis er a blsechel a okiis er sel uriul el sils.” Engdi Jesus a mlo er sel debull el ii, el millekoi me bo lenguu sel bad el oridii, e millekoi el kmo: “Lazarus, be mtobed!” E ngtilobed!—Johanes 11:11-44.
Chelechang ka bo molebedebek er tiang: Ngmle ua ngerang a blekerdelel a Lazarus er aike el eua el klebesei el lulekoad? A Lazarus a dimlak louchais el kirel a klou el deurreng er ngii el ngar er a eanged ma lechub e ngringel el ngar er a beluu er a ngau, el lulterekokl el luluuchais okmo ngmla er ngii. Ngdiak, a Lazarus a dimlak a ngera el lodengei er a kodellel e mle kirel el melemolem el uaisei el mo lmuut er a “okiis er sel uriul el sils” okmo Jesus a dimlak lolekiis er ngii el mo ngar.
Engdi ngmera el tekoi el kmo ngdi mle telkib a klungiolel chouaika el mengasireng el omerellel a Jesus, e le tirke lullekiis er tir a liluut el mad. Engdi, ngullecholt er a 1,900 el rak er a mla memong el kmo, a rulekoad a sebechir el lmuut el me ngar, el oeak a klisichel a Dios! Me ngoeak a chouaika el mengasireng el omeruul e a Jesus a ullecholt er a kekere el rolel aike el bo loruul er tia el beluulechad er a cheungel a Rengedel a Dios.
Sel Lemad a Betik er a Rengud
Altang a omeltkem a ngar er a okiis, engdi sel lemad a betik er a rengum, e nglocha mo klou a klengiterreng er kau. A Abraham a uluumerang el kmo a bechil a lmuut el mo kiei, engdi kede menguiu el kmo “a Abraham a mle el mengeiung er a Sara e lmangel el kirel.” (Genesis 23:2) E kuk mle ua ngerang a Jesus? Sera lemad a Lazarus, e “ngkmal mlo meringel er a rengul el mekngit a rengul,” e telkib er uriul e ng “lilangel.” (Johanes 11:33, 35) Me nguaisei, sel lemad a betik er a rengud, a langel a diak lolecholt a mechitechut el reng.
Sel lemad a ngalek, ngkmal mo meringel el kirel a delal. Me nguaisei a Biblia a dirrek el mesaod er sel klou el klengiterreng er a chedil. (2 Kings 4:27) Me ngdirrek el meringel el kirel chedam. A King el David a kmal mle mekngit a rengul sera lemad a ngelekel er a Absalom me ngkmo: “Ulekum ngngak a bai mlad, e rungalek!”—2 Samuel 18:33.
Engdi a omeltkem el kirel a okiis, a mo uchul e ngdiak lebo lolemolem a klengiterreng er kau. El ua lolekoi a Biblia el kmo, ngdiak lebo ‘lemekngit a rengum el ua itirke el diak a omeltkir.’ (1 Thesalonika 4:13) Ke bai mo okedau er a Dios el oeak a nglunguuch, maike el telbilel a Biblia el kmo “ngmo melisiich er kau.”—Psalm 55:22.
A rokui el bades er a Biblia el milluches a mlengai er a Biblia er a Tekoi er a Belau, a lak louchais er a oidel a ta er a Biblia.