Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • bt 4 el bliongel 31-39 el llel
  • “Di Chad el Diak a Skulir”

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • “Di Chad el Diak a Skulir”
  • Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • Ngdiak ‘Loeak a Di Klisicham’ (Rellir 3:11-26)
  • “Diak el Sebecham el Mo Lmuk” (Rel. 4:1-22)
  • “Te Mlo Dmak e Meluluuch el Mor a Dios” (Rellir 4:23-31)
  • “Dimlak Momulak er a Re Chad e Kau a Bai Ulemulak er a Dios” (Rellir 4:32–5:11)
  • Ngsebechem el Melemolem el Merael el Beduluchei el Ua Petrus
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2023
Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
bt 4 el bliongel 31-39 el llel

4 EL BLIONGEL

“Di Chad el Diak a Skulir”

A rechapostol ulechotii a blekeu me a Jehovah ulemekngeltengat er tir

Mengai er a Rellir 3:1–5:11

1, 2. Ngera el mengasireng el tekoi a lerirellii a Petrus me a Johanes er bita er a siseball er a templo?

A SILS a melidiich er a seked. Reblak a rengrir el Chijudea me a redisaiplo er a Jesus a merema er a templo. Ngdi kmedung e ngmo “belsechel a nglunguuch.”a (Rel. 2:46; 3:1) A Petrus me a Johanes a mle teloi er a seked e mirrael el mora siseball er a templo lokedongall el Klebokel Siseball. Ngklou a cherrodech er a remerael me a rechadecheduch. E ngar ngii a ta el chad el milechell el chitechut el okeua me a derengel a rekil lolengit a udoud.​—Rel. 3:2; 4:22.

2 Me a lolekeda Petrus me a Johanes er ngika el chitechut e ngmocha olengit a udoud er tir. Tirka el apostol a mlo stob me ngkmal mlo ungil a rengul ngika el chad le ngomdasu el kmo te mo omsa udoud. A Petrus a dula er ngii el kmo: “A silber ma kolt a diak er ngak, ak di meskau a ikel ngarngii er ngak; ma kdmu er kau loba ngklel a Jesus Kristus ra Nazareth el kmo, morael, me morael.” Kam imagine er tia el seked lomes er a Petrus el nguu a chimal ngika el chitechut e okisii. Ngketengel mo dechor er a klengar er ngii! Nglocha kmal mle mechas a rengrir! (Rel. 3:6, 7, BT) Ngsebechem el imagine er ngika el chad el dechor el lomes aika el ochil e melasem el merael, el ketengel meruul er ngii er a klengar er ngii? Tia uchul me ngdi mlo riredekekl el mekiis el merael e klou a ngerel el oldanges er a Dios!

3. Ngera el ngaruchei el sengk a sebechel a seked me ngike el mle chitechut el chad el nguu?

3 Me a seked a di mlo orrechereched el mo omes er a Petrus me a Johanes er a Berangdang er a Salomon. Ngar tia el basio el mle ta el dechor er ngii a Jesus e olisechakl e a Petrus a uluuchais er tir er a mera el belkul a tekoi el dirk dilubech. (Jn. 10:23) Ngomesterir a seked me ngika el mle chitechut a sengk el lmuut el ngarbab a kerresel er a silber me a kolt. Tia el sengk a lmuut el ngaruchei er a mo ungil er a secher. Ngtechall el obult me a kngterir lemusubes, e bo loltirakl er a mla metutk er a Jehovah el Jesus Kristus el “ngikei el omekrael er kid el mor a klengar.”​—Rel. 3:15.

4. (a) Tia el mengasireng el tekoi el dilubech, ngmilechelii a ngera el mondai? (b) Ngera el eru el ker a bo donger?

4 Tia mera el mle ileakl el sils! A chad a mlo ungil e chelechang ngsebechel merael. Me a rebetok el telael a mlo er tir a techall el mo omekungil er tir er a klereng me bo lsebechir el merael el oltirakl er a soal a Dios. (Kol. 1:9, 10) Me a lmuut kung, a tekoi el dilubech er tia el sils a uchul me a rechad el lullab a klisiich a mlo melasem el merrob er a reblak a rengrir el disaiplo er a Jesus me lak loruul er a ureor el bilsterir el mo omerk er a klumech er a Renged. (Rel. 1:8) Tirka el ngarbab el chad ulemes er a Petrus me a Johanes el kmo “te di chad el diak a skulir.” Engdi ngngera sebeched el suub er a rolel e te mirrekii a klumech el mora seked?b (Rel. 4:13) E mekera sebeched loukerebai er a omerellir er a lebo lechebangel odechelakl, tir me tirke el lmuut el bebil er a disaiplo?

