Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • T-20 2-6 el llel
  • Ongelaod el mo er a Redepressed

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Ongelaod el mo er a Redepressed
  • Ongelaod el mo er a Redepressed
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • A Ngeseu el Lousbech er Ngii
  • Sel Bocha Lak a Ta el Chad el Lemuut el Mo Depressed
Ongelaod el mo er a Redepressed
T-20 2-6 el llel

Ongelaod el mo er a Redepressed

“A bleob el rokui a du el ongingd e ngar er a ringel er a cheroll el me lmuut er a chelechang.” (Rom 8:22) A ringel el blel chelebangel a rechad a kmal mle klou er sel taem er a lemeluches aika el tekoi er a betok er a 1,900 el rak er a mla memong. Te kmal betok a depressed (melechesuar a klengiterreng ma lechub e ngmeringel a uldesuir el kirel a tekoi). Me sei a uchul, ma Rekristiano a lulengelechel er tir el kmo: “Molisiich er a remechitechut a rengrir.”—1 Thesalonika 5:14.

Chelecha el sils, e a rengelel a klengar er a rechad a lmuut el kmal mla mo klou, me te kmal betok el chad a depressed. Engdi tiang kirel mechas a rengud er ngii el tekoi? Ngdiak, e le Biblia a olecholt aika el taem el kmo “uriul el sils” e omekedong el kmo “blsechel a ringel.” (2 Timoteus 3:1-5) A Jesus Kristus a dirrek el luluuchais el kmo ngar er a uriul el sils, e “aike el renged . . . a mo suebek a rengrir” ma “rechad a mo diak lolechesuterir er a dakt sel bo lolebedebek aike el mochu er ngii er a beluulechad.”—Lukas 21:7-11, 25-27; Matteus 24:3-14.

A rechad sel bo lolechesuar a sebekreng, ma dakt, ma klengiterreng, ma lechub e ngkuk di bebil er a chouaika el luldasu el kemanget el taem, e te blechoel el mo depressed. A depression a sebechel el mo er ngii a lsekum a chad a mlad a betik er a rengul, ma lechub e ngmeldort a chebechiielel, ma lechub e ngmlo diak a urerel el mengereker, ma lechub e ngkmal kemanget el taem el secher. A rechad a dirrek el mo depressed sel dil tir el mo omdasu el kmo ngua el dikea ultutelir el chad, ma tekoi el loruul a diak lebo lungil ma lechub e ngua el bla lrellii a tekoi el tomall a klaumerang er a rebebil el mle ultuil er ngii. A ngii di el chad el sebechel el mo obangel a meringel el taem er a klengar er ngii, engdi se lsekum a chad a mla mo diak a omeltkel e dikea lsebechel el mesa el kmo ngmekerang e sebechel el tuobed er sel meringel el tekoi el lengar er a chelsel, e tiang a sebechel el mo uchul a meringel el depression.

A rechad er a irechar a dirrek el millechesuar a osisiu el tekoi. A Hiob a chilarm er a secherel a bedengel ma dirrek el klou el chelebuul. Ngulemdasu el kmo a Dios a mla choitii, me ngmillekoi el lolecholt el kmo ngkmal louketui er a klengar. (Hiob 10:1; 29:2, 4, 5) A Jakob a mle depressed el kirel a kodellel a ngelekel el sechal, e dimlak el soal a longelaod er ngii e uluureng el mad. (Genesis 37:33-35) A King el David a mlo melechesuar er a berredel a klengar el letilemellii, me nguluumekikngit el reng el melekoi el kmo: “Ngta el sils el mo klebesei el kurael el ngar er a klengiterreng. Mak mla mo mad el ta el chad.”—Psalm 38:6, 8; 2 Korinth 7:5, 6.

Te betok er a chelecha el sils, a mla mo depressed e le te kmal lomeksaul er tir, el loltirakl a blekerdelel a klengar er a bek el sils el bla lketmeklii el ngii a diak el sebechel a uldesuir, ma rengrir, ma klisichel a bedengir el lotekur. E le rengelel a klengar, el luldimukl er a mekngit ma lechub e ngmechitechut el luldesuel ma rengul a chad ma bo lemodak, e ngsebechel el rullii a bedengel a chad e ngmo olengesonges a chemicals el loltobed el mo er a no er a bdelul a chad, el ngii a mo uchul ma depression a omuchel.—Momekesiu er a Osisechakl 14:30.

A Ngeseu el Lousbech er Ngii

A Epafroditus, el ngii a mle Kristiano er a kot el dart el rak er a beluu er a Filipi, a mlo “mekngit a rengul (depressed), e le chisel a secherel a bla lrenges [a resechelil].” A Epafroditus, el ngii a mlo smecher er a uriul er a resechelil er a lodureklii el mo er a Rom el mo omes er a Paulus, a locha mlo melatk el kmo ngmla tomall a klaumerang er a resechelil el mle ultuil er ngii. (Filipi 2:25-27; 4:18) Ngmilkerang er a lolengeseu a apostol el Paulus?