Ngdiak ‘Loeak a Di Klisicham’ (Rellir 3:11-26)

5. Ngera kede suubii er a rolel e a Petrus a milengedecheduch er a seked?

5 A Petrus me a Johanes a milengedecheduch er a seked. Te mle medengei el kmo a rebebil er tir a mle uldimukl er tirke el ulengit me lokodir a Jesus. (Mk. 15:8-15; Rel. 3:13-15) Molatk er a blekeu el lulechotii a Petrus er a ledu el kmo ngika el chitechut a mlo ungil loeak a ngklel a Jesus. A Petrus a dimlak longkekerei er a berredel tia el klemerang. Ngdi mle bleketakl louchais er a seked el kmo te mle chelsechusem er a kodellel a Kristus. Ngdi Petrus a dimlak louketui er a seked. Ngmle medengei el kmo te ‘mirruul a ikal tekoi [le te] dimlak lodengei.’ (Rel. 3:17, BT) Me ngulemekedong er tir el odam e milsaod er a ungil chais er a Renged. A lsekum te obult e mo oumerang er a Kristus, e ngmo er tir a “blsechel chomelisiich” er a Jehovah. (Rel. 3:19, BT) Kid me ngdirrek el kired lochotii a blekeu e di melemalt el mengedecheduch sel douchais er a mereku el kerrekerilel a Dios. Osisiu el taem, e ngdiak el kired el mekngit el mengedecheduch me a lechub e doukerrekeriil er a rechad. E ngbai soad lomes er a rokui el domerk el mo er tir el kmo ta er a klebesei e te mo odam er kid, e soad el mo ua Petrus el mesaod aike el klungiaol er a klumech er a Renged. 

6. Ngmilekera Petrus me a Johanes e ochotii a klengariourreng?

6 A rechapostol a mle ngariou a rengrir el chad. Te dimlak lolai a odanges el kirel a mengasireng el tekoi el lurruul. A Petrus a dilu er a seked el kmo: “Cho momdasu e ng uleak a di klisicham ma lechub e ng ungil blekerdelam er medal a Dios a rirellii ngikal chad el mo merael?” (Rel. 3:12) Petrus me tirke el bebil er a apostol a mle medengei el kmo a ngii di el lungil leketmokl er a omesiungir a di oeak a klisichel a Dios. Ngdiak el klisichir. Sei a uchul me ngmle ngariou a rengrir e ngilai a odanges el msa Jehovah me a Jesus.

7, 8. (a) Ngera el sengk a sebeched el mesterir a rechad? (b) Ngmekera telbiil er a “belsechel a bo le mukbeches a rokui el tekoi” e toutang er chelecha el taem?

7 Kid me ngdirrek el kirel mo ngariou a rengud sel domerk er a klumech. Nguaisei a chedaol reng er a Dios a diak lebeskid a klisiich er chelecha el taem el mo meruul a mengasireng el tekoi. Engdi ngsebeched el ngosuterir a rechad el mekurulii a klaumerang er tir er a Dios me a Kristus e nguu osisiu el sengk el Petrus a ulemsa seked, el ngii a techall el mo musubes a kngterir e nguu ongelaod er a Jehovah. Bek el rak e te betok el dart el telael el chad a nguu tia el techall e metecholb el disaiplo er a Kristus.

8 Nguaisei, kede kiei er a taem el lomekedong er ngii a Petrus el kmo ng “belsechel a bo le mukbeches a rokui el tekoi.” A Rengedel a Dios a ulemuchel el mengedereder er a eanged er a 1914, e tia uleltaut a ulaoch el “le dillii a Dios er a ngar a mong el uleak a re mechedaol el profet er ngii.” (Rel. 3:21; Psa. 110:1-3; Dan. 4:16, 17) Kedeb el taem er uriul e a Kristus a ngilsuterir a redisaiplo er ngii el lmuut el toketekii a mera el omengull er tia el chutem. Me a rebetok el miliol a mla mei er a baradis er a klereng e mla mo er cheungel a Rengedel a Dios. Te mla chemoit aike el di mla blekerdelir e mla “moubail er ngikel beches el chad, el ulebeob el okesiul a Dios.” (Efe. 4:22-24, BT) Ngdi uai ngike el chitechut el mlo ungil loeak a chedaol reng, me ngdi osisiu ngdiak loeak a klisichir a rechad e ngbai chedaol reng er a Dios a uchul me tia el ureor a meketmokl. Ngdi ua Petrus, ngkired el mo oba blekeu e mo ungil losisecheklii a Tekingel a Dios el mora rechad. Ngii di el tekoi el deruul el ngosuir a chad el mo ta er a disaiplo er a Kristus a meketmokl loeak a klisichel a Dios, ngdiak el klisiched.

“Diak el Sebecham el Mo Lmuk” (Rel. 4:1-22)

9-11. (a) Te milekera remerreder er a Rechijudea er a lerengesii a klumech el lulebang a Petrus me a Johanes? (b) A rechapostol te rirellii er a rengrir el mo mekerang?

9 Ngkmal mlo klou a cherrodech er a seked el kirel a tekingel a Petrus me ngika el chitechut el merdekekl e mengedecheduch el klou a ngerel. Me a merredelir a remengkerengel a templo, el mle ngerechelel omekerreu er a rechad el mei er a templo, me a rebderrir a reprist a di mle mereched el mong. Ngika el merredelir a remengkerengel a templo me a reprist a ulterekokl el mle Sadusi, el tir a merau e mesisiich a deruchellir er a balatiks. Te millisiich a budech lobengterir a rechad er a Rom. Te diak el ua Refarisi el mle kerekikl el lolengesenges er a llach, te bai ultngeklii a llach me a klaumerang er a okiis.c Nglocha kmal mle mederdirk a rengrir lomes er a Petrus me a Johanes el ngar er a templo e bekeu lolisechakl el kmo a Jesus a mla mekiis er a kodall!

10 Te ngiluu a Petrus me a Johanes lotungeterir er a blil a kelebus e a bo lekukuk e te ngiltiterir el mora ngarbab el kort er a Rechijudea. Tirka el merreder ulemdasu el kmo te kmal mengarbab el chad, e a Petrus me a Johanes a “di chad el diak a skulir” me ngdiak a llemeltir el olsisechakl er a templo. Te dimlak lebora ungil skuul er a klechelid. Me nguaisei engdi rechedal tia el kort a kmal mle mechas a rengrir le te kmal mle ulterekokl a rengrir el mengedecheduch e meduch el mengedecheduch. Ngera uchul me a Petrus me a Johanes a mle uaisei? A ta er ngii a tir el ‘ulebengkel a Jesus.’ (Rel. 4:13) A Mastang er tir a dimlak lolisechakl er tir el ua resensei er a llach, e ngbai ullisechakl er tir el mo mengedecheduch el ngar ngii a klisichel osisecheklir.​—Mt. 7:28, 29.

11 A ngarbab el kort a dilu el kmo ngkirir el stob lomerk. Ngar tiakid el taem e a ngarbab el kort a uleba klou el klisiich er a beluu. Sesei el sandei er uchei er tiang e a Jesus a mlara medal tia el kort el ngii a dilu el kmo: “Ng kirel el mo mad.” (Mt. 26:59-66) Me nguaisei, engdi Petrus me a Johanes a dimlak el medakt. A Petrus me a Johanes ulechotii omengull e dilu er tirka el ngar ngii a skulir me a klisichir er a beluu el chad el kmo: “Ka di le kemiu el merriter er ngii el kmo ngera melemalt er medal a Dios, a kim olengesenges er kemiu ma lechub e kim olengesenges er a Dios? Kemam a diak el sebecham el mo lmuk el diak kim ouchais a ikel bla kim ues ma bla kim renges.”​—Rel. 4:19, 20.

NGARBAB EL PRIST ME A REBDERRIR A REPRIST

A ngarbab el prist ulemtechei er a rechad er medal a Dios. Ngar er a taem er a rekot el Kristiano e ngdirrek el mle mengeteklel a Sanhedrin. A rebderrir a reprist a dirrek el mle obengkel el mengeteklir a Rechijudea. Uldimukl er tirka el bderrir a reprist a rechad el mle ngarbab el prist er a ta el taem el ua Anas me a lmuut el bebil el sechal er aike el telungalek el lolilt er a ngarbab el prist er ngii. Ngdi mle kleuang me a lechub e ngkleim el telungalek a lullilt er a delongelir. A ta el chellimosk el Emil Schürer a milluches el kmo, “A chad el chedal a ta er aika el telungalek a lulengull er tir el lmuut el ngarbab” er tirke el bebil er a prist.