Nguldureklii a Epafoditus el mo remei el loba babilengel el mo er a resechelil el ngar er a Filipi el kmo: “Nguaisei me lsal dmeu a rengmiu el ngii [a Epafroditus] el ngar er a Rubak; e dirrek el mongull er a ruaise el chad.” (Filipi 2:28-30) Ma Paulus el kmal chilat er ngii ma dirrek el rudam er a Filipi el kmal luluuetkeu er ngii, a locha kmal chillodii a Epafroditus e ngilsuir a uldesuel el mle depressed.

Me ngkmal lulterekokl, el like el lolekoi a Biblia el kmo “molisiich er a remekngit a rengrir” a kmal ungil. A ta el redil el mle depressed a millekoi el kmo, “Kede ousbech el kired el mo medenge el kmo a rechad a kerekikl e lomekerreu er kid. Ngkmal kirem el rongesii a chad el kmo, ‘Ak kmal medengei; engdi rokui el tekoi a ulterekokl el di mo ungil el kirem.’”

Ngke el chad el depressed a blechoel el kirel el kot el lomuchel el siiekii a chubechubechad el sebechel el kerekikl el lorrenges er ngii sel louchais a uldesuel. Ngka el chad a kirel el orrenges e dirrek el klou a rengul. Ngkirel el diak lollach ma lechub e lolekoi a tekoi el uaika el kmo, ‘Ngdiak lekirem el lomdasu el uaisei,’ ma lechub el du el kmo, ‘Tilchang a mekngit el blekeradel el mobang.’ A uldesuel a depressed el chad a kmal lokedeldaol, ma chouaika el lomelekoi a di rullii el ngmenga el mo depressed.

A chad el depressed a locha di ngii el mo melatk el kmo ngdiak a ultutelel el chad. (Jonah 4:3) Engdi, a chad a kirel el melebedebek el kmo a klou a ultutelel el tekoi a sel osengel a Dios el kirel a derta ma derta el chad. A rechad a ulemes er a Jesus Kristus “el ua lak a belkul el chad,” engdi tiang a dimlak lengedechii sel mera el kerresel er a medal a Dios. (Jesaia 53:3) Me bo moba ulterekokl el reng el kmo, a Dios a betik a rengul er kau, el di ua loubltikerreng el mo er a Ngelekel.—Johanes 3:16.

A Jesus a mle mekngit a rengul er tirke el mla er ngii a ringel er a klengar er tir me ngmillasem el lolengeseu er tir el mo sebechir el di tir el mesa el kmo ngmla er ngii a ultutelir el chad. (Matteus 9:36; 11:28-30; 14:14) Ngulechotii el kmo ngmo lmuut er a mekekerei el chesisebangiau me ngmeklou a ultutelel er a osengel a Dios, me ngomekerreu. Ngdilu el kmo: “Ngdiak a di chimo er ngii el lobes er ngii a Dios.” Me ngkol ua ngerang el lmuut el klou a ultutelir a rechad er a osengel a Dios el tir a melasem el meruul aike el soal! A Jesus a millekoi el kirir tirkang el kmo: “Ma chui er a bdelmiu me ngdirrek el lulecherangel el rokui.”—Lukas 12:6, 7.

Ngklemerang, el kmo nglocha meringel er a chad el kmal chimis el depressed, me ngua lsal ileleb er a chelitechetul ma ngelsengesel a klechad er ngii, el mo oumerang el kmo a Dios a omes er ngii el ua lsal kmal mekreos er a medal. Nglocha mo melatk el kmo ngkmal lulterekokl el diak lerredemelel a bltikerreng ma ulekerreuil a Dios. A Tekingel a Dios a melekoi el kmo: “Ngomals er kid a rengud.” Engdi seikid el luldesued sei a lultuil er ngii a tekoi el meketmokl? Ngkmal diak. A Dios a medenge el kmo a rechad el ngar er a klengit a ulterekokl el mo omdasu a tekoi el loeak a diak lungil el rolel e dirrek el sebechir el di tir el dobedebek a mekngit el kirir. Me seikid a uchul ma Tekingel a mengelaod er tir el kmo: “E le Dios a lmuut el klou er a rengud, e medengei a rokui el tekoi.”—1 Johanes 3:19, 20.

Chochoi, a betik a rengul el Demad el ngar er a eanged a sebechel el mes a kuk betok er a di ike el kngtid ma cheleuid el deruul. Ngmedengei aike el meringel el diak a cheldechulel er kid el blekeradel, ma blekerdelel a klengar er kid el rokir, maike el dolatk el mo meruul. Ngmedenge el kmo kede uluudiukes er a klengit, ma secher, ma kodall me seikid a uchul e ngtelkael a bek el tekoi el doruul. Me seikid a mo melechesuar el mekngit a rengud e chetid a uldesued el kired a olecholt el kmo ngdiak el soad el mo er a klengit e dirrek el dirke sebeched el mongeseu. A Biblia a melekoi el kmo kede “mlo chederedall er a ngemed” el lomtok er sel mera el soad. Ma Dios a chubkid er tiaikid el mekngit el blekerdeled, e melatk a chelitechetud.—Rom 5:12; 8:20.