A Biblia kmo a chad el mo ngarbab el prist a mesiou el uaisei er a klemengetel a klengar er tir. (Ule. 35:25) Engdi taem el losaod er ngii a babier er a Rellir e a rekabernor me a king er a Rom a mle sebechir el melutk me a lechub e te mtechir a ngarbab el prist. Me nguaisei te millilt er a ngarbab el prist er a delongelir a reprist el uldidellel a rsechel a Aron.

12. Ngera sebechel ngosukid el mo ulterekokl a rengud e mo oba blekeu?

12 Kau, ngsebechem lochotii a osisiu el blekeu? Ngmo uangerang a uldesuem sel lebo er ngii a techellem lomerk el mora remerau, rengar ngii a skulir, me a lechub te ngarbab el chad? Ke mo mekerang a lsekum a rechedal a telungalek er kau, rengalek er a skuul, me a lechub e ngrechad el moureor lobengterir a melekoi a mekngit er kau le ngklaumerang er kau a uchul? Ke mo medakt? A leuaisei, e ngsebechem el mo mesisiich er a dektem. A Jesus er a lengar tia el chutem e ngulsisecheklterir a rechapostol er ngii el mo meduch el mesebechakl a klaumerang er tir e a osisiu el taem e te olecholt omengull. (Mt. 10:11-18) Uriul er a lebekiis a Jesus e ngtilbir el mora redisaiplo er ngii el kmo ngmo obengterir el “di blechoel el mo lmuut er a ulebongel er a beluulchad.” (Mt. 28:20) Ngar er a cheungel a ulekrolel a Jesus, e a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” olisechakl er kid el mo mesebechakl a klaumerang er kid. (Mt. 24:45-47; 1 Pe. 3:15) Kede ngmai aika el ulekrael er a miting er a ongdibel, el ua sel miting er A Klengar er Kid a Rekristiano me a Omesiunged, me a dirrek loeak a suobel el mengai er a Biblia el ua “Bible Questions Answered” el ngar er a website er kid er a jw.org. Kau, ke ngar er aika el miting e ousbech aika el suobel loltobed? Omoruul el uaisei, e ngmo ulterekokl a rengum me kau a smisichii a blekengem. E di ua rechapostol, ngkmal diak bo becherei a ngii di el ngerang me leterebengau louchais a klemerang el bla mues e remenges.

Odos el lomerk a klumech el mora redil er a temel a break er tir er a ureor.

Lak becherei a ngii di el ngerang me leterebengau louchais a klemerang el bla msuub

“Te Mlo Dmak e Meluluuch el Mor a Dios” (Rellir 4:23-31)

13, 14. Sel bo dechebangel a ultok e ngera ungil doruul er ngii, e ngerang?

13 Uriul er a lemengubet er a kort a Petrus me a Johanes e te mlo obengterir a rechedal ongdibel. Me “te mlo dmak e meluluuch el mor a Dios” lolengit er a blekeu el mo melemolem el lomerk. (Rel. 4:24) A Petrus a mle ungil medengei el kmo ngkmal diak el sebeched el di ultuil er a klisiched el meruul er a soal a Dios. Sesei el sandei er uchei e ngkmal mle ulterekokl a rengul el melekoi er a Jesus el kmo: “A lsekum a rokui el chad a mo choitau e ngdi ngak a kmal diak bo kchitau.” Engdi ngua ledilu Jesus, a Petrus a di mle mereched el mo medakt er a rechad e ultngeklii a sechelil e sensei er ngii. Me nguaisei, a Petrus a ngilai a klubelel er a cheleuid el lerirellii.​—Mt. 26:33, 34, 69-75.

14 A lsekum e ngsoam el melemolem el meruul er a ngerechelem lomerk el kirel a Kristus e ngdiak el sebechem el di melekoi el kmo, ke mla rullii er a rengum el mo meruul er ngii. Sel bo lolasem a rumtok el melemall er a klaumerang er kau me a lechub e te meruul er kau el mo stob el lomerk e moukerebai er a Petrus me a Johanes. Moluluuch lolengit er a Jehovah me lesisichau. Mosiik a ngeso er a ongdibel. Mouchais er a remechuodel me a remesisiich er a klemerang el kirel a ringel el omchelebangel. A nglunguchir a rebebil a mesisiich el klisiich el sebechel loltekau er kau.​—Efe. 6:18; Jak. 5:16.

15. Ngera sebechel melisiich er kau a lsekum e ngmla er ngii a taem el mstob el lomerk?

15 A lsekum orimel er a rebebil a rirellau el mo diak momerk, e lak bo lemechitechut a rengum. Lak mobes el kmo a rokui el apostol a mle stob er a lemad a Jesus engdi te liluut el mo omerk. (Mt. 26:56; 28:10, 16-20) Lak bechei a cheleuid el mriruul er a ngar er a mong me longitechut er kau, e bai mousbech aike el tekoi el msiluub er ngii el melisiich er a rebebil.

16, 17. Ngera sebeched el suub er a nglunguchir a rultirakl er a Kristus el mlara Jerusalem?

16 Ngera ungil doluluuch el kirel sel loldechelakl er kid a rechad lolab a klisiich? Mutebengii el kmo a redisaiplo a dimlak lolengit me lak bo lechebangel a odechelakl. Te dirkak lobes a tekingel a Jesus er a ledu el kmo: “A lsekum tuleldechelakl er ngak, e te dirrek el mo oldechelakl er kemiu.” (Jn. 15:20) Me tirka el blak a rengrir el disaiplo a bai ullengit er a Jehovah el kmo “meseterir” a rumtok a lorrouk. (Rel. 4:29, BT) A redisaiplo milsa rokir el siasing. Te miltebengii el kmo a odechelakl el blo lechebangel a oltaut a ulaoch. Ngdi ua lullisechakl er tir a Jesus el meluluuch, te mle medengei el kmo a soal a Dios a mo “motaut . . . er a beluulchad,” e diak a ngera el sebechir a rechad el merreder el rullii el kirel.​—Mt. 6:9, 10.

17 Me a redisaiplo milluluuch el mora Jehovah me bo lsebechir el kutmeklii a soal. Te dilu el kmo: “Mrelleterir ar mesiungem me le bekeu el mengedecheduch a tikingem.” Me ngmilekerang a Jehovah? “Sel ble le kldibel er ngii a mlo melmesim. Te rokui el meltuchel er a Chedaol Reng me ng mlo diak le medakt el omerk a tekingel a Dios.” (Rel. 4:29-31, BT) Ngkmal diak a ngerang el sebechel torrebengii a soal a Dios a lemeketmokl. (Isa. 55:11) Osengir a redi chad e a soal a Dios a kora ua lak el sebechel meketmokl, me a recherrouel a locha kmal mesisiich. Engdi sel doluluuch el lolengit a klisiich, e a Dios a mo smisichid el mo melemolem el oba blekeu lomerk a tekingel.

“Dimlak Momulak er a Re Chad e Kau a Bai Ulemulak er a Dios” (Rellir 4:32–5:11)

18. Ngera te mirruul a rechedal ongdibel el kirel a tang me a tang?

18 Tia el beches el ongdibel el mlo er ngii er a Jerusalem a di mle mereched el mukeroul el mo betok er a 5,000 el chad.d Alta te mlara kakerous el beluu me a siukang, engdi te “mle ta rengrir el ta uldesuir.” (Rel. 4:32; 1 Ko. 1:10) A redisaiplo dimlak di loluluuch lolengit er a Jehovah me lomekngeltengat er a blakerreng er tir. Te dirrek el mle kasisiich er a tekoi er a klereng, e a lengar ngii a metacherbesul e te dirrek el mle kaingeseu. (1 Jn. 3:16-18) El ua tiang, a ta er a disaiplo el ngklel a Josef el lulemekedong er ngii a rechapostol el Barnabas a ulterur a chetemel e tilengetengii a cheral el lolengeseu er tirke el mlara cheroid el beluu el mei er a Jerusalem, me lsebechir el melemolem el kiei e mesuub a lmuut el betok el kirel a beches el klaumerang er tir.