A Biblia a melisiich er kid el kmo: “A Jehovah a chubechub e bltikerreng. El ua cherridel a delongelel ongos ma ngebard, me nguaisei a longeroid a kngtid er kid. Ngmedenge el kmo kede rruul er a ngerang; ngmelatk el kmo kid a di chebechab.” (Psalm 103:8, 12, 14) Ngmerang, a Jehovah a “Dios er a bek el longelaod, el mengelaod er kid sel dengar er a chelsel a ngii di el ringel.”—2 Korinth 1:3, 4.

Sel kot el klou el ngesou el sebechel el ngke el depressed el nguu a mei el oeak sel lebo lekeed er ngke el chubechub el Dios e lekengei er sel lokedongel el kmo ‘mngai a berraod el ngar er kemiu el msang.’ E le ngmera el sebechel el “lokar e smisiich a rengrir tirke el ngar er a klengiterreng.” (Psalm 55:22; Jesaia 57:15) Ma Tekingel a Dios a melisiich a nglunguuch, el kmo: “A Dios omekerreu er kemiu, mo moterekokl er ngii aike el rokui el tekoi el suebek a rengmiu er ngii.” (1 Petrus 5:7) Chochoi, ngoeak a nglunguuch ma ongit el mera el ngar er a reng, e a chad a sebechel el mera el mo kmeed er a Dios e mo oldeu er a rengul el ngar er a “budech er a Dios a mo kokar a rengmiu.”—Filipi 4:6, 7; Psalm 16:8, 9.

A ungil e tabesul el lomeldechel a blekerdelel a klengar er a chad a dirrek el kmal sebechel el ngosuir a chad. Sel lekerekikl el exercise (undo) a bedengel, e longa ungil er a bedenged el kall, louteliil a ungil el eolt, e lungil a cheliuel, el lak lsal loleis a temel a osengel a TV a rokui el kmal meklou a ultutelel. Ngar er ngii a redil el mla ngosuterir a rekmal betok el chad el depressed el oeak sel ledu er tir me lemerechereched el merael. Sel ledu er ngii a ta er a depressed el redil el kmo: “Ngdiak el soak el merael,” e ngii a di mekokil er a ngerel e kmo: “Chochoi, kulterekokl el mo merael.” Ngika el redil a chouchais el kmo: ‘Aki rirolii a cheua el mael; e aki mei, e ngkmal mla mo mesaul, engdi ngungil a rengul. Me ngkmal diak lsebechiu el mo medengelii a klungiolel a merechereched el lomerael el mo lmuut er sel ta el bo mrellii.’

Engdi, lebebil e kede melasem a rokui el tekoi ma bedengel a ukeruul, engdi kmal diak bo lak dedepressed. A ta el kekere el redil a mellekoi el kmo: “Ak mla melasem a rokui el tekoi, engdi ak dirke depressed.” Ngdi osisiu, chelechang e ngdiak lsebeched el lomekungil er a rechad el meiko me bo lomes, ma lechub a remechad ma lechub a rechitechut. Engdi, tirke el depressed a sebechir el metik a ongelaod ma omelatk a leblechoel el menguiu a Tekingel a Dios, el ngii a meskid a omelatk el kirel a semecheklel a klengar el mo diak a ta el meringel er a chelsel.—Rom 12:12; 15:4.

Sel Bocha Lak a Ta el Chad el Lemuut el Mo Depressed

A Jesus er sera losaod aike el mekngit el tekoi el mo duubech er a beluulechad er aike el uriul el sils, e ngdilechel el kmo: “Sel bocha lomuchel aika el tekoi, e mkider a bdelmiu, e a ngubet er kemiu a kmedang.” (Lukas 21:28) A Jesus a milsaod el kirel a ngubet el mo soiseb er a chelsel a melemalt el beches el blekeradel er a beluulechad, el lengar er ngii tirke el “mengubet er a blekeradel er a klsibai er a ngemed e mo nguu a ilmokl er a klebkall er a rengelekel a Dios.”—Rom 8:21.

Ngkol ua ngera el deurreng sel bocha el mimokl a rechad er aike el tekoi lulemekberaod a klengar er kid er a ngar er a mong e debekiis er a bek el sils el bleketakl a uldesued, e ungil a rengud el soad el louedikel el loureor el ta el sils! Ngdikea chad el depressed. E sel lulterekokl el yaksok el mo er a rokui el chad a kmo a Dios a “mo mesuld a bek el iuosech er a mederir, e mo diak a kodall, ma klengiterreng ma langel ma ringel me ngmo diak, e le ngmla nguemed aike el di mla ngar er ngii.”—Chocholt 21:3, 4.

A lak lemocholt, e a rokui el oidel a mlengai er a tekoi er a Belau el Biblia.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share