19. Ngera uchul me a Jehovah milekodir a Ananias me a Safira?

19 A ta el obekel el ngklir a Ananias me a Safira a dirrek el ulterau a kloklir e millenget. Te mirruul er a rechad el mo omdasu el kmo te tilenget a cheral el rokui, engdi te “[ulerreked] a bebil er a udoud.” (Rel. 5:2) A Jehovah milekodir a Ananias me a Safira. Ngdimlak el ngelsengesel a tenget a uchul me te mlo okodall e ngbai tir el mle mekngit a moktek er tir el melenget e dirrek el dimlak louchais a klemerang. Te ‘dimlak loumulak er a re chad e [ngbai te] ulemulak er a Dios!’ (Rel. 5:4) Ngua tirke el cheblad el chad el ultngeklterir a Jesus, a Ananias me a Safira a di mle uai tir el sorir a chetengakl er a rechad el ngaruchei er a kengei er a Dios.​—Mt. 6:1-3.

20. Ngera kede suub el kirel omelenget el mora Jehovah?

20 Ngdi ua reng er omerous el luleba reblak a rengrir el disaiplo er a Jerusalem er a taem er a rekot el Kristiano, a rebetok el miliol el Sioning me te dirrek el kmal support er a ureor er a berkel a klumech el meketmokl er a beluulechad el rokir loeak a tengetengir. Ngdiak orrimel er a chad el melenget a temel me a ududel el support er a ureor. Nguaisei, a Jehovah diak el soal a domai er a rengud el mesiou er ngii me a lechub e doruul er ngii el uai a de mlorimel. (2 Ko. 9:7) Me sel dolenget e a Jehovah diak lomes er a klungel e ngbai omes er a moktek er kid. (Mk. 12:41-44) Ngkmal diak el soad el mo uai a Ananias me a Safira el mesiou er a Dios el kirel a chetengakl me a odanges me a lechub e ngkid el mo melai a klungiaol. E ngbai soad el mo uai a Petrus, Johanes, me a Barnabas el mesiou er a Jehovah le ngbetik a rengud er ngii me a rechad.​—Mt. 22:37-40.

PETRUS, MLE CHAD ER OMENGED EL MO BLAK A RENGUL EL APOSTOL

A Petrus a kleim a ngklel er a Biblia. Te omekedong er ngii el ngakl er a Hebru el Simeon me a osisiu el ngakl el tekoi er a Grik el Simon, Petrus me a osisiu el ngakl el tekoi er a Aramaic el Sefas. Ngdirrek el lokedongall el Simon Petrus el uldekial a teblo el ngakl.​—Mt. 10:2; Jn. 1:42; Rel. 15:14, BT.

Apostol Petrus el cheltekill er a sualo el mui er a ngikel.

A Petrus a mle bechiil e kiliei lobengkel a delal a bechil me a ta er ngii er a Andreas. (Mk. 1:29-31) Ngchad er a Bethsaida el beluu el ngar er a diluches er a Daob er a Galilea, e mle chad er omenged. (Jn. 1:44) A uriul e ngmlo kiei er a Kapernaum. (Lk. 4:31, 38) Bos er a Petrus a le dilengchokl er ngii a Jesus er a Daob er a Galilea e olisechakl er a seked el mlara beluu. Uriul er tiang a Jesus a ulemekrael er a Petrus el mo kosokes a betok el ngikel loeak a mengasireng el rolel. Me a Petrus a kmal mlo medakt engdi Jesus a dilu er ngii el kmo: “Lak medakt, e chelechal mong e ke mo mengesokes er a re chad.” (Lk. 5:1-11) A Petrus me a ta er ngii er a Andreas me a dirrek el Jakobus me a Johanes a mle chad er omenged. Tir el teuang a chiloit a siobai er tir er omenged e kilengei er a okedongel a Jesus e mlo oltirakl er ngii. (Mt. 4:18-22; Mk. 1:16-18) Bekord el ta el rak er uriul e a Petrus a mlengilt el mo ta er tirke el 12 el lullilt er tir a Jesus el mo “apostol” er ngii el belkul a kmo, “tirke el mlodurech.”​—Mk. 3:13-16.

Ngmla er ngii a ileakl el taem el Jesus a millilt er a di Petrus, Jakobus, me a Johanes el mo obengkel. Te milsa Jesus el mengodech, milsang lokisii a ngelekel a Jairus el redil, e milsang el mo imis el chuarm er a kngtil a rengul er a lengar er a sers er a Gethsemane. (Mt. 17:1, 2; 26:36-46; Mk. 5:22-24, 35-42; Lk. 22:39-46) Tirka el tedei me a dirrek el Andreas a uleker er a Jesus el kmo ngera mo ochotel a demiel.​—Mk. 13:1-4.

A Petrus a di mle bleketakl a longedecheduch e a lebebil e ngdimlak lomdasu er a uchei er a loruul a tekoi. Ngii a locha mle blechoel el kot el mengedecheduch er a delongelir a rechapostol. Sel domes a Ebangkelio e ngika kuk mle betok el taem el longedecheduch er a uldekial tirke el bebil er a apostol el rokui. A Petrus a uleker a ker, e tirke el bebil a di liluk. (Mt. 15:15; 18:21; 19:27-29; Lk. 12:41; Jn. 13:36-38) Ngii ngike el dimlak el soal a Jesus a loriso ochil e a lesemecheklii a Jesus e ngmocha olengit er ngii me ledirrek el remisu chimal me a bdelul!​—Jn. 13:5-10.

A Petrus el kmal mle betik a rengul er a Jesus a uchul me ngmillasem el melekoi er ngii el kmo ngdiak lousbech el mo chuarm e mad. A Jesus a silemechklii le nguleba cheleuid el uldasu. (Mt. 16:21-23) E sel ulebongel el kesus er a Jesus er tia el chutem e a Petrus a dilu el kmo, alta tirke el bebil er a apostol a mo choitii a Jesus engdi ngii a kmal diak bo lechitii. A recherrouel a Jesus er a bo lolai er ngii e a Petrus ulechotii a blekeu e ngiluu a saider e melasem lomekerreu er a Jesus. Ngdirrek el uleltirakl er ngii el mora mekesekesel a ngarbab el prist. Engdi ngar tia el osisiu el kesus e ngultngeklii a Mastang er ngii el edei el taem. E sera lutab aika el omerellel e ngkmal lilangel.​—Mt. 26:31-35, 51, 52, 69-75.

Uriul er a lemad e lebekiis a Jesus e a rechapostol er ngii a mlora Galilea. Ngar tiang e a Petrus a dilu er tirke el bebil er a apostol el kmo ngmora chei. Me a rebebil er tir a tilakullel. Sera lutebengii el kmo a Jesus a dilechor er a chelechol e ngdi silechesokl er a daob e mengikai el mora beluu. Me a Jesus a riruul a kelir a rechapostol el ngikel e uleker er a Petrus el kmo ngbetik a rengul er ngii el ngaruchei er “aikang,” el ngii a melutk el kirel a ngikel el ngar mederir. Me a Jesus a millisiich er a Petrus el mo ngiltii el mesiou er ngii el mui el taem el ngaruchei er a ureor, el ua siobai er omenged.​—Jn. 21:1-22, NW.

Ngar er a bekord el 62-64 C.E. e a Petrus ulemerk er a klumech er a Babilon el ngii a beluu er a Iraq er chelecha el taem, le te mle betok a Rechijudea el kiliei er ngii. (1 Pe. 5:13) Ngar er a Babilon e a Petrus a lilechesii a 1 Petrus me a locha dirrek el 2 el Petrus. A Jesus a “silsichii a Petrus” e milsa urerel el “apostol el mo er tirke el blotk.” (Gal. 2:8, 9, NW) Me a Petrus a mle blak a rengul el kutmeklii a ngerechelel.

JOHANES, NGIKE EL DISAIPLO EL KMAL MLE BETIK ER A RENGUL A JESUS

A apostol Johanes a mle ngelekel a Sebedeus e ta er a apostol Jakobus. A ngklel a delal a Salome, el ngii a locha ta er a Maria el delal a Jesus. (Mt. 10:2; 27:55, 56; Mk. 15:40; Lk. 5:9, 10) Me a Johanes a locha mle chedal a Jesus. A telungalek er a Johanes a mle ungilbesrir. A siobai er a Sebedeus er omenged a mle klou me te millai er a rechad er a ureor. (Mk. 1:20) A Salome ulebengkel a Jesus, e ullengeseu er ngii, e a uriul e ngmilechar a chochod el lullab el mengilt er a bedengel a Jesus er a lemad. (Mk. 16:1; Jn. 19:40) E a Johanes a ulterekokl el mla er ngii a blil.​—Jn. 19:26, 27.

Apostol Johanes el beldoel er a iluil el babier.

A Johanes a locha ngike el disaiplo er a Johanes el Chad er a Techolb el dilechor lobengkel a Andreas, e a Johanes el Chad er a Techolb a omes er a Jesus e dmu el kmo: “Ngkekid a Ngelekel a Sib er a Dios!” (Jn. 1:35, 36, 40) Uriul er tiang e a Johanes el ngelekel a Sebedeus a ulebengkel a Jesus el mora Kana e milsa kot el mengasireng el tekoi el lerirellii. (Jn. 2:1-11) A komakai el tekoi el lulsaod a Johanes el kirel aike el lurruul a Jesus er a Jerusalem, Samaria, me a Galilea a uchul me kede melekoi el kmo ngulterekokl el miles aika el tekoi er a medal. Ngii el di ua Jakobus, Petrus, me a Andreas el di mle mereched el chemoit a ukedir, bos er tir, me a siobai er tir er a lomekedong er tir a Jesus el mo otirakl er ngii, a ochotii a klaumerang er ngii.​—Mt. 4:18-22.

A Johanes a diak el klou omesodel er aike el Ebangkelio el ua Petrus. Me nguaisei engdi ngdirrek el mle mesisiich a blekerdelel, e tia sebeched el mesang er sel taem el Jesus a milsang a Johanes me a Jakobus a ngklir el Boanerkes, el belkul a kmo “re ngelekel a Derumk.” (Mk. 3:17) A uchelel e a Johanes a ulsiik a ngarbab el deruchall. Ngii me a ta er ngii er a Jakobus a ulderchii a derrir el mo olengit er a Jesus me lebesterir sel kot lungil deruchall er a Rengedel. Me alta ongterir ochotii el kmo te kmal di millatk er a di tir, engdi ngdirrek lochotii el kmo tuluumerang el kmo ngmera el ngar ngii a Renged. Tia el ongtil ngii me a ta er ngii a milsa techellel a Jesus el mo ouchais er a rokui el apostol a klungel a ultutelel a klengariourreng.​—Mt. 20:20-28. 

Johanes ulechotii el kmo ngmesisiich a blekerdelel er a lolasem el merrob er a chad el dimlak el ta er a oltirakl er a Jesus me lak loldik er a remekngit el chelid lousbech er a ngklel. A kuk ta er a taem e a Johanes a mle soal loltengel a ngau er a eanged lolekngemed er a rechad er a ta el beluu er a Samaria el dimlak el sorir lomtechakl er a Jesus. Aika el omerellel a uchul me a Jesus a milsmechokl er ngii. Omerollel a taem e a Johanes a mlo oba tabesul el uldasu me a klechubechub. (Lk. 9:49-56) Me alta Johanes a mla er ngii aika el chelitechetul, engdi ng “ngikel kmal betik er a rengul” a Jesus. Me a lemedkung a Jesus e ngulterekeklii a delal er a Maria er a Johanes.​—Jn. 19:26, 27; 21:7, 20, 24.

E ua lulemlaoch a Jesus, a Johanes a kiliei el kemanget el taem er tirke el bebil er a apostol. (Jn. 21:20-22) Ngmle blak a rengul el mesiou er a Jehovah el bekord el 70 el rak. Ngar er a mlo ulebengelel a klengar er a Johanes el ngii a mle temel a omengederederel a Emperor Domitian er a Rom, e ngmlekelebus er a iungs er a Patmos le ngii “[lulisechakl] a tekingel a Dios ma klemerang el lullecholt a Jesus.” Ngar itiang er a bekord el 96 C.E., e ngngilai a ues el leliluches er a babier er a Ocholt. (Och. 1:1, 2, 9) E a doltirakl aike el lolekoi a rechad, a uriul er a letobed er a kelebus a Johanes e ngmlora Efesus. Ngar isei e nglilechesii a Ebangkelio el longkiklii me a babier er a 1, 2, me a 3 el Johanes, e mlad er a bekord el 100 C.E.

a A nglunguuch a mla er ngii er a templo loltirakl er a blsechel omelenget er a tutau me a kebesengei. A omelenget er a kebesengei a mla er ngii er a “edel klok.”

b Momes er a baks el “Petrus, Mle Chad er Omenged el Mo Blak a Rengul el Apostol” me a “Johanes, Ngike el Disaiplo el Kmal Mle Betik er a Rengul a Jesus.”

c Momes er a baks el “Ngarbab el Prist me a Rebderrir a Reprist.”

d Nglocha mla er ngii er a Jerusalem er a 33 C.E. a rebekord el 6,000 el Farisi me a mekesai el ildisir a Resadusi. Tir el dimlak el sorir loriid a klisichir er a rechad, a locha ta er a uchul me ngdimlak el sorir a rechapostol a lolisechakl el kirel a Jesus.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share